Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

1. Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009Forelæsning 2

2. MENNESKETEvnen til at tænke, tale og leve i samfund. Fænomenologisk, humanistisk og eksistentialistisk psykologi Brentano PATTEDYRET:Erindring og fantasi. Perceptions- og kognitionspsykologi DYRET:Sansning og lokomotion. Alt Levende:Indtage næ-ring, vokse og formere sig. Thomas Hobbes1651 Aristotelesc. 350 BC Hjernepsykologi og Behaviorisme Wundt 1879 Galilei c. 1600 Sechenov Charles Darwin

3. SJÆLEN “Bærer og grundlag for alt psykisk liv er et simpel og uafhængigt væsen, Sjælen.” Hermann Ebbinghaus in Grundzüge der Psychologie, 3rd ed., Leipzig 1911, p. 1.

4. En Perfekt Teori

5. Levende Livløs Sammenhængende enhed i tid og rum. Falder fra hinanden, opløses over tid. Fremtidsrettet stræben. Død klump

6. “A foundation for our feeling of being an independent centre of initiative and perception, integrated with our most central ambitions and ideals and with our experience of body and mind being a unity in time and space.” SELVET Heinz Kohutin The restoration of the self. New York, 1977.

7. Hergenhahn kapitel 1: • What is the nature of human nature? • How are the mind and the body related? • Nativism versus empiricism • Mechanism versus vitalism • Rationalism versus irrationalism • How are humans related to nonhuman animals? • What is the origin of human knowledge? • Objective versus subjective reality • The problem of the self • Universalism versus relativism

8. SJÆL-LEGEME PROBLEMET

9. Levende Livløs Sammenhængende enhed i tid og rum. Falder fra hinanden, opløses over tid. Fremtidsrettet stræben. Død klump Der må være noget vitalt til forskel, men hvad? Ånder ikke,udånder. Ånder Ånd Noget tyndt, fint og luftformet, der kan bevæge sig ind og ud af kroppen. Psyche Anima og spiritus.

10. Begrebet om psyke Empirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk. Teori En god empirisk teori.

11. Begrebet om psyke Empirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk. Teori En god empirisk teori.

12. Begrebet om psyke Empirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk. En god empirisk teori. Drømme. Ud af kroppen-oplevelser. Epileptiske auraer. Nær-død-oplevelser.

13. Begrebet om psyke Empirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk. En god empirisk teori. Teoretiske spørgsmål. Hvor kommer ånden fra og hvor skal den hen? Hjem. Ud. SJÆLEN Luftriget el. himlen Saiwa-lo = den, der stammer fra en sø. Søen.

18. Teori Forestillingen eller begrebet har funktionelt kunne sammenfatte og fastholde det i praksis relevante. Sand efter et pragmatisk kriterium.

19. Teori “A foundation for our feeling of being an independent centre of initiative and perception, integrated with our most central ambitions and ideals and with our experience of body and mind being a unity in time and space.” Forestillingen eller begrebet har funktionelt kunne sammenfatte og fastholde det i praksis relevante. Sand efter et pragmatisk kriterium.

20. Teori ANIMISME MYTHOS Forestillingen eller begrebet har funktionelt kunne sammenfatte og fastholde det i praksis relevante. Sand efter et pragmatisk kriterium.

21. ANIMISME MYTHOS LOGOS

22. MYTHOS LOGOS Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen? Hvad er vi lavet af? • Antikkens Grækenland • Middelalderen • Renæssancen • Oplysningstiden • Modernitet og post • Animisme og naturreligion • Polyteistiske religioner • Monoteistiske religioner

23. MYTHOS LOGOS Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen? Hvad er vi lavet af? • Antikkens Grækenland • Animisme og naturreligion • Polyteistiske religioner • Monoteistiske religioner

24. MYTHOS LOGOS Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen? Hvad er vi lavet af? • Animisme og naturreligion • Polyteistiske religioner • Monoteistiske religioner • Fysikerne • Sofisterne • Platon/Sokrates • Aristoteles

25. LOGOS Hvad er vi lavet af? Lægerne • Fysikerne • Sofisterne • Platon/Sokrates • Aristoteles Matematikerne

26. MEDICIN – DEN FØRSTE STORE EMPIRISKE VIDENSKAB Studer sygdommen i alle dens faser, brug dine øjne og din sunde sans. HIPPOKRATES

27. MATEMATIK –starter også som empirisk videnskab men noget sker undervejs

28. Jeg ville ønske vi kunne udlægge de her marker og kanaler noget bedre. For ikke at tale om vores huse! Dette blev GEOMETRI Geos: Jord Meter:Mål En kalender ville sandelig forbedre vores timing! Og dette ARITMETIK Arithmos: Tal Techne: Kunst Og vi skulle bruge en regnskabsbog til at holde tal på de her!

