1 / 24

Ernærings-projekt på afd C Hvorfor? Hvordan?

Ernærings-projekt på afd C Hvorfor? Hvordan?. Ernæringsprojekt, baggrund. Temadag 30. november 2001 Indsatsområde for DGMA Lav score på afd C! Ernæringsprojekt på C2 Indsatsområde i Sundhedsstyrelsen. Hvorfor?. En tredjedel af internmedicinske patienter er underernærede ved indlæggelsen.

hinto
Download Presentation

Ernærings-projekt på afd C Hvorfor? Hvordan?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Ernærings-projekt på afd CHvorfor?Hvordan?

  2. Ernæringsprojekt, baggrund • Temadag 30. november 2001 • Indsatsområde for DGMA • Lav score på afd C! • Ernæringsprojekt på C2 • Indsatsområde i Sundhedsstyrelsen

  3. Hvorfor? • En tredjedel af internmedicinske patienter er underernærede ved indlæggelsen. • De fleste internmedicinske sygdomme medfører en stor merforbrænding i uger eller måneder efter indlæggelsen. • Patienten får i gennemsnit dækket 60% af deres energibehov under indlæggelsen.

  4. Dagens ret

  5. Sundhedsstyrelsens vejledningerwww.bedremadtilsyge.sst.dk

  6. Hvilken dokumentation har ernæringsterapi? • 128 randomiserede forsøg • Heraf 57 med positiv effekt på klinisk forløb. • Bedre muskelfunktion • Øget gangdistance • Færre infektioner • Lavere antibiotikaforbrug • Hurtigere sårheling • Færre komplikationer i almindelighed og mildere forløb af komplikationer • Hurtigere mobilisering og hurtigere restitution af almindelige daglige færdigheder • Bedre livskvalitet • Bedre overlevelse • Kortere indlæggelsestid (ca. 20%) • Lavere sengedagsomkostninger • Færre genindlæggelser (især for patienter med kroniske sygdomme)

  7. Hvilke patienter har effekt af ernæringsterapi?

  8. Hvem har effekt af ernæringsterapi? • 128 randomiserede forsøg • ”Positive” studier karakteriseret ved • Ældre patienter (>70 år) • Svært syge • Svært underernærede

  9. Ernæringsgruppe afd C • Etableret april 2002 • Tværfaglig gruppe med 2 repræsentanter fra hvert sengeafsnit. JH formand. • Pga. finansieringsproblemer ligget stille 1½ år. • Genoplivet nov 2003.

  10. Hvem er vi?Ernæringsgruppen afd C • Jesper Hallas, Læge • Dorte Caspersen, C-amb • Britta Berg Phillipsen, C2 • Jette Skaarup, C2 • Jette Halstrøm, C3 • Ann Birgitte Bromark, C3 • Helle Eskesen, afdeling C4 • Anne-Grethe Christiansen, afdeling C4 • Maria Mortensen , C5 • Conny Bonnerup, C5 • Christina Lund Nielsen, C6 • Birgit Vibæk, C6 • Kirsten Larsen C7

  11. Hvem er vi? – lille gruppe • Jesper Hallas, C6 og C7 • Britta Berg Phillipsen, C2 • Conny Bonnerup, C5 • Birgit Vibæk, C6

  12. Betydningen af vægtændringer Skrap kur: -1 kg /uge Ihærdig opfedning: +0.7 kg /uge

  13. Betydningen af overvægt Ingen af Afd Cs patienter skal slankes under indlæggelsen!!!! Tab nu et par kilo Tab dem bare et andet sted end her Det brune punktum

  14. Hvordan gør vi? • Ernæringsindsats er primært en plejeopgave • Lægerne har et medansvar • Implementeres på sengeafsnittene (undtagen C7). • Startdato 1. maj 2004 • Alle i plejegruppen deltager • Alle skal oplæres • Efter 1-2 måneder evaluering af skema og af indsats.

  15. Vi skal være ambitiøse!

  16. Afdeling C’s ernæringsskema

  17. Ernæringsskema afd C, principper • Så simpelt som muligt • Følger Sundhedsstyrelsens vejledninger • Tilpasset afdelingens patientklientel • Tilpasset kardex (problemark, dobbeltark) • Selvforklarende • Alle redskaber ved hånden • Minimum af fokus på vægt • Ikke endeligt fastlagt!

  18. Hvad så bagefter? • En lille gruppe med repræsentanter fra hvert sengeafsnit + JH som formand. • Audit + møde 3 gange årligt • Diskussion af resultater og barrierer for screening • ”Travlhed” • ”Ikke nødvendigt hos alle” • ”Ingen skemaer”

  19. Audit-skema

  20. ?

More Related