1 / 24

Deltagelsesbegrebet som indfaldsvinkel til subjektivitet

Deltagelsesbegrebet som indfaldsvinkel til subjektivitet. Kritisk psykologi mellem fænomenologi og poststrukturalisme - og mellem teori og praksis Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen. Hovedpointer. Lidt om forskningstypen praksisforskning Introduktion til kritisk psykologi

feng
Download Presentation

Deltagelsesbegrebet som indfaldsvinkel til subjektivitet

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Deltagelsesbegrebet som indfaldsvinkel til subjektivitet Kritisk psykologi mellem fænomenologi og poststrukturalisme - og mellem teori og praksis Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen

  2. Hovedpointer • Lidt om forskningstypen praksisforskning • Introduktion til kritisk psykologi • Et problem i kritisk psykologi - spaltning mellem fænomenologi og strukturalisme • Løsningen: Deltagelse og det kollektive subjekt • Udfoldelse: Ideologibegrebet m.v. • Konkretisering: Cases fra praksis

  3. Praksisforskning • Praksis-epistemologi (Marx’ Feuerbach-teser): • Hverken blot sprog eller blot betragtning • Forskning er en praksis blandt andre • Enheden af forskning, praksisudvikling og uddannelse (K. Lewin) • Referencetransformation • Relevans og konsistens • Nytteværdi og modsigelsesfrihed • Hinandens modsætninger og forudsætninger • En stadig bevægelse, ikke et kompromis • Samarbejde med Vilde Læreprocesser: • Se www.vildelaereprocesser.dk • Problemer som: Magt i socialt arbejde; netværksarbejde; anti-metode; identitetsdannelse

  4. Lynkursus i kritisk psykologi I • Den kritiske psykologis rødder: • Dobbelt ideologikritik • Kritische Psychologie / Critical Psychology • Virksomhedsteorien, den kulturhistoriske skole • Kritikken af ’traditionel psykologi’ • Variabelpsykologi - manglen på sammenhæng og kategoriel begrundelse • Umiddelbarhedspostulatet • Det reaktive menneske • De to historiceringer i kritisk psykologi • Ideologikritik (genealogi) • Kategorialanalyse (grundlagskritik)

  5. Lynkursus i kritisk psykologi II • Den kritiske psykologis almene psykologi • Isomorfi mellem begrebshierarki og udviklingslogik • Det psykiske, den individuelle læreevne, antropogenesen • Tilpasset til en menneskelig levevis • Det humanistiske perspektiv: Idealet om det menneskelige; subjektperspektivet • Handleevne • Deltagelse i den fælles skabelse og kontrol af livsvilkår • Ikke ’socialisering’ og heller ikke ’selvrealisering’; ikke altruisme og ikke egoisme • Enheden af selvreproduktion og selvoverskridelse • Udvidende og begrænsende handleevne

  6. Et problem i kritisk psykologi I • Handleevne: Hvorfor misforstås det hele tiden som: • ’autonomi’? • ’rationalisme’? • Kategorianalysernes utilstrækkelighed • Den teoretiske ramme • Utopisme og transcendentalisme - modsiger praksisforskning • Den nødvendige kontekstualisering • Fra skolastik til situering i hverdagslivet, i praksis – henimod den fænomenologiske problematik • Kritik af de organiserende begreber – henimod diskursanalyse • Kritik: Dikotomien mellem ’agency’ og ’struktur’ eller ’diskurs’ • en falsk modstilling, en dualisme • …men det er ikke løst med at sige både-og

  7. Et problem i kritisk psykologi II • Subjektperspektivet som fænomenologi • Den fænomenologiske vending i 1983 • Fra ’individet’ til ’hvert jeg’ • Mulighedsrelation, handlegrunde, livsførelse • Fænomen-analytik som minimalvidenskab • Poststrukturalistisk kritik • Det forudgivne subjekt, uproblematiseret, altid-allerede værende • Det normative projekt: Rationaliteten og dens skygge; tidens autonomidiskurs • Kritik af kritikken • Det fragmenterede subjekt som abstrakt negation • Nominalisme som undvigemanøvre • Det fraværende (akademiske) subjektperspektiv • Men problemet består: Hvordan formidle mellem ’jeg’ og ’vi’?

