Ulighed i skoleresultater
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 40

Ulighed i skoleresultater PowerPoint PPT Presentation


  • 95 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Ulighed i skoleresultater. En skoles målsætning: Vores skole uddanner forskellige elevgrupper til at have lige chancer for at klare sig godt i forhold til skoleresultater Hvordan gør vi det i praksis? . Ulighed i skoleresultater. Synliggør den eventuelle ulighed mellem elevgrupper:

Download Presentation

Ulighed i skoleresultater

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Ulighed i skoleresultater

Ulighed i skoleresultater

En skoles målsætning:

Vores skole uddanner forskellige elevgrupper

til at have lige chancer for at klare sig godt i

forhold til skoleresultater

Hvordan gør vi det i praksis? 


Ulighed i skoleresultater1

Ulighed i skoleresultater

Synliggør den eventuelle ulighed mellem

elevgrupper:

  • Hvordan er forskellen i skriftlig dansk?

  • Hvordan er forskellen i mundtlig dansk?

  • Hvordan er forskellen i skriftlig matematik?

  • Hvordan er forskellen i mundtlig matematik?


Ulighed i skoleresultater2

Ulighed i skoleresultater

Spørgsmål til skolerne:

  • Hvordan kommer inklusion/eksklusion af sproglig mangfoldighed til udtryk?

  • Hvad ved vi på vores skole om de forskellige elevers modersmål?

  • Hvordan inddrages modersmålene i undervisningen?


Ulighed i skoleresultater3

Ulighed i skoleresultater

Personalekompetencer:

Hvilke strategier har vi på skolen for at kvalificere det pædagogiske personale til at varetage undervisning på en flerkulturel skole som vores?


Integration som enshed eller lighed

Integration som enshed eller lighed

Skolens undervisningsmidler

Hvornår og hvordan diskuterer ansatte på

skolen om undervisningsmidlerne forholder

sig til forskellighed eller tager enshed for

givet?


Integration som enshed eller lighed1

Integration som enshed eller lighed

Skolens integrationsmål

Mål om enshed er kendetegnet ved en implicit sproglig og

kulturel norm om danskhed

Mål om lighed er kendetegnet ved en eksplicit anerkendelse

af sproglig og kulturel forskellighed.

  • Hvem skal forandre sig alt efter om målet er enshed eller lighed?

  • Hvem bliver ansvarlig for elevernes skoleresultater alt efter om målet er enshed eller lighed?


Integration som enshed eller lighed2

Integration som enshed eller lighed

Skolens handlingsplan

Diskuter hvad der er skolens integrationsmål

– enshed eller lighed?

  • Hvad betyder det for lærerne?

  • Hvad betyder det for teamsamarbejdet?

  • Hvad betyder det for samarbejde med forældre?

  • Hvad betyder det for ledelsen?


Integration som enshed eller lighed3

Integration som enshed eller lighed

Skolens handleplan og integrationsmål

  • Hvordan er formuleringerne omkring integration af tosprogede elever blevet til?

  • Hvem var inddraget i formuleringerne?

  • Hvor og hvordan bør man starte eller videreudvikle debatten om integrationsmål på skolen og/eller i kommunen?


N r ulighed bek mpes med enshed

Når ulighed bekæmpes med enshed

Hvordan kan man gøre diskrimination til tema

  • I undervisningen med eleverne?

  • I teamarbejdet med kollegerne?

  • På skolen i den fælles planlægning?


N r ulighed bek mpes med enshed1

Når ulighed bekæmpes med enshed

Fire forskellige elevstrategier:

  • Etnisk flugt

  • Opsplittet identitet

  • Oppositionsidentitet

  • Transkulturel identitet.

    Diskuter konkrete erfaringer med disse

    elevstrategier. Hvad er skolens handlemuligheder?


N r ulighed bek mpes med enshed2

Når ulighed bekæmpes med enshed

”Den største dumhed, det danske samfund har

begået er (…) at vi har gjort næsten alt for at

berøve børnene deres modersmål.”

  • Diskuter udsagnet

  • Hvordan kan skolens personale til trods for politiske begrænsninger aktivt bruge de sprog, der er repræsenteret i klassen?


N r ulighed bek mpes med enshed3

Når ulighed bekæmpes med enshed

Bertel Haarder og Lars Olsen mener:

  • at det er tosprogede børn, der skal spredes

  • at man ikke kan sprede etsprogede børn

    Hvad er argumenterne for/imod disse

    synspunkt?


