Grundkursus i videnskab og filosofi forel sning 2 erkendelsesteori ii
Download
1 / 19

Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 2: Erkendelsesteori II - PowerPoint PPT Presentation


  • 112 Views
  • Uploaded on

Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 2: Erkendelsesteori II. Jakob v. H. Holtermann, [email protected] * retsfilosofi.dk. Forelæsning 2: Erkendelsesteori II. Disposition Opsamling fra sidste gang Kampen med skeptikeren I: Har vi overhovedet viden? Foreløbige perspektiver

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 2: Erkendelsesteori II' - gyda


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Grundkursus i videnskab og filosofi forel sning 2 erkendelsesteori ii

Grundkursus i Videnskab og filosofiForelæsning 2: Erkendelsesteori II

Jakob v. H. Holtermann, [email protected] * retsfilosofi.dk


Forel sning 2 erkendelsesteori ii
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Disposition

  • Opsamling fra sidste gang

  • Kampen med skeptikeren I: Har vi overhovedet viden?

  • Foreløbige perspektiver

  • Kampen med skeptikeren II: Grundlagsteorien (og kohærensteorien)

  • Kampen med skeptikeren III: Kapitulation…

  • Kritik af den cartesianske præmis: Vi har viden!


Forel sning 2 erkendelsesteori ii1
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Opsamling fra sidste gang

  • Viden som velbegrundet sand overbevisning

  • Skoleeksempel på filosofisk metode

  • Analyse i nødvendige og tilstrækkelige betingelser

  • To muligheder for kritik


Forel sning 2 erkendelsesteori ii2
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Descartes’ definition af viden:

  • Sandhed

  • Overbevisning

  • Begrundelse/retfærdiggørelse: Hvis jeg skal kunne vide en given sætning p, så må p ikke kunne være falsk (erkendelsesteoriens cartesianske præmis)

    Hvor p fx kan være:

  • Jeg sidder foran ilden

  • 2+3=5

  • Åh-bama er USA’s præsident

  • Etc .


Forel sning 2 erkendelsesteori ii3
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

”Skabelonen” for test af overbevisninger i Metafysiske Meditationer:

  • Hvis en given sætning p kan indplaceres i denne skabelon, så kan vi ifølge Descartes ikke vide at p.

  • Hvis jeg skal kunne vide at p (hvor p er en given sætning), så må det ikke være muligt at det er falsk at p (den cartesianske præmis)

  • Det er muligt at p er falsk

  • Derfor kan jeg ikke vide at p


Forel sning 2 erkendelsesteori ii4
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Typer af overbevisninger der undersøges i Metafysiske Meditationer:

  • sanseerfaringer af fjerne objekter (nævnes ikke eksplicit, men f.eks. at der står et tårn i det fjerne)

  • sanseerfaringer af nære objekter (f.eks. at jeg er her, at jeg sidder foran ilden, etc.)

  • elementære fornuftssandheder (f.eks. at 2+3 = 5, at et kvadrat har fire sider, etc.)

    Hver af disse typer af overbevisninger indplaceres i skabelonen.


Forel sning 2 erkendelsesteori ii5
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Fejlmuligheder for:

  • sanseerfaringer om fjerne genstande: f.eks. kan oasen være et fatamorgana

  • sanseerfaringer om nære genstande: f.eks. kan det være en drøm at jeg sidder her og skriver (drømmeargumentet)

  • elementære fornuftssandheder: f.eks. kan det være at en almægtig ondskabsfuld dæmon får mig til at tro at 2+3 giver 5 uden at det er tilfældet. (den almægtige dæmon)


Forel sning 2 erkendelsesteori ii6
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

”De overvejelser jeg gjorde mig i går, har i den grad bragt mig i tvivl, at jeg aldrig kan glemme det. Til gengæld kan jeg i øjeblikket ikke se hvordan jeg skal bære mig ad med at overvinde tvivlen. Jeg befinder mig ganske som om jeg var faldet i på dybt vand: jeg er så forvirret at jeg hverken kan støtte mine fødder på bunden eller svømme for at holde mig flydende.”

- Descartes


Forel sning 2 erkendelsesteori ii7
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Foreløbige perspektiver

  • Er denne science fiction nødvendig?

  • Ja. Fordi:

  • Dæmonen hævdes ikke at eksistere, kun en mulighed, dvs. tvivlen er metodisk.

