(PAUSE)

1. (PAUSE) Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

2. Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

3. MEDIER OG KOMMUNIKATION Lektion 2 030209 Gitte Stald Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

4. kommunikation • Kursusblog på http://blog.itu.dk/DMOK-F2009/ • Log på med jeres alm. ITU log on • Her lægges: • Lektionsplan, seneste version • Litteraturliste, pensum samt forslag til supplerende læsning • Præsentationer fra undervisning, alle • Litteratur til undervisning, pdf eller links • Praktiske informationer af enhver art • Grupper • Kommunikation Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

5. Forrige lektion (1 / 270109) Om kurset: kurset og kursets indhold Praktiske forhold: lektionsplan, litteratur, vejledning, kursusblog, eksamen, grupper og øvelser SPØRGSMÅL Hvad er medier og kommunikation introduktion af begreber der tages op i løbet af kurset Kommunikation: grundlag for kultur og demokrati (?) Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

6. lektion 2: 030209 Tema: Introduktion til medier og kommunikation Emne: Kommunikationsteori og medieforskning Medier af tre grader Time-in og time-out kultur Intertekstualitet Interaktivitet Mediernes dobbelte hermeneutik Læsning: Medier og samfund kap.1-2 Carey: A Cultural Approach to Communication A Handbook … s.5-11 Medier og kommunikation F09 / lektion 1 / 270109 /

7. Samfundet som kommunikationssystem ”De moderne samfund er blevet mere håndgribelige som kommunikationssystemer efterhånden som telegraflinier og telefonledninger, internet og mobile netværk er kommet til. Uden kommunikation og medier, ingen samfundsorden, ingen samfundsforandring – intet samfund.” (Medier og Samfund s.11) Meninger – tilskrives begivenheder/erfaringer Medier – sætter brugerne i stand til at forstå sig selv Kommunikation – medieret information, der bliver til Kultur – mediearkæologiske lag Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

8. Kommunikationsteori Kommunikation som transmission eller ritual Kultur som produkt eller proces Lasswell 1948 (samfundsvidenskabeligt transmissionsperspektiv): hvem siger hvad, i hvilken kanal, til hvem, og med hvilken effekt? → Effekt frem for mening Jacobsen 1960 (humanistisk ritual- eller procesperspektiv): Transmissionen afhænger af en fortolkning af sproglige og andre koder i en bestemt kontekst. → fortolkning frem for mening Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

9. Kommunikationsmodeller Medier og Samfund s. 14 - efter R. Jacobsen 1960 Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

10. Medie- og kommunikationsvidenskab: integration af teoretiske og metodologiske tilgange Carey, med reference til McLuhan: En fisk er ikke bevidst om vand – vi er ikke (normalt) bevidste om kommunikation, heller ikke intellektuelt, udover de mest almindelige former, der ligger lige for. (Carey s.24) Vi skal ”make a phenomenonstrange” … Carey, med reference til Dewey: ”Communication is ”the most wonderful ” because it is the basis of human fellowship; it produces the social bonds, bogus or not, that tie men together and make associated life possible. Society is possible because of the binding forces of shared information circulating in an organic system.” (Carey s.22) Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

11. Medier - institutioner til at tænke med Levi-Strauss (1991/1962) – objekter til at tænke med om religiøse eller eksistentielle overvejelser – (al)ting tilskrives en kulturel værdi og betydning Medier – mere komplekse end ting, men også fysiske objekter Medier – er programmerbare så registret af indhold og mulige udtryk, og dermed kommunikationen, er omfattende Først sproget og senere de teknologiske medier har overskredet de fysiske genstandes kommunikation – ”med meget store konsekvenser for kultur og samfund til følge” (M&S s.33) Papua New Guinea er beliggende øst for Indonesien, umiddelbart syd for ækvator. Landet udgør den østlige del af øen New Guinea samt en række mindre øer: New Britain, New Ireland, øen Manus i Bismarck øgruppen, Bougainville, Buka, Nissau der ligger i den nordlige del af Salomon øerne, Luisiada og Entrecasteaux øgrupperne samt øerne Trobriand og Woodlark sydøst for New Guinea. Den vestlige del øen New Guinea er den indonesiske provins IrianJaya. Landet har vulkansk oprindelse og er bjergrigt - bortset fra de fladere kystegne. Landet er i nogle egne udsat for betydelig skovning. Kilde: http://www.leksikon.org/art.php?n=2963 Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

