1 / 65

Er døden et dementi af håbet ?

Er døden et dementi af håbet ?. DEN GODE DØD - FINDES DEN? 22 . JUNI 2013, TRINITY, FREDERICIA, FORENINGEN FOR PALLIATIV INDSATS 7. NATIONALE KONGRES Jan Brødslev Olsen Aalborg Universitet. Etymologi. Håbs etymologiske betydning. ’Håb ’ er beslægtet med ‘at hoppe’ .

idania
Download Presentation

Er døden et dementi af håbet ?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Er døden et dementi af håbet? DEN GODE DØD - FINDES DEN? 22. JUNI 2013, TRINITY, FREDERICIA, FORENINGEN FOR PALLIATIV INDSATS 7. NATIONALE KONGRES Jan BrødslevOlsen Aalborg Universitet

  2. Etymologi

  3. Håbs etymologiske betydning • ’Håb’ er beslægtet med ‘at hoppe’. • Derfor betyder håb oprindeligt noget i retning af at ’hoppe op i forventning’. • Nielsen 1966, s. 200.

  4. Dementi’s etymologiske betydning • Af fransk: Afkræfte • Politikens Nudansk Ordbog • Er døden en afkræftelse af håbet? • eller med andre ord: • Afkræfter dødens faktum håbets berettigelse?

  5. Hvorfor håb?

  6. Når du er i krise eller oplever noget ondt,kan det føles som at stå på kanten af en afgrund med bind for øjnene. Arild Stegen I Ronge 1998, s. 131)

  7. Håb som svar på fortvivlelse ”Sandheden er, at der strengt taget ikke kan være noget håb, undtagen når fristelsen til fortvivlelse eksisterer.” (Marcel 1951, s. 36)

  8. ”Der er intet autentisk håb uden perioder med lidelse, håbløshed og desperation.” • Renz et. al. (2009:148)

  9. Håbet er, hvor håbløsheden truer • ”Skal man finde håbet, skal man ofte gå derhen, hvor mennesker lider og er truet af dødens kræfter.”Pedersen 2005, s. 30.

  10. Håbet set fænomenologisk

  11. There is a crack in everything. That’s how the light comes in.” Leonard Cohen

  12. ”Håb findes, hvor der er mennesker, der håber.”(Den store Danske) Håberingenabstraktion

  13. “...den som har set et barn uden håb ved i hvert fald hvad der ikke er til stede.”(Erikson ” (1964:84)

  14. Det mest uundværlige Håb er “både den tidligste og den mest uundværlige dyd, og den er uløseligt forbundet med den tilstand at være levende.” • Erikson 1964, s. 84.

  15. Et fænomen med fremtidspræg • Håb er, hvad K. E. Løgstrup kaldte, et fænomen med fremtidspræg, • en karakteristik, der bringer det på linje med forventning og frygt. • Løgstrup 2008, s. 23

  16. Forventning • “En uopfyldt intention mod kommende personlige oplevelser” • Løgstrup 2008, s. 23

  17. Håb som uopfyldt ønske • Heraf kunne vi sige, at håb er • “et uopfyldt ønskerettet mod kommende personlige oplevelser”.

  18. Håb & forventning Forventning A B B ? Håb ? ? A ?

  19. Når udsigten ikke er gunstig • “Håb taler man om, hvor omstændighederne ikke er gunstige for at ens forventninger opfyldes, og hvor personen selv ved om de ugunstige omstændigheder.” • Pahuus 2012, s. 209.

  20. Håbet bærer bekymringen Mens forventningen i sin natur er bekymringsløs vil håbet altid vide, at tingene kan gå galt!

  21. To slags håb • Håbet til hverdagsbrug • Det vi kender og bruger til stort og småt • Håbet når al håb er ude: • Uhelbredelig sygdom • Det absolutte håb • Det suveræne håb

  22. En psykologisk håbsteori ”Håb defineres som evnen til at udlede veje til ønskede mål, og motivere sig selv via handleorienteret tænkning til at bruge disse veje.”Snyder 2002, s. 249.

