1 / 25

Livet i Ingenmandsland Hvad betyder lange perioder af uvished i fusionsprocesser og hvordan kan den enkelte forholde sig

Livet i Ingenmandsland Hvad betyder lange perioder af uvished i fusionsprocesser og hvordan kan den enkelte forholde sig. Erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding. Tab af kontrol og manglende indflydelse på følsomme områder. Selv- aktualisering Anerkendelse Socialt tilhør Tryghed

fausta
Download Presentation

Livet i Ingenmandsland Hvad betyder lange perioder af uvished i fusionsprocesser og hvordan kan den enkelte forholde sig

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Livet i IngenmandslandHvad betyder lange perioder af uvished i fusionsprocesser og hvordan kan den enkelte forholde sig Erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding

  2. Tab af kontrol og manglende indflydelse på følsomme områder Selv- aktualisering Anerkendelse Socialt tilhør Tryghed Fysiske behov Afhænger af oplevelse af tab - eller trussel om tab...!

  3. Hvad belaster ellers? • Usikkerhed på fremtiden • Lang ventetid uden vished • Følelsen af at være ufrivilligt anbragt i en venteposition • Generelt flere opgaver til den enkelte – stigende krav om effektivitet, kvalitet, intensitet • Ekstra arbejdspres i sammenlægningsprocessen med tilrette- og omlæggelse af opgaver • Loyalitetskrav • Måske at være i en konkurrencesituation – eller en 7-milelang ansættelsesprocedure • Andre ting, der sker lige nu – aldrig har vi været så slemme til at undlade at prioritere

  4. Følelserne • Utryghed • Lavere selvværd (Manglende anerkendelse) • Vrede • Nag • Sorg

  5. Stress-oplevelser når fremtiden er uklar • Ubeslutsomhed • Meningsløshed og uengagerethed – uden mål og med • Kaos eller tab af overblik • Ulyst til at gå på arbejde / løse opgaver • Uro og rastløshed • Irritation • Ensomhed • Nedsat humoristisk sans • Tristhed • Træthed og uoplagthed • Hukommelses- og koncentrationsbesvær

  6. Faktuelle/rationelle spørgsmål om mulige tab Problemorienterede vinkel • Hvad med mig? • Hvor skal jeg sidde? • Sammen med hvem? • Hvad bliver mine arbejdsopgaver? • Hvem bliver min leder? • Kan jeg stadig få fri når jeg skal giftes?

  7. ”Organisatoriske reaktioner” • Urealistiske og firkantede krav om præcis afklaring af mål, rammer, visioner • Mistro, tvivl og skepsis - modstand • Passivitet • Tavshed de forkerte steder • Sproglige unoder • Alt er kaos… • Intet fungerer… • Vi ved ikke noget som helst… • Det hele er ét stort eksperiment • Bølgen af fusioner skylder hen over os

  8. Stress • Stress er en tilstand der opstår, når man bliver belastet. Der findes positiv og negativ stress. • Den positive stress opstår for eksempel, når man har travlt og skal yde noget ekstra. Man er anspændt, men føler i øvrigt fornøjelse med opgaven. Positiv stress er ikke skadeligt. • Negativ stress ”er et specifikt samspil mellem personen og omverdenen, som af personen vurderes til som belastende og overstiger hans eller hendes ressourcer og bringer hans eller hendes velbefindende i fare” (Lazarus & Folkmann 84).

  9. Stress kommer snigende… • Der er travlt • Der er stadig meget travlt • Ressourcestærke mennesker er vant til at kunne handle og kommunikere konstruktivt – og få resultater • Noget irriterer eller berører én følelsesmæssigt, men ’man skal jo bare hænge på’. Det gør de andre jo… • Humøret er ikke altid helt i top • Begivenheder som er negative indtræffer – og det er svært at se meningen med ens ekstra store indsats • Pludselig kan det blive for meget

  10. Socialkonstruktionisme Virkeligheden… ”er det, vi bliver enige om, som virkeligheden. Det er noget, vi forhandler os frem til”. Allan Holmgren Det vi fokuserer på bliver virkeligheden Peter Lang

  11. Ressource- og værditænkning • Tænke positivt • Skabe billeder af en optimal og ønskelig fremtid • Respektere og imødekomme egne (og andres) behov • Bygge på egne styrker og lade sig inspirere af egne successer • Være medspiller frem for offer • Gå frem skridt for skridt

  12. Tænke positivt JEG BESTEMMER SELV • En personlig beslutning om, at lige meget hvad der sker, så finder jeg en virkelig god løsning for mit arbejdsliv. • Der er grænser for, hvad jeg behøver at stille op til / acceptere • Jeg undersøger om det, der sker for mig er rimeligt • – og hvis ikke retter jeg min aktivitet mod et godt alternativ, min plan B.