29. Lad os tælle sammen!

31. MATEMATIK GENERALISERING 2 + 4 = 6 ABSTRAKTION 1 + 2 = 3 REDUKTION Den matematiske bevismetode. Selvmodsigelse = falsk.

32. Thales625-547 b.c. Det matematiske bevis’ opfinder. Den komplekse verden kan reduceres til et grundlæggende princip, der er fælles under alle ting. PHYSIS

33. Heraklit540-480 b.c. Alting er flux, alting bevæger sig og forandrer sig, intet er permanent, man kan ikke bade to gange i samme flod. Hvordan kan man så kende sandheden? Implicit: Sandhed fordrer uforanderlighed.

34. Parmenides515-? b.c. Den sande verden er uforanderlig. Ergo lyver sanserne, når de fortæller om en verden i konstant forandring. Der findes to veje: Sandhedens og Falskhedens.

35. Zenon af Elea495-430 b.c. Zenons paradokser beviser, at bevægelse er umulig og derfor, at sanserne lyver.

36. Verdens orden består grundlæggende af tal. Dualistisk univers svarende hhv. til tallenes uforanderlighed og sans-ningens foranderlighed. Pythagoras580-500 b.c. En tænkende sjæl fanget i et fysisk legeme.

37. Demokrit460-370 b.c. Atomteorien løser problemet med det uforanderlige i den materielle verden. Eidola

38. Mennesket er menneskets mål, dvs. • menneskets erkendelse er begrænset til dets egen erfaring; • denne erfaring kommer fra sanserne; • al erkendelse er subjektiv og individuel; • der er lige så mange sandheder, som der er mennesker; • sygdom er skidt for patienten, men godt for lægen, som de siger; • sandheden er demokratisk; • det sande er det praktiske og nyttige; • videnskab skal handle om det praktiske liv, som det udspiller sig på torvet, i rådsforsamlingen og i retssalene; • vi skal studere sprog, retorik, social-psykologi, kultur og samfundsforhold. Protagoras485-410 b.c.

39. Sokrates470-399 b.c. Søger – gennem eksempler – at finde essensen i det sande, det gode og det smukke.

40. 1. Vogterne 2. Hjælperne 3. Arbejderne Platon 427-347 1. GULD 2. SØLV 3. JERN OG KOBBER

41. 1. Vogterne 2. Hjælperne 3. Arbejderne FORNUFTEN MODET Platon 427-347 MÅDEHOLDET

42. 1. Vogterne 2. Hjælperne 3. Arbejderne Platon sammenlignede sjælen (og dermed også staten) med en stridsvogn. Platon 427-347

43. 1. Vogterne 2. Hjælperne 3. Arbejderne Den ene hest ”har en høj hals og en ædel næse; dens farve er hvid og dens øjne mørke; den elsker ære, beskedenhed og mådehold, og stræber efter sand hæder; den behøver ikke at mærke pisken, men ledes af ord og vejledning.” Platon 427-347

44. 1. Vogterne 2. Hjælperne 3. Arbejderne ”Den anden er et krumbøjet og klodset dyr… Det har en kort, tyk hals, et fladt ansigt og har en mørk farve med grå øjne og en blodrød kulør. Den er uforskammethedens og stolthedens kammerat, krøløret og døv, og lystrer næppe hverken pisk eller spore.” Platon 427-347

45. Platon427-347 b.c. Hvor finder vi det sande (uforanderlige) i foranderlighedens (falske) verden? Vi finder det i tingens form, begreb eller IDÉ.

46. Indgangen til Platons Akademi i Athen i dag. Den der ikke har kendskab til geometri har ingen adgang!

47. Platon DÅRLIG KOPI

48. Platon

49. Platon

50. Erkendelse som sjælens erindring (Meno). Og dog kunne han udlede det matematiske teorem. Slavedrengen har aldrig lært matematik, har han vel? Altså må han have haft denne viden inden i sig i sjælen! Ja, det kan man nok ikke komme uden om. Selvfølgelig ikke! Det må man sige! Sjælen som fanget i kroppens hylster. Den drømmer nok om at undslippe sit legemelige fængsel!