1 / 17

Om AKT elever i folkeskolen

Om AKT elever i folkeskolen. Af AKT konsulent i Køge kommune Signe Gramstrup Hansen. Indhold for dagen:. Præsentation af mig og mit arbejdsområde AKT elever – hvem er de – hvilke elever udfordres vi af? Kort gruppedrøftelse Rummelighed i folkeskolen – hvilke elever kan rummes?

erna
Download Presentation

Om AKT elever i folkeskolen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Om AKT elever i folkeskolen Af AKT konsulent i Køge kommune Signe Gramstrup Hansen

  2. Indhold for dagen: • Præsentation af mig og mit arbejdsområde • AKT elever – hvem er de – hvilke elever udfordres vi af? • Kort gruppedrøftelse • Rummelighed i folkeskolen – hvilke elever kan rummes? • Øvelse i kompetence og hensigtsanalyse • Relationens betydning. • Øvelse: Relationscirklen • Hvordan sikrer vi et rummeligt fællesskab i klassen – fællesskabets betydning for barnets trivsel. • Små øvelser i kommunikation på en anerkendende og ikke konfliktoptrappende måde. • At omformulere problemer til færdigheder – løsningsfokuserende pædagogik. • Øvelse: Detaljering af mål • Debat • Afslutning

  3. Præsentation af mit arbejdsområde

  4. Rådgivning, vejledning og supervision i forhold til. Problemer i en klasse eller børnegruppe. Mobning Processer der understøtte god trivsel. Elever med problemskabende adfærd. Udarbejdelse af handleplaner. Rådgivning, vejledning og supervision af: AKT lærere og pædagoger Faggrupper i PPR og børne-unge rådgivningen. Lærer- og pædagogteam Kurser i PUC regi Ad hoc deltagelse i specialcentermøder. Beskrivelse af mit arbejdsområde som AKT konsulent.

  5. AKT elever – hvem er de – hvilke elever udfordres vi af?A= adfærd K= kontakt T=trivsel Er de børn der har problemer inden for et eller flere af de områder der omhandler adfærd, kontakt eller trivsel. Det kunne være:

  6. Børn med en uhensigtsmæssig adfærd f.eks. Urolige, forstyrrende, aggressive, kan ikke udsætte behov, manglende indlevelse i andre. • Børn der har det svært i kontakten til andre børn eller voksne, f.eks. meget indelukkede og stille børn. • Børn der mistrives f.eks. på grund af sorg og kriser, sociale problemer der kunne være psykisk syg forældre, misbrugsproblemer hos forældrene, udelukkelse af fællesskabet/mobning • Problemer med trivsel i børnegrupper

  7. Hvad er problemskabende adfærd? Adfærd der skaber problemer – for hvem? Adfærd som driver dig til vanvid: - aggressiv adfærd - infleksibel adfærd - ulydighed Hvilke børn giver de største udfordringer i folkeskolen - gruppedrøftelse?

  8. Køge kommunes børnepolitik Vi anerkender og respekterer, at børn og unge er individuelle personligheder med forskellige baggrunde, potentialer og kompetencer. Børn og unge skal opdrages til at anerkende hinanden og acceptere forskelligheder. Køge kommune er rummelig og tolerant i mødet med børn og unge med særlige behov. Almensystemet er tilstrækkeligt rummeligt til, at der ikke sker en uhensigtsmæssig eksklusion af børn og unge med vanskeligheder. Rummeligheden tager udgangspunkt i barnets og den unges trivsel, og grænsen for rummeligheden trækkes derfor under hensynstagen til andre børn og unge. Hvilke børn kan rummes?

  9. Hvilke børn kan rummes?Teoretisk set kan alle børn rummes. Det handler om omgivelserne og forudsætningerne • Tydelig rammesætning fra de voksne. • Voksne der tør og kan arbejde med relationer voksen/barn, barn/ barn. • Fællesskabet skal være på plads. • Forældregruppen støtter op. • Supervision og vejledning til lærerne. • Fysiske rammer • Støtteforanstaltning

  10. Relationer: Relationens betydning for barnets trivsel: • relationer til kompetente voksne er helt essentielt, hvis børn skal trives og udvikle sig optimalt. • Personlige relationer er en mangelvare i dag • Al udvikling er relationelt • Det er altid de voksne, der er ansvarlige for relationen • Kvaliteten af relationen har betydning for udviklingen • Anerkendelse er psykologisk ilt • Kun det vi tillægger betydning, bliver betydningsfuldt. • Glæde er relationelle vitaminer. • Følelser smitter – værre end influenza • Børn lever op til vores forventninger – både positive og negative • Man kan ikke integrere noget eller nogen der er negativt defineret. • Relationen er en stærk tilknytning mellem mennesker, som er bæredygtig selv ved konflikter.

