1 / 27

De uudnyttede muligheder i partnerskaber

De uudnyttede muligheder i partnerskaber. Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark 3. december 2009. Professor Peter Neergaard CBS Center for Corporate Social Responsibility. Klima og CSR (samfundsansvar). Økonomisk ansvarlighed

finian
Download Presentation

De uudnyttede muligheder i partnerskaber

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. De uudnyttede muligheder i partnerskaber Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark 3. december 2009 Professor Peter Neergaard CBS Center for Corporate Social Responsibility

  2. Klima og CSR (samfundsansvar) Økonomisk ansvarlighed Social ansvarlighed (arbejdsmiljø, menneskerettigheder, m.v. ) Miljømæssig ansvarlighed (klima, udledninger) CSR er frivillig i modsætning til lovgivning. CSR dækker hele værdikæden! Det er ikke filantropi

  3. Den større sammenhæng • Alle større offentlige og private virksomheder skal rapportere om deres CSR politik m.v. fra 2009. • Partnerskaber er et væsentligt led i regeringens handlingsplan for samfundsansvar af 2008. • FN påpeger på partnerskaber som et væsentligt element i løsningen af de globale udfordringer. • Der er et stort uudnyttet potentiale i partnerskaber: Offentlige-private-partnerskaber (OPPer), intrasektor partnerskaber mellem virksomheder, og mellem virksomheder og NGOer © Peter Neergaard, CBS

  4. Hvad er partnerskaber? Er et samarbejde mellem 2 eller flere organisationer (private, offentlige eller frivillige) med det formål at tilgodese individuelle eller fælles interesser. Partnernes komplementære viden og rolle er det bærende element i partnerskabet.

  5. Eksempler på partnerskaber med NGOer fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside WWF Verdensnaturfonden og Novo Nordisk (CO2-reduktion, 2006) AKK og UNDP (produktivitet og kvinders vilkår i Vestafrika, 2003) TDC og Dansk Røde Kors (IT og kommunikation i katastrofeområder)

  6. Filantropi: Når en virksomhed bidrager med midler til en interesseorganisation, for eksempel ved donation af penge eller produkter. De to partnere har forskellige mål med samarbejdet, og interaktionen er meget begrænset. ”Arms-length” tilgang. Gensidig udveksling /tværgående marketing: Når en virksomhed og frivillig organisation laver fælles markedsføring. Virksomheden donerer penge til NGOen afhængig af salgsvolumen eller brugen af produkterne. Interaktionen er begrænset. Partnerskabstyper I © Peter Neergaard, CBS

  7. Uafhængig værdiskabelse: En virksomhed og en NGO i fællesskab forsøger at tilgodese hver deres målsætninger, som ikke nødvendigvis er ens men heller ikke direkte i modsætning til hinanden. Semistrategiske partnerskaber. Symbiotisk værdiskabelse En virksomhed og interesseorganisation samarbejder om løsning af en fælles problemstilling. Sammen udvikler virksomheden og NGOen et nyt produkt, serviceydelse eller proces der tilfredsstiller et behov hos en gruppe mennesker. Virksomheden sælger produktet, som samtidigt har et socialt formål. Strategiske partnerskaber. Partnerskabstyper II © Peter Neergaard, CBS

  8. Forskningsprojektet: Partnerskaber i Danmark • Fase 1: Kortlægning af omfang og type af partnerskaber i Danmark • Fase 2: Dybtgående analyse af 10 partnerskaber i Danmark Forskningshold: Professor Peter Neergaard, Copenhagen Business School (CBS) Forskningsassistenter Janni Thusgaard Pedersen, Elisabeth Crone Jensen © Peter Neergaard, CBS

  9. Undersøgelsen i tal • 14 NGOer er interviewet og godt 1.900 partnerskaber er kortlagt • 6 virksomheder er interviewet om deres partnerskaber • 6 brancheorganisationer er interviewet © Peter Neergaard, CBS

  10. Typer af partnerskaber i Danmark © Peter Neergaard, CBS

  11. Ændrede betingelser for partnerskaber • Reducerede bevillinger og krav om 10% selvfinansiering for danske NGOer. • Det er sværere for NGOer at få donationer p.g.a. krisen. • CSR er blevet et fælles sprog mellem virksomheder og NGOer. • NGOer er blevet mere og mere professionaliserede.

  12. Før etablering af partnerskabet • Få den rigtige kontakt • Erkende den anden parts ekspertise • Erkende hinandens forskelle • Erkende at NGOer ikke kan arbejde gratis • Skal NGOen modtage honorar eller donation?

  13. Under partnerskabet Virksomheder og NGOer arbejder på fundamentalt forskellig måder. Det forskellige udgangspunkt kan skabe store kommunikationsproblemer. Parterne arbejder ud fra to forskellige værdisæt. NGOer ønsker deres ret til at kritisere virksomheder bevaret.

  14. Partnerskabets afslutning eller videreførelse Partnerne er ikke enige om kommunikationen af partnerskabet. Der sker ikke en erfaringsopsamling og dokumentation. Der sker ikke en systematisk effektmåling af resultater.

