Hjernerum k benhavn d 30 oktober 2008
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 37

Hjernerum København, d. 30. oktober 2008 PowerPoint PPT Presentation


  • 81 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Hjernerum København, d. 30. oktober 2008. Ole Henrik Hansen www.olehenrikhansen.dk. Hvordan udvikles kreativitet og fantasi? - i dagens pædagogiske virkelighed. Disposition. Et bud på hvad kreativitet og fantasi er Hvordan bruges teorier i pædagogik

Download Presentation

Hjernerum København, d. 30. oktober 2008

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Hjernerum k benhavn d 30 oktober 2008

HjernerumKøbenhavn, d. 30. oktober 2008

Ole Henrik Hansen

www.olehenrikhansen.dk


Hvordan udvikles kreativitet og fantasi i dagens p dagogiske virkelighed

Hvordan udvikles kreativitet og fantasi?- i dagens pædagogiske virkelighed


Disposition

Disposition

  • Et bud på hvad kreativitet og fantasi er

  • Hvordan bruges teorier i pædagogik

  • Pædagogiske strømninger og politiske tiltag

  • Neurobiologi – (neuroscience- hjerneforskning)

  • Neurobiologiske læringsstile

  • Neurobiologi og anvendt pædagogik

  • Diskussion


Lev vygotsky fantasi och kreativitet i barndomen

Lev Vygotsky – Fantasi och kreativitet i barndomen

  • Den kreative aktivitet som udspringer af hjernens kombinatoriske formåen, - kaldes indenfor psykologien – fantasi

  • Fantasi opstår ikke ud af ingenting

  • Fantasi er opbygget af elementer fra virkeligheden

  • Fantasi er skabt af brudstykker fra hukommelsen, kombineret med emotioner – kropslige sanseindtryk og sociale vilkår

  • Fantasi vil i sidste ende kunne fremstille et fuldstændig nyt produkt – som end ikke findes i den menneskelige erfaring og ikke findes i virkeligheden – det der i dagens DK kaldes innovation


At bruge en teori

At bruge en teori

  • At forklare et pædagogisk fænomen er at lægge en teori over et felt – og se feltet gennem teorien

  • At lægge en anden teori over det samme felt giver et andet perspektiv


Dette er en cirkel

Dette er en cirkel


Dette er et rektangel

Dette er et rektangel


Egentlig er det et r r

Egentlig er det et rør


P dagogik er

Pædagogik er

  • Filosofi – Hvad er bevidsthed?

  • Sociologi - Hvad gør den politiske dagsorden ved barnets liv i daginstitutionen?

  • Antropologi – Hvilke menneskelige samspil konstituerer en daginstitution?

  • Psykologi - Hvordan udvikler daginstitutionen børnene?


Nutidens p dagogik er pr get af

Nutidens pædagogik er præget af

  • Et skifte fra en omsorgs-orienteret tilgang, hvor børnene lærer noget de har brug for som voksne

  • Til daginstitutioner som lærings-miljøer, hvor børnene aktivt udvikler kompetencer og bliver testet på deres præstationer


De bagvedliggende politiske tiltag

De bagvedliggende politiske tiltag

  • Program for International Student Assesment

  • Fælles mål - en statslig bestræbelse på at kunne regulere hvad der undervises i, med hvilke målsætninger, på hvilket klassetrin og i hvilke fag

  • Nationale kanonlister, indholdsbestemmelser

  • En styrket evalueringskultur, enstatslig mulighed for kontrol, der giver mulighed for at teste om de centrale bestemmelser om indhold, også opnås

  • Læreplaner i daginstitutioner, et statsligt forsøg på i højere grad at målrette den menneskelige eksistens mod foruddefinerede mål

  • Den nye folkeskolelov – 0. klasse

  • Ændret fagsammensætningi pædagoguddannelsen

  • Disciplinbekendtgørelse fra 0. klasse


Dette har medf rt forskellige forskningsstr mninger

Dette har medført forskellige forskningsstrømninger

  • Barndomssociologi, en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor antagelsen er at sociale og sociologiske vilkår er bestemmende for barnets udvikling (Jan Kampmann RUC)


Dette har medf rt forskellige forskningsstr mninger1

Dette har medført forskellige forskningsstrømninger

  • Barndomspsykologi, der beskriver et skifte fra et udviklingspsykologisk udgangspunkt, til et barndomspsykologisk. (Spæd)barnet er blevet kompetent (Stern) (Dion Sommer AU)


Dette har medf rt forskellige forskningsstr mninger2

Dette har medført forskellige forskningsstrømninger

  • Barnet som aktiv deltager, barnet er aktiv deltager i egen læring. (Stig Broström DPU)


Sammenfattende

Sammenfattende


Hvad er neurobiologi

HVAD ER NEUROBIOLOGI?


