1 / 31

Videnskabsteori - for begyndere

Videnskabsteori - for begyndere . Disposition. Videnskaben og dens ”grene” Empiri Teori Metoder generelt (Induktion, deduktion osv.) Naturvidenskabelige metoder Humanistiske metoder Samfundsvidenskabelige metoder Opsamling.

hieu
Download Presentation

Videnskabsteori - for begyndere

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Videnskabsteori- for begyndere

  2. Disposition • Videnskaben og dens ”grene” • Empiri • Teori • Metoder generelt (Induktion, deduktion osv.) • Naturvidenskabelige metoder • Humanistiske metoder • Samfundsvidenskabelige metoder • Opsamling

  3. Hvad er videnskabsteori? • Hvad er videnskab? • Hvad er teori? • Hvordan produceres viden? ”Videnskab er ikke sandheden! Det er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har”  ALDRIG et endeligt svar!

  4. De videnskabelige ”grene” • Overordnet set opdeles videnskaben i dag, i tre forskellige fakulteter; • Det humanistiske fakultet • Det samfundsvidenskabelige fakultet • Det naturvidenskabelige fakultet • Denne opdeling bygger på den traditionelle fra Paris’s historiske universitet (1100-tallet) der havde et; teologisk, juridisk, medicinsk og humanistisk fakultet. (Goethe ?) • Fakultet  Institut  Fag (Primus s. 30-33)

  5. Forskellige former for videnskab • De forskellige ”grene” af videnskaben beskæftiger sig med forskellige spørgsmål (problemformuleringer). • Humanistisk videnskab: Hvordan har det danske sprog udviklet sig gennem tiderne? • Naturvidenskab: Har der været, eller er der, liv på andre planeter end jorden? • Samfundsvidenskab: Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politisk tilhørsforhold?  Området er afgørende for hvilken empiri, videnskabsteori og hvilke metoder der er relevante

  6. Empiri • Ordet empiri stammer fra græsk og betyder erfaring. • Empiri er de iagttagelser, data, tekster, udsagn eller kilder, som bruges i en undersøgelse. • Empiri = de materialer undersøgelsen kræver. ”Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold?”  Hvilken empiri?

  7. Typer empiri Kvalitativ Kvantitativ Forhold måles med det formål at skaffe tal som bruges i undersøgelsen. Disse resultater behandles med statistik i tabeler. Spørgeskema Målinger (CO2, støj, m.m.) Kort og (modeller) Til undersøgelser man ikke kan skaffe ”tal” på. Det empiriske grundlag kan blive snævert, men giver god mulighed for at komme i dybden. • Interview • Bøger • Billeder

  8. Indsamling af empiri • Reliabilitet • Er målingerne/undersøgelsen udført korrekt? • Argumenter for hvordan empirien er blevet til (fx interviewmetode) • Validitet • Undersøges det der var formålet? (craniometri til intelligens) • Argumenter for hvorfor empirien er aktuel og brugbar. • Data/empiri indsamling • Hvordan er indsamlingen foregået, hvorfor netop den empiri? • Argumenter for valg og fravalg af empiri (første bog på hylden, øverste hit på Google?)

  9. Teori • Ordet teori stammer også fra græsk og betyder betragtning/overvejelse • En eller flere læresætninger som ligger til grund for en videnskab. Er et begrundet udsagn, der kan bevises. • Fremføres af mennesket for at forstå og forklare virkeligheden.

  10. ”Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold? ”Der er en sammenhæng mellem forældres politiske overbevisning og deres børns stemmeafgivelse, når de for første gang går til folketingsvalg” Dette er blot én metode til at danne en teori, og besvare et problem!

  11. Metoder Der findes alternative fremgangsmåder til at undersøge et givent spørgsmål. Metoderne bruger empirien forskelligt til at nå frem til et begrundet udsagn (teori) Metoderne er: • Deduktion • Hypotetisk deduktion • Induktion • Abduktion

  12. Induktion Undersøgelsen bygger på empiri, som der drages en slutning ud fra. • ”Virkelighed”: ”Alle svaner jeg har set er hvide” • Teori: ”Alle svaner må være hvide” Vi kan aldrig være sikre, da empirien ikke dækker 100 % (sort svane i Australien) Virkelighed  Teori

  13. Deduktion Der arbejdes ud fra en argumenteret antagelse som søges undersøgt i virkeligheden. • Teori ”Litteraturen siger .. svaner er hvide” • Virkelighed ”Er alle svaner hvide?” Det er vigtigt hvilken virkelighed der undersøges og hvor. Teori  Virkelighed

  14. Induktion og deduktion

  15. Abduktion Ud fra betragtning af virkeligheden, gives et kvalificeret gæt på processen. • Virkelighed 1. ”Alle bønnerne i sækken er sorte” • Virkelighed 2. ”Der ligger sorte bønner på gulvet” • Formodet proces ”Bønnerne kommer fra sækken” Slutning til den bedste forklaring af et fænomen. Virkelighed  Proces (Hermeneutik)

