slide1
Download
Skip this Video
Download Presentation
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 44

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) - PowerPoint PPT Presentation


  • 97 Views
  • Uploaded on

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR). “ Det er sgu svært at gøre oprør mod en far der har en federe hættetrøje end én selv” – perspektiver på ungdoms- og svømmeliv i en tid , hvor meget er til forhandling. Oplægget vil bl.a. sætte fokus på følgende temaer:

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)' - fleta


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

“Det er sgu svært at gøre oprør mod en far der har en federe hættetrøje end én selv” – perspektiver på ungdoms- og svømmeliv i en tid , hvor meget er til forhandling

hvad er p dagsordenen

Oplægget vil bl.a. sætte fokus på følgende temaer:

Hvornår er man egentlig ung – en begrebsafklaring

“De skal ikke finde sig selv - de skal skabe sig selv” – pespektiver på det helt store projekt og overordnede livstrategier

Familie og venner – fundamentet for det gode liv

Aktitiviteter tiltrækker, realtioner fastholder – unge, frafald og foreningsliv….

En række udfordringer til overvejelse

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Hvad er på dagsordenen?
fra to dage til et helt liv

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Fra to dage til et helt liv….
  • Ungdomstiden forlænges nedad og opad, men hvor er det lige, den begynder og slutter?
  • Betweenagere: En gruppe, der primært er defineret via deres forbrug
  • ”Bøv(s)”: Børne-voksne
  • Alders- og livsunge
unge anno 2008 ikke specielle

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Unge anno 2008 ikke specielle!
  • De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal dog navigere i en anden verden, og derfor er deres strategier noget anderledes
  • Det er for unge et grundvilkår, at mange ting er til forhandling, og at de ikke får ”den store historie” serveret, men selv skal skrive den og de er i udgangspunkt positive i forhold til at ”svømmeklubben” kan være med til at inspirere skriveprocessen…..
p jagt efter noget der holder fra ortodoksi til ortopraksi

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

På jagt efter noget, der holder- fra ortodoksi til ortopraksi

Refleksivitet – det meste er til forhandling:

  • De tror ikke på store ord, politikere, præster og eksperter, der i går sagde, at de skulle spise fisk og i morgen siger, de skal spise fugl
  • De tror på sig selv og mennesker omkring sig, der fremtræder autentiske. Lidt i modsætning til den selviscenesættelse og fokus på image, som de ellers oplever
  • Værdiformidling knytter sig langt mere til ortopraksi: De rigtige handlinger end til ortodoks: De rigtige ord.
strategier

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Strategier

Søgen efter nærhed/tryghed:

  • Fokus på deres 3-6 gode venner
  • Svømmer på det lokale juniorhold og med i et netværk, der spiller ”Warcraft”.
  • Sponsorering af ét barn i Afrika, og billedet hænger hjemme på køleskabet
s gen efter et fast fundament

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Søgen efter et fast fundament

I ensøgen efter faste ”fixpunkter” søges der efter ”enkle”

svar på komplicerede spørgsmål:

  • I politiske sammenhænge, som i udgangspunkt vil være knyttet til en ”stor” historie
  • I religiøse sammenhænge: Islam eller Faderhuset
  • I bestemte subkulturer f.eks. de autonome
  • I ekstreme miljøer – f.eks. indenfor svømning
ska vi tage en gang 30 sekunder s gen efter intensitet

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

”Ska´vi tage en gang 30 sekunder?” - søgen efter intensitet

Hvis man til daglig er den pæne og flittige dreng eller pige, der gør, hvad der bliver sagt, har man – som modvægt til den institutionelle tryghed – brug for at opleve, at man stadig er i live. Noget, der bl.a. søges bekræftet gennem intense oplevelser, der kan give et ”kick”.

