Klima ndringer og udledning af drivhusgasser
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 18

Klimaændringer og udledning af drivhusgasser PowerPoint PPT Presentation


  • 52 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning. Klimaændringer og udledning af drivhusgasser. Jørgen E. Olesen på vegne af Klimagruppen. Organisationer og aftaler.

Download Presentation

Klimaændringer og udledning af drivhusgasser

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Klima ndringer og udledning af drivhusgasser

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Klimaændringer og udledning af drivhusgasser

Jørgen E. Olesen

på vegne af Klimagruppen


Organisationer og aftaler

Organisationer og aftaler

IPCC(Intergovernmental Panel on Climate Change) er FN’s klimapanel, der blev oprettet i 1988. Udsendte sin tredje vurderingsrapport i 2001.

Klimakonventionenblev vedtaget på miljøtopmødet i 1992. Klima-konventionen forpligter bl.a. industrilandene til i år 2000 at stabilisere udslippet af drivhusgasser på niveauet i 1990 samt til at udarbejde opgørelser over udledningen.

Kyoto-protokollen fra 1997 er en international aftale om reduktion af udledningen af drivhusgasser. Der er en række mekanismer, som kan benyttes til reduktion af udledningen, herunder lagring af kulstof i skove og jord, samt handel med kvoter og udvikling af renere teknologier i u-lande. EU skal reducere udslippet med 8% og Danmark med 21%.


Klimagruppens opgaver

Klimagruppens opgaver

  • Beskrive udviklingen i emission af drivhusgasser i perioden 1990-2003 samt den forventede udvikling fra 2003-2012 under uændrede rammevilkår

  • Beskrive Vandmiljøplan I, II, ammoniakhandlings-planen og andre relevante initiativers effekt på jordbrugets hidtidige reduktion af drivhusgasser

  • Vurdere, hvor stor en reduktion i emissionen af drivhusgasser de mulige virkemidler i en Vandmiljøplan III kan bidrage med, herunder disse virkemidlers omkostningseffektivitet og tidsperspektiv

  • Beskrive klimaændringers betydning for landbrugets produktion, afgrødesammensætning, miljøpåvirkning, herunder udvaskning af kvælstof og fosfor


Landbrugskilder til drivhusgasser

Landbrugskilder til drivhusgasser

  • Brug af fossil energi, både direkte og indirekte

  • Nedbrydning af jordens organisk stof, især på organiske jorde

  • Metan fra husdyr (især drøvtyggere) og gødnings-lagre

  • Lattergas fra kvælstofomsætning i gødningslagre og jord

  • Lattergas fra kvælstof tabt ved ammoniak-fordampning og nitratudvaskning


Metan og lattergas som drivhusgasser

Metan og lattergas som drivhusgasser

  • Metan (CH4) har et potentiale for global opvarmning, der er ca. 21 gange så stort som for CO2

  • Lattergas (N2O) har et potentiale for global opvarmning, der er ca. 310 gange så stort som for CO2


Udvikling i landbrugets emissioner af drivhusgasser mio t co 2

Udvikling i landbrugets emissioner af drivhusgasser (mio t CO2)

CO2 udledningen omfatter her alene dyrkning af

organiske jorde og anvendelse af jordbrugskalk.


Udvikling i landbrugets metan emissioner mio t co 2 kv

Færre køer har givet et fald i metan fra

fordøjelsessystemet

Stigende svineproduktion og større andel gylle giver

en større metanproduktion

Udvikling i landbrugets metan emissioner (mio t CO2-ækv)


Udvikling i landbrugets lattergas emissioner mio t co 2

Udvikling i landbrugets lattergas emissioner (mio t CO2)


Tidligere handlingsplaner

Tidligere handlingsplaner

  • NPO-handlingsplanen (1986)

  • Vandmiljøplan I (1987)

  • Handlingsplan for Bæredygtig landbrug (1991)

  • Vandmiljøplan II (1998)

  • Ny husdyrgødningsbekendtgørelse (2002)


Tidligere handlingsplaner1

Tidligere handlingsplaner

Samlet har disse handlingsplaner ført til en reduktion i emissionen af lattergas på ca. 2,2 mio t CO2-ækv.

Emissionen af metan er ikke påvirket.


Omkostningseffektivitet for co 2 af virkemidler i vmp iii

Omkostningseffektivitet for CO2 af virkemidler i VMP-III

Pejlemærket for virkemidler i Regeringens klimastrategi

er sat til 120 kr. per t CO2-ækv.


Fremskrivning af landbrugets drivhusgasemissioner

Kyoto

forpligtigelses

periode

Fremskrivning af landbrugets drivhusgasemissioner

Yderligere reduktion i emissioner:

Basis/CAP : 0.3 mio t CO2-ækv/år

25% udv-reduktion: 1.0 mio t CO2-ækv/år


Globale temperaturstigninger frem til 2100

Globale temperaturstigninger frem til 2100


Get co 2 ger kornudbyttet

Øget CO2 øger kornudbyttet


Vejrudsigt for danmark i 2100

Vejrudsigt for Danmark i 2100

  • Middeltemperaturen stiger 3-5C. Opvarmningen er størst om natten. Kun lille forskel på stigningen sommer og vinter.

  • Moderat stigning i vinternedbøren (20-40%) og formentlig et mindre fald om sommeren (10-25%).

  • Tendens til flere episoder med kraftig nedbør, især om efteråret. Kraftig nedbør stiger mere end 20%.

  • Længere perioder uden nedbør forår og sommer.

  • Fordampningen stiger 0 til 6%.

  • Kraftigere vinde og øget stormaktivitet.


N udvaskning ved stigende n g dskning

Stigende udvaskning

ved øget temperatur

Faldende udvaskning

ved øget CO2

N-udvaskning ved stigende N-gødskning


Dyrkningsbidraget af fosfor stiger med nedb rm ngden

Dyrkningsbidraget af fosfor stiger med nedbørmængden

Data fra vandløbsstationer i NOVA (Kronvang et al., 2001)


Klima ndringer og landbrug i danmark

Klimaændringer og landbrug i Danmark

  • Udbyttepotentialet øges og der bliver mulighed for nye afgrøder (f.eks. majs)

  • Formentlig behov for øget indsats af plante-beskyttelsesmidler

  • Risiko for øget N-udvaskning, især i Jylland (dog stor usikkerhed). Dette kan effektivt modvirkes ved dyrkning af efterafgrøder.

  • Betydelig risiko for øget udledning af fosfor fra landbruget som følge af mere nedbør, og især mere kraftig nedbør. Dette øger behovet for at landbrugets fosforoverskud reduceres allerede nu.


  • Login