  13. Fremtiden som drivkraft • Ønsker til fremtiden er menneskets stærkeste drivkraft og • giver meningsfuldhed i nuet • bringer engagement og motivation i handlingerne • strukturerer livet mellem fortid, nutid og fremtid – i et sammenhængende livsforløb • giver håb og glæde • bringer forandring og udvikling - Store forandringer er en udfordring for den enkeltes fremtidsbillede

  14. Den gode fremtid DET ER LYSTEN DER DRIVER VÆRKET • Jeg træder ud af min venteposition ved at definere hvad jeg har lyst til og hvad jeg synes kunne være helt fantastisk interessant og spændende. HVAD JEG DRØMMER OM. • Derfor undersøger jeg, hvordan jeg får størst chance for at nå hen til det, jeg brænder for • Jeg inddrager mine ressourcepersoner – alle dem der bakker mig op • I det hele taget søger jeg for at få vendt min situation med gode sparringspartnere / netværk

  15. Tidslinien _____x___________x____________x_______ 1. 1. 07 ___________x__________________________ ______________x_______________________

  16. Respekt for egne behov ANERKENDELSE HANDLER OGSÅ OM DIG SELV • Usikkerhed kan også betyde tvivlen på, om du mon selv ’er forkert på den’ – det er du ikke • Når nu det, du mærker er rigtigt, hvad er så det bedste at gøre? • ’De andre’ kan ikke aflæse dine behov – så hvordan gør du mest konstruktivt opmærksom på, hvad du ønsker? • Hvem kan du bruge til at tale om din tvivl – hvem vil give dig ubetinget opbakning • Det er tit en dårlig idé ’at vente på bedre tider’ – de kommer ikke altid af sig selv • Netværk med fagfæller eller gode samarbejdspartne

  17. Byg på dine egne styrker FOKUS PÅ EGNE STYRKER GIVER SELVTILLID • Hvad har jeg af positive erfaringer/viden, som jeg synes kunne være inspirerende i den nuværende situation? • Hvilke styrker og kvaliteter vil personer jeg har tillid til fremhæve ved mig? • Hvad ved jeg selv, at jeg er god til / har tjek på? Hvordan kan jeg bruge det? • Hvor kan jeg ellers hente kvalificeret inspiration? • Hvordan kan jeg bedst bringe mine styrker i spil?

  18. Kurt Klaudi Klausens Krydspres • Aktørbaseret krydspres • Lederen ser sig selv som udspændt mellem forskellige interessenters forskelligt rettede interesser • Konsekvens: Det bliver umuligt at gøre nogen tilfredse… Eller: lige meget hvad lederen gør er det principielt aldrig tilfredsstillende for alle aktører

  19. Politiske logikker Rationelle logikker –fortællingerom hierarkisk magt og bureaukratisk styring baseret på formelle love og regler –fortællingerom økonomisk og rationel styring og planlægning (management) baseret på 'rational choice' og generalisering af essentiel viden Socialelogikker –fortællinger, værdier, videnom individuelt og organisatorisk institutionaliserede sociale ordener Logikker i det organisatoriske krydspres Kilde: Jørgen Danelund Frirum med mening Egen fortælling og fortolkning i det organisatoriske krydspres

  20. Den politiske logik • Magtposition med indflydelse • Forhandling • Fælles eller modsatrettede interesser i spil • Kamp om forskellige holdninger til samfundet og borgerens rolle – f.eks. offentlig opgaver kontra udlicitering og frit valg. Eller ’tvangs-aktivering’ • Genvalg – kortsigtede synsvinkler i realpolitik • Økonomisk fordeling og prioritering

  21. Den rationelle logik • Rationel tænkning - Maskin-model, hvor delene er klart afgrænsede fra hinanden og de indbyrdes samspil er kendt og forstået • ierakisk struktur, Top-down, stor asymmetri • Management som ledelsesideal, tæt kontrol / hands-on • Centralisering • Enkelhed – enkel definerbarhed • Planlægning og aftaler • Statisk billede af organisering og kommandoveje • Logik: ’det bliver gjort, fordi vi (den øverste ledelse) har sagt det’

  22. Den sociale logik • Relationel tænkning, decentral struktur, netværksorganisering, komplekse sociale systemer • Ledelse på afstand, mindre asymmetri • Diskursiv ledelse, styring af selvstyring • Dialog, inddragelse • Kompleksitetsforståelse • Cirkularitet • Netværk • Ledelse forstås som koordinering af mening og reducering af kompleksitet og processtyring • Logik: ’Der bliver gjort det, som giver mening’

  23. Bliv medspiller frem for offer • Placer dig i metaposition – dér hvor du kan ”høre stemmer” • Se dig selv som individuel skaber af mening • Bevidsthed om egne tolkningsmuligheder • Invititér din organisation til reflekterende kommunikation • Selv-ledelse med høj frihedsgrad

  24. Gå frem skridt for skridt HUSK DET ER EN PROCES • Det er bedre at spørge sig selv: Hvad er det første skridt i den rigtige retning – end hvordan kommer jeg derhen? • Små skridt giver tydelige successer – så du ikke hele tiden befinder dig i en ’mangel-situation’ • Hvis noget ikke virker er det dumt at gøre mere af det samme.

  25. Samtaler Tal gerne om følgende • Hvad har inspireret os i forhold til min aktuelle situation? • Hvilke spørgsmål har vi?

More Related