1 / 93

S rbehandling

S

gwyn
Download Presentation

S rbehandling

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. Sårbehandling For at behandle et sår korrekt, er vi nødt til at vide hvad det er for et sår. Vi SKAL have en diagnose.

    2. Sårdiagnose Ofte er der en klar diagnose når patienten henvises til behandling hos hjemmesygeplejersken, men specielt omkring bensår kan der være brug for yderligere udredning før vi kan sætte ind med korrekt behandling. HUSK at meddele resultatet af din udredning til egen læge, og bliv enige om diagnosen. Det er lægens ansvar at stille diagnoser og ordinere behandling.

    3. Bensår Ca 60 % er venøse. Ca. 15 % er arterielle. Ca. 10 % er blandingssår Resten har forskellige årsager f.eks. hydrostatiske hypertensive vasculitis

    4. Udredning bensår Objektivt. Hvad ser vi: Anamnese. Hvad fortæller patienten. Måling af cirkulationen. Palpation eller doppler undersøgelse. Neuropati udredning

    5. Måling af ABI med doppler

    6. Måling af ABI med doppler

    7. Venøst sår ABI mellem 0,8 og 1,2 Ødem Misfarvninger, Synlige varicer Overfladisk sår, store, ” landskab ” Meget eksudat Eksem, atrofia blance Tyngdefornemmelse i benet, ikke voldsomme smerter

    8. Venøst sår

    9. Arterille sår ABI mindre end 0,5 Smerter i læg ved gang Køligt, blegt ben uden behåring Smerter i fod når den er opad Dybt, afgrænset sår evt. med sorte nekroser Overvejende sår på forfod, eller distalt på crus

    10. Arterielt sår

    11. Blandings sår Arterielt/venøst ABI mellem 0,5 og 0,8 Der ses en blanding af ovennævnte symptomer

    12. Blandings sår

    13. Neuropati Betyder at nerven er syg.Ses ved systemsygdomme som diabetes ,Lepra og kronisk alkoholisme og påvirker alle nerver Sensoriske: Tab af overfladisk smertesans-vatpind, nål Tab af dyb smertesans-biotesiometer Tab af temperatursans-tipterm Tab af følesans, stillingssans-monofilament

    14. Motoriske: Fejlstillinger Ubalance mellem agonister og antagonister , hvilket medfører hammertå.

    15. Hammertå

    16. Neuropatisk sår med kallositeter

    17. Autonome: Manglende svedsekretion Manglende talgsekrtion

    18. Tør hud på fødder

    19. Vi skal undersøge for neuropatien da det er tegn på en lidelse der skal tages højde for, og fordi patienten ikke kan reagere på evt. smerter ved kompressionsbehandling, sårsmerter o.s.v.

    20. Måleudstyr til neuropatiudredning

    21. Behandling af venøst bensår Hvis der er god fodpuls eller ABI ligger mellem 0,8 og 1,2, og der ikke er neuropati, kan man trygt gå i gang med behandlingen Der skal anlægges kompression Der bør som regel henvises til udredning på et venecenter. Et sådant findes bl.a. på Frh. Sygehus.

    22. Hvorfor henvise til venecenter? Fordi en del af patienterne med venøs insufficiens udelukkende har problemet p.g.a. skader i de overfladiske vener eller i perforanterne. Disse patienter kan evt. opereres. Derved fjernes det høje venøse tryk. Ødemet forsvinder, og evt .også smerter. Kan operation ikke komme på tale ,eller diagnosticeres dyb venøs insufficiens, er kompressionsbehandling eneste udvej.

    23. Muskelvenepumpens funktion

    24. Kompressionsstrømper Hvis patienten har kronisk venøs insufficiens skal der anvendes kompressionsstrømper for at lindre, samt forebygge venøst sår. Behandlingen er livslang, og derfor ydes der kommunalt tilskud. Tilskuddet er ikke længere afhængig af kompressionsklassen, men alene af behovet.

    25. Kompressionsklasse l : Primære lette/moderate varicer Kompressionsklasse ll : Primære, svære varicer. Kompressionsklasse lll : Posttrombotisk syndrom. Kompressionsklasse llll: Lymfødem. Men husk: Hellere en lavere klasse på benet, end en høj klasse i skuffen.