  16. Hypotetisk deduktion Der arbejdes ud fra en argumenteret antagelse som søges undersøgt i virkeligheden. • Hypotese ”Alle svaner er hvide” • Virkelighed ”Er alle svaner hvide?” • Svar ”Ja, alle svaner er hvide” ”Nej, alle svaner er ikke hvide” Alt efter hvilket svar der findes, falsificeres, verificeres eller modificeres hypotesen. ”Påstand”  Virkelighed  Svar

  17. Metoderne

  18. Naturvidenskabelig metode • Fokus ligger på naturen og sammenhængene heri. Mennesker betragtes som en levende organisme som alt muligt andet, men heller ikke mere. • Gennem eksperimenter, undersøges naturen. Både deduktivt (formodning  undersøgelse) og induktivt (undersøgelse  formodning) • Ofte kvantitative data. • Ofte (hypo) deduktiv metode. • Objektivitet! • OBS: Positivisme

  19. ”Name-dropping” • Archimedes (287 f.kr – 212 f.kr)  Lovene • Ptolemæus (90 e.kr – 168 e.kr)  Afstand • Kopernicus (1473 – 1543)  Solen i midten • Galilei (1564 – 1642)  Argumentation • Newton (1642 – 1727)  Tyngdekraft • Einstein (1879 – 1955)  Relativitet m.m. • Alle større moderne videnskabsmænd (Bohr, Wegener, Higgs osv.)

  20. Humaniora • Fokus ligger på mennesket og arbejder med dets tanker, udtryk og produkter. Mennesket er specielt og ikke bare et dyr. • Ved at se på menneskets handlinger, produkter m.m. fortolkes og forstås årsagerne. Menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen (eller intentionen) bag handlingerne. • Ofte kvalitative data. • Ofte induktiv metode. • Subjektivitet! • OBS: Hermeneutik

  21. Humanioras empiri Ukonkret empiri Konkret empiri Menneskers sprog Menneskers kunstværker Menneskers skrift Menneskers redskaber, bygninger, tøj m.v. • Menneskers tanker • Menneskers handlinger • Menneskers ytringer • Menneskers ideer • Menneskers følelser

  22. Forståelse og fortolkning 3

  23. Et utal af humaniora metoder Litterære metoder: Sproglige metoder: Medie metoder: • Nykritisk metode • Strukturalisme • Receptionsteori • Ideologikritik og feministisk kritik • Komparativ metode • Biografisk metode • Psykoanalystisk metode • Socialhistorisk metode • Kommunikations-analyse • Sproghandlings-teori • Argumentations-analyse • Grammatisk analyse • Filmiske udtryk • Forløbsanalyse • Billedanalyse • Kommunikationsanalyse • Fiktion- og faktakoder • + transfer fra litterær analyse

  24. Samfundsvidenskab • Fokus ligger på den menneskelige organisation, altså samfundet. Forhold som magt, ret og menneskelig interaktion. • Bruger både humanioras fortolkende metode (indlevelse i mennesket), men ligeledes naturvidenskabelige metoder til at blotlægge sammenhænge (spørgeskema m.m.) • Både kvalitative og kvantitative • Alle metoder er gængse. • Subjektivitet og objektivitet

  25. Kildekritik

  26. Forklaringer – 3 typer • Årsagsforklaringer (kausale forklaringer) ”Forklaringen skal findes i fortiden det, udviklingen sker som en følge heraf” klimaændringer  industrialisering; kriminalitet socialarv • Motivforklaringer (intentionelle forklaringer) ”Forklaringen på en udvikling skal findes i menneskers ønske om at opnå noget” industrialisering  ønske om øget velstand; kriminalitet frustration • Funktionalistiske forklaringer ”Udviklingen er resultat af en række faktorer der virker sammen. Motiver og årsager er bestemt af grundlæggende præmisser” industrialisering  teknologisk udvikling; kriminalitet skæv fordeling

  27. 3 forklaringer på 2.Verdenskrig • Årsag (kausal): Tyskland angreb Polen, hvorefter England og Frankrig erklærede krig. • Motiv: Hitler ønskede verdensherredømmet • Funktionalistisk: Der var så mange indbyggede ubalancer i Europa at det nødvendigvis måtte føre til en ny krig.  Få forklaringerne til at komplementere hinanden!

  28. Opsamling • Er videnskab den endegyldige sandhed? • Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med videnskabsteori? • Hvilke ”grene” findes der indenfor videnskaben? • Hvad er en teori? • Hvad er empiri? • Hvad er kvalitativ empiri? • Hvad er kvantitativ empiri? • Hvad skal man holde for øje når empiri indsamles? • Hvad er deduktion (giv eksempel) • Hvad er induktion (giv eksempel) • Hvad er abduktion (giv eksempel) • Hvad er den naturvidenskabelige metode? • Hvad er positivisme? • Hvad beskæftiger humaniora sig med? • Hvad er den hermeneutiske spiral og hvad fortæller den noget om? • Hvor ligger samfundsvidenskab i forhold til naturvidenskab og humaiora? • Hvad er kildekritik? • Hvordan kan samfundsmæssige forhold forklares?

More Related