1 / 33

Introforløb i grammatik

Modul II: Sætningsled ved Elisabeth Nedergaard. Introforløb i grammatik. Ord i sproget. Sproget består af ord Ordene giver først for alvor mening, når de ordnes i SÆTNINGER. Sætninger. Sætninger består af LED Leddene forbinder sætningens ord til en MENING

gianna
Download Presentation

Introforløb i grammatik

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Modul II: Sætningsled ved Elisabeth Nedergaard Introforløb i grammatik

  2. Ord i sproget • Sproget består af ord • Ordene giver først for alvor mening, når de ordnes i SÆTNINGER

  3. Sætninger • Sætninger består af LED • Leddene forbinder sætningens ord til en MENING • De samme ord kan give forskellig mening alt efter, • hvordan de sættes sammen og • hvilket led de dermed er i forhold til hinanden

  4. Eksempel • Her er tre ord: • Musen • Katten • Spiser • Her er to sætninger: • Katten spiser musen • Musen spiser katten • Samme ord – to forskellige betydninger!

  5. De otte sætningsled • Verballed/udsagnsled: o • Subjekt/grundled: x • Subjektsprædikat/omsagnsled til grundled:  • Direkte objekt/akkusativobjekt/genstandsled: Δ • Objektsprædikat/omsagnsled til genstandsled • Indirekte objekt/dativobjekt/hensynsled:  • Adverbialled/biled: ADV. • Konjunktional/bindeled: KJ

  6. Verballed o • Der SKAL være et verballed/udsagnsled, for at man kan tale om en SÆTNING • Uden verballed ingen sætning! • Eksempler: • En grå mus • Musen er grå • Musen spiser ost • Osten gør musen mæt • Musen sov hele natten

  7. Subjekt x • Når man har fundet verballed/udsagnsled o, • finder man det dertil hørende subjekt/grundled x • ved at spørge hvem eller hvad + o • Eksempler: • Musener grå • Musenspiser ost • Ostengør musen mæt • Musensov hele natten • Subjekt og verballed kaldes tilsammen NEXUS

  8. Næste led:  eller Δ • Næste led finder man ved at spørge hvem eller hvad + o + x • Eksempler: • Musenergrå • Musenspiserost • Ostengørmusen mæt • Musensov hele natten • Afhængigt af verbet er det, man da finder, enten subjektsprædikat eller direkte objekt Δ.

  9. De tre typer af verber • Kopulative (følges af  ) • Transitive (følges af Δ ) • Intransitive (følges hverken af eller Δ).

  10. Kopulative verber • følges ALTID af , der fortæller om x • Eksempler: • Han hedder Kaj x o  • Han er sød x o  • Kopulative verber laver = mellem x og  • Han hedder Kaj. Han er sød x =  x = 

  11. Kopulative verber • Huskeremse for kopulative verber: • Være • Blive • Hedde • Synes • Kaldes • Anses for • (Døbes) • ALDRIG (ALDRIG, ALDRIG) Δ • TÆNK

  12. Transitive verber • Følges af Δ • Eksempler: • Musen spiser osten x o Δ • Caesar erobrede Gallien x o Δ • Transitive verber laver IKKE lighedstegn mellem x og Δ • Musen spiser osten. Caesar erobrede Gallien x er ikke = Δx er ikke = Δ

  13. Intransitive verber • Følges af hverken af  ellerΔ • Eksempler: • Musen spiser. x o • Musen spiser hurtigt x o ADV. (måde) • Musen sov hele natten x o ADV. (tid) • Intransitive verber kan godt følges af andre led end  ellerΔ , fx ADV.

  14. Objektsprædikat • Er et sjældent led! • Forudsætter, at der også er et direkte objekt Δ • Findes kun i sætninger, hvor man kalder nogen noget eller gør nogen (til) noget • Eksempel: • Ostengørmusen mæt x o Δ

  15. Indirekte objekt  •  er den man giver noget til eller gør noget for (eller imod!) • Eksempler: • Moderen giver barnet et kys x o Δ • Caesar erklærer gallerne krig x o Δ • Bemærk, at  kommer foran Δ i sætninger på dansk!

