studieegnethed for gymnasiets elever og studieadf rd for kus studerende
Download
Skip this Video
Download Presentation
Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende)

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 6

Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende) - PowerPoint PPT Presentation


  • 85 Views
  • Uploaded on

Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende). Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik DFS debatmøde 12. april 2007. Hvad kan de kommende fysikstuderende? (som resultat af gymnasiet fysikundervisning) 1. Reformens intentioner :

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende)' - forest


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
studieegnethed for gymnasiets elever og studieadf rd for kus studerende

Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende)

Jens Dolin

Institut for Naturfagenes Didaktik

DFS debatmøde 12. april 2007

hvad kan de kommende fysikstuderende som resultat af gymnasiet fysikundervisning 1
Hvad kan de kommende fysikstuderende?(som resultat af gymnasiet fysikundervisning) 1
  • Reformens intentioner:
  • Nye mål for undervisningen og for fagene (kernefaglighed, kompetence, dannelse)
  • Nyt indhold (kernestof+supplerende stof+kompetenceorientering+perspektivering)
  • Ny struktur
  • Reformens realisering:
  • Stadig under indkøring
  • Indlejret i større reformkomplekser (statslig selveje, npm-bølgen)
  • Øget klassekvotient, ændret elevgrundlag
  • Nedskæring i rettet skriftligt arbejde, deletimer, fagfaglige timer, …
  • Ganske megen lærerutilfredshed

[email protected]

hvad kan de kommende fysikstuderende som resultat af gymnasiet fysikundervisning 2
Hvad kan de kommende fysikstuderende?(som resultat af gymnasiet fysikundervisning) 2
  • Reformens resultater:
  • Svært sammenlignelig med tidligere (nye niveauer, mål, karakterskala)
  • Ret spredte faglige forudsætninger (afhængig af valgte studieretninger)
  • Erfaring med forskellige evaluerings/eksamensformer
  • Kendskab til mindre fagligt stof – men styrkede (faglige og almene) kompetencer (?)
  • Større evne til fagligt samspil og faglig perspektivering (stx-gf-evalueringen)
  • Større evne til problembaseret arbejde og studierelevante arbejdsmetoder (stx-gf-evalueringen)
  • Mindre træning i opgaveregning (stx-gf-evalueringen og FysC-evalueringen)
  • Interesse for fysik (FysC-evalueringen)

[email protected]

sammenh nge mellem gymnasiale foruds tninger og studieadf rd
Sammenhænge mellem gymnasiale forudsætninger og studieadfærd

Studerende med mindst 2 gymnasiale A-niveauer i matematik, fysik og kemi opnår (markant) flere ECTS i løbet af det første års studier end dem med kun 1 A-niveau (som så er matA). (n=43 nanoteknologistudiestartere 2002)

Studerende med høje gymnasiale eksamenskvotienter opnår flere ECTS i løbet af 1. studieår end dem med lavere kvotienter. (n=43 nanoteknologistudiestartere 2002)

(De to variable ” gymnasial eksamenskvotient” og ”antal gymnasiale A-niveauer i matematik, fysik og kemi” er positivt korrelerede, så hvilken af de to variable, der har størst virkning på opnåelse af ECTS vides ikke)

Jo højere kvotient i den adgangsgivende eksamen, jo bedre klarer de studerende sig på naturvidenskab (tydeligst i MFK, gælder ikke geologi). (n=4.500 studiestartere 1997-2000)

Studerende optaget med A-niveau i matematik, fysik eller kemi består flere eksamener i løbet af de første to studieår end de øvrige studerende. (n=4.500 studiestartere 1997-2000)

[email protected]

studieadf rd og frafald
Studieadfærd og frafald

Der har været stigende gennemførelsesprocenter og faldende studietid på NF gennem 90’erne.

Årsager til afbrudt studium det første år skyldes (optagne sept 2001)

Manglende interesse 52 %

Skuffet forventning 41 %

Studiet for svært 17 %

Af 37 optagne fysikstuderende 1996 havde 15 forladt studiet 2002 af grunde opgivet som:

Det var lidt kedeligt … øvelserne ustrukturerede (bestod fysik 1 med 11)

Meget isoleret … faget levede op til forventningerne

Det var et meget alene-fag … fysik spændende … studiet lidt gammel-teoretisk, meget tørt

Følte sig meget anonym … stoffet ikke sværere end andre steder og interessant

frafald primært skyldes fejlvalg, sociale forhold, utryghed ved kravene (og altså ikke faglige problemer)

[email protected]

studieegnethed
Studieegnethed

Hvornår har man lært fysik?

  • Når man kan begreberne
  • Når man kan regne opgaverne
  • Når man kan tale fagsproget
  • Når man kan begå sig i laboratoriet
  • Når man kan bearbejde hverdagslivets problemstillinger som involverer naturvidenskab

Hvornår er man (fysik)studieegnet?

  • Når man kan honorere de faglige krav?
  • Når man kan honorere studiekravene?
  • Når man kan tilpasse sig studiemiljøet?

Studieegnethed er et spørgsmål om overensstemmelse mellem den studerendes kompetencer og studiets udformning (indholdsmæssigt, niveaumæssigt, socialt, …).

[email protected]

ad