    26. For at få bevilget kompressionsstrømper skal der udfyldes en ansøgning til hjælpemiddelafd. Denne underskrives af patienten. Egen læge skal være enig i behandlingen, da kompression er lægeordineret, og Hj.afd. altid udbeder sig en redegørelse fra egen læge før der gives bevilling. Samtidig med at pt. modtager bevilling, får hj.spl en kopi med et målskema, som vi udfylder .Det kan være nødvendigt at fjerne ødem før måltagning, dette gøres med kompressionsbind anlagt, til benomkredsen ikke længere svinder. Husk at tale med patienten om fordelen ved strømpe uden tå, som er lettest at tage på, da der kan anvendes glidesok. Der skal bevilges 2 par fra starten, da strømpen skal vaskes og tørres,men vent med par nr. 2 til pt er sikker på at par nr. 1 passer. Hvis der er problemer med den leverede strømpe, kan pt. selv tage kontakt til SAHVA som er Sæbys leverandør for tiden. Der er ikke lov for at det er netop 2 par der ydes tilskud til om året, men fabrikanterne garanterer at strømpen holder ½ år, derfor skal der være specielle grunde til at få bevilget flere. Det er vigtigt at forklare patienten, at de skal kontakte Hj. Afd. For at få ny bevilling når de gamle strømper er et år gamle, da virkningen ikke er optimal herefter, og de risikerer at få sår. De gamle SKAL smides væk..Det kræver ikke ny lægeudtalelse , da lidelsen jo var erklæret livslang, for overhovedet at få bevillingen

    27. Kompressionsbind ?

    28. Kompressionsbind

    29. Kompressionsbind Hvis patienten har sår p.g.a. kronisk venøs insufficiens kan det være nødvendigt at anvende kompressionsbind, indtil strømpen kan komme udenpå forbindingen. Bindene SKAL anlægges korrekt, dels for at virke, men også for ikke at skade. Vi har valgt at anlægge bindene cirkulært, da det er enklest at undervise i denne metode. Alle faggrupper kan oplæres i anlæggelse af bindene, men det er sygeplejerskens ansvar, at de er oplært korrekt.

    30. Der findes flere forskellige kompressionsforbindinger, men vi anvender som regel kortstræksbind, eller langstræksbind. Kortstræksbind har et højt arbejdstryk, men lille hviletryk, hvilket gør, at de kan ligge på i op til 3 dage. Men i sagens natur, har de ikke stor effekt på benet af en immobiliseret pt. Langstræksbindet har højt hviletryk, hvilket gør at det normalt tages af om natten, når pt. ligger ned. Der findes flere forskellige specialbind, som kan sidde på i op til en uge, afhængig af sårbehandlingen

    31. Der bør aldrig anlægges kompressionsbind uden at beskytte benet, enten med polstervat eller tubegaze. I begge tilfælde bør det være naturmateriale, da den venøse hud er særlig udsat for at udvikle eksem. På tynde ben hvor knoglerne er fremtrædende ,kan det være nødvendigt at lægge flere lag polster, for at undgå trykskader fra bindene, der bliver et stort tryk henover knogler. Når der anlægges polster eller tubegaze under bindene, har man også mulighed for at smøre benet i creme umiddelbart før anlæggelsen, det ville ellers ødelægge bindene. Prøv at motivere pt. til at anskaffe sandaler med velcrolukning, som vil kunne lukke hen over den tykke bandage. Ellers er det bedre at gå med et par tykke sokker udenpå bindene. OBS dette er for glat, hvis gulvene er bare.

    32. Normalt anlægges kompressionsbind med et tryk på 40 mmhg ved ankelen, faldende til ca. 20 mmhg under knæet. Vi har en subbandagetrykmåler, som kan lægges under forbindingen for at kontrollere hvor stramt de ligger. Kompressionsbindenes tryk falder en del inden for de første timer. Undersøgelse har vist at kortstræksbind falder med ca. 25%, mens langstræksbind kun falder med ca. 5%. Dette bør der tages højde for ved anlæggelsen. Langstræksbind vaskes når de er snavsede, mens kortstræksbind skal vaskes efter 2-3 omlægninger for at bevare effekten I Sæby kommune leverer hjemmeplejen bindene, da vi ikke kunne behandle sufficient med de bind som vi havde til rådighed, når patienterne selv skulle betale. Endvidere skal patienterne betale væsentlig mere for bind når de køber, end kommunen skal betale under deres indkøbsaftaler.