  8. Subjektbegrebet A. Subjektivitet som • Fraværende • Modstillet objektivitet, samfundsmæssighed osv. • Kontemplativt, passivt, lidende B. Subjektet som • Negativt bestemt, tomt (ramme; udgangspunkt) • Konstitutivt (sml. Slavoj Zizek: The Ticklish Subject, 1999) C. Subjektet som • Refleksivt, spejlet i verden (jeg-det) • Interaktivt, spejlet i hinanden (jeg-du) • Blivende sig selv (jeg-mig)

  9. ”Endvidere er den levende substans den eksistensform, der i sandhed er subjekt, eller med andre ord, i sandhed kun er virkeligt som den bevægelse at sætte sig selv, at formidle sin andenværen med sig selv. Den er som subjekt den rene enkle negativitet, og netop derigennem det enkles spaltning eller modsigende fordobling, som igen er negationen og modsætningen til den ligegyldige forskellighed. Det sande er kun denne genetablerende selvidentitet, denne refleksionen af andenværen i sig selv – og ikke en oprindelig eller umiddelbar enhed som sådan. Det er selvtilblivelsen, den cirkel, der forudsætter sin slutning som sit formål og sin begyndelse, og som kun gennem sin udførelse og sin ende bliver virkelig.” Hegel: Åndens fænomenologi, indledning, 18/18 (http://marxists.org/reference/archive/hegel/phindex.htm)

  10. Marx’ fraværende subjekt? • Hegels objektive idealisme • Teleologien (middel-mål) og kausaliteten (årsag-virkning) • Det virkende subjekt: Ånden der ’sætter’ • Dødelige subjekter som Åndens eksternalisering (sml. Kierkegaard) • Den differentierede og formidlede helhed • Marx’ udgangspunkt: • Mellem Kants abstrakte individualisme og Hegels abstrakte organiske socialitet • De empiristisk forudgivne aktører? Det uafgrænsede abstrakte ’samfund’?

  11. ”De forudsætninger, som vi begynder med, er ikke vilkårlige, ikke dogmer; det er virkelige forudsætninger, som man kun kan abstrahere fra i indbildningen. Det er de virkelige individer, deres handlinger og deres materielle livsbetingelser, såvel de forefundne som dem, der frembringes gennem menneskenes egne handlinger. Disse forudsætninger kan altså konstateres ad rent empirisk vej. Den første forudsætning for al menneskelig historie er naturligvis eksistensen af levende menneskelige individer. Den første kendsgerning, der kan konstateres, er altså disse individers legemlige organisation og deres dermed givne forhold til den øvrige natur.” Marx & Engels: Den tyske ideologi, 1845-6 (http://www.mlwerke.de/me/me03/me03_009.htm)

  12. Arbejdets subjektivitet ”Hovedmangelen ved al hidtidig materialisme — Feuerbachs medregnet — er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt. Dette var grunden til, at den virksomme side, i modsætning til materialismen, blev udviklet af idealismen — men kun abstrakt, da idealismen selvfølgelig ikke kender den virkelige, sanselige virksomhed som sådan.” Fra Marx: 1. tese om Feuerbach, 1845 (http://marxists.org/dansk/marx/45-feuer.htm)

  13. Deltagelse • Kooperationens grundprincipper • Fælles objekter, mål og midler • Betydningsalmengørelse • Formidlethed: Etik og nødvendighed • Nærmeste Udviklingszone (Vygotsky) og Legitim Perifer Deltagelse (Lave & Wenger): Fra vi til jeg • Problemer • Selvbevidsthed er unødvendig • Særinteresser, konflikter forsvinder tendentielt: Leontjevs problem

  14. Magt og subjekt • Kommunikativ intersubjektivitet At komme til forståelse med sig selv og andre - Holzkamp Den generaliserede anden – og de signifikante symboler - Mead Problemet om anerkendelsen af den enkelte – ikke en abstrakt ret • Viljernes kamp Foucaults magtbegreb: Handlinger om handlinger Magtens objektivering skaber subjektet – diskursiv subjektivering Fra Panoptikon til selvteknologier – formidlethed: Med noget • Anerkendelsesdialektikken (Hegel) – selvbevidsthedens kilder Kampens intersubjektivitet Dødsangsten (eksistensen) Produktionen: Formidletheden: Om noget – det fælles tredje