  • Ekstrem sport, ekstrem druk, ekstreme aktiviteter (trainsurfing, køre uden rat på en motorvej med 120 km/t).
  • Banke nogle FCK/Brøndby-tilhængere før en kamp.
  • Tilbyder idrætten intensitet????
friends make the world go around

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Friends make the world go around
  • Venner er det ”inspirerende” omdrejningspunkt i livet for teenagerne. Det er dem, de bruger tid sammen med, sammenligner sig med og forstår sig selv i lyset af.
  • ”Jeg har det meget godt. Jeg har mange gode venner. Det er godt, så føler man sig ikke så alene” (Lea) – venner er succeskriteriet!
  • Venskaber tager som oftest afsæt i en fælles interesse eller historie - en historie, der ofte går tilbage til børnehaveklassen.
trygge oaser

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Trygge oaser….?
  • Vennerelationerne fremtræder, set udefra, som komplekse og sammensatte. De udgør trygge oaser men er samtidig også præget af foranderlighed.
  • ”Der er mange, der går op i tøjstil, og der er mange, der opfører sig underligt i forhold til, hvad de f.eks. gjorde sidste år. Lige pludselig er man ikke venner mere, og lige pludselig har de fået nye venner” (Naja). Det unikke ved vennerelationer, i modsætning til f.eks. forældrerelationer, at de skal tilkæmpes og vedligeholdes.
aktiviteter en undskyldning for at snakke sammen

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Aktiviteter: En undskyldning for at snakke sammen….
  • Drenge- og pigefællesskaber opleves i vid udstrækning som forskellige!
  • ”Man snakker også meget bedre, hvis man ryger vandpibe, er ovre for at spille fodbold, kaster med æbler, bruger penge hos bageren eller bare speeder rundt. Det ville virke underligt bare at sætte sig ned og sige: Nu skal vi snakke” (Jakob).
  • ”Spillet er ikke det, man egentlig laver men en undskyldning for at snakke sammen” (Klaus).
  • Aktiviteterne udgør en ramme omkring venskaberne - og det afsæt for de eventuelle snakke, der finder sted.
det m rkeligste foreg r med dem de bedst kender

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Det mærkeligste foregår med dem, de bedst kender …
  • For piger er aktiviteterne ofte platform for yderligere historier og fortællinger om dem selv.
  • ”Vi laver de underligste ting, f.eks. leger vi Topmodel, hvor den ene er dommer, og den anden er model. Eller vi leger psykolog og lader som om, vi har problemer. Vi kan godt lide at være barnlige en gang imellem. Man skal ikke altid være så alvorlig, man er ikke barn for altid vel! Jeg laver underlige ting med dem, jeg bedst kender. Ellers er det bare almindelige ting. Jeg ser fjernsyn, snakker om noget, man ser i fjernsynet, snakker om drenge, hende, der er bare for meget, fortæller historier, hvis man har oplevet noget sjovt” (Charlotte).
de stakkels drenge

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

De stakkels drenge …
  • Der er intet, der tyder på, at informanterne tillægger de forskellige måder at være sammen på en kvalitativ forskel. Pigevenskaber fremtræder ikke bedre end drengevenskaber – der er blot tale om forskellige måder at være venner på.
  • Man skal kombinere ”macho-inspireret Bitchedness” med ”hyperfeminitet”
for ldre mere end blot venner

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Forældre – mere end blot venner!
  • Der er nogle meget klare forventninger til familien:
  • ”Familien er der altid, om du så dræber hele verden. Jeg vil kunne sige alt til min mor, hun vil stadig være min mor (…) Veninder har man virkelig også brug for, men det er på en anden måde” (Charlotte).
  • Familien er det stabiliserende element, som man altid kan vende tilbage til:
  • ”Mine forældre betyder rigtig meget for mig. Det er bare irriterende, at jeg er så meget uvenner med dem, men så’n er det bare. Selvom jeg ikke kan snakke så meget med dem, så ved jeg, at de bare er der, f.eks. hvis jeg bliver droppet. Så kan jeg snakke med dem. Jeg tror ikke, jeg vil gøre det, men jeg ved, at jeg kan.” (Mikala).
familien st r for det praktiske

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Familien står for det praktiske
  • ”Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort… Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay” (Sebastian).
der forhandles

