1 / 32

Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme ≈

Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme ≈ Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing – hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende læge, professor, dr. med.

finola
Download Presentation

Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme ≈

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme ≈ Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing – hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende læge, professor, dr. med. Institut for Folkesundhed, Sektion for Almen Medicin, Aarhus Universitet 15% af forskningsmidlerne til ADDITION studiet kommer fra medicinalindustrien Aktier i Novo Nordisk

  2. Udviklingafovervægt (BMI≥30) i USA1985 No Data <10% 10%–14%

  3. Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1990 Udviklingafovervægt (BMI ≥30) i USA1990 (*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person) No Data <10% 10%–14%

  4. Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1995 Udviklingafovervægt (BMI ≥30) i USA1995 (*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

  5. Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2000 Udviklingafovervægt (BMI ≥30) i USA2000 (*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

  6. Udviklingafovervægt (BMI ≥30) i USA2005 Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2005 (*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ≥30%

  7. Udviklingafovervægt (BMI ≥30) i USA2010 Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 2010 (*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ≥30%

  8. Diabetes i Danmark • Antal med erkendte diabetes • 1997: 150.000 • 2012: 300.000 • 2025: 600.000 • Antal med ikke-erkendt diabetes • 2012: Minimum 200.000, • heraf ca. 100.000 i alderen 40-69 år • Tab i restlevetid: 5-10 år • Nedsat livskvalitet: • Hjertekarsygdom (storkarsygdom) • øjen-, nyrer- og nerveskader (sygdom i de små blodårer)

  9. Potentiale for forebyggelse! Mindst • 80% af hjertesygdomme, slagtilfælde og type 2 diabetes¹ og • 40% af cancersygdomme²kan undgås ved • Sund kost • Regelmæssig fysisk aktivitet • Rygeophør Potentialet kan yderligere forøges ved • Forebyggende medicin • Screening / tidlig opsporing for risikofaktorer for sygdom og ikke erkendt sygdom ≈ Helbredstjek og helbredssamtaler 1) WHO Technical Report Series 916, 2002. 2) American Institute for cancer research, 1997: 530-34

  10. Opfordring til sundhedsfaglig, sundhedsøkonomisk og politisk debat og proces, som skal sikre, at ingen patienter med diabetes unødigt lades i stikken uden effektiv behandling!

  11. The Nordic Cochrane Collaboration 2012Dødelighed ved helbredstjek

  12. Hovedresultaterne fra Ebeltoft viste efter 5 årTilbud om helbredsundersøgelser og samtaler til 30-49 årige borgere i Ebeltoft kommune • Stor interesse for deltagelse (75% år 0 og 85% over fem år) • Halvering af antallet af personer, som var i højrisiko for at få hjerte-kar-sygdom (18% mod 10%) • Ingen målbare, negative psykiske påvirkninger • Ingen stigning i antallet af sundhedsydelser • Tilbuddet var omkostningsneutralt • Lille positiv effekt på beregnede leveår.

  13. Hovedresultaterne fra Ebeltoft viste efter 15 år • Positiv effekt - specielt for de kortuddannede mænd • Omkostningsneutral over 15 år • Analyse peger på, at helbredstjek bidrager til at mindske den sociale ulighed i sundhed.

  14. Screening for diabetes - ADDITION studiet Anglo-Danish-Dutch study of intensive treatment of people with screen detected type 2 diabetes in primarycare Screenings studiet Målgruppe: 395.928 borgere i alderen 40-69 år (HL 50-69 år) April 2001 - December 2006 Behandlings studiet 343 lægehuse med 3,057borgere med diabetes opdaget ved screening Rutine behandling Intensiv behandling Primære endepunkt: efter 5 år: Første hjerte-kar-tilfælde, dvs. Hjertedød, blodprop i hjertet, slagtilfælde, omlægning af blodåre pga. åreforkalkning eller amputation Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

  15. Forløb for screening i Danmark – højrisikostrategi! April 2001 til December 2006 Trin 1: Spørgeskema ≥ 5 point Postomdelt eller uddelt af lægehuset Trin 2 Ikke fastende blodprøver (BG ≥5.5mmol/l, HbA1c ≥5.8% og Hjerte SCORE) Alder 0/1/2/3/4 Køn 0/1 Diabetes i graviditet 0/2 Diabetes i familien 0/1/2 Forhøjet blodtryk 0/2 Vægt - BMI 0/1/2 Fysisk inaktivitet 0/1 Trin 3: Faste, evt. sukkerbelatning Trin 4: Bekræftende blodprøver Diabetes Høj risiko for diabetes Hjerterisko Risiko spørgeskema Diagnose Blodprøver 163.185

  16. 1 af 5 med ikke erkendt diabetes blev fundet ved screening Hyppighed af ikke erkendt diabetes blandt 40-69 årige ≈ 4% Diabetologia (2004) 47:1566–1573

