1 / 25

Hvordan fastsættes tærskel- og reference værdier i grundvand – udvalgte EU og DK eksempler

Hvordan fastsættes tærskel- og reference værdier i grundvand – udvalgte EU og DK eksempler. Klaus Hinsby, GEUS. ATV temamøde nr. 29, Radisson SAS Hotel, Odense, 23.4.2008. Baggrund:.

erling
Download Presentation

Hvordan fastsættes tærskel- og reference værdier i grundvand – udvalgte EU og DK eksempler

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Hvordan fastsættes tærskel- og reference værdier i grundvand – udvalgte EU og DK eksempler Klaus Hinsby, GEUS ATV temamøde nr. 29, Radisson SAS Hotel, Odense, 23.4.2008

  2. Baggrund: • For at beskytte sundhed og miljø skal EU medlemslande arbejde mod at opnå god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvand i 2015. • Den kemiske tilstandsevaluering foretages v.hj.a tærskelværdier som fastsættes for de stoffer der truer grundvandsforekomsten i flg. VRD art.5 karakteriseringen (dog minimumliste), • Tærskelværdier er kvalitetskrav, der skal overholdes for at sikre god kemisk tilstand og beskytte såvel afhængige økosystemer som ”legitime anvendelser”

  3. ”BRIDGE” projektet: • EU projektet ”BRIDGE” (2004-2006) fik til opgave at udvikle og teste en metode til fastlæggelse af tærskelværdier (”TV”) på et videnskabeligt grundlag • Den udviklede metode blev delvist testet i 14 lande i en række forskellige typer af grundvandsmagasiner og ”økoregioner” defineret i Vandrammedirektivet.

  4. Sand and gravel (11) Sandstone (3) Karstic carbonates (2) Palaeozoic carbonates (1) Crystalline rocks (1) Volcanic rocks (1) LIsbon, 17-21 September 2007 Typer af grundvands-magasiner undersøgt i BRIDGE Wendland et al., Env. Geology, 2007 IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

  5. LIsbon, 17-21 September 2007 Transitional or coastal water ecosystems that receive direct or indirect discharge from groundwater bodies investigated in BRIDGE WFD Ecoregions for rivers and lakes with BRIDGE case studies IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

  6. BRIDGE methodology for groundwater TV derivation: Hinsby et al., Sci Tot Environ, in press

  7. LIsbon, 17-21 September 2007 • Beregning af TV’er ud fra baggrundsværdier og miljøstandarder (f.eks drikkevandskrav) - for grundvand ”selv”. X IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

  8. LIsbon, 17-21 September 2007 BRIDGE metode for fastlæggelse af baggrundsværdier: High level of knowledge/data (e.g. env. Tracers etc. – fx Hinsby og Rasmussen, 2008) Medium level of knowledge/data (BRIDGE: NO3 < 10 mg/L, etc.) Low level of knowledge/data (check NBL of similar aquifer type) IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

  9. LIsbon, 17-21 September 2007 Baggrundsværdier varierer betydeligt: The BRIDGE methodology propose to select the NBL as the 90th percentile. 25 4000 0.45 30 Modified from Shand & Edmunds, (in: Edmunds, WM and Shand, P., Natural Groundwater Quality, Wiley-Blackwell, London, 2008.) IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

  10. LIsbon, 17-21 September 2007 TVs derived for groundwater “itself” (p90): NBL NBL NBL TV1 TV2 TV2 IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

  11. WG C meeting Ljubljana 22.4.2008

  12. Tærskelværdier baseret på miljømål og reference-værdier for overfladevand Odense river Odense fjord / estuary Lake Arreskov Photo Courtesy: Fyns Amt (County of Fyn)

  13. Eutrophication: Harmful algal blooms (Cyanobacteria) in North European coastal waters, August 8, 2006 Photo next slide OPRB Data from NASA (Aqua Modis) - Courtesy GRAS A/S University of Copenhagen / DHI Water and Environment Hinsby et al., Sci Tot Environ, in press

  14. HARMFUL ALGAL BLOOM (Cyanobacteria) BALTIC SEA BETWEEN DENMARK AND GERMANY – 25.8.2006 Photo from ferry: Klaus Hinsby

  15. Svovl bakterier på bunden af Odense fjord Undersøgelser af Odense Fjord estimerer at N og P belastningen skal reduceres med hhv. en faktor 0.3 og 0.5 for at opnå god status (Nielsen et al., 2003, DMU rapporter).

  16. Konceptuel model af Odense å oplandet: Land use: ~70 % Agriculture N x 0.3 P x 0.5 Odense Fjord Odense å Vi antager at N og P belastningen i Odense å skal reduceres tilsvarende med hhv. en faktor 0.3 og 0.5 Hinsby et al., Sci Tot Environ, in press

  17. Current loads and future sustainable loads to Odense Fjord (N and P): x 0.3 x 0.5

  18. Larsen et al. 2008

  19. Odense river monitoring data, 1990-2002: (mM) mg/L

  20. Average of Danish agricultural monitoring sites 1990-2002. Depth of monitored drains and wells 1-5 m. DAF (NO3-N) = Cobs /Cae = 0.4

  21. redox front 5m Average of groundwater monitoring wells in OPRB 1990-2002 for wells with screen top at a depth of 10 – 20 m.

  22. Current loads and future sustainable loads to Odense Fjord (N and P): x 0.3 x 0.5

  23. 1) Dilution Attenuation Factor 2) Average of total dilution and attenuation in groundwater bodies, the riparian Zone, and Odense river estimated in two different studies (Windolf et al, 2003, Hansen et al. 2007)

  24. Østersøen mellem Gedser og Rostock – 25.8.2006 TAK Foto: Klaus Hinsby

More Related