1 / 15

Kold College

Kold College er en moderne, selvejende uddannelsesinstitution, der har specialiseret sig i uddannelser inden for området fra jord til bord. Skolen udbyder en række forskellige uddannelser og kurser, som kan opdeles i fire hovedområder: Erhvervsuddannelser (levnedsmiddel, jordbrug og mejeri)

elon
Download Presentation

Kold College

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Kold College er en moderne, selvejende uddannelsesinstitution, der har specialiseret sig i uddannelser inden for området fra jord til bord. Skolen udbyder en række forskellige uddannelser og kurser, som kan opdeles i fire hovedområder: • Erhvervsuddannelser (levnedsmiddel, jordbrug og mejeri) • Naturvidenskabeligt Gymnasium (HTX) • Akademiuddannelser (laborant, procesteknolog og serviceøkonom samt professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi) • Voksen- og efteruddannelser inden for hele spektret fra jord til bord Kold College

  2. Grundforløb (Mad til mennesker) 242 årselever • Hovedforløb (Kok, tjener & bager) 59 årselever • AMU-kurser & IV 13 årselever Levnedsmiddel:

  3. Hvordan styrkes sammenhængen mellem praktiklæring og skolelæring?

  4. Partnerskab som metode • At skabe grobund for dialog om elevens uddannelse på skolen og i virksomheden. • At skabe en ligeværdig samtale mellem skole, virksomhed og elev, hvor referencerammen er den samme. • At anskueliggøre uddannelsens kompetencemål for elev og praktiksted. • At udvikle et redskab som kan være et omdrejningspunkt for et mere formaliseret samarbejde om de kompetencemål, som er knyttet til elevens ophold på praktiksted. • at gøre kompetencemål synlige og operationelle og derved skabe bedre transfer og mere erfaringsbaseret læring mellem skoleophold og praktikophold.

  5. Vores overvejelser: • Vigtigt at det var et fysisk redskab, der kunne integreres naturligt i hverdagen på praktikstedet. • Hvorfor benytter vi bare ikke elevplan? • Skabe fælles sprog, elev, skole, virksomhed til gavn for kontinuiteten mellem skole og virksomhed. • Skabe logisk progression mellem kompetencemål på skoleophold og praktikophold (eks. opgavemappen) • Øge elevernes ejerskab til kompetencemålene… gennem forståelse! • Gensidig anvendelse af de erfaringer eleverne gør sig på såvel skoleophold, som praktikopholdet. Den erfaringsbaserede læring skal gå begge veje. Oftest er det praktikvirksomheden, som inddrages i skoleopholdet. (eks. Konkurrencehold – øget motivation) • Formaliserer de erfaringer, som eleverne opnår på skolen og i virksomheden, og gør dem mere operationelle.

  6. ”Filosofien for undervisningen på hovedforløbene er, at der lægges vægt på håndværkets akkuratesse samt en helheds – og brancheorienteret undervisning. Dette gøres på differentieret niveau, og med vægt på forskellige faglige hovedområder på de respektive forløb. Herunder inddrages de almene fag, så der etableres en gensidig vekselvirkning mellem de almene og de håndværksmæssige fag.”

  7. Praktikmål for hovedforløbet, specialet kok.

  8. Skoleperiodernes overordnet beskrivelse for de enkelte hovedforløb med stigende taksonomi Oversigten viser den overordnet beskrivelse af de enkelte hovedforløbstrin med en beskrivelse af grundindholdet på de enkelte trin. Taksonomien er stigende, efterhånden som eleven arbejder sig frem i uddannelsen.

  9. Taksonomitrappen for den enkelte elev. Lektionsplanerne er bygget op med stigende krav til selvstændighed, beherskelse og kreativitet. Der praktiseres differentieret undervisning med udgangs punkt i den enkelte elev og dennes formåen. Vi skelner mellem 3 niveauer.

  10. Eksempel på taksonomitrappen for den enkelte elev. Eksemplet tager udgangspunkt i retten ”Gule ærter”. På trin 1 skal eleven kunne lave f.eks. gule ærter, som en klassisk fremstillet og anrettet gule ærter, hvor de grundtilberedningsmetoder, der knytter sig hertil, beherskes. Nogle elever arbejder videre og varierer gule ærter (trin 2). Det kunne f. eks. være en mere moderne anretningsmetode, den hjemmelavede medister tilsat grundsmagen timian fra gule ærter, eller det kunne være en anden udskæring af grøntsagerne m.m. På trin 3 behersker eleven trin 1 og 2, men eleven analysere nu de gule ærter og noterer sig grundsmagen i gule ærter, og skaber nu en ny ret, som måske slet ikke ligner gule ærter, men når man smager retten får man en klar fornemmelse af, at dette er ”gule ærter”. Eleven arbejder derudover med næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber og inddrager viden fra andre fag.

  11. Dialog også den stærke elev • H2 buffet- den uformelle samtale • ” Talent arrangementer” • Fag konkurrencer • Konkurrencehold • ”Åben undervisning”

  12. Fremtidens arbejde… • Videreudvikling af opgavemappen • (Elektronisk, almene fag, opgaver på praktikstedet • over flere skoleperioder) • Fokus på tjeneruddannelsen • (Grundforløb, tjenerplakat samt opgaver) • Involvering af praktikstederne i undervisningen på skolen • (Dialog om elevens læring) • Intensiverer arbejdet om Kold Colleges konkurrencehold • Motivation på baggrund af faglig stolthed • Styrkelse af erhvervsuddannelserne

More Related