12. Medie- og kommunikationsvidenskab: integration af teoretiske og metodologiske tilgange Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 / Meta-theory A comprehensive, theoreticalframework: Giddens (1982) Structuration-theory –a ”dualityofstructure” → ”defineshuman agencyand social structureeach as an enablingcondition of the other” (Jensen: A Handbook… s.1) + ”a thirdcategory of medium,,on a par withagency and structure. … Theircommoncharacteristic is thatthey serve to orient human agency as it enacts social structure, partly at the level of practicalconsciousness and everydayroutines.” (Jensen; A Handbook… s.2-3)

13. Medie- og kommunikationsvidenskab: integration af teoretiske og metodologiske tilgange Eksempel – avisen … Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

14. Medie- og kommunikationsvidenskab: integration af teoretiske og metodologiske tilgange Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 / Refleksivitet – generel, fortolkende evne, som gør det muligt for folk at orientere sig, agere og tilskrive mening til oplevelser / erfaringer Bevidsthed → praktisk (delt opfattelse), diskursiv (fokuseret intentionalitet) (ubevidst) Mediernes rolle som middel til refleksivitet og som kilde til social strukturering. (A Handbook … s.2, Giddens 1984:377) Mediatedinteraction (extendedtime-space, outsideco-presence) → ”disembedding ” (løsrivelse) af folk fra traditionelle relationer og omgivelser → ”reembedding” (genindlejring) in andre sociale formationer

15. Meningen med medieforskningen Medieforskningens formål er at ”beskrive, fortolke, forklare og problematisere mediernes udvikling og aktuelle tilstand. Det gør medieforskningen med udgangspunkt i samfundsvidenskabelige, humanistiske og datalogiske traditioner, og begreber som intertekstualitet, intermedialitet og interaktivitet leverer tværfaglige pejlemærker til de konkrete analyser. (Medier og samfund s.27) Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

16. Medier og samfund ”Derfor er opgaven for medieanalysen ikke at spekulere over, hvordan begivenheder måske kunne forløbe uden mediernes indblanding, men at redegøre for, hvordan samspillet mellem medier og begivenheder faktisk forløber, også udover ceremonier eller højtider. Medierne skal ikke analyseres separat fra samfundet, men som en uadskillelig, konstituerende del af samfundet.” (Medier og Samfund s.36) Medieanalyse – betydningen af ”mediebegivenheder” og ”medierede begivenheder” – hvad skaber begivenhederne? Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

17. De tre I’er tværfaglige pejlemærker til de konkrete analyser Intertekstualitet Intermedialitet Interaktivitet Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

18. De tre I’er Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 / Intertekstualitet: mediernes tekster har mange indbyrdes relationer

19. Mediernes tekster – intertekstualitet ”Dialogisme” (Bakhtin 1981) →Intertekstualitet(Kristeva 1984): Tekster står aldrig alene – er forbundet med andre tekster i nutid og fortid. Især tydeligt i digitale medietekster – kopiering, modificering mm En tekst er ”det konkrete udtryk for en mere generel ”tekstualitet” der over tid har fået forskellige former” → ”mening” er både produkter og processer. Meningsprocesser – indbyrdes forbundne tekster – intertekstualitet. Meningen ligger mellem teksterne Enten eksplicit eller mindre synligt Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

20. Mediernes tekster – intertekstualitet Medier og Samfund s. 16 Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

21. De tre I’er http://www.dr.dk/dr1/xfactor/ Intermedialitet: de forskellige medietyper er indbyrdes forbundet Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

22. De tre I’er Interaktivitet: medierne understøtter handlinger i forhold til en lang række samfundsmæssige institutioner og kontekster. Interaktionen finder sted på alle niveauer i samfundet → netværkssamfund Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

23. Medier og social handling - interaktivitet Se Giddens Dobbelte strukturation tilsat KBJs medierelation Medier og Samfund s. 25 Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