  • Udgangspunktet er erfaringen af egen og andres fejlbarlighed. Giver mistillid til erkendelsen. ”Hellere tro for lidt end for meget”. Særligt i ”turbulent tid”.


Forel sning 2 erkendelsesteori ii8
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Kampen med skeptikeren II: Grundlagsteorien (+ kohærensteorien)

  • Arkitekturen/strukturen i Descartes’ løsning er blevet kopieret.

  • Finder én overbevisning: cogito ergo sum

  • Interessant qua arkimedisk punkt/grundlag

  • Strukturen anvendes af både rationalister og empirister

  • En 3. mulighed: kohærensteorien


Forel sning 2 erkendelsesteori ii9
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Kampen mod skeptikeren III: Kapitulation…

  • På det seneste udbredt mistillid til at kampen med skeptikeren kan vindes

  • Grundlagsteoriens problem: i) grundlagets ubetvivlelighed Quine); ii) forbindelsen ml. grundlaget og vores øvrige overbevisninger

  • Kohærensteoriens problem: bliver absurd uden et eller andet grundlag

  • Resultat: Vi er tilbage ved slutningen af 1. meditation


Forel sning 2 erkendelsesteori ii10
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Dommen over den logiske positivisme:

”Any statement can be held true come what may, if we make drastic enough adjustments elsewhere in the system.”

- W.V.O. Quine i ”Two Dogmas of Empiricism”, 1951


Forel sning 2 erkendelsesteori ii11
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Kritik af den cartesianske præmis: Vi har viden

To muligheder:

  • Nyt forsøg på at vinde over skeptikeren

  • Afvise kampen

    Aktuel erkendelsesteori vælger i vid udstrækning den anden løsning:

  • Hvis den cartesianske præmis er sand, så følger det at vi ikke har viden.

  • Men vi har viden!

  • Derfor er den cartesianske præmis forkert (dvs. det er forkert at p ikke må kunne være falsk, hvis vi skal kunne vide at p)


Forel sning 2 erkendelsesteori ii12
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

”Tvingende filosofi”:

”The terminology of philosophical art is coercive: arguments are powerful and best when they are knockdown, arguments force you to a conclusion, if you believe the premises you have to or must believe the conclusion, some arguments do not carry much punch, and so forth. A philosophical argument is an attempt to get someone to believe something, whether he wants to believe it or not. A successful argument, a strong argument, forces someone to a belief.”

(Nozick, Philosophical Explanations)


Forel sning 2 erkendelsesteori ii13
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Men alt for impotent…:

”Though philosophy is carried on as a coercive activity, the penalty philosophers wield is, after all, rather weak. If the other person is willing to bear the label of ‘irrational’ or ‘having the worse argument’, he can skip away happily maintaining his previous belief. … Wouldn’t it be better if philosophical arguments left the person no possible answer at all, reducing him to impotent silence? Even then, he might sit there silently, smiling, Buddhalike. Perhaps philosophers need arguments so powerful they set up reverberations in the brain: if the person refuses to accept the conclusion, he dies. How’s that for a powerful argument? Yet, as with other physical threats (‘your money or your life’), he can choose defiance. A ‘perfect’ philosophical argument would leave no choice.”


Forel sning 2 erkendelsesteori ii14
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Demolition Man:

”Lay down on the floor with your hands on your back. Or else…”

*

“Wait! You can’t leave. You are under arrest. This very concept negates the possibility of you leaving.”


Forel sning 2 erkendelsesteori ii15
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Charles Sanders Peirce om metodisk tvivl:

”We cannot begin with complete doubt. We must begin with all the prejudices which we have when we enter upon the study of philosophy. These prejudices are not to be dispelled by a maxim, for they are things which it does not occur to us can be questioned. Hence this initial scepticism will be a mere self-deception and not real doubt … Let us not pretend to doubt in philosophy what we do not doubt in our hearts.”

(Peirce 1931/58, Collected Papers 5.265, min kursivering)


Forel sning 2 erkendelsesteori ii16
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Paranoiaens særlige kendetegn:

  • mistænksomhed

  • centralitet

  • storhedsvanvid

  • fjendtlighed

  • angst for tab af autonomi

  • projektion

  • vrangforestillinger


Forel sning 2 erkendelsesteori ii17
Forelæsning 2: Erkendelsesteori II

Neuraths skib:

”Vi er som søfolk, der må ombygge deres skib i åben sø, uden hver gang at kunne lægge det i tørdok og opbygge det fra de bedste bestanddele.”

Otto Neurath


ad