Fra ca. 1930 til ca. 1960

1. Fra ca. 1930 til ca. 1960 Filmhistorie

2. Den tekniske revolution • Lyd, billede og farver • Talefilmen • Tidlige eksperimenter med synkronisering • Stumfilmen • Fordele • Mellemteksterne – kan forstås af alle • Oversættelse til nationale sprog let tilgængeligt • Mobilt kamera • Avanceret billedsprog • Al Jolson: The Jazzsinger (1927) • Warner Brothers • Grammofonplade kører samtidigt • Tonefilmen • Lyden placeres optisk på filmen • Publikumssucces • Kunstnerisk tilbageskridt  Seriøse instruktører: Fordømmelse af tonefilmen  Chaplin: Moderne Tider (1936) produceres på stumfilmens præmisser. • Uhåndterligt udstyr til lydoptagelserne  kompensation med dekorationsprojektioner • Teknisk udvikling  større mobilitet • Farver • Muliggøres fra 1935 • Manglende mysterium som i sort/hvide billeder • Efterhånden kunstneriske udtryksmuligheder

3. Det amerikanske studiesystem • Filmindustrien anno 1920 • ”The Big Five” dominerer • Warner Brothers, Fox, Columbia, MGM, Paramount • Produktions-, distributions- og fremvisningsmonopol  • Konsekvens: • Benhård konkurrence • Minimal variation • Voksende produktionsomkostninger • Studiesystemet • Samlebåndsproduktion – ”Ford-ismen”  Hollywood = ”Drømmefabrikken” • Optimal udnyttelse af hardware (lys, dekorationer, etc.) • Stjernesystemet: • Skuespillere låses i bestemte karakterroller • Genresystemet: • Historier fortælles efter bestemte skabeloner • Produktionmåden • Effektiv masseproduktion  stort publikum  Indtægter matcher investeringer • Ensartetheden af produktet – et kvalitetstegn

4. Hay’s office • Selvcensur 1934 • Anledning: Anklager om amoralsk og dekadent livsstil  Trusler om boycut • Konsekvens: Filmindustrien indstifter Hay’s offive og ”The Production Code” (PC) • PC: • Principielt: Frivillighedens princip • De facto: Ingen blåstempling – ingen fremvisning • Kunstnerisk konsekvenser: • Snærende og restriktive rammer • Udvikling af æstetiske virkemidler • Cut away from sex • Cut away from violence • Konsekvens: • Antydningens kunst • Instruktøren  viljesstærk ener; excentriker

5. Stjernesystemet • Konsekvenser af talefilmens indførelse • Historierne komponeres med henblik på medvirkende stjerner • Skuespillerne låses fast i bestemte karakterroller • Farlige Marlene Dietrich • Førsteelskeren Rudolph Valentino • Vitale Errol Flynn (Robin Hood) • Stjernerne skabes kunstigt • Studierne, Reklamekampagner og Kulørte presse • Døgnflueproblematik • Typecasting vs. Skuespilskunst

6. Genresystemet • Genrer og Stjerner • To sider af samme sag • Hovedgenrerne: • Komedien / Farcen • Kriminalfilmen / Spændingsfilmen • Melodramaet / Den romantiske film • Genrebegrebet • Gernekategorisering forudsætter fællestræk mht.: • Tematik • Stil • Fortællestruktur • Genrebestemmelse • Tilstedeværelsen af flere genreelementer  Udpegning af den dominante genremarkør • Udvidelse af hovedgenrerne • Individuel spillestil; instruktion; Mise-en-Scène  Etablering af undergenrer • Genresystemet opløses fra ca. 1960 som følge af genreblandinger

7. Nye genrer • Primære undergenerer • Musicals • Broadway-Musicals filmatiseres • Mark Sandrich: Top Hat (1935) - Fred Astaire/Ginger Rodgers • Cinematografiske sofistikerede mesterværker • Busby Berkley koreografi • Gangsterfilm • Insp. Samtidens gangstervælde • Narrativ struktur: Fra storhed til fald • Fra 1935: Politimesteren vs. Gangsteren i fokus • Fritz Lang: Scarface (1932) • Screwballkomedier • Howard Hawks: Bringing up Baby (1938)

