Saussure
Download
1 / 30

Saussure - PowerPoint PPT Presentation


  • 197 Views
  • Uploaded on

Saussure. Ferdinand de Saussure, 1857-1913. Sprog som tegnsystem. ”Saussures afgørende betydning består i, at han begrunder betragtningen af sproget som et system af tegn. Dermed grundlægger han den strukturelle lingvistik .” (Lübcke 1999 [1982], 367). Tegnvidenskab - semiologi.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Saussure' - homer


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Saussure

Saussure

Ferdinand de Saussure, 1857-1913


Sprog som tegnsystem

Sprog som tegnsystem

”Saussures afgørende betydning består i, at han begrunder betragtningen af sproget som et system af tegn. Dermed grundlægger han den strukturelle lingvistik.” (Lübcke 1999 [1982], 367)


Tegnvidenskab semiologi

Tegnvidenskab - semiologi

(af gr. semeion, tegn), generel videnskab om tegnsystemer. Eks. på systemer af tegn* er foruden sprogsystemet (fr. langue) signalsprog (f.eks. trafiksignaler), symbolske ritualer, omgangsformer (kutymer).

Et tegnsystem er en kode el. et regelsystem for kommunikation inden for et fællesskab (samfund), og som sådan af mere el. mindre konventionel* karakter, dvs. en social dannelse. Det er følgelig en social institution. Heraf Saussures bestemmelse af s.: Den er ”en videnskab, som studerer tegnenes liv i del sociale liv”. (Lübcke 1996, 395)


Sprog som tegn

Sprog som tegn

If. den strukturelle lingvistik (Saussure) er tegn i det talte sprog kendetegnet ved et komplekst, sammenvævet forhold mellem det, som betegner, og det, som betegnes. Sprogtegn forbinder et ”lydbillede” og et ”begreb”. For at fremhæve den indre forbindelse i t. (fr. signe) kalder Saussure det abstrakte lydbillede signifiant (betegnende) og begrebet signifié (betegnet). Mellem de to sider, udtryks- og indholdssiden, er der et gensidigt og samtidig ”arbitrært” (vilkårligt. el. ubundet) forhold. At dette forhold, (selve t.) er arbitrært vil sige, at det er et spørgsmål om konvention el. social regel. Saussure skelner mellem sprogtegn (herunder ord) og symbol, idet der i symbolet er en rest af naturligt bånd mellem udtryk og indhold. Sprogtegn udmærker sig derimod ved sin gennemført arbitrære karakter .


Sprog som struktur

Sprog som struktur

SAUSSURE: det drejer sig om at forklare begrebet STRUKTUR (se nedenstående metaforer) – dvs. den omstændighed at sproget ikke består af enkelte tegn der repræsenterer/afbilder enkelte tanker/forestillinger, men at sprog vha. tegn (lyde, bogstaver) strukturerer = former/bestemmer/adskiller/ordner tænkningen.


Sprogets elementer

SPROGETS ELEMENTER

Der er to elementer involveret i sprogets funktioneren: IDEER og LYDE.


Bevidsthed t nkning uden sprog er umulig

Bevidsthed/tænkning uden sproger umulig

Psykologisk set – dvs. uden brug af tegn – er bevidsthed (thought) en figurløs, uadskillelig masse (99). Dvs. uden hjælp af tegn kunne vi ikke skelne mellem to forskellige forestillinger (ideas).

”Without language, thought is a vague, uncharted nebula.” (99) Dvs. tænkning uden sprog er en vag og uudforsket tåge. Med andre ord:

VI TÆNKER VHA. SPROGLIGE TEGN.

Der findes ikke ideer (begreber, forestillinger) forud for sprog; der findes ikke noget i vores bevidsthed der er bestemt (distinct), før sproget dukker op (99).


Sprog uden t nkning er umulig

Sprog uden tænkninger umulig

SPROG (phonic sybsstance) UDEN TÆNKNING ER LIGELEDES UBESTEMT (”neither more fixed nor more rigid”, 99).

Sproglige tegn (lyde) er ikke en (støbe)form for tanker, men et PLASTISK STOF – dvs. en formbar substans – bestående (divided) af afgrænsede (distinct) dele der leverer de lyd- eller (grafiske) tegnformer (signifier) tænkningen har brug for (99).


Sprog som helhed af tegn og t nkning

SPROG SOM HELHED AF TEGN OG TÆNKNING

FIGUR 1: SPROG SOM HELHED AF TEGN OG TÆNKNING = 2 RÆKKER (A, B) af tæt ved siden af hinanden liggende underafdelinger afgrænset både på ideernes og lydenes plan.

Dvs. sprog er ikke et system af tegn der er adskilt fra, men repræsenterer et system af bevidsthedsindhold (ideas). Sprog er helheden og forbindelsen mellem et system af tegn og et system af bevidsthedsindhold.


Figur 1 bevidsthed lyd
FIGUR 1 Bevidsthed, lyd


Forklaring af figur 1

Forklaring af Figur 1

Sprog leverer ikke et lydmateriale som middel til at udtrykke ideer, men fungerer som forbindelse (link, stiplede vertikale linier i figuren) mellem tænkning og lyd, dvs.