Curriculum og folkeskolen

Curriculum og folkeskolen

  • Hvornår diskuteres etsprogethed og

    tosprogethed på skolen?

  • Med hvilket formål diskuteres etsprogethed

    eller tosprogethed?

  • Bruges tosprogethed og etsprogethed nogen gange synonymt med sorthed og hvidhed?


Curriculum og folkeskolen1

Curriculum og folkeskolen

Diskuter hvad formålet bør være med et nationalt

curriculum?

  • Forberede til uddannelse og arbejdsliv

  • Danne eleverne til at blive danskere

  • Konstruere forståelser og sammenhænge

  • Opdrage til demokrati og medborgerskab

  • Udvikle kompetencer til at konfrontere den dominante samfundsorden

  • Overføre værdier og viden fra en generation til den næste


Curriculum og folkeskolen2

Curriculum og folkeskolen

Design en flerkulturel skole ud fra HV-spørgsmålene:

  • Hvem skal lære, og hvem skal undervise?

  • Hvad skal der læres, og hvad skal der undervises i?

  • Hvor skal der læres, og hvor skal der undervises?

  • Hvornår skal noget læres, og hvornår skal der undervises i dette noget?

  • Hvordan skal noget læres, og hvordan skal der undervises i dette noget?

  • Hvilke sprog skal der læres på, og hvilke(t) sprog skal der undervises i og på?

  • Hvad er udeladt, som ikke skal læres?


Curriculum og folkeskolen3

Curriculum og folkeskolen

Hvorfor begrundes muligheder/manglende muligheder for tosproget undervisning ofte med økonomi?


Dansk som andetsprog

Dansk som andetsprog

Bevilges de ressourcer, som gives til undervisning af tosprogede elever til undervisning i dansk som andetsprog?

Hvis ikke – hvad bruges de så til?


Dansk som andetsprog1

Dansk som andetsprog

Hvilke elever får del i undervisningen i dansk som andetsprog?

Hvordan er denne prioritering begrundet?


Dansk som andetsprog2

Dansk som andetsprog

Hvordan organiseres undervisningen? – hvorfor har I valgt at organisere undervisningen sådan?

Vil andre måder være mere givtige for de tosprogede elevers læring?


Dansk som andetsprog3

Dansk som andetsprog

Hvad er indholdet og metoderne i undervisningen?

Hvad kunne indholdet og metoderne ellers være?


Minoritetsmodersm l

Minoritetsmodersmål

Hvornår, hvordan og med hvilket formål taler ansatte på skolen med elever eller kolleger om forskellige sprog og kulturelle baggrunde i undervisningen?

  • Når I planlægger undervisning?

  • Når I underviser?

  • Når I taler uformelt?


Minoritetsmodersm l1

Minoritetsmodersmål

Sprogbrug – lærerspørgsmål til elever:

  • Hvem taler du hvilke sprog med?

  • Hvor taler du hvilke sprog?

  • Hvad taler du om på dine forskellige sprog

  • Hvorfor vælger du det ene eller det andet sprog i forskellige situationer?

    .


Minoritetsmodersm l2

Minoritetsmodersmål

Blandt lærerne er der nogle, der taler flydende arabisk, albansk og tyrkisk, så langt over halvdelen af de tosprogede elever kan finde en lærer, der taler deres sprog.

Anne Nyholm, skoleleder på Frederikssundsvejens Skole

Diskuter fordelen ved, at elever kan kommunikere med lærere på forskellige sprog.


Minoritetsmodersm l3

Minoritetsmodersmål

Synliggørelse af sprogerfaringer i klassen, på årgangen, på skolen, i lærerkollegiet vha.:

  • Interview hinanden – omsæt fx til udsmykning

  • Skriv stil eller dagbog – omsæt fx til bog

  • Lav spørgeskema – omsæt fx til rapport og powerpoint præsentation

  • Formulér en sprogpolitik for klassen/skolen


Indvandrersprog

Indvandrersprog

Planlæg oprettelse af hold i indvandrersprog som valgfag på skolen:

  • Hvem er de potentielle elever?

  • Hvilke sprog er aktuelle?

  • Hvem skal skolen samarbejde med - ungdomsskolen? efterskoler?

  • Hvem skal undervise?

  • Hvordan skal undervisningen koordineres med elevernes øvrige undervisning?


Indvandrersprog1

Indvandrersprog

Konkretisér argumenter for at oprette

indvandrersprog som valgfag:

  • Beskæftigelsesmuligheder?