  15. Det kollektive subjekt • Vi’ets begrebslogik Vi som aggregat af jeg’er Vi som enhed (overfor andre) Vi som enhed af flere (overfor deltagere) • Det refleksive kollektiv • Indeksikalitet • Selvbevidsthedens NUZO: Jeg deltager i at vi forholder os til mig • Objektivering - fremstilling

  16. Objektivering • Berger & Luckman: • Eksternalisering, socialt gyldigt • Agnes Hellers objektiveringsformer • I sig - heterogent - sprog, redskaber, normer/regler - det hele menneske • For sig - homogent - standard, princip - menneskelige helheder • I og for sig - ’kolonisering’ • Mening og betydning (Vygotsky - Leontjev) • Fastholdelse og overskridelse: • Participation / Reification (Wenger) • Fornuftens list - troldspejlet

  17. Ideologi • Overvind dikotomien • Mellem falsk og sand bevidsthed • Mellem diskurs og diskursanalyse (forskning er ideologi!) • Ideologi: Subjektets objektivitet • Ideologiens produktivitet • Ideologiens almenhed • Ideologikritik som ideologiproduktion • Ideologien er konstitutiv

  18. Interpellation • Thomas Højrups stats- og livsformteori – suveræne og afhængige subjekter. (Dannelsens dialektik, 2002. Se www.hum.ku.dk/lov • Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater • Altid-allerede subjekt • Navngivningsmetaforen: Partikulær, unik • Prajningsmetaforen: An-svar • Fake it till you make it: Substantialisering • Interpellationens gensidighed

  19. Altså – hun er så langt ude, så jeg vil skyde på, at om 14 dage, så begynder hun at trække. Fordi hun er ved at være rimelig hooked på det, ikke. Og det er nok, for hun er ikke mere end 16-17 år, ikke, altså det er ikke særlig meget, vel, når man er på det dér, så derfor bekymrer jeg mig lidt om det, ikke. Og så får Sjakket en bondegård her på søndag, vi skal ud og kigge på. Der har jeg tænkt mig at tage hende med derud. Så skal hun så kigge på stedet, og så – sådan et sted man kan være og overnatte i nogle uger, hvis man har nogle problemer, ikke. Og der har jeg så tænkt mig at sætte hende ud, og så selv flytte derud i det stykke tid. Og så beskæftige mig med hende, ikke, lave en masse sjove ting med hende derude. Fordi hun har bedt om min hjælp to gange, ikke. Fordi hun så er en gammel veninde. Så det er så det jeg har tænkt mig at gøre nu. Altså – det er bare sådan lidt sjovt at tænke på, fordi jeg har selv været det samme igennem – jeg har bare ikke taget stoffer. Øhm - det er sjovt, fordi jeg har selv haft det samme i gang, da jeg gik inde i gaden, da var der nogle andre der havde nogle projekter med mig, med at få mig væk derinde fra, selvom jeg ikke tog stoffer. Og det samme gør jeg nu. Alexandra, 18 år, Sjakket 1994

  20. Magt: Subjektivering når konfrontation medfører deltagelse (identifikation) Desubjektivering når konfrontation betyder udelukkelse (negativ spejling) Fællesskab Konfrontation Ny deltager Deltager/e Spejling Objektivering

  21. NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET ----------------------------------------------------------------------- NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON:

  22. Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/rammesaet.php3?id=116 pr. november 2002)

  23. Ideologikritik • Anerkendelsen af den unge • Tillidsprincippet – at møde mennesket hvor det er • Det etnografiske blik - den autentiske ungdomskultur • Misbrugsdiskursen • Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. • Kulturpædagogik • Fremstillingen af Vilde Læreprocesser som subjekt • Diskursen som scaffolding, ’stilladsering’ • Den bevægelige objektivitet • Praksisforskning • Et subjektperspektiv: Advocacy og idealbegreb

More Related