  17. Screening for Diabetes Diabetologia 2011; 54(6):1318-1326. European Heart Journal (2003) 24, 987–1003

  18. Land Hazard Ratio (95% CI) Danmark 0.83 (0.59 to 1.16) 0.80 (0.55 to 1.17) UK 0.96 (0.45 to 2.03) Holland Samlet 0.83 (0.65 to 1.05) 0.1 0.2 0.5 1 2 Til fordel for intensiv behandling Til fordel for rutine behandling Risiko for hjertekar-tilfælde, dvs. hjertedød, blodprop i hjerte, slagtilfælde, operation for åreforkalkning eller amputation Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

  19. Rutine behandling Intensiv behandling Blodtryks- sænkende Kolesterol sænkende Blodsukker sænkende Screening Screening Screening Screening Screening Screening Andel i farmakologisk behandling ved screening Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

  20. 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år Andel i farmakologisk behandling ved screening og 5 år Rutine behandling Intensiv behandling Blodtryks- sænkende Kolesterol sænkende Blodsukker sænkende Screening Screening Screening Screening Screening Screening Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

  21. Risikofaktorer – ADDITION Danmark Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

  22. Risikofaktorer – ADDITION Danmark Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

  23. Risikofaktorer– ADDITION Danmark Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

  24. Risikofaktorer – ADDITION Danmark Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

  25. Forekomst af hjertekarsygdom efter Michigan model No Intervention Routine Care Routine Care Intensive Treatment Intensive Treatment Dr. William Herman, independent commentator at the ADDITION symposium EASD 2010

  26. Død uanset årsag 7 år efter screening; ADDITION DK 13.1% died 12.4% døde Diabetes; N=1.169 6.5% døde p=0.023 Mest syge Mindst syge HbA1c i % på diagnosetidspunktet Prim.Care Diabetes 6(3), 193-200 (2012).

  27. Død uanset årsag 7 år efter screening; ADDITION DK Normale uden diabetes (NGT); N=17.322 13.1% døde 12.4% døde Diabetes; N=1.169 6.5% døde 4.4% døde p=0.023 Mest syge Mindst syge HbA1c på diagnosetidspunktet Prim.Care Diabetes 6(3), 193-200 (2012).

  28. Død uanset årsag 7 år efter screening; ADDITION DK 13.1% døde Normale uden diabetes (NGT); N=17.322 12.4% døde Diabetes; N=1.169 6.5% døde 4.4% døde p=0.023 Mest syge Mindst syge HbA1c på diagnosetidspunktet Prim.Care Diabetes 6(3), 193-200 (2012).

  29. Sammenfatning – stort potentiale! • Eksplosion i antallet af kronisk syge – mange ikke erkendte! • Der er evidens for at tidlig opsporing i almen praksis af risikofaktorer for hjertekarsygdom og ikke erkendt diabetes kan øge levealderen og livskvaliteten • Almen praksis opfordres til at tilbyde opportunistisk screening for risikofaktorer for hjertekarsygdomme og diabetes, og tilbyde intensiv forebyggende behandling1 • Der bør igangsættes en sundhedsfaglig, -økonomisk og politisk debat om systematisk screening • Behov for mere forskning og udvikling • Hvordan øger vi deltagelsen i screeningsprogrammer? - specielt blandt folk med lav social status og kort uddannelse? • Hvordan forbedre vi behandlingskvaliteten af diabetes og risiko for hjertekarsygdom? • Hvordan optimeres screeningsundersøgelserne – er der bedre risikomarkører? • Drøm: Center for implementering, udvikling og forskningsbaseret evaluering af helbredsundersøgelser og samtaler • Samarbejde mellem forskningscentre, almen praksis, kommuner og regioner / hospitaler 1 T Lauritzen, K Borch-Johnsen, MJ Davies, K Khunti, G Rutten, A Sandbæk, R Simmons, M van den Donk , NJ Wareham, SJ Griffin. OPEN ACCESS: Diabetes Management (2013) 3(5), 367–378

  30. SLUT

  31. Rutinebehandling; ADDITION studiet Klinisk diagnose Detdanskediabetesrregister Den danskebefolkning - standadiseret for kønog alder 14 12 10 8 Total dødelighed(%) 6 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 Carstensen et al. Diabetologia 2008;51:2187-2196 Årefter screening Resultater sat iforholdtilvirkelige data • Dødeligheden ADDITION studietvarlavere end forventetibeggebehandlingsgrupper www.addition.au.dk

  32. Sammenfatning • Der er evidens for at tidlig opsporing af risikofaktorer for hjertekarsygdom og ikke erkendt diabetes kan øge levealderen og livskvaliteten • Almen praksis opfordres til at tilbyde deres patienter opportunistisk screening for risikofaktorer for hjertekarsygdomme og diabetes, og tilbyde intensiv forebyggende behandling • Der bør igangsættes en sundhedspolitisk debat om systematisk screening • Behov for mere forskning • Hvordan øger vi deltagelsen i screeningsprogrammer? - specielt blandt folk med lav social status og kort uddannelse? • Hvordan forbedre vi behandlingskvaliteten af diabetes og risiko for hjertekarsygdom? T Lauritzen, K Borch-Johnsen, MJ Davies, K Khunti, G Rutten, A Sandbæk, R Simmons, M van den Donk , NJ Wareham, SJ Griffin. OPEN ACCESS: Diabetes Management (2013) 3(5), 367–378

More Related