den nye folkeskolelov
Download
Skip this Video
Download Presentation
Den nye folkeskolelov

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 22

Den nye folkeskolelov - PowerPoint PPT Presentation


  • 88 Views
  • Uploaded on

Den nye folkeskolelov. Forældre Skødstrup Skole sept. 2013. Mål. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Den nye folkeskolelov' - eron


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
den nye folkeskolelov

Den nye folkeskolelov

Forældre Skødstrup Skole sept. 2013

slide2
Mål
  • Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  • Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
3 indsatsomr der
3 indsatsområder:
  • Længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring.
  • Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere.
  • Få mål og regelforenklinger
elementer der har betydning for elevernes faglige f rdigheder l ring og trivsel
Elementer der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
  • Alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer.
  • Alsidige læringsstrategier.
  • Bedre undervisningsmiljø og trivsel.
  • Tilegnelse af viden og kreativitet, motivation, refleksion.
  • Kobling af teori og praksis.
  • Bevægelse og motion.
  • Mulighed for lektiehjælp.
  • Samarbejde mellem lærere og pædagoger.
  • Åbning mod samfundet.
l ngere skoledag form l
Længere skoledag – formål
  • Dansk og matematik styrkes.
  • Styrke klasseundervisningen.
  • Varierede og differentierede læringsformer.
  • Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer.
  • Tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet.
  • Understøttende læringsakt./lektiehjælp
  • Fysisk aktivitet i gennemsnit 45 min. dagl.
l ngere skoledag
Længere skoledag
  • 0. – 3. Klasse 30 timer
  • 4. – 6. Klasse 33 timer
  • 7. – 9. Klasse 35 timer
slide7

Dansk 4. – 9.

  • Matematik 4. – 9.
  • Engelsk
  • Idræt
  • Musik
  • Tysk/fransk
  • Natur/teknik
  • Valgfag (bl.a. 3 sprog)
  • +1 lek. ugtl.
  • +1 lek. ugtl.
  • +1 lek. i 1. + 2. klasse
  • +1 lek. i 1. klasse
  • +1 lek. i 1. + 5. klasse
  • +1 lek. i 5, + 2 lek. i 6
  • +1 lek. i 2 + 4. klasse
  • indføres på 7. kl. trin med 2 lektioner
  • Håndværk og design: erstatter håndarbejde og sløjd.
  • Madkundskab erstatter hjemkundskab.
mere tid til
Mere tid til:
  • Fagopdelte timer.
  • Understøttende undervisning: Motion, lektielæsning, projekter, kreativitet, udeliv, praktiske læringsformer?
p dagoger
Pædagoger

Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer.

skolen skal bne sig i forhold til det omgivende samfund
Skolen skal åbne sig i forhold til det omgivende samfund
  • Inddragelse af idræts-, kultur- og foreningsliv
  • Musik- og billedskoler
  • Erhvervsliv..f.eks. deltagelse i skolebestyrelsen
pr cisering og forenkling af f lles m l
Præcisering og forenkling af Fælles Mål
  • Understøtte skolens arbejde med målstyret undervisning.
  • Understøtte arbejdsformer for fremtidens skole.
  • Sammenhæng med dagtilbuddenes læreplaner og ungdomsuddannelsernes faglige mål.
  • Øget brug af IT.
bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser
Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser:
  • Valgfag fra 7. klasse.
  • Valgfag obligatorisk.
  • Åbning for nye valgfag (godkendes af skolebestyrelse og kommune).
  • Valgfag eleven har skal indgå i projektopgaven.

Eliteklasser:

  • Musik
  • Idræt
bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser1
Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser:
  • 95% målsætningen.
  • Øget fokus på at eleverne bliver uddannelsesparate.
  • Elevplan – uddannelsesplan lægges sammen (samme dokument fra 0. – 9.).
  • Arbejde med UEA styrkes.
afgangspr ver m l alle elever forlader skolen med mindst 2 i dansk og matematik
AfgangsprøverMål: Alle elever forlader skolen med mindst 2 i dansk og matematik
  • Afgangsprøverne får øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne.
  • Fag/kurser fra Ungdomsskolen indgår i 9.klasse prøvebevis.
  • Idræt indgår som prøvefag til udtræk.
  • Videreudvikling af afgangsprøverne , hvor fokus bl.a. vil være på det tværfaglige-, projekt- og produktorienterede.
  • Skal understøtte og motivere en moderne og tidssvarende undervisning, der også er rettet mod verden udenfor skolen.
inklusion
Inklusion

Mål: Flere elever skal inkluderes

  • Nationalt rådgivningsteam
  • Mulighed for dispensation for klasser på skolen har kortere skoledag..men to lærere.
styrket for ldresamarbejde
Styrket forældresamarbejde
  • Skolebestyrelsens principper for samarbejde mellem skole og hjem, skal omfatte principper for forældreansvar. (s.16).
  • Kompetenceudviklings-indsats i forhold til skolebestyrelser.
  • Mulighed for afdelingsrepræsentation i skolebestyrelsen.
styrket elevinddragelse
Styrket elevinddragelse
  • Inddrage eleverne i planlægning og evaluering af undervisningen.
  • Generelt øge elevernes inddragelse på skolen.
  • Elev- til elevaktiviteter.
bedre undervisningsmilj ro i klassen gode kammeratskaber god klasserumsledelse etc
Bedre undervisningsmiljø: Ro i klassen, gode kammeratskaber, god klasserumsledelse..etc.
  • Lærere, pædagoger og leder skal klædes bedre på til at arbejde med undervisningsmiljø og trivsel.
  • Der udvikles klare, obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden.
  • Måltal og løbende digitale målinger.
  • Der iværksættes en national indsats for at styrke klasseledelse, mindske uro.
kompetenceudvikling af l rere p dagoger og ledere
Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere
  • Lærere, kompetencer svarende til linjefag i de fag de underviser i (opnås i 2020).
  • 1 mia. afsættes til efteruddannelse af lærere og pædagoger.
ny struktur sk dstrup skole
Ny struktur – Skødstrup Skole
  • Pædagoger og lærere følger generelt børnene fra 0. – 4. klassetrin.
  • Generelt er lærerne enten lærer på 0. – 4. klassetrin eller 5. – 9. klassetrin.
  • En af lærerne kan følge klassen videre op på ældste trin, det vil så være muligt at afgive klassen f.eks. efter 6. kl.
  • Der kan være forhold, der gør, at lærere kan få eller afgive klasser på andre trin end efter 4.kl.
fokus p rgangssamarbejde
Fokus på årgangssamarbejde
  • Der er fagligt, pædagogisk og socialt vægt på årgangssamarbejdet.
  • Lærerne lægger deres timer primært på årgangen, og søger at have så mange timer som muligt her.
hvad er rgangen sammen om
Hvad er årgangen sammen om?
  • Undervisningsprojekter
  • Holddeling/undervisningsdifferentiering
  • Fællesskab
  • Godt læringsmiljø
  • Børn med særlige behov
  • Erfaringsudveksling
  • Udvikling af pædagogik og faglighed
ad