    33. Den kroniske stasehud er speciel Nedsat ernæring til huden p.g.a. dårligt kredsløb forårsaget af stasen Huden er mere tynd og sart Tåler ikke for oclusive bandager og klæbere, som kan give irritation og maceration. Større risiko for at udvikle allergier overfor behandlingsmidler og cremer.

    34. Staseeksem Dette kaldes også venøs dermatittis, og skyldes den inflammatoriske betændelsestilstand p.g.a. stasen, og det forhøjede venøse tryk. Det skal evt. behandles med steroidcreme.

    35. Staseeksem

    36. Staseeksem Huden kan pible med væske og kan evt. behandles med Kaliumpermanganat bade, ” røde bade ” Brug 15 ml. kaliumpermanganat til 1 ltr. lunkent postevand, enten som fodbad eller som pålægning af fugtede bomuldsklude ca. 15 min. 1-2 gange dagligt.Skal ikke skylles af.

    37. Hæmosiderinaflejringer Destruktion af erythrocytter, der frigiver hæmoglobin, ophobes som jernpigment i huden. Ses som røde farveforandringer, som efterhånden bliver brunlige og giver kroniske hudmisfarvninger. Ses specielt i gamacheområdet distalt på crus . Forsvinder ikke igen.

    38. Hæmosiderinaflejring

    39. Allergisk eksem. Dette kaldes også kontakteksem, idet det primært er fremkaldt af udefra kommende påvirkninger. Man skal prøve at finde årsagen. Er det forbindingen, klæberen cremer ??? OBS salver indeholder færre tilsætningsstoffer end cremer.

    40. Allergisk eksem

    41. Tør, skællende hud På grund af nedsat ernæring af huden på crus, ses ofte meget tør, skorpet og skællende hud. Hudplejen handler om fjernelse af skæl og skorper efter forudgående opløsning af disse, f.eks. Ved olievædede klude lagt på en time før behandling. Der kan også forsøges med lunkent saltvand som benet sættes i blød i ½ time ( 1 spsk. Salt pr. ltr. lunkent vand)

    42. Tør skællende hud

    43. Karpeskæl

    44. Maseration Der kan være både rød og hvid maseration Den røde irriterede måske væskende hud, forårsages af for meget sårsekret. Den hvide opløste hud forårsages af for stor grad af fugtighed

    45. Maseration

    46. Maseration Behandlingen retter sig mod at tørre og beskytte huden. Andet bandagevalg Zinkpasta duppet på i et tyndt lag Methylrosalin ” methylblåt ” penslet på de væskende områder. Cavillon spray eller slikkepind

    47. Lipodermatoschlerose Er hård fibrøs brusklignende hud, som ikke kan løftes fri af muskelfascien. Man kan ikke palpere ødem.Benet kan få facon som en omvendt champagneflaske p.g.a. fibroseringen i gamacheområdet.

    48. Lipodermatoschlerose

    49. Atrophia Blanche Er elfenbensfarvet, tynd arvævsagtig hud, som ses distalt på crus. Især i malleolområderne. Det anses som en svær grad af lipodermetoschlerose. Der er udtalte smerter i området, også selv om der ikke er sår.

    50. Atrophia blanche

    51. Atrophia Blanche Forsvinder ikke igen Skal skånes og beskyttes .

    52. Lymfødem Kan udvikles som et led i den svære grad af venøs insufficiens, hvor lymfekarrene komprimeres af stasen. Huden er fortykket, hård, nubret og fissureret og kræver mere soignering og pleje for at undgå infektioner

    53. Lymfødem

    54. Sår i lymfødem

    55. Sårbehandling Èn ting er sikkert… Sårheling er en naturlig proces. Vores opgave er at understøtte denne proces. ” det er ikke hvad vi kommer i såret, det er hvad vi fjerner fra såret der får det til at hele” citat : Bo Jørgensen

    56. sårhelingsprocessen inddeles i 3 faser: inflammationsfasen = oprensningsfasen granulationsfasen = opbygningsfasen epitheliseringsfasen = modningsfasen Fra S&N: Wound Bed Preparation

    57. Inflammationsfasen De klassiske tegn på inflammation: Rødme: dilatation af blodkar-blod strømmer til området. Varme: frigøres i forbindelse med metaboliske processer Hævelse: væske trænger fra blodkar ud i vævet. Smerte: vævsvæske trykker på nerveender.