  11. Helst ønsker man at være elsket i mangel derpå beundret i mangel derpå frygtet i det mindste at være afskyet og foragtet Sjælen gyser tilbage for det tomme rum og ønsker kontakt for enhver pris Fra ”Dr. Glas” af Hjalmer Söderberg

  12. At arbejde med relationskompetencer:De 8 samspilstemaer:

  13. At arbejde med fællesskabet i klassen. • At være en del af det fællesskab som en klasse er, er en utrolig vigtig del af den læringsproces som børn skal igennem for at blive velfungerende mennesker der kan indgå i sociale sammenhænge både familiemæssigt, på det sociale plan og senere arbejdsmæssigt. • Samværet med voksne er præget af ulighed, men samværet med jævnaldrende er præget af lighed • Udstødelse betyder ikke bare ensomhed, men tab af mulighed for at indøve sociale færdigheder: • Knytte bånd dvs. at erobre venner • Øve nærhed og hensyn • Håndtere kriser og konflikter • Lære indlevelse • Gøre erfaringer med fællesskaber • Bliver man som barn udelukket af et sådant fællesskab, bliver man derved frataget muligheden for at lære ovenstående færdigheder.

  14. Hovedkategorier af spørgsmål • Lineære spørgsmål • Cirkulære spørgsmål • Refleksive spørgsmål • Strategiske spørgsmål

  15. Lineære spørgsmål er til indsamling af oplysninger, og bruges til at orientere sig om hele situationen. De fleste interviews indledes ofte med: Hvorfor? Hvordan? Hvem gjorde hvad? Denne spørgsmålstype medvirker til en afklaring af status og kan også medvirke til konkretisering af problemstillingen. Denne type spørgsmål medvirker ikke til en løsning. • Cirkulære spørgsmål anvendes ofte for at finde et mønster, der binder det hele sammen og prøver at finder forklaringer - formål, personer, relationer, oplevelser, idéer, handlinger mv. Spørgsmålene er neutrale og accepterende. Cirkulære spørgsmål udtrykker ikke noget direkte behov for at finde ud af noget eksakt, hvor eksempelvis problemerne stammer fra, men kendetegnes ved almindelig nysgerrighed overfor problemstillingen.Man kan inddele spørgsmålene i to hovedgrupper: Forskelsspørgsmål og kontekstspørgsmål.Forskelsspørgsmål: Forskelligheder mellem personer, relationer mv.Eksempler: Hvem er problemet størst for - og mindst for? Hvordan kan det være? Hvem er mest enige - mindst enige? På en skala fra 1-10, hvor stort er problemet? Hvor stort var det for tre år siden? Hvad kan årsagen til forskellen være?Kontekstspørgsmål: Her er det kobling mellem indhold og adfærd, der er vigtig.Eksempel: Når vedkommende gør sådan, hvad tænker I/du så? Hvad gør du, når du står overfor dette? • Refleksive spørgsmål opfordrer personen til selv at reflektere over deres dagligdag - deres handlinger og iagttagelser og giver dermed mulighed for at overveje nye valgmuligheder. Personen påvirkes til at se fremad, at sætte sig i andres sted og gøre sig tanker om muligheder.Eksempel: ‘Nogen vil måske overveje at løse problemet på en anden måde, hvor der blev....’.Hvad mener du om dette?‘Hvis du skulle fortælle hende, hvor ked af det du er af hendes måde at samarbejde med de andre i teamet, hvordan kunne du så forestille dig, at hun vil reagerer? Antag, at det ikke er muligt for dig, at få hende til at forstå din indstilling - hvordan kunne du forestille dig, at du så kunne forklare problemet?’

  16. Løsningsfokuserende arbejde med børn • Løsningsfokuseret arbejde med børn: Grundideen med at arbejde løsningsfokuseret er: • Når børn har problemer f.eks. med at gøre de ting vi forventer af dem, er der nogle færdigheder som de ikke har lært. • Børn bryder sig, som andre mennesker, ikke om at have problemer, og ville opføre sig ”ordentligt” hvis de kunne. • Børn elsker at lære nye ting. • Det er nemmere at tale om tingene på en konstruktiv måde, når fokus er på indlæring af færdigheder frem for problemer. • Det er nemmere at blive enige om hvilken færdighed barnet skal lære, frem for hvad der er problemet og hvad årsagen kunne være. Det fratager alle for skyld og skam. • Omdan ”hold op med det udsagn” til ”gør sådan i stedet – udsagn” • Hvad er en færdighed? En færdighed er at lære at gøre det rigtige, frem for at holde op med at gøre det forkerte f.eks.: ikke snakke i munden på læreren og de andre elever= række hånden op hvis man vil sige noget • Ikke lege med maden = spise pænt • Kriterier for udvælgelse af færdigheder: • Hvad skal barnet lære for at få færdigheden til at gå væk? • Vi har fundet den rigtige færdighed, når vi kan forudsige at tilegnelsen af færdigheden vil få problemet til at forsvinde.

  17. Problemet er ikke problemet – men måden vi taler om det på. Hvis noget fungerer – gør mere af det samme. Hvis det ikke fungerer – gør noget andet.

More Related