  15. WWF Verdensnaturfonden og Novozymes

  16. WWF Verdensnaturfonden og Novozymes – udvikling i partnerskab • WWF Verdensnaturfonden og Novozymes vil have klimadebatten ind i stuerne hos forbrugerne. Derfor har de sammen med Game Inventors udviklet et brætspil ”Rethink Tommorrow”(14.10.09) • WWF-rapport: Industriel bioteknologi kan spare verden for op til 2,5 milliarder tons CO2 årligt – forskning fra Novozymes (18.09.09) • Biosolutions initiativ - Eliminating the first billion tonnes of CO2. WWF og Novozymes er nu gået sammen (25.03.09)

  17. Fordele for parterne WWF • Reducere forureningen(CO2) • Fremmer bærerdygtig ressourceudnyttelse • Profiler WWF • Større politisk gennemslagskraft • Indkomst Novozymes • Øget konkurrence-dygtighed • Profiler Novozymes • Større politisk gennemslagskraft • Øget salg

  18. www.nepenthes.dk

  19. Nepenthes og Coop/FDB partnerskabet • 2001: Samarbejde mellem Coop og Nepenthes omkring FSC-certificeret træ fra regnskov i Honduras • Coop’s indkøber ønsker 100 % FSC-certificerede af havemøbler. Sammen udvikles produkter til det danske marked, der kan produceres på det honduranske værkstedskooperativ COATLAHL. • 2004: 100% strategi på havemøbler opnås. Tilsvarende strategi formuleres for køkkenredskaber. • 2006: FSC- designkonkurrence for nye produkter • 2008: FDB inkluderes i samarbejdet. Fokus på kooperativudvikling • FDB støtter værdikæde- og informationsaktiviteter • Nepenthes monitorerer og implementerer aktiviteterne i Honduras

  20. Fordele for partnerne Nepenthes • Bevare regnskov • Fremme bæredygtig skovbrug • Profilere organisationen • Øget forretningsforståelse • Indkomst Coop/FDB • Handler i overensstemmelse med værdier • Profilere organisationen • Styrker konkurrenceevnen

  21. Konklusion: Vejen fremad © Peter Neergaard, CBS Der skal skabes fora eller anledninger, hvor frivillige organisationer og virksomheder kan mødes naturligt og udveksle viden. Der er et behov for bedre viden om de enkelte frivillige organisationers særkende, ekspertise, mærkesager, strategier m.v. Det er en god idé at formalisere et partnerskab vha. kontrakt og klare linjer om donationers størrelse. Det bedste udgangspunkt for dialog er dog en fælles interesseflade og lyst til samarbejde - ikke det skrevet med småt. Virksomheder må imidlertid erkende at frivillige organisationer ikke har ressourcer til at stille deres ekspertise til rådighed gratis. Et partnerskab kan begynde som et filantropisk/velgørenhedspartnerskab, hvor partnerne kan lære hinanden at kende og derfra udbygge tillid og nye ideer for samarbejde.

  22. Dansk Initiativ for Etisk Handel • Grundlagt februar 2008 • Det første danske multi-stakeholder initiativ for etisk handel og ansvarlig leverandørstyring • Inkluderer medlemmer fra både virksomheder, kommuner/regioner, erhvervsorganisationer/netværk, NGOer samt fagbevægelsen (LO, 3F og Handelskartellet i DK) • Formål: ”at samle erhvervslivet, fagbevægelsen og organisationer for i fællesskab at arbejde med etisk handel og finde løsninger på danske virksomheders udfordringer i relation til leverandører i udviklingslande og de nye vækstøkonomier.” • Vigtigt drivkraft ift. tværsektor partnerskaber

  23. Konklusion: Vejen fremad © Peter Neergaard, CBS Parterne kan rekruttere personale fra den anden sektor. De fleste NGOer vil forbeholde sig retten til at kritisere virksomheder, såfremt disse ikke lever op til bestemte sociale eller miljømæssige standarder. Partnerne må i fællesskab opstille nogle spilleregler herfor. NGOer må afklare, i hvilken udstrækning de vil levere og tage sig betalt for den ekspertise, de stiller til rådighed. Som det er nu, modtager de typisk en donation for forskellige ydelser. Større inddragelse af virksomhedens medarbejdere.

  24. Kontaktoplysninger: CBS Center for Corporate Social Responsibility Copenhagen Business School www.cbs.dk/cbscsr Link til download af partnerskabsrapport, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: http://www.eogs.dk/graphics/publikationer/CSR/Partnerskabsrapport.pdf Professor Peter Neergaard 3815 2404 pn.om@cbs.dk

  25. Inkluderede NGOer • Nepenthes • WWF Verdensnaturfonden • (Green Peace) • (Danmarks Naturfredningsforening) • Mellemfolkeligt Samvirke • UNICEF • Børnefonden • Cross Cultures • Dansk Røde Kors • Danmission • Dyrenes Beskyttelse • Folkekirkens Nødhjælp • Hjerteforeningen • Amnesty International Danmark • AC Børnehjælp • Ældresagen

  26. Analysemodel

More Related