GIS kursus på PML3 - 1

1. GIS kursus på PML3 - 1 - Plandata i Danmark

2. Agenda for dagens kursusgang • Kort om kurset • Plandata i Danmark • Konkrete forhold for plandata • Digital Planlægning • Servicefællesskabet for geodata • Planforsyningen • Forskellige grundkorttyper • KÅS - Kommunernes Års Service • OIS - Den Offentlige Informations Server • EMD - Ejendoms- og Miljødatabasen • AIS - ArealInformationsSystemet • Geodatabiblioteket • ArcGIS og andet software

3. Kort om kurset • Dette kursus er et PE-kursus • Formålet er at lære at bruge GIS som et integreret redskab i planlægningen • Plandata - GIS-analyser - Visualisering • Sammenkæde teknologien med projektet • Vejledning og anden hjælp

5. Plandata - begrebsforståelse • Plandata defineres som de data der knytter sig til registreringer der sker i henhold til den fysiske planlægning, sektorplanlægning, øvrige arealregulerende bestemmelser og administrative inddelinger

7. Fysisk planlægning • Landsplanlægning • Regionplanlægning • Kommunal planlægning • Hovedstruktur • Rammer • Lokalplaner

11. Samfundsrelaterede krav • at det er enkelt at skaffe sig de nødvendige data • at data skal være fuldstændige og ajourførte • at data er præsenteret på en overskuelig måde • at data er landsdækkende og kan sammenlignes på tværs af administrative grænser • at prisen for data ikke må være en barrierer for anvendelsen af data • at det skal være muligt at sammenstille forskellige datasamlinger.

12. Information om plandata • Alfanumerisk form - i f.t. forskellige registreringsobjekter • Forskelligartet geografisk kortgrundlag • svært at tolke • manglende gennemsigtlighed • fuldstændighed - kvalitet • vanskeligt at opnå det ønskede overblik

13. Plandata i DK • Plansystemgruppen - nedsat af Samordningsudvalget for Ejendomsdata medio 1999 • Danmarks Statistik, Fødevaremini., Købh.kom., KL, Amtsr.fore., KMS, MEM og BBM • Formål • etablere en samlet oversigt over plandataområdet og de landsdækkende registre • rapporten skal ses som en opsamling, status og afrunding på de seneste års diskussioner vedr. plandata • konklusion - konkrete forslag til det videre arbejde • Rapportens status • udarbejdet i efteråret 2001!!!

14. Forskellige planerog arealreguleringer danner det samlede billede af grundejernes rettigheder og forpligtigelser §

15. Igangværende datamodelaktiviteter Ejendomsdata- model Arealinformations- systemet - AIS Strukturering og organisering af plandata Amternes datamodel Fælles objekttyper - FOT PlanDK

16. Objektklassificering zonekort Byudvik- lingsplan Kommune- plan Plan- grænser Bygnings vedtægt Regionplan Byplan- vedtægt Lokalplan Lokalplan Landsplan Objektklasse Objektniveau Objekttyper

17. Problemer ved nyttiggørelse af plandata • Dataregistrering og -lagring • konkret sagsbehandling <=> manglende sammenhæng til andre planrelaterede datasamlinger • manglende retningslinier for registrering • manglende entydige “nøgler” <=> vanskeliggør udveksling • forskellig datastruktur for lagring, format m.v. • Geografisk relatering • registreres i f.t. forskelligt kortgrundlag • manglende entydig definition af registreringsobjekt og geografisk enhed • behovet for geografisk enhed mindre end matriklen • Datasammenstilling og -kvalitet • varierende datakvalitet • behov for “nøgler” og sammenhænge (identifikations- og relationsdata) • manglende dokumentation/metadata

18. Konklusion/anbefalinger fra plandataarbejdet • Formidling sker via Internettet - manglende retningslinier ved formidling af plandata • Variende datakvalitet - svækker troværdigheden • Standardiseringsbehov • ensartet og landsdækkende geografisk kortgrundlag • formaliserede retningslinier for bl.a. dataregistrering • Behovet for udvikling af datamodel for plandataområdet • understøtter en bred anvendelse af plandata • øgede muligheder for udveksling, integration og genbrug af data • Modernisering • tilpasning i f.t. den teknologiske udvikling

19. Integreret anvendelse georelaterede data Datamodeller Plandata Formidling Ejendomsdata Lodsejer Internettet Arealdata ... Datamodel - sammenhæng

20. Plandata og Tingbogen • Digitalisering af lokalplantemaet - matr.kortet. • Sammenstilling med data fra edb-tingbogen • Forespørgsel på byrder i edb-tingbogen • automatisk generering af lokalplantemaet v.hj.a. matrikelkortet Løsningsmodel

22. Udveksling af digitale planer • Ved GIS-løsninger • PlanDK datamodel • Standardformater (simple features) • Ved digitale dokumenter • PDF - Portable Document Format • ESDH - Elektronisk Sags- og Dokument Håndtering • Ved avancerede web-løsninger XML

