Hygiejne – de økonomiske aspekter
Download
1 / 22

Hygiejne – de økonomiske aspekter - PowerPoint PPT Presentation


  • 245 Views
  • Uploaded on

Hygiejne – de økonomiske aspekter. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet ”Sæt hygiejne i front” Christiansborg 21. september 2006. Disposition. De økonomiske problemstillinger Hvad kræver det at lave (holdbare) beregninger Illustration (med grove økonomiske beregninger): Sygehuse

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Hygiejne – de økonomiske aspekter' - greg


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

Hygiejne – de økonomiske aspekter

Kjeld Møller Pedersen

Syddansk Universitet

”Sæt hygiejne i front”

Christiansborg

21. september 2006


Disposition

  • De økonomiske problemstillinger

  • Hvad kræver det at lave (holdbare) beregninger

  • Illustration (med grove økonomiske beregninger):

    • Sygehuse

      • Virkning af indsats vedr. håndhygiejne

    • Daginstitutioner

      • Virkning af indsats vedr. håndhygiejene

    • Fødevarer


To økonomiske problemstillinger

  • Hvad er konsekvenserne af dårlig hygiejne, fx på grund af infektioner (fagøkonomisk: ’cost-of-illness’)

    • For samfundsøkonomien?

    • For de offentlige kasser?

  • Hvad koster det at gøre noget ved problemet? Med hvilket udbytte?

    • Omkostnings-effektanalyse

    • Cost-benefit analyse.

  • De to økonomiske problemstillinger blandes ofte sammen

    • Cost-of-illness udtrykker den (samfundsøkonomiske) byrde

    • ved et problem – MEN siger ikke noget konkret om, hvad der kan spares ved en indsats

    • Omkostnings-effekt-analyse kan bruges til at afgøre, hvad en

    • indsats koster og hvilken gevinst, fx mindsket sygelighed, der

    • kan forventes (ressource-allokering)


Hygiejne?

”Begrebet dækker over mange forhold, men mest

almindeligt over tiltag, der kan/skal sikre ”renlighed”

forstået som hindring af overførsel af smitte og sygdom”

Teknologisk Fremsyn: Hygiejne, 2004


Hvad skal vi vide for at beregne

de samfundsøkonomiske omkostninger

ved (dårlig) hygiejne?

  • Konsekvenserne af dårlig hygiejne

    • Øget sygelighed: hvad, hvor meget/alvor, hvor mange?

      • Behandlingsudgifter

      • Sygefravær

      • Evt. invaliditet/handicap

    • Øget dødelighed: hvad, hvor meget, hvilke aldersgrupper

    • Øget ubehag/mindre velvære

  • Omkostningerne forbundet med konsekvenserne

    • Fx ekstra sengedage på sygehuset, ekstra indlæggelser, medicin

    • Sygefravær

    • ’værdien’ af et liv




Hvad er meromkostningerne ved

sygehuserhvervede infektioner?

  • 80.000 – 100.000 patienter berøres

  • Fører bl.a. til

    • længere liggetid, 4-5 dage i gennemsnit

    • invaliditet og præmatur død

  • (hypotetisk) regnestykke: 400.000 ekstra sengedage

  • - der er årligt knap 5 mio. sengedage på de somatiske sygehuse

  • En sengedag koster i gennemsnit ca. kr. 6.500

  • En ekstra sengedag koster væsentligt mindre: (skøn): 3.000

  • ’Regningen’ for ekstra sengedage: 1,2 mia. kroner (minimumsskøn)

  • PLUS:

    • omkostninger i primærsektoren

    • mistet produktion/værdien af liv


Additional cost, English hospital, 1995

Ratio of costs: ratio of mean costs by infected patients

compared to uninfected patients

Source: Plowman et al: the rate and cost of hospital acquired infections,

Journal of Hospital infecton 2001, 47: 198-209


Additional length of stay, English hospital, 1995

Ratio of days: ratio of mean length of stay by infected patients

compared to uninfected patients

Source: Plowman et al: The rate and cost of hospital acquired infections,

Journal of Hospital infecton 2001, 47: 198-209



Kilde: Pittet et al: Effectiveness of a hospital-wide programme ….

