1 / 20

Wortschatz im Deutschunterricht

Wortschatz im Deutschunterricht. Linjefag tysk, 11.1 November 2013 Jette von Holst-Pedersen. Früher – Vokabelhefte. Vokabelliste: Wort in L2 Wort in L1 das Haus et hus Vertraute Lernmethode, aber: Kontext fehlt Pauken kostet viel Zeit und Energie

eros
Download Presentation

Wortschatz im Deutschunterricht

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Wortschatz im Deutschunterricht Linjefag tysk, 11.1 November 2013 Jette von Holst-Pedersen

  2. Früher – Vokabelhefte • Vokabelliste: • Wort in L2 Wort in L1 • das Haus et hus • Vertraute Lernmethode, aber: • Kontext fehlt • Pauken kostet viel Zeit und Energie • Schnelles Vergessen • Lernende lernt nicht in L2 zu denken – der direkte Zugang ist wichtig • Wenn Vokabellisten dann: • Wort in L2 Kontextsatz Wort in L1 • das Haus Er wohnt in einem Haus et hus

  3. Ord, ord, ord…. • Mål for sprogundervisningen: udvikling af den kommunikative kompetence. Kommunikation består af ord! • Udvikling af den kommunikative kompetence sker via brug af de fire kommunikative færdigheder: • de to receptive: lytte/læse • de to produktive: tale/skrive • Man får input via at læse/lytte • Man producerer output ved at skrive/tale

  4. Leksikalsk kompetence • Bredde: Ordforrådets størrelse: Hvor mange ord er der i det mentale leksikon? • Dybde: Kvaliteten af vores ordviden: Hvad ved vi om det enkelte ord? • Form: udtale, stavning • Indhold: koblet med form, betydning, konkret - abstrakt • Brug: grammatik, chunks, tale – skriftsprog • Der er både tale om produktiv og receptiv viden!

  5. Det mentale leksikon • Ethvert menneske har sit eget leksikon i hovedet! • Nye ord skal lagres i eksisterende semtantiske netværk og sættes i forbindelse med allerede tilegnede ord (forforståelse). På denne måde huskes de! • Alle informationer, der bliver lært sammen med et ord, bliver lagret det samme sted og dukker automatisk op igen – sammen med ordet (eks. en rød rose, at vække interesse, et højt bjerg; cykel – han kører på en cykel) • For at blive optaget i leksikonnet har ordet brug for opmærksomhed – det skal være interessant/relevant/sjovt/have en speciel form/lyd osv. • Aktivitet/gentagelse/variation er nøgleord i arbejdet med ordforråd!

  6. Eksempel på et semantisk netværk

  7. Konsekvenser for ordforrådstilegnelsen • Ord skal placeres i (eksempler): • logiske, hierakiske eller associative sammenhænge • semantiske felter • aktionskæder • Og: sanserne og kroppen skal aktiveres • Robert Kleinschroth: Sprachen lernen

  8. Hukommelsen • Ultrakorttidshukommelsen: informationerne er her en brøkdel af et sekund! • Korttidshukommelse/arbejdshukommelse har begrænset kapacitet (chunking som løsning på dette problem) • Langtidshukommelse (automatiseret sprog)

  9. Boble-diagram (visuel oversigt)Lav dit eget bobble-diagram ud fra et af følgende ord:Skole, fodboldbane, by – eller find selv et ord! Eks. hus

  10. EdderkoppenetFind selv et ord (en edderkop) og udfyld nettet!

  11. ”Ordtræ” - ”Ord-gaffel” Udtænk selv en ordgaffel og et ordtræ. F.eks. til ordene: bil, hobby, familie osv.

  12. Flerordsfraser (chunks) • Faste sætningsdele, faste udtryk: ”Der er ingen tvivl om” • Pragmatiske udtryk: ”Tak for sidst”, ”Må jeg bede om” • Idiomer/ordsprog: ”En fugl i hånden er bedre end 10 på taget” • Faste kollokationer: ”fjerne lande”, ”høj status” • Ord læres (lagres) bedst i en meningsfyldt kontekst • Via chunks udnytter man sin hjernekapacitet bedst muligt (7 enheder ad gangen!) • Automatiserede chunks er „sproglige heller“, som er basale for flydende mundtlig kommunikation (en stor del af sprog består af disse chunks!) • Man lærer igennem chunks en masse om sprogets form/grammatik (uanalyserede helheder)

  13. Kollokationen – und die deklination der Adjektive • Welche Wörter gehören zusammen? Schreibe sie mit dem unbestimmten Kennwort in A. und dem bestimmtem Kennwort in B. auf! • A. • stark weiß Regen Wind • Himmel Frost Sturm frisch • blau leicht Schnee hart • B. Mann Frau Junge Mädchen hübsch gutaussehend attraktiv schön

  14. Boble-diagram • Mit welchen anderen Worten kann ”positiv” verbunden werden? • Schreibe einen Satz mit den verschiedenen Kombinationen! Resultat positiv Antwort

  15. Chunks • Mache eine logische Reihenfolge aus diesen Chunks und schreibe damit eine kleine Geschichte in der 1. Person Singularis! • mit dem Fahrrad in die Schule fahren • aufzustehen • frühstücken • Zähne putzen • sich anziehen • duschen

  16. Sanserne i spil • Jo flere sanser der aktiveres, jo bedre lærer vi (husker vi) – også ordforråd (Multimodalalitet). Ligesom kreativitet og fantasi spiller en rolle! • De 5 sanser skal i spil: • Synssansen (f.eks. billeder, fotos) • Høresansen (f.eks. CD, Film) • Lugtesansen (f.eks. beskive en stemning) • Smagssansen (f.eks. spise mad) • Følesansen (f.eks. føle genstande i en pose) • gerne i kombination • og: det er altid godt at inddrage bevægelse (kropslig hukommelse)

  17. Mit den Sinnen arbeiten • Wörter einteilen nach den Sinnen - Arbeitsblatt • 2. Kimsleg: • Was ist das? Gegenstände ertasten und beschreiben! • Wer erinnert sich noch an die Wörter?

  18. reime und Gedichte • Ludwig Harig: Alle machen alles • Vater deckt den Tisch. • Mutter brät den Fisch. • Daniel holt die Schürze. • Phillip holt Gewürze. • Katrin hilft beim Kochen. • Waldi nagt den Knochen. • Lerne das Gedicht auswendig! • Führe das Gedicht als Rollenspiel vor – oder illustriere das Gedicht.

  19. Gedächtnisstrategien • An Vorwissen anknüpfen – Mindmaps ausarbeiten • Kommunikativ verwenden, in variierten Kontexten • Kategorisieren – Taxonomien erstellen • Kontextualisieren – sinnvolle Zusammenhänge • Bekannte Sprachmittel neu kombinieren (z.B. Gegensätze finden) • Mehrkanaliges Lernen – die 5 Sinne aktivieren • Lautverwandschaft nutzen • Assoziagramme/Semantisches Netzwerk • Wiederholungen, Wiederholungen,…. • Wortkarten, Spiele verwenden • Lieder, Reime usw. auswendig lernen

More Related