  23. Pathways& Agency Thinking • At jeg kan se hvilke veje, jeg kan gå for at nå mine mål • At jeg kan motivere mig selv via handleorienteret tænkning til at følge disse veje. • Snyder 2002

  24. Pathways-thinking in action:High-hope & low-hope personer • High-hopepersoner er i højere grad end low-hope personer hurtigt er i stand til at kunne forestille sig: • mulige veje til deres mål og • effektivt planlægger deres rute til at nå det ønskede mål. • Snyder 2002, s. 251.

  25. Agency-thinkingin action:High-hope & low-hope personer • High-hope personer vil i højere grad end low-hopepersoner kunne motivere sig selv: • ”I can do this” • ”I am not going to bestopped” • Snyder 2002, s. 251.

  26. At håbe på noget Et fremtidsrettet og målrettet fænomen, at opnå vigtige mål eller begivenheder. (Kylmä et.al. 2009:371).

  27. At håbe på noget • At blive helbredt, • at der sker et mirakel, • at leve normalt så lang tid som muligt, • få en tid sammen med vigtige personer • at opnå lindring for smerter • (Kylmäet.al. 2009:371).

  28. Håbet på en kur ”You never know, while I’m still here there could be a cure just around the corner.” (Eliott & Olver2009:619)

  29. Dagliglivets håb • ”Det dagligdags håb, der er rettet mod noget bestemt, kan vise sig at være illusionært; det kan skuffes, om dette eller hint ikke sker.” • Mortensen 1976, s. 135.

  30. Skepsisomhåbet ” Life is what happens to you while you're busy making other plans.” ”Håbet er vigtigt, fordi det kan gøre øjeblikket mindre svært at bære. Hvis vi tror, at morgendagen bliver bedre, kan vi udholde modgang i dag. Men det er højden af, hvad håbet kan gøre for os – gøre modgang lettere.”

  31. Skepsisomhåbet ” Life is what happens to you while you're busy making other plans.” ”Når jeg tænker dybt over håbets karakter, så ser jeg noget tragisk. Fordi vi klynger os til vores håb for fremtiden, fokuserer vi ikke vores energi og evner i nuet. Vi bruger håbet til at tro, at noget bedre vil komme i fremtiden – at freden vil komme, eller Guds rige. Håbet bliver en hæmsko. Hvis du kan afholde dig fra at håbe, kan du finde dig selv i nuet og opdage den glæde, som allerede er her.” • . Nhat Hanh, Thich (1991): Fred er vejen. Borgen 1992

  32. Det absolutte håb Dette håb kan ikke skuffes, for det “retter sig ikke imod noget i denne verden.” Det er et livsfænomen, som “forbliver mærkeligt ubestemt og konturløst. Man håber “noget”.” • Mortensen 1976, s. 135.

  33. Kan det ses – dette absolutte håb? Det absolutte håb viser sig måske mere i andre livsfænomener end i dét, vi vil kalde håb: “I tålmod, en frihed over for sygdommen og dens symptomer, en overvindelse af angsten.” • Mortensen 1976, s. 135.

  34. Det absolutte håb er transcendent “Idet det går ud fra personens fortsatte beståen og bliven hel og rask, har det i sig en viden om, at det kun kan ske, om man overskrider individets grænser. Det er et håb om en sidste mening på trods af meningsløsheden.” • Mortensen 1976, s.135.

  35. Karen Blixen om håb “Håbet er pant på, at det vi håber på er til.” • Mortensen 1976, s. 138.

  36. Tilværelsens karakter af uafsluttethed “Så længe et menneske lever, sker det i kraft af håbet.” “Der er stadig noget, der står for; der er stadig noget, der er muligt.” Mortensen 1976, s. 136.

