M ltider i daginstitutioner
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 22

Måltider i daginstitutioner PowerPoint PPT Presentation


  • 85 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Måltider i daginstitutioner . Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] www.life-lab.dk. Måltider i daginstitutioner. * Hvad vil vi med måltidet? 5 perspektiver på børns institutionsmåltider * At sætte mål for måltidspædagogikken * Planlægning og organisering af måltidet.

Download Presentation

Måltider i daginstitutioner

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


M ltider i daginstitutioner

Måltider i daginstitutioner

Cand. Psych. Suzanne Krogh

[email protected]

www.life-lab.dk


M ltider i daginstitutioner1

Måltider i daginstitutioner

* Hvad vil vi med måltidet?

5 perspektiver på børns

institutionsmåltider

* At sætte mål for måltidspædagogikken

* Planlægning og organisering af måltidet


Erindring

Erindring

“Når de gamle børn skulle holde op og starte i skole, lavede Birthe mini-pandekager. Det var kun dem der skulle holde op som fik lov til at spise dem. Jeg glædede mig til at jeg skulle holde op, så jeg kunne få mini-pandekager. Men da jeg skulle stoppe, var børnehaven lukket på grund af reparation af asbestlofter. Der blev holdt en kæmpe fest, men uden pandekager! Og på min sidste dag havde de heller ikke lavet pandekager, så jeg fik aldrig nogen".


Erindring1

Erindring

“Jeg var altid en lille smule anspændt om morgenen, fordi frokosten ventede forude. Det var ved 11-tiden, der var frokost, og den brød jeg mig ikke om. Jeg kunne ikke fordrage madpakker, og til frokost blev man tvunget til at spise op. Jeg sad ofte og kæmpede med mine spegepølsemadder, mens de andre børn stille og roligt forduftede og begyndte at lege. Når frokosten omsider var overstået, så kunne dagen rigtig begynde.”


Hvad vil vi med m ltidet

Hvad vil vi med måltidet?

5 perspektiver på børns institutionsmåltider:

  • Institutionskritisk perspektiv

  • Pædagogisk perspektiv

  • Børnekulturelt perspektiv

  • Ernæringsmæssigt perspektiv

  • Æstetisk sanseligt perspektiv


Institutionskritisk perspektiv

Institutionskritisk perspektiv

Hvordan ser den institutionelle organisering af måltiderne ud fra et børneperspektiv?

Hvordan er forholdet mellem det kollektive og det individuelle?

Hvilken forståelse er der af måltiderne i institutionen?

Hvordan ser magtstrukturer i kommunikations- og relationsformerneud under måltiderne?


Forst else af m ltider

Forståelse af måltider

“For at dette (amning) skal fungere og fungere godt må moderen ikke betragte det at give mad som en tidsafgrænset opgaveorienteret aktivitet, hvis hovedformål er at aflevere (og for barnet at fordøje) næring og som slutter når dette formål er nå­et”(Bettelheim 1987:359).


P dagogisk perspektiv

Pædagogisk perspektiv

Hvordan indgår måltiderne i den samlede pædagogik i institutionen? Tid og ro

Hvordan hænger måltiderne sammen med pædagogikken i de andre dele af hverdagen?F.eks. anerkendende pædagogik, hvad er et anerkendende måltid?

Hvordan inddrages børnene i og omkring måltiderne?


B rnekulturelt perspektiv

Børnekulturelt perspektiv

Hvordan oplever børnene måltiderne?

Er der rum og sans for børnekulturelle udtryk i og omkring måltiderne?

Hvordan afspejles det pædagogiske personales evne til at sætte sig i børnenes sted under måltidet?

Hvordan styrkes børnefællesskaberne under måltidet?


Ern ringsm ssigt perspektiv

Ernæringsmæssigt perspektiv:

Opfylder institutionen de anbefalede kostråd?

Strategi i forhold til slik, søde sager og mindre sundt mad?

Ernæringsmæssige overvejelser i forhold til børnegruppens særlige sammensætning?

Overvejelser i forhold til økologi?

På hvilken måde inddrages forældrene i forhold til sund kost og ernæring?


Stetisk sanseligt perspektiv

Æstetisk sanseligt perspektiv:

Hvordan udformes måltiderne rent æstetisk?

Er måltiderne i stand til at pirre alle børnenes sanser?