The Lancet, 2000, 56: 1307-1312


Eksempel fra England programme ….

(National Patient Safety Agency, NPSA)

  • NPSA har gennemført et succesfuldt pilotprojekt om håndhygiejne

  • .

  • En udgift på £ 3.000 per år til indkøb af alkoholbaseret håndvaskemiddel og NPSA's kampagnemateriale om håndhygiejne for et hospital med 500 senge med 20.000 indlæggelser

  • Medfører en besparelse på £ 460.000 per år eller en reduktion i sengedage på 1.540.

  • Nationalt forventes kampagnen at føre til 450 færre dødsfald og besparelser på £ 140 mio.

  • ”Selv med en reduktion i infektionsraten på 0,1 procent vil det kunne betale sig at gøre en indsats. Vi har ikke råd til at lade være med at handle. Vi bliver nødt til at indføre en cost-benefit metodologi over for både medicin, instrumenter og processer i forhold til patientsikkerhed”, administrerende direktør i NPSA.


Daginstitutioner programme ….

Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutionerEn interventionsundersøgelse

UFL, 1999, 161(31): 4396-400.

Sundhedsplejerske Mette Bill Ladegaard

& sundhedsplejerske Vibeke Stage


Beskedne omkostninger ved intervention i programme ….

daginstitutioner.

Interventionen foregik på flere niveauer, hvor målene var:

­ at øge den hygiejniske uddannelse af daginstitutionspersonale, ­ at motivere daginstitutionsbørn gennem praktisk læring til faste vaner

omkring håndhygiejne. ­ at informere forældrene om håndhygiejne.

Effekt


Effekt programme ….

Der var ingen tilfælde med langtidssygdom fx på grund af langvarig hospitalsindlæggelse eller lignende, ligesom der ikke har været meddelelse om hyppige gentagne sygdomstilfælde hos det samme barn.


”Vi har ikke udført cost-benefit-analyse af resultatet. Men set ud fra et samfundsøkonomisk aspekt af sociale og medicinske konsekvenser af børns sygefravær, kan der ikke være tvivl om, at en løbende indsats på hygiejneområdet og tilsyn i daginstitutioner af medicinsk uddannet personale er en nødvendig investering og værdig anbringelse af ressourcer. ”

(hypotetisk) regnestykke

  • Godt 500.000 børn i daginstitutioner

  • Reducere sygefravær med ¾ dag i gennemsnit

  • Svarer til ca. 375.000 fraværsdage for børnene

  • Omsat til forældres ’barns første sygedag’

    • (måske) 275.000 – 300.000 dage

    • A kr. 1.600/dag

    • = 445 mio. i ’mer-produktion’/reduceret sygefravær


Ikke medregnet mindsket sygefravær blandt personale i (dag)inst.

Kilde:

6-by fraværsstatistik, 2002



Pas på med regnestykkerne (dag)inst.

– men det er alligevel interessant

Tirsdag den 24. maj 2005 Økonomichef: Hygiejne kan spare millionerVarde Kommunes økonomichef ser store perspektiver i muligheden for at spare penge ved at nedbringe sygdomsfraværet.

En fald i sygdomsfraværet på 34% ved at indføre simple rutiner og vaner i forbindelse med hygiejnen i daginstitutionerne. Sådan et resultat lyder særdeles interessant i ørerne på Varde Kommunes økonomichef, Sten Lund. - Hvis man kan nedbringe sygdomsfraværet med en tredjedel på en række arbejdspladser, er der virkelig mange penge at spare. Hvis man laver det hypotetiske tankeeksperiment, at fraværet nedbringes fra 8 til 5,6%, så har man altså sparet eller effektiviseret 2,4% af lønudgifterne. Når man så sammenholder det med, at de samlede lønudgifter i Varde Kommune er på 440 millioner kroner, er der mange penge at hente. Også selvom man kun vælger at kigge på skoler og daginstitutioner. Selv en besparelse på et par procent i lønudgifterne bliver til millioner i det store regnskab, siger Sten Lund.


Omkostninger ved fødevarebårne infektioner (dag)inst.

Kilde: Ugeskrift for Læger, 167(7), 2005: 760-763


ad