    58. Inflammationsfasen IKKE at forveksle med INFEKTION- hvor der er patogene bakterier tilstede. Rødmen omkring såret ved infektion er som regel bredere og mere diffust i udbredelse

    59. Inflammationsfasen ?

    60. Inflammationsfasen – hvad ser vi ? Sorte / gule nekroser Fibrinbelægninger Kraftig /moderat sekretion Smerter Påvirket hudomgivelser Blottede sener / knogler

    61. Sorte / gule nekroser Forhindrer vurdering af sårets omfang Forhindrer granulation eg epitelisering Forlænger sårheling ( inflammation ) Er grobund for bakterier-> infektion Spredning af infektion til rask væv Lugtgener Øget sekretion

    62. Nekroser : mål – behandling MÅL: At fjerne alt avitalt væv Tørre sorte nekroser (Når det gælder hæl, tå, fingre, ører, næse ) -> tør behandling- observation Ellers randinsider Våde sorte nekroser-skal fjernes Gule nekroser- skal fjernes

    63. Inflammation : Mål - behandling Fjerne avitalt væv Fjerne fibrinbelægninger Håndtere sekretionen Skåne sårkanterne Minimere lugtgener Minimere smerter

    64. Granulationsfasen

    65. Granulationsfasen – hvad ser vi ? Frisk rødt væv. Er velvaskulariseret- bløder let ved berøring. Er fri for urenheder (fibrin/nekroser ) Sekretionen aftagende Ødem og smerter aftagende. Lugtgener elimineret. Epiteliseringen er startet.

    66. Granulationsfasen: mål- behandling At skabe optimale muligheder for epitalisering. At give såret ro til at hele. God hudpleje. Fugtig sårbehandling. Sjælden bandageskift.

    67. Epiteliseringsfasen

    68. Epiteliseringsfasen- Hvad ser vi ? Rosarød overflade- tynd blank hinde. Heler stille og roligt. Næsten ingen sekretion Næsten ingen smerter. Ingen lugtgener.

    69. Epiteliseringsfasen- mål og behandling: At skabe optimale vilkår for fortsat heling og modning. Beskyttende bandage God hudpleje. Efter heling tager det år før huden har opnået maksimal styrke, som oftest kun er 80 %.

    70. Arterielle sår Alle patienter med arterielle sår SKAL have foretaget en kakirurgisk vurdering. Man skal differentiere sårbehandlingen afhængig af om: Patienten kan opereres, hvor man følger såret postoperativt. Patienten kan ikke opereres. Enten fordi operation ikke er teknisk muligt, eller fordi patienten ikke tåler indgrebet.

    71. Arterielt tågangræn

    73. Iskæmisk fod

    74. Den opererede patient: Her må man forvente en normal sårheling, da ilt-tilbuddet er godt. Det drejer sig om at kontrollere / korrigere sårhelingen dels ved bandagevalg, kompressionsbehandling samt aflastning. Kompressionsbehandling må kun påbegyndes efter lægeordination, idet der skal tages hensyn til placering af eventuelle venegrafter, samt de opnåede tryk.

    75. Den ikke opererede patient Nænsomhed samt drænage er nøgleord til disse patienter, som vil have et langt forløb, evt. uden heling. Såret skal observeres nøje, og patienten instrueret i at henvende sig ved tegn på infektion ( høj risiko ) Det tørre tågangræn skal behandles tørt. Iodosorb er et udmærket middel til disse sår. Aflastning ved infektion, så denne ikke breder sig langs seneskederne. Ellers fugtig sårheling med fjernelse af nekroser.

    76. Begge patientkategorier SKAL motiveres til rygeophør. Skalmobiliseres mest muligt, dog ikke ved infektion Blodtrykket skal reguleres så det kommer til at ligge under 140/90 Total kolesterol skal ned i størrelsesorden 3,5 mmol/l Behandles med magnyl. Dette er ikke blodfortyndende men modvirker at trombocytterne klæber sammen Skal optimalt smertebehandles-opoider ofte uundgåeligt Patienten kan behøve aflastende fodtøj

    77. Tryksår / Dicubitus Tryksår skal ikke ses, det skal forudses. I Sæby kommune har vi indført risikoscoring, for at sætte ind med den rigtige forebyggelse. Er skaden sket er behandlingen, aflastning og ” fugtig sårheling ” bortset fra tørre nekroser på hæl, som skal behandles tørt, og OBSERVERES nøje.