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Der forhandles…
  • Der foregår en konstant forhandling om forskellige husregler (sengetider) ”gå-i-byen”-regler og forbrugsmuligheder med forældrene.
  • Hvornår begyndte du selv at måtte bestemme, hvornår du ville i seng?
  • ”Det ved jeg ikke. Da jeg blev 13 eller 14. Det ændrede sig lige så stille, og det kom bare af sig selv. Jeg tror, jeg var 11 år sidste gang, jeg skulle i seng på bestemt tidspunkt. Nej, min mor kan godt være rimelig streng med, hvad jeg laver. F.eks. skal jeg være hjemme kl. 23. Men det er rimelig nyt. For to måneder siden skulle jeg være hjemme kl. 22.30. Det rykker sig lige så stille af sig selv” (Jakob).
  • Det oplever det som vigtigt, at forandringerne finder sted i et sådant tempo, at de føler, at ”de kan følge med” og dermed også kan være med til at legitimere beslutningerne.
ok med gr nser

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

OK med grænser
  • ”Man vil jo altid synes, at det kan blive for meget. At forældrene bestemmer for meget. Der er altid noget, man gerne vil, og som man ikke må eller kan” (Elisabeth).
  • ”Jeg synes, det er irriterende, hvis der ikke er nogen regler overhovedet - som om de bare er fuldstændig ligeglade med én” (Dicte).
  • Det opleves som vigtigt, at forældrene sætter grænser, f.eks. er det ikke et problem at acceptere, at forældre kan have begrænsede økonomiske ressourcer – det vigtige er snarere, at de i forhandlingsprocessen får mulighed for at blive hørt og oplever, at de bliver taget alvorligt.
jeg vil hellere have en mor

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Jeg vil hellere have en mor…..
  • ”Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor ville være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en mor end en veninde – veninder kan jeg nemt finde”
  • Hvad betyder det så, at din mor er ”mor” for dig?”Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for mig, selvom jeg hader det hver gang – stort set. At hun ligesom opdrager mig, så jeg kan klare mig selv”.
  • Hvilke grænser?

Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og hvordan jeg skal opføre mig. Jeg skal være hjemme halv ti i hverdagene. Det er fair nok. I starten var det klokken ni. Det er fair nok, fordi så går vi i seng ved halvellevetiden, og så har vi lige lidt tid, og de ved, jeg er hjemme. Jeg kan godt se en mening med alle de grænser, mine forældre sætter, selvom det ikke altid er lige fedt” (Mathilde).

de vil gerne snakke bare ikke om alt

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

De vil gerne snakke – bare ikke om alt….
  • Min mor kan bare pisse mig så’n af. Hun prøver at være så pædagogisk og vil gerne, at vi har tid sammen, men hun er bare for nysgerrig. Det er ikke alt, hun skal blande sig i” (Sebastian).
  • De ved jo godt, at jeg har en kæreste, men sådan noget med sex, det får de ikke at vide. Jeg synes, det er helt okay, at min mor spørger. Det er bare ikke altid, jeg gider snakke om det. Jeg har en forventning om, at hun spørger om det der. Hun skal ikke bare være fuldstændig ligeglad, men det kan selvfølgelig være irriterende, at hun spørger om noget, man helst ikke vil have, hun spørger om” (Katrine).
naturlig coaching

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

”Naturlig coaching”
  • De forventer, at forældrene indtager rollen som en slags ”autoriative demokrater” eller ”naturlige coaches”.
  • Forældrene forventes - i mere eller mindre grad afhængigt af, hvilken teenager og situation der er tale om – at være til stede, autoritativt at kunne sætte grænser, at kunne lytte og inddrage, være interesserede og stille relevante spørgsmål ind i teenagerne liv – men de skal dog ikke indtage en ven/veninde-rolle.
  • Det er m.a.o. tale om komplekse ”forældre”-forventninger, der skal kommunikeres ud – og det er bestemt langt fra altid, at dette lykkes til alles tilfredshed.
det virtuelle rum ikke l ngere et s rligt rum