SPROG = LINK MELLEM TÆNKNING OG LYD

Tænkning (som i og for sig er kaotisk, dvs. uordnet) skal blive ordnet/struktureret i en adskillelsesproces (decomposition) (99).

Sprog frembringer de gensidige begrænsninger af (de enkelte) elementer (99) (stiplede vertikale linier i figuren).


En lidt mystisk kendsgerning jf s 100

EN LIDT MYSTISK KENDSGERNING (jf. s. 100)

SPROG UDVIKLER SINE ELEMENTER (STØRRELSER) MENS DEN TAGER FORM MELLEM TO FORMLØSE MASSER (dvs. tænkning og lyd).

Det kan man kalde strukturdannelse.

For at forklare hvordan det foregår bruger Saussure 2 metaforer.


Strukturdannelse

STRUKTURDANNELSE

METAFOR 1

Det illustrerer Saussure med en stor vandoverflade i kontakt med luft. Skifter lufttrykket så opstår der krusninger eller bølger på vandoverfladen; disse

bølger ligner forbindelsen mellem tænkning og lydsubstans. (100)

SPROG SOM KRUSNINGER/BØLGER PÅ EN VANDOVERFLADE

Bølgerne giver vandet et mønster – en erkendbar struktur.

Dvs. SPROGLYDE STRUKTURER VORES TANKER

TANKER STRUKTURER SPROGLYDE


Strukturdannelse forts

STRUKTURDANNELSE forts.

METAFOR 2 (100):

SPROG SOM ET BLAD PAPIR:

TÆNKNING = FORSIDE

LYD = BAGSIDE

Dvs. SPROGETS TO SIDER – TANKE og LYD – ER UADSKILLELIGE:

Man kan hverken adskille lyd (signifikant) fra tanke (signifikat) eller tanke fra lyd (100).


Signifikant signifikat

Signifikant - signifikat

For at fremhæve den indre forbindelse i tegn (fr. signe) kalder Saussure det abstrakte lydbillede signifiant (betegnende, signifikant) og begrebet signifié (betegnet, signifikat). Mellem de to sider, udtryks- og indholdssiden, er der et gensidigt og samtidig ”arbitrært” (vilkårligt. el. ubundet) forhold. At dette forhold, (selve t.) er arbitrært vil sige, at det er et spørgsmål om konvention el. social regel. Saussure skelner mellem sprogt. (herunder ord) og symbol, idet der i symbolet er en rest af naturligt bånd mellem udtryk og indhold. Sprogt udmærker sig derimod ved sin gennemført arbitrære karakter .


Figur 2 signifikant signifikat vertikal strukturdannelse
Figur 2: signifikant – signifikat: vertikal strukturdannelse


Semiologi som formvidenskab

Semiologi som formvidenskab

KOMBINATIONEN AF LYD OG TANKE PRODUCERER EN FORM – IKKE EN SUBSTANS

Dvs. SPROGVIDENSKAB (TEGNVIDENSKAB: SEMIOLOGI) ER IKKE EN VIDENSKAB OM EN BESTEMT SPROGLIG ELLER TEGN-SUBSTANS; SPROGVIDENSKAB/SEMIOLOGI ER EN VIDENSKAB OM FORM(NING) AF TANKER GENNEM TEGN

(jf. Peirces definition af logik som semiotik eller formel tegnvidenskab! Peirce p. 93: ”logik [er] i almindelig forstand blot et andet navn for semiotik …, den quasi-nødvendige eller formelle doktrin om tegn”).


Semiologiens abstrakte komponenter

Semiologiens abstrakte komponenter

Adskiller man signifikant og signifikat alligevel og foretager en ABSTRAKTION, så får man enten REN PSYKOLOGI eller REN FONOLOGI (lydlære).

LINGVISTIK er derfor en GRÆNSEVIDENSKAB MELLEM EKENDELSESTEORI (PSYKOLOGI) OG LYDTEORI (AKUSTIK, FYSIK). (jf. 100)


Sproglig v rdi mening og reference signifikation

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation)

Betragter man sprogets elementer (lyd-billede, bevidsthedsoplevelse/tanke/koncept) isoleret – som i figur 2 – så opstår et paradoks:

”på den ene side ser konceptet ud at være modstykket af lyd-billedet, på den anden side er tegnet selv modstykket af de andre sprogtegn” (102).

Det sidste betyder:

”Sproget er et system af gensidig afhængige udtryk hvor værdien af ethvert udtryk alene resulterer af de andre udtryks samtidige tilstedeværelse” (l.c.).

Dette vises i efterfølgende figur 3:



Sproglig v rdi mening og reference signifikation forts

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation)forts.

Saussure prøver her at afklare en forveksling mellem det han kalder signifikation, og det han kalder værdi. Et tegns signifikation er dets henvisning eller reference til et bevidsthedsindhold. Det er grundlaget for at man kan bytte (exchange) signifikant og signifikat – ligesom man kan bytte penge og vare.

Tegnet (signifikant) repræsenterer (= kan byttes for) eller refererer til et bevidsthedsindhold.