24. Medier og social handling - interaktivitet Interaktivitet 3: Samspillet mellem samfundet som generel struktur og de enkelte sociale aktører – både individuelle borgere eller institutioner etc Interaktivitet 1: Samspil mellem aktørens navigation, opmærksomhed og fortolkning OG teknologiens registreringer af brugernes valg og følgende tilpasning Interaktivitet 2: Overordnet systemisk forhold mellem medier og samfund. Statslig regulering, mediemæssig overvågning. Mediernes magt (?) Interaktivitet 1,2 og 3 finder sted samtidigt Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

25. Næste lektion 3 / 100209 M.McLuhan Fokus på Mediernes dobbelte hermeneutik Medium theory Affordances, emergens og momentum Medieøkonomi Medieinstitutioner Konvergens Læsning: Medier og Samfund kap.3-4 Hjarvard: Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder . Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

26. Intermedialitet - medier af tre grader Medier og Samfund s. 22 Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

27. Medier af tre grader - intermedialitet Medier af første grad – mennesker Alle medier har fælles referencepunkt i den menneskelige krop Kroppen som materielt grundlag for forskellige modaliteter Eksempler: tale/verbalsprog. Også sang, musikalske udtryk, dans, drama, bildende kunst Evt. understøttet af skriveredskaber eller instrumenter ”Kommunikationen afhænger af mediets fysiske tilstedeværelse i lokal tid og rum” (Medier og Samfund, s.20) Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

28. Medier af tre grader - intermedialitet Medier af anden grad – (masse)medier: teknisk reproducerede og understøttede kommunikationsformer Uafhængige af publikums fys. tilstedeværelse Mange eller få 1:1 reproduktion Udvidet mulighed for udbredelse på tværs af tid og rum Trykpressen som startpunkt Eksempler: bøger, aviser, foto/film, radio, tv Reprod. og distr. af modaliteter på nye måder Indlejring af medier af første grad Overførsel, tilpasning og remediering Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

29. Medier af tre grader - intermedialitet Medierne i den tekniske reproducerbarheds tidsalder: Reproduktion, tilpasning, remediering (?) http://www.dr.dk/OmDR/Fakta%20om%20DR/Historie/20060505094100.htm Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

30. Medier af tre grader - intermedialitet Alan Kay (1977): computeren som meta-media – giver adgang til flere andre medier. 20. århundredes digitale medier: pc og mobile platforme Interface udvikles/ændres. Eks. pervasivecomputing RFID-tags (Radio FrequencyIdentification) Tangiblecomputing (user interface in which a person interacts with digital information through the physical environment) Medier af tredje grad – digitale medier: samler og kombinerer tidligere medier i én og samme teknologi og bidrager til nye former for virkelighedsfremstilling og social interaktion Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

31. Medier af tredje grad – digitale medier Eksempel: http://www.dr.dk/dr1/xfactor/ Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

32. Tre træk, der definerer det enkelte medie Materialer – de fysiske medier Modaliteter – sprog, musik, faste/levende billeder, multimodalitet Institutioner – rammerne for medieringen i et historisk perspektiv Tilsammen udgør mediernes materialer, modaliteter og institutioner en afgørende ressource til social handling for både individer, grupper og hele samfund. (Medier og Samfund, s.23) Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

33. Time-in-kultur og time-out-kultur Kultur forstået som (?) Repræsentationer og praksis (Medier og Samfund s.37-39) Sæt af betydninger og fortolkninger, der får et samfund og dets institutioner til at hænge sammen og som forener dets medlemmer, idet mindste som en referenceramme for videre kommunikation, konsensus såvel som konflikt. Hvordan bidrager medierne til individuel og samfundsmæssig refleksion over sig selv? Kultur som bindeled og selvstændig proces mellem samfundets strukturer og dets konkrete politiske og økonomiske begivenheder OG mediernes fremstillinger af strukturer og begivenheder. Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

34. Time-in-kultur og time-out-kultur Mediernes rolle som institutioner til at tænke med, samt den dobbelte hermeneutik, som medierne bidrager til via dynamikken mellem time-in og time-out –kultur. Medier og Samfund s. 46 Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /

35. Time-in-kultur og time-out-kultur Medier og kommunikation F09 / lektion 2 / 030209 /