8. Gamle genrer får nyt liv • Farce • 20’erne: Slapstick-komedien med visuelle elementer • Chaplin: The Kid (1921) • 30’erne: Anarkistiske dialog-komedier • Marx Brothers: Halløj i Operaen (1935) • Chaplin: City Lights (1932) • Melodrama • Kvinde er i hovedrollen  Storhedstid for kvindelige stjerner • Skæbnens luner og lidenskabelige følelse krydses • Greta Garbo: Ninotchka (1939) • Victor Flemming: Borte med blæsten (1939) • Western • Fra B-film til udstyrsstykke • John Ford: Stagecoach (1939) – Panorama: Monument Valley

9. Krigens film • 2. Verdenskrig • Propaganda og beredskabsfilm • Afspejler bestemte statsideologier (USA, Sovjetunionen, Tyskland) • 1941: USA’s indtræden i krigen  Hollywood indtræder i propagandamaskinen • Nationalchauvenistiske produktioner • Howard Hawks, John Ford, William Wellman • Engelske producenter leverer beredskabsfilm • Virkelighedsnære produktioner - (Engelsk dokumentartradition) • Generel status ved afslutningen af 2. verdenskrig • Økonomisk, fysisk og moralsk ruin

10. Italiensk neorealisme • Filmen under Mussolini • Produktioner: • De hvide telefoners film • Propagandaproduktioner • Fascistisk censur • Cesare Zavattini: • Redefinerer visionen for den fremtidige italienske film: • Indfange den spontane virkelighed – Ingen politiske patentløsninger • Locationoptagelser vs. Studieoptagelser (vs. Poetisk realisme) • Landskabsoptagelser • Amatørskuespillere  Autenticiteten (vs. Poetisk realisme) • Helten: Det almindelige menneske (= Poetisk realisme) • Historien: Fortalt uden storladen dramatik • Reaktioner på Neorealismen • Modvilje mod social kritik gennem udstilling af egen fattigdom • Inspirerer Fellini, Bertolucci • Social bevidsthed  indflydelse på USA og Film Noir

11. Film Noir • Amerikansk film i 40’erne og 50’erne • Diegetisk univers: Storbyens underverden & natten • Kriminalmanuskripter • Chandler, Cain, Hammett • Plot • Privatdetektiven – blakket moral • Femme fatale • Formmæssig fornyelse • Fortællestruktur • Fatalistisk grundsyn • Flashback-struktur • Fortællerposition: Heltens voice-over • Ekspressiv lyssætning • Skæve klaustrofobiske kompositioner • Dramatiske skyggevirkninger – Low key vs. High Key • Årsager til Noir bølgens opkomst: • Pessimisme & kynisme: Kollektive traumer efter 2. verdenskrig • Femme fatale: Økonomisk og socialt frisatte kvinde • Toneangivende instruktører • Tyske emigranter fra Ekspressionismen

12. Politisk krise - Kommunistskrækken • 40’erne i USA • Kunstnerisk opsving • McCarthyismen: • ”Hollywood er en rotterede, hvor der udøves venstreorienteret og anti-amerikansk virksomhed • Nedsættelse af undersøgelseskomité… • Konsekvens: • 300 prominente filmfolk blacklistes  Må ikke længere arbejde i større studier (Elia Kazan: On the waterfront, • Chaplin går i selvvalgt eksil i Schweiz • Chaplin: A King of New York (1957) - Hadsk kommentar til McCarthyismen

13. Økonomisk krise – Kampen mod TV • Midten af 50’erne • Filmens krise • Fjernsynsapparater: 1949: 1 million 1959: 50 mill. • Biografbilletter • 1946: 2/3 af befolkning 1 gang pr. uge • 1950: 25 færre end i 1946 • Kampen mod TV indledes med sansebombardement • Farver • 1946: 10 % til 1950: 50 % af film i farver • Fra Technicolor (30’erne) til Eastmancolor (50’eren) • Billede • Fra 4:3 til Widesreen • Dybdefokus (Toland, Welles)  fortællestrategi immanent i billedkompositionen • Cinemascope – anamorfe billeder  umuligt på TV • Lyd og Lugt • Stereo • ”Odeur-rama” • Kunstnerisk konsekvens af sansebombardement • Blockbusters: • Cecil B. DeMille: The Ten Commandments (1956) – remake af 1923 version! • Robert Wise: Sound of Music (1965) • Historiske periodefilm: William Wyler: Ben Hur (1959)