23. PlanDK

25. Kilde: Torben K. Larsen

26. Udviklingen • To-strengede løsninger, dvs. den digitale plan supplerer, men afløser ikke • Ingen standard for udformningen af en digital plan • eDags standarden • En mangfoldighed af løsninger med fokus på: • Online version af den trykte plan • Web-GIS med ”hvad gælder for mig” funktion • De centrale initiativer fokuserer på dataudveksling Kilde: Torben K. Larsen

27. Åbne spørgsmål • Lagring af data centralt/decentralt - ? • Hvorledes koordineres de kommunale initiativer vedr. opbygning af plandatasamlinger - KL’s rolle ? • Behovet for en videreudvikling af PlanDK ? • Behovet for ensartede retningslinier ved distribution af kommunale plandata (bl.a. via Internettet) ? • Plandata i den “digitale forvaltning” ?

28. http://www.xyz-geodata.dk

29. Styregruppe • Miljøministeriet • Kommunernes Landsforening • Amtsrådsforeningen • Økonomi- og Erhvervsministeriet • Fødevareministeriet • Kort- og Matrikelstyrelsen

30. Kommissorium • vision og strategisk ramme for geodataudviklingen i Danmark. • samarbejde om data, dataadgang, datamodeller, prioriteringer og infrastruktur på geodataområdet • sammenhænge mellem geodata på tværs af emneområder og forvaltningsniveauer. • nyttiggørelse af geodata til fordel for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder • geodataområdets sammenhæng med person- og virksomhedsdataområderne • strategiske beslutninger om investeringer på geodataområdet • prissætningsprincipper og aktuelle fordelingsnøgler for udgifter i fælles projekter • Både grundkort, miljø-, plan- og ejendomsdata

31. Visionen At geodata i fremtiden: • udgør et naturligt redskab for borgere, virk-somheder og den offentlige forvaltning og er samordnede, standardiserede, let tilgængelige og billige • er en fælles basis for den digitale forvaltning ved at knytte relevante data sammen i menings-fyldte enheder, f.eks. data om miljø, trafik, sundhed, geografi, ejendomme, virksomheder og personer • skaber værditilvækst for samfundet også ved at private kan tilbyde nye anvendelsesmuligheder af de opsamlede offentlige geodata

32. Nye projekter Udpegning af basisdata Datamodel for plan- og miljødata Omlægning af Planregistret Ajourføring af Metadata, Geodata-info.dk Udvekslingsstandarder WMS m.fl. Kortforsyningen og OIS Lokalplaner på nettet Kommuneplaner på nettet Igangværende projekter Analyse af kortsamarbejder FOT’s 1. Fase ”Danmarks Veje” Adressefællesskab mellem BBR og CVR Fælles miljøportal CPR og OIS Flere registre på OIS Kortforsyningen og ortofoto Udveksling af digitale planer Lodsejerinfo på nettet Net-indberetning til BBR Fortidsminder digitalt Den digitale byggesag INSPIRE LUCAS Idékatalog - de første projekter

33. ”Planforsyningen” • Baseret på WMS (WFS) • Funktioner i Planforsyningen • Visning af plandata geografisk på kort • Visning af de vedtagne planer i pdf-format • Visning af attributdata for de enkelte planer baseret på PlanDK • Søgning efter planer på baggrund af kommune, adresse eller matrikel • Direkte opslag i ”OIS” og ”Told og Skat”

34. Muligheder i Planforsyningen • Hurtig adgang til planoplysninger, fx ved søgning på en adresse eller en matrikel. • Det er kun nødvendigt at henvende sig ét sted for at søge oplysninger om planlægning i hele landet. • Der er altid adgang til original data. • Der er altid adgang til dagsaktuelle data. • De ensartede data muliggør sammenligninger og analyser på tværs af kommune- og amtsgrænser. • Mulighed for at sammenstille planoplysninger med andre emneområder. • Brug af plandata ved "sagsbehandling", fx hussalg eller matrikulære sager m.fl.

35. Centrale og decentrale løsninger • Planerne skal ligge hos de dataansvarlige • Ingen kopidata! • Det interessante er adgangen til planerne - ikke hvor de ligger! • Hvad er teknisk muligt og mest effektivt? • Fælles plansamlinger? • Fælles journalisering? • Fremtidssikrede løsninger

36. Grundkort? • Topografiske kort • TOP10DK • DTK • Tekniske kort (TK standarden) • Matrikelkort

37. Citat fra rapport om geodata ”I en række tilfælde er det naturligt at genanvende kort og andre geodata i et samarbejde mellem myndigheder i stat, amter og kommuner. Dette ”lodrette” samarbejde mellem myndigheder er dog mere kompliceret end det vandrette, fordi der er forskellige behov for præcision alt afhængig af, hvilken type opgave der løses. Fx. er der brug for meget høj grad af præcision, når der skal udstedes en gravetilladelse midt i en by, hvor der løber ledninger på kryds og tværs. Og omvendt er der ikke brug for data med samme grad af præcision, når der skal tages stilling til fx. Vandindvinding eller tilsvarende i det åbne land.”