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Det virtuelle rum – ikke længere et særligt rum
  • Ungdomslivet leves for det store flertal i et dynamisk samspil mellem fysiske og virtuelle arenaer.
  • Disse arenaer lader sig ikke uden videre sig grænsesætte: Relationerne ”online” indgår i et gensidigt samspil med relationerne ”offline”. Skabelsen af den sociale identitet går på tværs.
  • Det virtuelle samtalerum eksisterer ikke uafhængigt af deltagernes hverdagsliv og offline-relation, men er en del af det, indvirker på det og påvirkes af det – og for hovedparten af informanterne giver det virtuelle rum dermed også kun begrænset mening i sig selv.
kan man sl op med k resten via sms

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Kan man slå op med kæresten via sms?
  • Det store flertal praktiserer ”god stil”, når det gælder internet og mobil. De er med på, hvad man kan sms’e, og hvad der skal siges ”F2F”:
  • ”Du skal ikke slå op over mobil” (Filip). Tobias supplerer: ”Ja, det er taberagtigt… Så har du ikke nok nosser til at stille dig over for hende og sige: Din lede so” (Tobias).
  • Det er altså ikke alt, der er acceptabelt i spillet om at blive eller holde op med at være kærester. Det er vigtigt at bevare en respekt over for den anden – og dermed en selvrespekt - i det, der ellers så nemt bliver til en leg.
sms en pigeting

”Jeg er ikke afhængig af min mobil. Jeg har den kun med, hvis jeg f.eks. skal til Sverige, og hvis færgen synker. Det er kun, når det er mest nødvendigt. Altså, jeg har brugt den mere men få dig et liv, jeg vil hellere snakke med nogen rigtigt f.eks. over Skype. Vi bruger den slet ikke så meget som pigerne. De lever af at sende sms’er” (Sebastian).

Drengene udgør ¾ af denne gruppe.

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

SMS – en pigeting?
hvad teenagerne finder mest i orden i prioriteret r kkef lge

1. Være kristen

2. Gå meget op sit udseende

3. Være muslim

4. Synes, politik er spændende

5. Tro på det, der står i Bibelen

6. Få en tatovering

7. Være homoseksuel

8. Gå meget op i fedtprocenter og kalorier

9. Der er for mange fremmede

10. Kopiere ulovlige comp.programmer

11. Købe tøj syet af fattige børnearbejdere

12. Slå nogen, som generer dig

13. Tro så meget på noget, at man vil dø for det

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Hvad teenagerne finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge:
hvad teenagerne finder mest i orden i prioriteret r kkef lge1

14. Danskere er bedre end udlændinge

15. Pjække fra skole

16. Ikke købe billet til bus/tog

17. Begå selvmord

18. Have to kærester samtidig

19. Lyve over for en ven

20. Stjæle slik/tøj i en butik

21. Nogen lyver over for dig

22. Bruge doping for at forbedre sportspræstationer

23. At begå hærværk

24. Svigte sine venner

25. Bryde ind i hus for at stjæle

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Hvad teenagerne finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge:
hvad g r livet v rd at leve et kompliceret sp rgsm l med et enkelt svar

Det, som gør livet værd at leve, er:

Venner: 80%

Familien: 72%

Kæresten og kærligheden: 57%

At have det sjovt i fritiden: 35%

At prøve en masse spændende ting af: 30%

Sport: 25%

Fester: 22%

At gå i skole: 7%

Religiøs tro: 5%

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Hvad gør livet værd at leve? Et kompliceret spørgsmål med et enkelt svar
aktiviteter tiltr kker relationer fastholder
Aktiviteter tiltrækker – relationer fastholder

Hvilke faktorer er vigtige i forbindelse med fastholdelse i fritidsaktiviteter:

  • Sjovt/spændende/afvekslende
  • God balance mellem ”hverdag” og ”events”
  • At man lærer noget nyt
  • Er sammen med vennerne
  • Trænerne/lederne er ”gode”
tr nerne engagerede og kompetente tak

De behøver ikke være unge…..

De skal være engagerede og dygtige

De skal skabe rum for medindflydelse…

Det er ikke noget minus, at træneren kan ”skære igennem” og stille krav til deltagerne – eller som det blev udtrykt:

”En god træner skal kunne slå igennem. Han skal være tough og skal sætte sig igennem. Han skal kunne sætte sig i respekt.” (Dreng, 9. kl)

De skal være interesserede på den ”rigtige” måde - hvilket vil sige, at man hverken er omklamrende eller ignorerende….