Neurobiologi er

Neurobiologi er

  • Biologi

  • Naturvidenskabelig forskning

  • Mennesket som en ”maskine”

  • Mennesket som en enhed af hjerne, krop, sanser og nervesystem

  • Hele kroppen er i spil, når børn skal lære nyt

  • Alle elementer indgår i læring: Følelser, krop, intellekt, sanseindtryk - ex. musik og bevægelse.


Udgangspunktet for hjerneforskningen er princippet om den plastiske hjerne

Udgangspunktet for hjerneforskningen er princippet om - Den plastiske hjerne

Jo flere stimulerende udfordringer, des flere nervebaner des ”bedre” hjerne.

Hjernen formes af

  • Biologiske forudsætninger

  • Sociale relationer

  • Kulturelle mønstre

  • Pædagogiske aktiviteter (kognitive, kropslige mm)


Hjernerum k benhavn d 30 oktober 2008

Hjernens tredeling1. Hjernestammen – Krybdyrhjernen – Vitale kropsfunktioner2. Det Limbiske system – Pattedyrshjernen – Emotioner og drifter 3. Neocortex – Menneskehjernen - Kognition


Prim re forst rkere

Primære forstærkere

Drifter – formålet er artens overlevelse

  • Føde (smag)

  • Blid berøring

  • Sex

  • Nyheder

    tilsammen- overlevelsesdriften


Sekund re forst rkere

Sekundære forstærkere

Handlinger der ved læring bliver forbundet med de primære forstærkere. Læring sker ved at en eller flere primære drifter aktiveres samtidig med en i begyndelsen neutral stimuli, som herefter er en slags erstatning for den primære drift, og vil udløse samme adfærd.

Ex. Lækkersult ved duft af flæskesteg


L ringsstil

Læringsstil

1. Klassisk betingning – Pavlov – Den samtidige forekomst af en primær forstærker sammen med en neutral stimulus

Fører til Ubevidst læring og lagres som ubevidst hukommelse – som er blivende

2. Vane-læring – Gentagelser

Er - Bevidst læring der lagres som bevidst (generisk) hukommelse – som ikke nødvendigvis er blivende


Fra motivation til bel nning

Fra motivation til belønning

Belønning for god adfærd er ex. stoffet Dopamin

Overenstemmelse mellem Neocortex og Det Limbiske System. At vurdere sine handlinger emotionelt

- Det som ex. AD/HD børn har svært ved

Vurdering – Er denne handling farlig for mig?

Reaktion – Nej, det føles rart! –det er ikke farligt!

Kontrol – Okay. Så gør jeg det

  • Det føles rigtigt at få varmen = belønning

  • Det føles forkert at springe ud i faldskærm = straf (frygt)

  • Det føles rigtigt at spise når man er sulten = belønning

  • Det føles forkert at svømme hvor man ikke kan bunde = straf


Vi g r som vi plejer

Vi gør som vi plejer

Et forsøg med æbler

  • Hjernens evne til at forudsige handlingsmønstre der kan betale sig – der udløser belønning

  • Det er smart – da vi ellers skulle lære alle ting fra bunden af hver gang vi skulle gentage en handling

  • Bunder i episodisk – (autobiografisk) hukommelse. Det der bliver et narrativ – Stern kalder det Proto-narrative erindringer


N r neurobiologi og anvendt p dagogik skal t nkes sammen

Når Neurobiologi og anvendt pædagogik skal tænkes sammen


Nyheder

Nyheder

  • Vi lærer mere af en ny og anderledes situation, end ved stadig gentagelse af det samme om og om igen. Aha-oplevelser = ubevidst læring

  • At terpe, i forsøget på at huske - er en forholdsvis ineffektiv måde at lære på = bevidst læring

  • Med andre ord: Skal vi lære noget, så passer det hjernen bedre at vi prøver og udforsker en lang række forskellige facetter om emnet, i stedet for blot at terpe den samme tekst tusind gange.