    78. Tryksår / Dicubitus

    79. Tryksår / Dicubitus

    80. Brandsår Bortset fra 1. grads forbrændinger som udelukkende behøver behandling med koldt vand, og efterfølgende kan lades tørt, er der specielle procedurer for behandlingen. Disse er udarbejdet af Rigshospitalets brandsårsafdeling, og kan findes på www.Brandsår.dk Alle andre brandsår skal i den akutte behandling henvises til egen læge eller skadestue. Sygeplejersken skal kun begrænse skaden ved at nedkøle med tempereret vand til pt. kan komme til læge.

    81. Helt overordnet er proceduren; ALLE 2. og 3. grads forbrændinger, som omfatter mere end 3% af samlet overflade, samt dybe forbrændinger , hvis de er lokaliseret til hoved, hals og hænder kræver indlæggelse.

    82. Overflyttelse til Rigshospitalet hvis: Børn: mere end 10% af totaloverflade forbrændt Voksne: mere end 15 %..... Ældre: mere end 5%.... 3. Grads forbrændinger af ansigt eller hænder, samt elektriske forbrændinger, med mindre der er tale om rene bagateller.

    83. Alle former for ansigtsforbrændinger behandles tørt. Udbredte forbrændinger på hænder behandles med Flamazine-creme og plastikpose Overfladiske, mindre forbrændinger på fingre kan behandles med alm. Forbinding eller enkelte små blærer kan lades intakte og tørre ind, så huden heler spontant herunder.

    84. Andre forbrændinger som behandles ambulant bør følge proceduren: Afklipning af bullae og løs hud. Afvaskning med vand og sæbe i 10 min. Afskylning med køligt postevand Forbindes med: 1 lag jelonet, mepitel eller 1-3 lag aquacel Sugende gaze, ca.2-3 cm tykt Fikserende cirkulær forbinding, som ikke forskubber sig. LADES URØRT I 10 DAGE .

    85. Patienten instrueres i at forbindingen skal være urørt og ikke må blive våd. Patienten skal henvende sig til læge hvis: Forbindingen bliver gennemsivet Forbindingen forskubber sig Forbindingen begynder at lugte Hvis pt. får feber. Patienten skel smertebehandles. Patienten skal være tetanus vaccineret

    86. Alle brandsår som ikke er helet på 14 dage, skal vurderes af speciallæge i kirurgi / plastkirurgi m.h.p. operation. Alle patienter kan uden kaution fra eget amt komme til Rigshospitalets brandsårsambulatorium.

    87. Diabetisk fodsår Kan meget hurtigt udvikle sig til –amputation Der skal forebygges, forebygges. Årsagen til såret ligger enten i neuropati, iskæmi, eller neuroiskæmi

    88. Diabetikere kan udvikle mediaschlerose, d.v.s. at det midterste lag i karvæggen bliver stift, og umuligt at klemme sammen. Derfor kan man ikke bruge et ABI, som vil være falsk forhøjet. Derfor skal der laves en distal blodtryksmåling med tåtryksmåling.. Diabetikere udvikler ofte en kompliceret neuropati, som gør, at de ikke kan mærke at der sker noget med deres fod. Derfor skal der undersøges for neuropati.

    89. Det er vigtigt at reagere omgående på tegn på tryk på eller under fødderne. Hvis der er dannelse af callositeter ( hård hud ) er det tegn på tryk, og der skal sættes ind både ved fjernelse af den hårde hud, men også mod det der forårsager tryk. Skoene skal evt. udskiftes eller der skal laves indlæg for at rette op på fejlstillinger. Huden bliver tør og får fissurer, her er det vigtigt at holde huden fugtig, evt. flere gange om dagen.

    90. Skoen passer ikke

    91. Skoen passer ikke

    92. Behandlingen af diabetiske fodsårspatienter bør foretages af speciel team. Vi har nu et sådant på Ålborg Sygehus nord. Det diabetiske fodsår klassificeres i henhold til Wagners stadier: Stadie 1:overfladisk sår ,med / uden infektion Stadie 2:sår til knogle, ledkapsel eller sene. Stadie 3:som stadie 2 men med klinisk infektion Stadie 4: nekrose af tæer eller forfod Stadie 5: nekrose af hele forfod.

