Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen

1. Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen 0. Lidt om læringsstile… uge 12-15: projekter • Økonomiske nyheder • Dagens pensum: Indkomstdannelsesmodellen • Repetitionsspørgsmål/svar - gruppearbejde • Dagens pensum: slide 32-47, lektion 10 a (?) • Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? • Næste lektion

2. 1. Økonomiske nyheder • Ugens vits fra tekst-tv: ’Det største månedlige underskud nogensinde var mere end dobbelt så stort som økonomer.’ – dvs. ca. 3,60 meter • Skal der lempes på finanspolitikken eller ej? (Hvad er en lempelse?) • Her kommer den strukturelle ledighed ind… • Givet der skal lempes – hvordan skal lempelsen så se ud? Hvor stor skal den være? (10 mia.?)

3. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • Kanon-kapitel (forfatterskift? Og skift til makro) • Læs det langsomt og grundigt • Kun det balancerede budgets multiplikator ikke forklaret ordentligt • Lidt om Keynes og Keynes-modellen (og Kalecki!)

4. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • Modeller bygger på antagelser: • Kort sigt (0-1 år) • Drevet af efterspørgslen – udbuddet tilpasser sig (elastisk) = keynesiansk model • Ingen priser = realt => øget efterspørgsel ingen påvirkning af inflation (= urealistisk) • Modellen udvides til at tage højde for inflation • Kritik af Keynes, at han ser bort fra inflation (?)

5. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

6. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • Rette linier og 45 graders modellen • BNP = produktion = værditilvækst = indkomst = Y(ield) • Dvs. gælder per definition • Dvs. linien angiver mulige ligevægte ved forskellige niveauer af indkomst og produktion – efterspørgslen ’udvælger’ hvilken (Y = AE)

7. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

8. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • Hvad bestemmer, hvor meget der forbruges? • Keynes antager: den løbende indkomst er afgørende (tyder empirien også på) • Andre teorier: indkomst over livsforløbet (Friedman) og andres forbrug (Duesenburry – mere sociologisk)

9. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

10. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • Den samlede efterspørgsel bestemmes af de centrale efterspørgselskomponenter: • C(onsumption/konsum), I(nvestment-off/privat), G(overnment forbrug) • Den samlede efterspørgsel svarer til det der udbydes = produktionen

11. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

12. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • Til et givet produktionsniveau svarer en vis mængde beskæftigelse - teknisk bestemt • Det niveau af beskæftigelse kan (og vil oftest være) være mindre end fuld beskæftigelse = ledighed = underbeskæftigelsesligevægt el. ligevægt med ledighed • Ligevægt: intet der automatisk korrigerer situationen (ex. faldende lønninger)

13. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

14. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • Hvis efterspørgslen øges – eksempelvis gennem øgede investeringer => • En større indkomstfremgang end det investeringerne stiger = multiplikatoreffekten = ringe i vandet-effekten • En mands udgift er en anden mands indtægt osv.

15. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

16. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • Egentlig sker tilpasningsprocesser som spring fra tilstand A til S (komparativ statik) • Men her vist, hvordan det sker gennem flere ’runder’ (det økonomer kalder ’logisk tid’ – i modsætning til ’historisk tid’ = faktisk/virkelig tid)

17. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

18. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • Oftest illustreres ændringer i efterspørgsel ved parallelle skift i AE-kurven • Men der kan også ske ’parameterskift’ = ændringer i hældningskoefficient: Hvis skatteprocenten eller forbrugstilbøjelighed ændres

19. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • Vigtige pointer med modellen: • Krise: vigende vækst og stigende ledighed • Diagnose: manglende efterspørgsel – ikke for høje lønninger, skatter, stift arbejdsmarked, for stor offentlig sektor, for meget regulering osv… • Krise kan løses ved at øge efterspørgslen – ved at øge I, C og G

20. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Hvis gennem finanspolitik – enten øget G eller mindre T(ax) => • Statsunderskud – finansieres ved at udstede statsobligationer (ikke øget skat! Først næste år) eller lade seddelpressen rulle (monetær finansiering – forbudt i ØMU’en)

21. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • Det balancerede budgets multiplikator (p. 250) ved ΔG = ΔT = 10 mia. kr. • Når øgede offentlige udgifter svarer præcis til en øget skatter – virker ekspansivt – har en multiplikator på 1 • Hvorfor? Viser matematikken. Den økonomiske forklaring: øgede skatter på 100 kr. fører ikke til en tilsvarende forbrugsnedgang – tages fra opsparingen

22. 2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen • I = S(aving) per definition i ligevægt • Hvis I øges => øget efterspørgsel og indkomst => en tilsvarende S fremtvinges • Maren i kæret: S op => I op. Gælder kun, hvis opsparing overføres til investeringer (kornøkonomi) – ellers tages S fra efterspørgsel => faldende indkomst • Øget S kan føre til lavere S – ’opsparingsparadokset’ • Er øget opsparing så altid et problem?

23. 5. Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? • Stram/lempelig finanspolitik (hvordan den påvirker efterspørgsel, indkomst og beskæftigelse) • Multiplikatoreffekten • Det balancerede budgets multiplikator • Hvad er et statsunderskud, og hvad kan man gøre ved det?

24. 6. Næste lektion – den pengepolitiske praksis i DK • Penge og pengepolitik. Pengepolitik i Danmark (Nationalbanken). Beskrivende dansk økonomi, kap. 6 • Hvad er kærnen i dansk pengepolitik? (at bruge den korte rente til at fastholde en ’fast’ valutakurs overfor euro) • Find det generelle og teorielementerne (skim detaljer) • Ikke kapitel 27 endnu – teorien.

25. 6. Næste lektion - læsevejledning Fokuser på pengepolitik og ’gem’ valutapolitik (selv om de hænger nøje sammen). Læs: NB: 1.1.-1.1.2 (p. 14-18), p. 26-36, 1.5.2, 1.5.4., 1.5.5, 3.1.4, 3.3., 3.3.1, 3.3.2, p. 110-117, p. 126-38 (Meget er gentagelser fra BØ). BØ: 6.2, 6.3, 6.5.1, 6.5.2, 6.7 og 6.8