  • Jo mere bekendt teksten er, jo mindre interessant er den for hjernen - i hvert fald i første omgang for hukommelsen.


Nyheder 2 hukommelsens funktion

Nyheder – 2 Hukommelsens funktion

  • Hukommelsescentret er sat op til automatisk at være opmærksom på, når noget vi oplever forløber anderledes end hvad man skulle forvente.

  • Bare det at der er byttet om på rækkefølgen af de ting som vi ser eller som sker, er således nok til at hjernen reagerer med forøget interesse.


Hippopcampus eller to hippocampi form som en s hest deraf navnet

Hippopcampus eller to hippocampi(form som en søhest – deraf navnet)


Det betyder

Det betyder

  • Hjernens hukommelsescentre reagerer kraftigere når forventninger skuffes.

  • At hvis man vil opnå læring, skal pædagogen ikke bare sprede det glade budskab, men tillade udforskning og afprøvning – han skal præsentere læringsproduktet i kreative og overraskende sammenhænge


Den ubevidste tankevirksomhed og den ubevidste hukommelse

Den ubevidste tankevirksomhed og den ubevidste hukommelse

  • Hjernen arbejde ofte ubevidst, - hvis den får fred til det - og ubevidste tankeprocesser er bedre til komplekse beslutninger, end bevidste tanker –

  • Fantasi og kreativitet vokser med andre ord frem af hjernens ubevidste arbejde

  • Med andre ord: Det er klogt ”At sove på det”


S slap af og bliv klog

Så: Slap af og bliv klog

  • Hvis vi vil lære børn noget, skal hjernen have det bedste udgangspunkt for at udnytte sit potentiale

  • Vil man lære komplekse ting, skal hjernen være tryg, afslappet og ufokuseret.

  • Kreativitet og fantasi er afhængig af ubevidste processer.

  • Når man vil udnytte tiden "effektivt” kan hjernen ikke virke optimalt

  • Ved at øge rummet for ex. musik, drama og bevægelse, vil hjernen bedre kunne udnytte sit potentiale

  • Følger vi ikke disse råd, bliver børnene hverken klogere eller mere effektive - de bliver derimod mere indskrænkede og forudsigelige i deres handlinger og får et dårligere overblik.


Rsagen er enkel

Årsagen er enkel

  • vores bevidsthed kan kun tage få ting i betragtning ad gangen, og skal man deltage i handlinger som afhænger af mange faktorer, så skal resten af hjernen med, og så hjælper det ikke længere et "tænke" sig bevidst ud af problemet.

  • Det nye ved disse fund er, at vi kan tænke ubevidst, og at ubevidste tankeprocesser faktisk er bedre til komplekse beslutninger, end bevidste tanker.


Svaret er

Svaret er:

  • Fantasi og kreativitet er komplekse fænomener der ”lever” i hjernens ubevidste niveau – og ganske enkelt fører til bedre læring


Elementer i en p dagogisk hverdag

Elementer i en pædagogisk hverdag

  • Anerkendelse – (GWF Hegel)

  • Rummelighed – (Berit Bae)

  • Kreativitet – (Damaiso)

  • Læring sker bedst i leg i det sociale felt – (Paul Natorp)

  • Tænk i ”Nyheder” og ubevidste læringsprocesser


Sammenfattende1

Sammenfattende

Hjernen får mulighed for at stimuleres og udvikle sig i det kreative møde med anerkendelse, kærlighed og empati

Det sker i samspil med andre mennesker, forældre, kammerater og pædagoger

Musik, drama og bevægelse kan være med til at udvikle kreativitet - empati, tilgivelse, livslyst, viljestyrke, målrettethed og trivsel


Min konklusion

Min konklusion

Jeres børn vil vokse op med kompetencekrav, præstationstestning, kanonlister og krav om bevidst læring, mens neurobiologien påpeger at de vil have brug for ubevidst læring, kreativitet, kropslighed og rum til udforskning, afprøvning og skabertrang


Diskussion

Diskussion

Tilfører hjerneforskningen egentlig ny viden? Eller vidste vi det hele i forvejen?

Vil hjerneforskningen øge den pædagogiske kvalitet i daginstitutionen?

Har politikerne forstået hvad hjerneforskningen siger om læring? – ex. ”slap af og bliv klog”


  • Login