Den nye folkeskolelov
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 22

Den nye folkeskolelov PowerPoint PPT Presentation


  • 58 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Den nye folkeskolelov. Forældre Skødstrup Skole sept. 2013. Mål. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Download Presentation

Den nye folkeskolelov

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Den nye folkeskolelov

Den nye folkeskolelov

Forældre Skødstrup Skole sept. 2013


Den nye folkeskolelov

Mål

  • Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

  • Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

  • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.


3 indsatsomr der

3 indsatsområder:

  • Længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring.

  • Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere.

  • Få mål og regelforenklinger


Elementer der har betydning for elevernes faglige f rdigheder l ring og trivsel

Elementer der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

  • Alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer.

  • Alsidige læringsstrategier.

  • Bedre undervisningsmiljø og trivsel.

  • Tilegnelse af viden og kreativitet, motivation, refleksion.

  • Kobling af teori og praksis.

  • Bevægelse og motion.

  • Mulighed for lektiehjælp.

  • Samarbejde mellem lærere og pædagoger.

  • Åbning mod samfundet.


L ngere skoledag form l

Længere skoledag – formål

  • Dansk og matematik styrkes.

  • Styrke klasseundervisningen.

  • Varierede og differentierede læringsformer.

  • Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer.

  • Tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet.

  • Understøttende læringsakt./lektiehjælp

  • Fysisk aktivitet i gennemsnit 45 min. dagl.


L ngere skoledag

Længere skoledag

  • 0. – 3. Klasse30 timer

  • 4. – 6. Klasse33 timer

  • 7. – 9. Klasse35 timer


Den nye folkeskolelov

  • Dansk 4. – 9.

  • Matematik 4. – 9.

  • Engelsk

  • Idræt

  • Musik

  • Tysk/fransk

  • Natur/teknik

  • Valgfag (bl.a. 3 sprog)

  • +1 lek. ugtl.

  • +1 lek. ugtl.

  • +1 lek. i 1. + 2. klasse

  • +1 lek. i 1. klasse

  • +1 lek. i 1. + 5. klasse

  • +1 lek. i 5, + 2 lek. i 6

  • +1 lek. i 2 + 4. klasse

  • indføres på 7. kl. trin med 2 lektioner

  • Håndværk og design: erstatter håndarbejde og sløjd.

  • Madkundskab erstatter hjemkundskab.


Mere tid til

Mere tid til:

  • Fagopdelte timer.

  • Understøttende undervisning: Motion, lektielæsning, projekter, kreativitet, udeliv, praktiske læringsformer?


P dagoger

Pædagoger

Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer.


Skolen skal bne sig i forhold til det omgivende samfund

Skolen skal åbne sig i forhold til det omgivende samfund

  • Inddragelse af idræts-, kultur- og foreningsliv

  • Musik- og billedskoler

  • Erhvervsliv..f.eks. deltagelse i skolebestyrelsen


Pr cisering og forenkling af f lles m l

Præcisering og forenkling af Fælles Mål

  • Understøtte skolens arbejde med målstyret undervisning.

  • Understøtte arbejdsformer for fremtidens skole.

  • Sammenhæng med dagtilbuddenes læreplaner og ungdomsuddannelsernes faglige mål.

  • Øget brug af IT.


Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser

Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser:

  • Valgfag fra 7. klasse.

  • Valgfag obligatorisk.

  • Åbning for nye valgfag (godkendes af skolebestyrelse og kommune).

  • Valgfag eleven har skal indgå i projektopgaven.

    Eliteklasser:

  • Musik

  • Idræt


Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser1

Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser:

  • 95% målsætningen.

  • Øget fokus på at eleverne bliver uddannelsesparate.

  • Elevplan – uddannelsesplan lægges sammen (samme dokument fra 0. – 9.).

  • Arbejde med UEA styrkes.


Afgangspr ver m l alle elever forlader skolen med mindst 2 i dansk og matematik

AfgangsprøverMål: Alle elever forlader skolen med mindst 2 i dansk og matematik

  • Afgangsprøverne får øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne.

  • Fag/kurser fra Ungdomsskolen indgår i 9.klasse prøvebevis.

  • Idræt indgår som prøvefag til udtræk.

  • Videreudvikling af afgangsprøverne , hvor fokus bl.a. vil være på det tværfaglige-, projekt- og produktorienterede.

  • Skal understøtte og motivere en moderne og tidssvarende undervisning, der også er rettet mod verden udenfor skolen.


Inklusion

Inklusion

Mål: Flere elever skal inkluderes

  • Nationalt rådgivningsteam

  • Mulighed for dispensation for klasser på skolen har kortere skoledag..men to lærere.


Styrket for ldresamarbejde

Styrket forældresamarbejde

  • Skolebestyrelsens principper for samarbejde mellem skole og hjem, skal omfatte principper for forældreansvar. (s.16).

  • Kompetenceudviklings-indsats i forhold til skolebestyrelser.

  • Mulighed for afdelingsrepræsentation i skolebestyrelsen.


Styrket elevinddragelse

Styrket elevinddragelse

  • Inddrage eleverne i planlægning og evaluering af undervisningen.

  • Generelt øge elevernes inddragelse på skolen.

  • Elev- til elevaktiviteter.


Bedre undervisningsmilj ro i klassen gode kammeratskaber god klasserumsledelse etc

Bedre undervisningsmiljø: Ro i klassen, gode kammeratskaber, god klasserumsledelse..etc.

  • Lærere, pædagoger og leder skal klædes bedre på til at arbejde med undervisningsmiljø og trivsel.

  • Der udvikles klare, obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden.

  • Måltal og løbende digitale målinger.

  • Der iværksættes en national indsats for at styrke klasseledelse, mindske uro.


Kompetenceudvikling af l rere p dagoger og ledere

Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere

  • Lærere, kompetencer svarende til linjefag i de fag de underviser i (opnås i 2020).

  • 1 mia. afsættes til efteruddannelse af lærere og pædagoger.


Ny struktur sk dstrup skole

Ny struktur – Skødstrup Skole

  • Pædagoger og lærere følger generelt børnene fra 0. – 4. klassetrin.

  • Generelt er lærerne enten lærer på 0. – 4. klassetrin eller 5. – 9. klassetrin.

  • En af lærerne kan følge klassen videre op på ældste trin, det vil så være muligt at afgive klassen f.eks. efter 6. kl.

  • Der kan være forhold, der gør, at lærere kan få eller afgive klasser på andre trin end efter 4.kl.


Fokus p rgangssamarbejde

Fokus på årgangssamarbejde

  • Der er fagligt, pædagogisk og socialt vægt på årgangssamarbejdet.

  • Lærerne lægger deres timer primært på årgangen, og søger at have så mange timer som muligt her.


Hvad er rgangen sammen om

Hvad er årgangen sammen om?

  • Undervisningsprojekter

  • Holddeling/undervisningsdifferentiering

  • Fællesskab

  • Godt læringsmiljø

  • Børn med særlige behov

  • Erfaringsudveksling

  • Udvikling af pædagogik og faglighed


  • Login