38. Anvendelse - TOP10DK • Kort & Matrikelstyrelsens digitale grundkort TOP10DK anvendes af alle amter bortset fra Århus Amt, som anvender data fra tekniske kort (T0-kort). Herudover har Miljø- og Energiministeriet samt ca. 45 kommuner købt TOP10DK, mens yderligere ca. 70 kommuner har det til afprøvning. • Justitsministeriet, Told & Skat, Politiet og andre etater samt hovedparten af landets kommuner (ca. 230) har ikke p.t. anskaffet de digitale grundkort TOP10DK fra Kort & Matrikelstyrelsen.

39. Anvendelse - Det digitale Matrikelkort • 250 kommuner, alle amter og Miljø- og Energiministeriet har i dag købt Det digitale Matrikelkort. En række kommuner bruger papirudgave af matrikelkortet. • Mange kommunale forvaltninger arbejder stadig med papirbaserede kort i nogle sammenhænge, hvilket af amterne opleves som et problem. • Når geodata ikke bruges i elektronisk form sinker og besværliggør det sagsbehandlingen for de parter, som kan arbejde elektronisk.

40. Priser på grundkort • Det digitale grundkort TOP10DK koster i landsdækkende udgave ca. 5 mio. kr. for en styrelse og knap 8 mio. kr. for et ministerium inklusive alle dets styrelser. • For en stor kommune som Kolding er prisen omkring 340.000 kr. for grundkortet TOP10DK til eget brug (og yderligere 1.100.000 for det digitale matrikelkort). • For en mellemstor kommune som Otterup koster det digitale grundkort TOP10DK omkring 160.000 kr. (og yderligere 440.000 kr. for det digitale matrikelkort). Ved køb til udvidet brug ligger priserne omkring 30% højere. Alle de angivne priser er inkl. moms.

41. KÅS - Kommunernes Års Service • KÅS BEFOLKNING, som giver detaljerede oplysninger om befolkningen herunder udenlandske statsborgere og dens bevægelser i hvert delområde af kommunen. Systemet er beskrevet i et hæfte, som udsendes til kommunerne og andre interesserede i januar måned. • http://www.geodata-info.dk/data/ig-d98.htm

42. KÅS - Kommunernes Års Service • KÅS BOLIG, som giver detaljerede oplysninger om boligerne og beboerne i de enkelte delområder ved udgangen af det foregående år. Systemet er beskrevet i et hæfte, som udsendes til kommunerne og andre interesserede i juni måned. • http://www.geodata-info.dk/data/ig-d210.htm

43. KÅS - Kommunernes Års Service • KÅS INDKOMST, som giver detaljerede oplysninger om befolkningen ved udgangen af året, samt om befolkningens indkomstforhold, beskæftigelsesforhold, formueforhold og familieforhold ligeledes på delområder. Systemet er beskrevet i et hæfte, som udsendes til kommunerne og andre interesserede i december måned. • http://www.geodata-info.dk/data/ig-d206.htm

44. KÅS - Kommunernes Års Service • KÅS BESKÆFTIGELSE, der giver detaljerede oplysninger om befolkningen fordelt efter bl.a. arbejdsstilling og erhverv (sidste uge af november i det pågældende statistikår). Der foretages opgørelser efter bopæl (natbefolkning) samt efter arbejds- eller uddannelsessted (dagbefolkning). Systemet er beskrevet i et hæfte, som udsendes til kommunerne og andre interesserede i april måned. • http://www.geodata-info.dk/data/ig-d209.htm

47. OIS - Den Offentlige Informations Server • At give borgere mulighed for at forespørge på såvel frit tilgængelige som på egne ejendomsdata via Internettet. • At modernisere By- og Boligministeriets nuværende videregivelsessystem vedrørende ejendomsdata for derved at gøre de offentligt indsamlede data om ejendomme (ejendomme, bygninger, matrikler, planforhold og vurderinger) lettere tilgængelige for virksomheder og øvrige offentlige myndigheder.

48. Registre der indgår i OIS • Bygnings- og Boligregistret (BBR) • Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR) • Planregistret (PLAN) • Krydsreferenceregistret (KRR) • Matrikelregistret (MATR) • Statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR).

49. EMD - Ejendoms- og Miljødatabasen • Produkt fra Kommunedata som mange kommuner benytter sig af • Er i realiteten et udtræk fra de forskellige offentlige registre, som er sammenkørt og klar til brug i GIS • Letter i mange tilfælde små kommuner for et stort arbejde med at tilpasse registerinformationer

50. AIS - Areal Informations Systemet • Udarbejdet af et konsortium under Miljø&Energi ministeriet • Omfatter både vektor og raster temaer • Vil blive opdateret men med stor geografisk og tematisk variation