    93. Stadie 1:overfladisk sår ,med / uden infektion

    94. Stadie 2:sår til knogle, ledkapsel eller sene.

    95. Stadie 3:som stadie 2 men med klinisk infektion

    96. Stadie 4: nekrose af tæer eller forfod

    97. Oftest kan man håndtere stadie 1 og 2 sår ambulant, men stadie 3-5 kræver indlæggelse med behandling af specialister Stadie 1 og 2 sår retter den lokale behandling sig mod at bevare et fugtigt sårmiljø, sørge for drænage, ved at beskære kallositeter samt aflaste med terapisko eller aflastende indlæg. Der gives ofte en kombination af Antibiotika over en lang periode. HUSK infektionen kan sprede sig ,derfor aflastning af foden. Selv om sårene behandles lokalt, bør der være kontrol af det diabetiske fodteam.

    98. Undgå ringformet aflastning

    99. Forebyggelsen er uhyre vigtigt når det gælder diabetes patienter, og vi kan hjælpe til ved at instruere hjælperne som kommer hos disse patienter i at observere, handle på de mest almindelige ting, og råbe vagt i gevær hvis noget udvikler sig. Det gælder også at diabetikere med andre sår er i større risiko for infektioner og heler dårligere. Her skal vi være opmærksom på at der hyppigere kan være brug for antibiotika.

    100. Fugtig sårheling Moderne sårbehandling bygger på princippet om fugtig sårheling og nedsat skiftefrekvens. Begge forhold stimulerer helingsprocessen. Epiteliseringshastigheden øger med en faktor 2-3. Fugtig sårheling betyder at vi skal: Gøre et tørt sår fugtigt. Gøre et vådt sår fugtigt.

    101. Skiftefrekvens Denne afhænger af flere forhold. I inflammationsfasen, hvor såret ofte væsker meget, må der skiftes hyppigt. I granulationsfasen kan der skiftes med intervaller på op til 7 dage, afhængig af eksudathåndteringen. Epiteliseringen afhænger af sårets fugtighed, hvor balancepunktet er at omgivelserne ikke macareres, og det fugtige miljø ikke favoriserer patogene mikroorganismer.

    102. Sårskift Skift af bandager bør omfatte vask af sår og såromgivelser med tempereret vandhanevand ( ved synlig sene eller knogle bruges sterilt vand ) og evt. en pH neutral sæbe uden tilsætningsstoffer. Dette vil reducere bakteriekoloniseringen, som altid findes i kroniske sår. Herefter skal såomgivelserne tørres og evt. beskyttes mod fugt før den valgte bandage pålægges Det er vigtigt at vi bruger princippet om rene rutiner. D.v.s.: Ikke sterile, men rene produkter og instrumenter samt håndhygiejne som vi ville bruge til steril procedure. Patienten får måske infektion, fordi VI bringer fremmede mikroorganismer til patienten.

    103. Materialerne bør opbevares i kasse med låg, og der bør kun tages med til ca. en uges forbrug. Under transport fra depot til pt. skal materialerne fragtes i plastpose. Man vasker sine hænder før man finder de ting frem som skal anvendes ved bandageskiftet, så hænderne er rene når man rører materialerne i kassen, og så afkølingstiden bliver så kort som muligt. Sænkes temperaturen i såret et par grader, går helingsprocessen i stå i flere timer, og såret bliver mere modtagelig for virulente mikroorganismer .Derfor er det en stor hjælp at der er en skrevet skifteprocedure med beskrivelse af de ting der anvendes netop nu. Materialerne kan dækkes op på et billigt opdækningsstykke, eller i låget på skiftesættet. Det som skal klippes til af de rene forbindinger skal gøres før saksen anvendes på noget urent. (der burde være 2 sakse i skiftesættet ) Den brugte bandage fjernes med 1 par handsker, disse handsker kan anvendes til vask. Herefter skiftes til et nyt par handsker til at håndtere det nu ” rene ” sår. Handsker må aldrig afsprittes, der bliver mikroskopiske huller i dem .Hænderne derimod kan afsprittes og man kan lukke bandager uden handsker. Dette er ofte en fordel når man skal håndtere klæbere. Det er mest effektivt at bruse såret med en håndbruser, men hvor dette ikke er praktisk, kan man bruge en kande med vand til at hælde over såret, med en balje under til opsamling.