Borddækning og attitude i forhold til måltidets gennemførelse?

Den svenske undersøgelse: duge, blomster, lys osv. Værtsskab/-position.


M ltider i daginstitutioner

”Seks børn sidder ved det høje bord i vuggestuen. Den voksne, Solvej, er ved at rette an til formiddagsmad (knækbrød og frugt).

Jakob: ”Knækbrød, knækbrød” Intet svar. Solvej ordner. Frida til Solvej: ”Jakob siger knækbrød”. Intet svar. Frida: ”Jakob siger knækbrød!”. Solvej: ”Hvad siger du? Frida: ”Jakob siger knækbrød”. Solvej: ”Siger Jakob knækbrød - Måske er han sulten”. Frida: ”Ja!”. Solvej smører knækbrød og giver til Per, Poul, Frida, ....og til sidst til Jakob.”


Hvad vil vi med m ltidet1

Hvad vil vi med måltidet?

Inspiration fra alle 5 perspektiver

Øge børnenes deltagelsesmuligheder

Inklusion for alle

Styrke fællesskaber mellem b og ml. b og v

At målsætte måltidspædagogikken


M leksempler for m ltidet

Måleksempler for måltidet

At måltidet er en deltagelsesmulighed i fællesskab, samtale og kommunikation mellem børn og mellem børn og voksne

At børnene får indflydelse og medbestemmelse på og under måltidet

At børnene får erfaringer med at tilberede mad


M leksempler for m ltidet1

Måleksempler for måltidet

At børnene får viden om madens oprindelse og om hvad der sundt og usundt

At alle børn kommer til orde under måltidet

At børnene inddrages i det praktiske omkring måltidet.

Før: hente rulleborde, borddækning osv.

Under: hælder, skænker, skær, rækker osv.,

Efter: afrydning, bordvask, gulvfejning osv.


M leksempler p m ltidet

Måleksempler på måltidet

Børnene beder om hjælp hos både børn og voksne og selv får mulighed for at hjælpe

At børnene kan mærke og formidle sult, mæthed og tørst, lyst og præferencer i forhold til mad

At børnene efterhånden udvikler en almindelig anerkendt måltidskultur.


M ltidsfort lling gentleman

Måltidsfortælling: Gentleman

Frokost tilstede: Julius, Malu, Rasmus og Victor

Da alle sidder på deres pladser, efter de selv har taget en tallerken, et glas, en kniv og en gaffel, og til sidst en hagesmæk i den farve man bedst kan lide, sætter Julius sig pænt ved siden af Malu, som smiler sødt til Julius. Julius bliver lidt genert men smiler tilbage til Malu, hvorpå han spørger om Malu vil have noget mælk.


M ltidsfort lling gentleman1

Måltidsfortælling: Gentleman

Malu nikker og Julius hælder mælk op til Malu. Derefter byder Julius Malu et stykke brød fra brødkurven og skubber smørret over ved siden af Malu. Ja – Malu blev ikke overanstrengt ved frokostbordet i dag, det er utroligt hvad et smil kan gøre. Julius ligger på et tidspunkt sin arm om Malus skulder, som om han tænker ” har du det hele nu”.


Organisering af m ltidet

Organisering af måltidet

Hvor skal spisningen foregå?

Hvordan skal de fysiske rammer se ud?

Og hvem skal sidde hvor?

Hvordan skal rullebordet komme ind?

Hvordan skal borddækningen foregå?

Hvem og hvordan skal anrette maden?

Hvad med introduktionen af maden?

Og serveringen?


Organisering af m ltidet1

Organisering af måltidet

Og hvad med bagefter?

Hvem skal lægge hagesmækkerne til vask?

Hvem skal tørre hænder og mund?

Hvem skal tage ud af bordet?

Hvem skal tørre borde?

Hvem skal feje?

Hvem skal køre rullebordet ud?

Osv.


Dokumentation af m ltidsp dagogik

Dokumentation af måltidspædagogik

Læreplanen

Grundplan

Praksisplan

Evalueringsplan

Aktiviteter

Rutiner

Børnekultur


Dokumentation af m ltidskultur

Dokumentation af måltidskultur

Hverdagslivstemaer

Praksisbeskrivelse

med dokumentation

og mål

og de 6 læreplanstemaer


  • Login