Trænerne – engagerede og kompetente, tak!
tr nerne engagerede og kompetente tak1

Fire ud ti 13-16-årige mener, at det er vigtigt, at man kan tale med træneren – og her menes der som oftest også om lidt dybere ting end blot dagligdags-trivialiteter.

”Gode trænere betyder rigtig meget. Vi bruger dem sådan psykolog-agtigt. De skal være gode til at lytte og skal kunne huske tilbage på, hvordan det var for dem selv, så de kan sætte sig ind i situationen. Det er nok bedst, hvis de også selv tager initiativet til samtaler og sådan.” (Pige, 15 år.)

Trænerne – engagerede og kompetente, tak!
lidt om forskellige typer af brugere og frafald
Lidt om forskellige typer af brugere og frafald:

Man kan skelne mellem følgende hovedgrupper af idrætsudøvere:

  • De ”alsidige” der primært er aktive som følge af et ønske om at være i god form, kammerater, hygge m.v. - og idræt er som oftest ikke ”hovedaktiviteten”.
  • De ”alsidige” stopper primært af tilfældighedsgrunde – en skade, nye træningstider der kolliderer med andre aktiviteter osv.
de fokuserede str bere
De fokuserede stræbere
  • De ”fokuserede”, for hvem idræt er hovedaktiviteten som alting kredser om:
  • Stræberen der har fokus på udvikle sig så de kan vinde
  • Søger ofte ydre anerkendelse, fokus på selvtillid osv….
  • De fokuserede stopper af prioriteringsgrunde – hvis ambitionerne kan opfyldes på en bedre og lettere måde udenfor idrætten
de fokuserede akt rer
De fokuserede aktører
  • Idræt er hovedaktiviteten men ses reelt som et supplement til skoler, venskaber osv….
  • Vil mere end at vinde – idræt ses som et redskab til at tilvejebringe personlige kompetencer, fællesskab osv.
  • De fokuserede aktører stopper af prioriteringsgrunde – hvis ambitionerne om kompetenceudvikling kan opfyldes på en bedre og lettere måde udenfor idrætten
frafald er en kompleks st rrelse vi giver ordet til naya
Frafald er en kompleks størrelse – vi giver ordet til Naya

Hvad var den primære grund til, at du stoppede?

”At det var for langt væk, og så var der en af mine veninder, der holdt op, og så skulle jeg selv køre derud, og det blev lidt kedeligt i længden. Og så var der også en masse fra mit hold, der stoppede, og der kom nogle nye ind, der ikke var så gode. Og så kom vi på sidstepladsen, og det syntes jeg ikke, var så fedt. I øvrigt gik jeg også til dans, og mine dansedage skiftede mellem forskellige ugedage, så det var svært at være der hver gang. Og så var der også tit, hvor jeg skulle til casting (film osv.), og så kunne jeg heller ikke komme.”

n r det ogs handler om cykelstier
Når det også handler om cykelstier…

Kommer du til at spille fodbold igen?

Jeg vil rigtig gerne – jeg savner fodbold, men lige nu spiller jeg håndbold.

Hvorfor begyndte du til håndbold?

Jeg ville gerne begynde til en sport igen.

Hvor meget træner du?

Tre gange pr. uge og kamp i weekenden.

Er der ikke lige langt til hhv. fodbold- og håndboldklubben?

Jo, men når jeg skulle til fodbold, skulle jeg over nogle veje, hvor jeg var nødt til at trække – når jeg skal til håndbold, kan jeg køre hele vejen.