    104. Bandagen Det er umuligt at lave en facitliste for hvilke sårbehandlingsprodukter der skal indgå i bandagerne, men der fås skemaer som kan hænge i depotrummet, som fortæller hvilke produkter der retter sig mod hvilke sår. Indenfor hver gruppe har de enkelte produkter stort set samme egenskaber.Derfor er det vigtigste nok, at man bliver bekendt med nogle få mærker indenfor hver gruppe. Herved opnår man en større sikkerhed i sit valg. Et er dog sikkert, DET HAR INGEN VIRKNING AT LÆGGE 2 DYRE SPECIALPRODUKTER OVEN PÅ HINANDEN.

    105. For at vælge den rigtige bandage for det enkelte sår, er det vigtigt at se på den bandage, man lige fjernede. Lå den rigtigt? Har den suget det den skal ? Hvilken farve har den ? Lugter den ? Er den tør eller våd ?

    106. Man er også nødt til at se på såromgivelserne. Har pt. tålt bandagen, eller er der tegn på kontakt eksem? Er huden macereret? Ødelagde man huden ved fjernelse af bandage? Er huden for tør ?

    107. Man skal vurdere såret. Hvilken fase er det i? Er der kommet belægninger, fibrin eller nekrose? Lugter såret ? Er sekretionen mindsket, øget ? Hvordan ser kanterne ud? Skrider helingen planmæssigt fremad, eller er den gået i stå? Er det gået den forkerte vej med helingsprocessen? Har der været smerter, som kan være forårsaget af bandagen ?

    108. Endelig skal man tale med patienten : Har bandagen generet ? Har der været smerter, hvilke og hvornår ? Bliver pt. hæmmet i sin livsførelse af den valgte bandage ? Hvad med udseendet, kan pt. komme i fodtøj, tøj som føles behageligt ? Føler pt. sig sikker på at bandagen holder, eller tør pt. ikke gå ud med den? Er der lugtgener ?

    109. Nu er man ved at være klar til at vælge bandage. Hvis der skiftes produkter i bandagen skal man begrunde og beskrive årsagen til dette. Man skal tænke på at vælge den billigste løsning, som lever op til kravene, derfor er det også en god ide kun at have nogle få produkter, så man kender ca. prisen på de forskellige bandager. Man bør nedskrive produkterne i den valgte bandage, så den ” næste ” kan se hvad der er brugt. Husk at dokumentere dine observationer, så der kan blive kontinuitet i behandlingen, og så du lever op til kravene om journalføring. Husk at informere egen læge ved større ændringer i sårtilstanden/behandlingen. Også selv om du ikke skal have ordineret noget medicin.

    110. Nogle overordnede principper for lokal sårbehandling: Nekrotiserede sår: Revision med kniv, saks og pincet. Fibrin : kan man se granulationen igennem, lades den sidde. Er den tyk fjernes den evt. med skarpske . Evt. lokalbedøves med Emla først, eller højtrykspuling Inficerede sår: hyppig vask med rigelige mængder vand, evt antibakteriel bandage. Det er sjældent nødvendigt med systemisk antibiotika. Væskende sår: beskyt kanter, absorberende bandage. Smertefulde sår: silikonebandager, hydrokolloider, Kaviteter: skylles med sprøjte. Undgå udtamponering. Hypergranulationer: Øget kompression på stedet kan evt reducere dette, eller gr. 3 steroid. Ved sår på underekstremiteter bør der som hovedregel altid anvendes kompression. Trods mangel på synligt ødem, vil mikrocirkulationen og dermed sårhelingen have godt af dette. Kun ved ekstrem nedsat arteriel perfusion bør kompression undlades. Sårpatienter skal være dækket af tetanusvaccine. Af de tilfælde der er i Danmark af tetanus, skyldes flere sår.

    111. De 6 F´er !!! Fjernelse af udløsende årsag Fjernelse af nekroser / urenheder Fjernelse af andre hæmmende faktorer Fugt Fornuftig bandage Fred og ro

    112. HUSK !!! Vi behandler ikke et sår……… Vi behandler et menneske med sår!

    113. Materialet til denne undervisning er dels taget fra undervisnings materialet fra ” SÅRUDDANNELSEN ” Dels fra materiale fra Jysk Sårforum Hjemmeside på www.saarbogen. Dels fra vort eget fotoarkiv og procedurer i Sæby hjemmepleje.

More Related