  37. Håb som suveræn livsytring Det absolutte håb er “en livsytring, der er grundet i selve den menneskelige eksistens”, og som “har alle den suveræne livsytrings karaktertræk og gælder for alle mennesker.” • Mortensen 1976, s. 136.

  38. Håb trods al fornuft “Et menneske kan se sin situation i øjnene og være på det rene med, at den er håbløs. Alligevel rører håbet på sig, det er ikke til at kue. Ikke sådan at forstå, at indsigten i situationens håbløshed fortrænges for at give plads for et indbildt håb. Det ejendommelige er tværtimod, at samtidig med, at personen afstår fra alle tilsløringer melder håbet sig, på trods af al ræson.” • Løgstrup 2008, s. 314.

  39. Hvad lever det suveræne håb af? • “Men når håbet ikke lever af sprækker i den håbløse situation, hvor kommer det så fra og hvad er det et håb om?” • Løgstrup 2008, s. 314.

  40. Et håb stærkere end døden “På en eller anden ubestemt måde er det et håb om, at der er et liv der er stærkere end døden. Nok et håb på egne vegne, men også på livets vegne.” • Løgstrup 2008, s. 314.

  41. En vægring mod tilintetgørelsen • “I håbet vægrer selve den tilværelse, der er menneskets, sig mod tilintetgørelsen.” • Løgstrup 2008, s. 314.

  42. Håbet bekræfter livet ”Well, put it this way, without hope, I think there would be nothing. With, I think, at any stage, if, whatever, we need hope. I don’t think if you’ve got no hope you can live.” (Eliott & Olver 2009:616)

  43. En eksistentiel væren af håb • En dynamisk livskraft i tilværelsen, til trods for de tab, man lider som syg og døende. • Man kan erkende sin egen forgængelighed samtidig med, at man kan ønske sig fremtidsmuligheder. • Forsoning med livet og døden. • Denne form for håb forbindes med tilstedeværelse af vigtige personlige relationer og spiritualitet, nogle mennesker ligestiller håb med Gud. • (Kylmä et. al. 2009:370-371).

  44. Håb som livet selv Håb som eksistentiel væren er således et bredere og dybereliggende begreb end at håbet på noget, og det er derfor ikke overraskende, at det kan ligestilles med livet selv. • (Kylmä et. al. 2009:370- 371)

  45. Håb i et udviklingsperspektiv ”Fra håb om at blive rask, til at håbe på at få endnu en god livsperiode; fra håb om at leve til håb om at få en god død; fra håb for én selv til håb, der rækker ud over én selv.” • (Renz et.al. 2009:147-148).

  46. Man lever i håbet ”Man tænker sig ikke til håb, indser ikke håb eller føler ikke håb. Man lever i håbet!” (Hammer 2003:35 om Gabriel Marcel’s håb )

  47. Marianne Davidsen-Nielsen om håb • ”At være i live er at håbe, og der kan være meget liv i de korte håb, de håb som handler om her og nu og om disse dage” • (Davidsen- Nielsen 2010:226).

  48. Håb som en vital kraft “Fundamentalt set er håb formålsløst og – som forårets ustoppelige kraft – en vital kraft i sig selv. Denne kraft kan rejse sig, selv når patienter har det dårligt og er sengeliggende”. • Renz et. al. (2009:148)

  49. Håbets negation “Individet befinder sig i en circulus vitiosus, og den er ikke bare af logisk art, men den ytrer sig på højst realistisk vis i, at bevægelsen i i hadet, misundelsen, hævntørsten, fornærmetheden, forbitrelsen, spærret inde i et snævert rum, ustandselig begynder forfra på det samme forløb.” • Løgstrup 2008, s. 51

  50. Tomhed og ondskab • Tomhed og ondskab har(…) deres baggrund i situationer, hvor mennesker bliver ramt af ulykken, (…) så dybt, at man ikke længere magter sit liv eller en del af sit liv.” • Pahuus 2007, s. 143.

More Related