(Naya, 13 år)

rsager til frafald
Årsager til frafald
  • Fritidslivet bliver en arena for selvvalg…
  • Bruge mere tid på venner/kæreste/job (ekstern)
  • Dårligt kammeratskab på holdet (intern)
  • Skader
  • Træneren og specielt dennes pædagogiske evner (intern)
  • Træt af holdet/klubben(Intern)
flere rsager
Flere årsager…..
  • Mere fokus på skole/lektier (ekstern)
  • Flytning/efterskole (ekstern)
  • Økonomi/kontingent (intern)
  • Ensformighed – herunder specialisering (intern)
  • Aktiviteten er for skemalagt – mere uforpligtigende og fleksible tilbud som f.eks. fitness trækker mere fordi det er lettere at indpasse i en hektisk hverdag (intern)
intro til en frafaldsunders gelse
Intro til en frafaldsundersøgelse
  • Halvdelen af juniorrytterne fra perioden 1985-88 stopper et par efter at de bliver senior
  • Elite eller ingenting - meget få der kører i sekundære klasser!
  • 1/3 stopper pga. uddannelse
  • 1/3 pga. skader
  • 1/3 pga. manglende motivation
intro til en frafaldsunders gelse1
Intro til en frafaldsundersøgelse….
  • Otte ud af ti prioriterede fodbold som ”vigtigt”, og 20% angav at fodbolden reelt var omdrejningspunktet i deres liv….
  • Seks ud af ti oplevede, at deres sidste træner var dygtig
  • Fire ud af fem oplevede, at deres forældre var engagerede på en god måde
  • Halvdelen angiver, at sammenholdet på holdet var godt
  • 54 pct. synes, at faciliteterne var gode – mens 15 pct. angiver, at de var dårlige
  • Halvdelen synes, at klublivet var spændende
  • 83 pct. angiver, at det var en god oplevelse af spille i klub!!
  • 78 pct. elskede at spille fodbold!!
  • Ét år senere er disse holdt op med at spille fodbold!!!!!!
frafald blandt 13 18 rige fodboldspillere i k benhavn handler overordnet set ikke om
Frafald blandt 13-18-årige fodboldspillere i København handler overordnet set ikke om:
  • Tid, fritidsarbejde, lektier, kærester eller om at de er blevet trætte af fodbold…

Det handler i højere grad om:

  • Fællesskaber der smuldrer
  • Trænere der enten vælger eller ikke kan tale om andet end fodbold
l rende organisationer hm
Lærende organisationer – hm….
  • Man taler ikke med ledere og trænere omkring sine overvejelser….
  • Klubben spørger stort set aldrig indtil hvorfor spillerne stopper – og siger heller ikke ”velkommen tilbage”!
  • To ud tre ville gerne bevare kontakten til fodbolden som trænere, ledere m.v. – men de blev aldrig spurgt….
idr t handler om mere end blot at score et m l mere end modstanderen eller l be hurtigst
Idræt handler om mere end blot at score et mål mere end modstanderen eller løbe hurtigst!

Det også om at blive:

  • at blive set
  • at blive accepteret og taget seriøst
  • anerkendelse
  • at jeg møder såkaldte ”betydende andre”, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen
  • og en masse andre ting, der i udgangspunkt ikke har så meget med svømning at gøre
og s den knapt s langh rede udgave
Og så den knapt så langhårede udgave….
  • I praksis betyder det, at man i klubberne, hvis man ønsker at fastholde yngre svømmere, er nødt til både at påtage sig ansvaret for både at lære dem at svømme hurtigt, samt udfordre til nogle af de snakke, der også gør dem til gode ”svømme” i resten af deres liv – og disse snakke efterspørges!
men vil vi mere
Men vil vi mere??
  • I ”fodboldundersøgelsen” mødte vi en stor gruppe af unge, der, over tid, er blevet skuffede i mødet med fodbolden, primært fordi de måtte konstatere, at de trænere, ledere og holdkammerater, de omgav sig med, reelt ikke var interesserede i mere end i spil til to mål!
jeg er ikke dr phil men et par udfordringer
Jeg er ikke Dr. Phil, men…. - et par udfordringer
  • Afklaring af værdigrundlag – hvad vil vi egentlig med vores klub?
  • Trænere og ledere der tør involvere sig….
  • Rammer og aktiviteter der faciliterer fællesskab…..
  • Vi må blive bedre til at lære af de svømmere der forlader os….
  • Vi må lade os inspirere af andre, men tænke selv…..
ad