1 / 24

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelfastlæggelse. Matrikulær sagsudarbejdelse. Naboskel - formodningsregler. Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning. Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælleshegn

heaton
Download Presentation

Matrikulær sagsudarbejdelse

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Naboskel - formodningsregler Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning. • Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælleshegn • gælder også vandløb - skellet er midtstrømslinjen Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt • Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før udskiftning/ 1794 • Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  2. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Særlige hegnsforhold I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet • kirkegårde (uden for diget kan der være et fortorv) • jernbanehegn sat med forsiden i skel • hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at hegnet helt står på egen grund (jf. HL § 11) - men i skellet • skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast • skellet i kanaler og større vandløb følger ikke nødvendigvis midstrømslinjen, som markerer skellet i naturlige vandløb Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  3. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Hvorfor fastlægge skellene? Vi ønsker: • et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser) • er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære grænser kan skelpunktsdata tilvejbringes på grundlag af målebladet • hvis det er muligt (transformationsgrundlaget skal være i orden) • målebladet skal have den fornødne nøjagtighed Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for den matrikulære sag. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  4. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Der findes måloplysninger • hvordan er målingens kvalitet? • hvis afmærkning: er mærkerne uberørt? • ingen synlig afmærkning: er grænserne i marken originale? • kan målingen udnyttes • transformation mulig? • genafsætning nødvendig? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  5. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Transformation af måleblade Måleblade skal som udgangspunkt fastholdes, hvis målingen repræsenterer de gældende ejendomsgrænser • Derfor må det undersøges, om skellene i marken er originale • I så fald opsøges et transformationsgrundlag • bestående af min. 3 (stabile, veldefinerede) fællespunkter • som ligger passende spredt • Fællespunkterne indmåles • Og den foreliggende måling kan transformeres Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  6. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling - 138 - 137 vejskel sideskel indmålt punkt Vej- og jernbanemålinger skal som helt overvejende hovedregel fastholdes ved skelfastlæggelse • idet grundejere ikke kan vinde hævd efter 1957/1988 • mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan • NB ! Beskyttelsen gælder formentlig kun veje og jernbaner i drift Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  7. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Sideskel til udskilte veje Sideskellet blev ikke nødvendigvis været fastlagt, da vejen blev udskilt • men på målebladet sideskellet anført som et alm. skelpunkt • i så fald kan koordinaterne kun fast-holdes som grundlag for fastlæggelse af vejskellet ved sideskellet • mens sideskellet må fastlægges • og treskelspunktet fastlægges enten i marken eller beregningsmæssigt (efter indmåling af sideskellet) Sideskelspunktet Grænser i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  8. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Problemer i forbindelse med vejmålinger Skellet er fastlagt ved målebladets data, der næsten altid skal fastholdes, når skellet fastlægges. Men man må da være opmærksom på: • at skelafmærkning kan normalt ikke forventes • om fikspunkterne findes/står uberørt/kan retableres • om målingen kan retableres • at der kan være netspændinger • om koordinaterne repræsenterer de faktiske forhold • kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets koordinater lægges til grund (efter kontrol for tastefejl og overensstemmelse) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  9. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Der findes ikke måloplysninger eller skellet er ændret • afmærkning kan ikke forventes (men er ikke udelukket, da der senere kan være foretaget afmærkning, uden at der er registreret mål - ikke mere muligt) • er skellet skarpt? • brug formodningsregler • er skellet uskarpt eller blindt? • matrikelkortet (analoge og digitale) NB! Parterne bør altid inddrages i disse tilfælde, hvor der er usikkerhed om skellets beliggenhed, samt i tilfælde, hvor der er uoverenstemmelser mellem mål og de faktiske forhold. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  10. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden Situationsplan vandløb levende hegn længdeprofil: Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  11. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden 1. Punktvalg vandløb levende hegn x x x x x Punkterne vælges i hegnets fysiske midte med ”passende afstand” Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  12. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden 2. Forskydning vandløb levende hegn o o o o o l = f.eks. 5 m x x x x x Parallelforskydning så der opnås frit sigte (afhængigt af terrænet, bevoksning og bebyggelse) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  13. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden 3. Udjævning vandløb levende hegn o o o o o Justering, så punkterne kommer på linje Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  14. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden 4. Tilbageføring vandløb levende hegn Parallelforskydning med den valgte udflytningsafstand Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  15. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden o o x x kan anvendes både ved • rette skel • krumme forløb x o d For opretningen gælder følgende principper: • den fastlagte linje skal ligge indenfor hegnets fysiske grænse • differencen d (mellem den fastlagte linje og hegnets midte): max. ca. 40 cm • ikke nødvendigt at opsøge matrikelkortets knæk (x) • hvis grænsen er uforandret = teknisk ændring • hvis grænser er ændret = ejendomsberigtigelse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  16. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Skellet fastlægges på grundlag af en samlet vurdering af: • de matrikulære oplysninger og deres kvalitet • skellets alder • forholdene i marken (skelmærker, hegn, brugsgrænser m.v.) • parternes oplysninger, hvis der er uoverensstemmelse/tvivl Tekniske problemer • måloplysningernes kvalitet og anvendelighed • usikkerhed vedr. definitionen af hegn og grænser i marken Formelle problemer • uoverensstemmelser som følge af hævd, aftale, labile grænser, fejl/unøjagtigheder eller manglende registrering Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  17. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Blinde skel Et skel er blindt, når det ikke fremtræder fysisk i marken - typisk fordi skellet afgrænser arealer under samme ejendom (a) eller arealer, som drives sammen (landbrug) (b) • ad (a) - normalt ikke nødvendigt at fastlægge (skellet slettes i den matrikulære sag) • ad (b) - kan kun fastlægges på grundlag af de registrerede oplysninger Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  18. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Uoverensstemmelser Hvis der ikke er overensstemmelse mellem forholdene i marken og de registrerede oplysninger om skellet, må forholdene undersøges med henblik på at undersøge, om det hvilken grænse, der er ejendomsgrænsen • hvordan er uoverensstemmelsen opstået? • hvor længe har uoverensstemmelsen bestået? • hvordan fremtræder grænsen i marken? Vurdér uoverensstemmelsens karakter Vurdér kvaliteten af matriklens oplysninger Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  19. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Uoverensstemmelser Vær opmærksom på • at en afsætning kan synliggøre en uoverensstemmelse • om ønsker at fastholde den faktiske grænse • at der ved køb kan opstå uenighed om, hvad der er erhvervet • at uenighed om skellets beliggenhed kan nødvendiggøre en skelforretning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  20. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Forskellige situationer ved skelfastlæggelse (også andre forhold kan spille ind) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  21. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet? • fastlægge områdets afgrænsning sammen med vejleder • vurdere informationskilderne (kortindhold, luftfotos m.v.) • vurdere og sortere måloplysninger på skelforløb/delområder • eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte terrængenstande • vurdere hegnene i marken (originalitet og alder) • fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun hvis det er nødvendigt at indmåle (fordi skellet er forandret eller der savnes brugbare mål) • etablere opmålingsnet og foretage opmåling • beregne koordinater til nye skel Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  22. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelsen i marken Der er i princippet kun tre muligheder: • Der findes anvendelige måloplysninger: transformation hvis mulig (forudsætter et transformationsgrundlag og at grænser-ne er uforandrede). • Er transformation ikke mulig, fastlægges (et uforandret) skel ud fra anvendelige data kombineret med forholdene i marken. • Er der ingen anvendelig mål kan et uforandret (diffust) skel evt. fast-lægges på grundlag af matrikelkortet, men er skellet foran-dret, må det fastlægges på grundlag af forholdene i marken og parternes oplysninger. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  23. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Afrapportering I Focuserer på det særlige, jeres overvejelser, valg og vurderinger • informationskildernes art, kvalitet og anvendelighed • skelsituationen i marken - udseende, alder, afmærkning m.v. • gerne understøttet af fotos, skitser og detailkort/kortudsnit Hvad var formålet? • både for jer selv om læseren er det vigtigt at vide, hvilket ærinde I er ude i Generel karakteristik af situationen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  24. Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Afrapportering II Uddybning af særlige situationer • hvordan var forholdene? • uoverensstemmelsens karakter (gerne illustreret ved fotos, kort og skitser) • hvordan mener I, at problemet er opstået? • hvordan løses problemet? • hvordan vurderer I resultatet? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

More Related