  16. Adverbialled/Biled: ADV. • Ligesom adverbier/biord i sig selv fortæller adverbialled/biled om • tid, eksempel: Vær stille nu! ox ADV (tid) • sted, eksempel: Bogen ligger derovre x o ADV (sted) • måde, eksempel: Professoren smilede venligt x o ADV (måde) • grad, eksempel: Harry blev meeeeeeget glad x o ADV (grad) 

  17. Adverbialled lægger sig til: • En verbalform– om tid/sted/måde: • Han løblangsomt x o ADV (måde) • Hun spistealdrig øllebrød x o ADV (tid) Δ • Læreren undervisteudenfor x o ADV (sted)

  18. Adverbialled lægger sig til: • Tillægsord (adjektiver) – om grad: • Toilettet var ekstremtulækkert x o ADV (grad)  • Biord (adverbier) – om grad: • Han kastede vanvittig(t)langt x o ADV (grad) ADV (måde)

  19. Præpositioner og deres ledfunktion • Så når vi til ”kasseordene” • I husker, at præpositioner (forholdsord) altid hører sammen med noget, der kommer bagefter • Eksempler: I kassen, på kassen, under kassen, mellem kasserne, bag kassen, efter kassen, om kassen

  20. Præpositioner og deres ledfunktion • Præpositionerne er ALDRIG, ALDRIG, ALDRIG et led i sig selv • Det, som de hører sammen med, SKAL med • Det, der står efter præpositionen, kaldes STYRELSEN

  21. Præpositionsforbindelser • En præpositions-forbindelse består altid af præposition + STYRELSE • I kassen • Påkassen • Under kassen • Mellem kasserne • Bag kassen • Efter kassen • Om kassen

  22. Præpositionsforbindelser • Analysetegnet for en præpositions-forbindelse er en bølgestreg • MEN • DET ER IKKE NOK!!!

  23. Præpositionsforbindelser • En præpositionsforbindelse er altid enten • et ADVERBIALLED (ADV om tid, sted eller måde, definerer en verbalform) eller • et adjektivisk underled (definerer et substantiv)

  24. ADV eller ADJ? • Musen sad på bordet x o bølgestreg + ADV (sted) • Musen på bordet var glad x bølgestreg o  + ADJ til x

  25. Konjunktionaler • Konjunktionaler er BINDELED • BINDELED er BINDEORD i deres ledfunktion • Det er ord som og, men og eller, der sidestiller to ord, led eller sætninger eller • ledsætningsindledere som at, hvis, fordi, der underordner sætningen i forhold til det foregående

  26. Konjunktionaler • Sideordnende konjunktionaler som og, men og eller kaldes PARATAKTISKE • Ledsætningsindledere som at, hvis, fordi, der underordner sætningen i forhold til det foregående, kaldes HYPOTAKTISKE

  27. Så skulle I være klar til at gå ud at lave øvelser: • 1a Tyf (KK - vikar for CM): H12 • 1bt Tyf (JO): B1 • 1ex Tyf (IH): H10 • 1uy Tyf (LM): B3 • 1z Tyf (FL): F20–F21, • 1beux FRf (MA): A11 • 1betuxy FRB (KA): B4 • 1b SPB (EF): B6 • 1bey SP (LE): H9 • 1tux SPB (CM): B7

  28. Så skulle I være klar til at gå ud at lave øvelser: • 1p En (HJ): B10 • 1q En (MNI): B7

  29. Kilder • Kørselsvejledning for sætningsanalyse: Milling, Nedergaard & Norsk: ”Fra ord til sætning”, Systime, 1. udgave 2. oplag s. 30. • Kasse: http://www.forbrug.dk/uploads/pics/a-kasse2.jpg

More Related