Medfinansieringsprojekter: Hvem skal involveres?

1. Medfinansieringsprojekter: Hvem skal involveres? KLIKOVAND den 4. juni 2014 Carsten Raad Petersen, fagdirektør, HOFOR

2. AGENDA • Udfordringen • Klimatilpasning og skybrud – løsninger på terræn • Fordele ved kombinerede løsninger • Medfinansieringsordning • Eksempel

3. 1. UDFORDRINGER Mere hverdagsregn og oftere skybrud Ansvarsfordeling: • Forsyningen har en opgave omkring klimatilpasning • Serviceniveau: Stuvning til terræn hvert 5/10. år • Kommune har en opgave omkring skybrudssikring • Serviceniveau: 10 cm over terræn hvert 100. år ?

4. 2. Klimatilpasning – løsninger på terræn Traditionelle løsninger – under jorden: • Øge max rørkapacitet – større rør • Underjordiske bassiner Løsninger på terræn: • Afskæring af regnvand fra eksisterende kloak • Forsinkelse af regnvand i oplandet inden udledning • Reducerer spildevand på terræn, i kældre og i recipienter • Rør har en max kapacitet – der kommer altid en kraftigere regn • Mulighed for mere natur og miljø i byområder – vand som ressource

5. 2. Skybrudshåndtering- Løsninger på terræn • Bortledning af regnvand på terræn • Magasinering på terræn hvor det ikke er skadesvoldende • Direkte og hurtig udledning til recipient

6. 3. Fordele ved kombination af klimatilpasning & skybrudssikring • Klimatilpasning og skybrudssikring anvender de samme arealer og løsningsprincipper (ex veje, parker osv.) • En mindre forøgelse af klimatilpasningsløsningen kan tilgodese skybrudssikringen • En kombination af løsninger kan sikre bedre hydraulisk sammenhæng i oplandet • Samfundsøkonomisk synergi ved samtænkning af klimatilpasning og skybrudssikring

7. ØKONOMI • Traditionel løsning: • Forsyning kr. XX – klimasikring • Kommune kr. YY – skybrudssikring • Alternativ løsning via medfinansieringsordning • Synergiløsningen kr. ZZ medfører både klima- og skybrudssikring ZZ ≤ XX + YY

8. 4. MEDFINANSIERINGSORDNINGEn- BEK nr. 89 af 30/01/2013 om spildevandsforsyningsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand- Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem. Forsyningsselskabets indberetningsvejledning • Kommunen påtager sig initiativet • Kommunen påtager sig bygherrerollen • Kommunen påtager sig ejerskab til både projektering og anlæg • Kommunen påtager sig udlægget for projektering og udførsel inkl. HOFORs timer • Rater over maksimalt 25 år. • Anlæg skal være billigere end traditionel rørløsning til samme serviceniveau • Projekter skal godkendes ved Forsyningssekretariatet

9. Forsyningens rolle i klimaprojekter

10. DRIFT - medfinansieringsordning • Kommunen har ansvar for driften, men regningen herfor kan sendes til forsyningen, for hvad angår den hydrauliske funktionalitet. • Opgaven kan udliciteres til forsyningen.

11. 5. Eksempel: lørenskogvej, rødovre • LAR-projektet på Lørenskogvej er udarbejdet for at håndtere skybrud og afskære tag- og vejvand i et fælleskloakeret område med kapacitetsproblemer i afløbssystemet. • Nedsivnng i vejbede • Dimension: • - minimum nedsivning op til T=5 • mulighed for forsinket afledning på 2 l/s ha op til T=10. • Ved regnhændelser større end T=10 opstuves regnvand på vejarealet

12. Aftale med Rødovre kommune • Aftale om: • Finansiering af anlæg – samlet ca. 6½ mio. kr.: • HOFOR og kommunen finansierer hver ca. ½-delen • HOFOR for vejbede (den hydrauliske funktion – afledning af tag- og vejvand)), kommunen finansierer øvrige funktioner (vejen) • Alternativer beregnet: traditionel løsning dyrere (anlæg og drift) • Kommune er bygherre • Kommune ejer og driver anlæg, tilsyn delt mellem kommune og forsyning.