Hvad denne repræsentation eller reference er værd viser sig dog kun i sammenlignelse til alle de andre sproglige repræsentationsforhold.


Sproglig v rdi mening og reference signifikation forts1

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation)forts.

Tegnet byttes med (refererer til) noget der ikke ligner tegnet selv – et bevidsthedsindhold.

Tegnet sammenlignes med noget som ligner tegnet selv – andre tegn.

Tegnets værdi beror på begge dele – dets signifikation (reference) og dets forhold (opposition) til andre (lignende) tegn (jf. 103).

Dvs. for at kende et ords betydning skal man ikke kun kende dets reference (til et bevidsthedsindhold), men også hvordan ordet gør det i forhold (sammenlignet med) de andre ord af samme sproget.


Eksempel

Eksempel

Tager man kun forholdet mellem signifikant og signifikat i betragtning så kan man sige at det danske ord træ refererer (repræsenterer) en bestemt planteart.

Det samme gør det tyske ord Baum.

Det er dog sådan at træ samtidig refererer til det stof den omtalte planteart består af.

Det gør det tyske ord Baum derimod ikke.

Mens et bord på dansk kan være lavet af træ, kan det på tysk ikke være lavet af Baum, men kun af Holz.

Dvs. at to ord har samme reference medfører ikke altid at de har samme værdi (mening).


Forhold mellem sprogtegn symbol og betydning er arbitr rt

Forhold mellem sprogtegn (symbol) og betydning erarbitrært

EN KONSEKVENS af lingvistik som FORMVIDENSKAB (se slide 17) er TEGNENES ARBITRARITÆT (VILKÅRLIGHED, KONVENTIONALITET) (100):

 Det er fuldstændig vilkårligt at vælge en bestemt lydkombination til at benævne en bestemt idé (100-101):

SYSTEMET AF SPROGLIGE VÆRDIER (= af lyd/tanke-kombinationer) er ARBITRÆRT = VÆRDIERNE ER FLUDSTANDIG RELATIVE (101).

Dvs. lydegenskaberne af ordet HEST byder ikke et grundlag for at kalde begrebet ’hest’ HEST. Omvendt: begrebet ’hest’ har ikke noget (meningsindhold) i sig der nødvendiggør at kalde begrebet HEST.


Arbitr ritet konventionalitet

Arbitræritet - konventionalitet

SOM FØLGE AF SPROGVÆRDIERNES ARBITRÆRITET og RELATIVITET (dvs. afhængighed af de andre sprogtegns værdier) kan sprog kun fungere i forbindelse med et SPROGFÆLLESKAB:

KUN DEN SOCIALE FAKTOR KAN SKABE ET SPROGSYSTEM (101)

ET FÆLLESSKAB ER NØDVENDIGT FOR AT SKABE VÆRDIER SOM FULDSTÆNDIG ER AFHÆNGIGE AF BRUG OG GENEREL GODKENDELSE (101)


Sprog som tegn betydnings og kommunikationssystem

Sprog som tegn-, betydnings- ogkommunikationssystem

Et individ kan ikke alene skabe et sprog (jf. Wittgensteins privatsprogargument).

Man kan heller ikke bygge at sprog op tegn for tegn for at danne en helhed.

Man skal starte ved en (gensidig afhængig) helhed (bevidsthed-, lydmasse) for gennem analyse at vinde (obtain) dens elementer (101)


Struktureringsformer syntagme association

Struktureringsformer:syntagme, association

Da sprogets funktion – signifikation og mening – fuldstændig beror på sprogelementernes indbyrdes relation er det et interessant spørgsmål hvordan disse relationer fungerer (jf. 110).

Ifølge Saussure findes grundlæggende 2 former for at danne sammenhænge (relationer) mellem sprogets elementer:

Syntagmatiske relationer

associative relationer


Syntagmer

Syntagmer

Syntagmer er alle former hvordan man kan kæde sproglige udtryk på en meningsfuld måde sammen. Det er fx alle

sammensatte ord: hest + hale giver syntagmet hestehale

bøjningsformer: stol + -e giver flertalssyntagmet stole

fraser: dejligt + vejr giver frasesyntagmet ’dejligt vejr’

sætninger: vi + havde + dejligt + vejr + til + påske giver sætningssyntagmet ’vi havde dejligt vejr til påske’.

Det er et sprogs grammatik der afgør hvilke syntagmer der kan dannes i dette sprog og hvilke ikke.


Associationer

Associationer

En anden form for sproglig sammenhængsdannelse er associationer – dvs. meningsforbindelser mellem forskellige udtryk.

Sprogudtryk der repræsenterer et bestemt bevidsthedsindhold har tendens til at fremkalde andre udtryk med et lignende eller kontrastivt bevidsthedsindhold. Det hænger sammen med bevidsthedens funktionsmåde (jf. konceptualisering) i det hele taget.

Eksempler:

Kat, killing  kattekilling (meningsassociation)

Kat, mat, skak (lyd- og meningsassociation)

høj, lav; stor, lille (kontrastassociation)


Sproglig struktur syntagme association
Sproglig struktur:syntagme, association


ad