  • Identitet?

  • Transnational kommunikation?

  • Kognitiv udvikling?


Sprogstimulering

Sprogstimulering

Fra tosproget barn til etsproget skoleelev:

Hvordan kan man undgå at sprogstimulering får den negative konsekvens, at arbejdet med tosprogede børn kun kommer til at handle om, at de skal blive klar til en skole, hvor der kun tales dansk?


Sprogstimulering1

Sprogstimulering

Overgang til skole

Hvordan samarbejder ansatte om børnene ved

overgangen fra børnehave til skole? Inddrages fx:

  • Barnets personlige kuffert eller bog?

  • Kommunale konsulenter?

  • Sprogvejledere?

  • Forældre?


L rere

Lærere

Spørgsmål til kompetenceudvikling:

  • Hvem har ansvar for, at lærerne er kvalificerede til at undervise et flerkulturelt elevgrundlag?

  • Hvem har ansvar for, at skoleledelsen er kvalificeret til at lede en flerkulturel skole?


L rere1

Lærere

Hvordan kan undervisning af tosprogede elever udvikles ved hjælp af:

  • Kollegiale samtaler?

  • Fælles planlægning?

  • Observation af kollegers undervisning?

  • Indbyrdes vejledning og vurdering?


For ldre

Forældre

Samarbejdet med forældre:

  • Hvad er formålet med forældresamarbejdet?

  • Hvad betyder det for samarbejdet, når forældre er minoritetsforældre – fx hvad angår organisering og indhold?


For ldre1

Forældre

Diskuter følgende udsagn:

Hvis jeres børn skal klare sig i det danske samfund, skal de lære dansk, ellers kan de heller ikke få en uddannelse. Det danske samfund gør en stor indsats for, at jeres børn skal få lært dansk. Men ansvaret for, at børnene får lært dansk, er først og fremmest forældrenes. Bertel Haarder i pjecen ”Til forældre” 1991.


Staten og b rnekonventionen

Staten og Børnekonventionen

Find artikel 29 C og 30 i Børnekonventionen på alle de sprog, der er repræsenteret på skolen.

Diskutér, hvordan dette materiale kan blive til undervisning.


Staten og b rnekonventionen1

Staten og Børnekonventionen

Udvælg månedens sprog for at vise respekt for alles sprog og kulturer:

  • Lyt til sproget

  • Interview en, der bruger sproget

  • Lær ord og fraser fra dette sprog

  • Find ligheder mellem sproget og andre sprog i klassen

  • Find aviser, websider eller frimærker hvor sproget bruges.


Staten og b rnekonventionen2

Staten og Børnekonventionen

Uddannelse i og med Børnekonventionen:

  • Eleverne læser alle artiklerne i Børnekonventionen

  • De udvælger hver især de syv vigtigste rettigheder

  • De mødes i grupper og sammenligner deres valg med kammeraterne.

    Læse mere om uddannelsesforløbet på

    www.menneskeret.dk/undervisning/folkeskole/


Staten og b rnekonventionen3

Staten og Børnekonventionen

Retten til et navn: (Artikel 7)

Børns fornavne er en vigtig del af deres personlige og kulturelle identitet. At arbejde med navnestof tager udgangspunkt i de enkelte børn og knytter samtidig forbindelse mellem dem og traditioner for navngivning i deres familie og i en videre kulturel sammenhæng. Læs hvordan du kan arbejde med navngivning på: www.menneskeret.dk/undervisning/laerer/


Staten mellem det globale og det lokale

Staten mellem det globale og det lokale

Diskutér anbefalingen fra Integrationsprojektet (1994-1998):

Mangfoldighed er en ressource i en skole for alle.


Staten mellem det globale og det lokale1

Staten mellem det globale og det lokale

Diskutér anbefalingen fra Integrationsprojektet (1994-1998):

Alle elever skal kunne identificere sig med folkeskolen, derfor skal interkulturel forståelse præge al undervisning.


Staten mellem det globale og det lokale2

Staten mellem det globale og det lokale

Diskutér anbefalingen fra Integrationsprojektet (1994-1998):

Tosprogede børn har kompetence på flere sprog. Derfor får de det bedste udbytte af folkeskolen, når de kan bruge både deres modersmål og deres danske sprog i undervisningen.


Staten mellem det globale og det lokale3

Staten mellem det globale og det lokale

Diskutér anbefalingen fra Integrationsprojektet (1994-1998):

Integration forudsætter involvering af samtlige forældre på skolen.


  • Login