tid egenkontrol og psykisk arbejdsmilj under gr nsel se arbejdsvilk r
Download
Skip this Video
Download Presentation
Tid, egenkontrol og psykisk arbejdsmiljø under grænseløse arbejdsvilkår

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 53

Tid, egenkontrol og psykisk arbejdsmiljø under grænseløse arbejdsvilkår - PowerPoint PPT Presentation


  • 100 Views
  • Uploaded on

Tid, egenkontrol og psykisk arbejdsmiljø under grænseløse arbejdsvilkår. Debatoplæg ved Henrik L. Lund Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, Roskilde universitet. Baggrund og viden. Forskningsprojektet: Tidsmiljøet i grænseløst arbejde Hvor kan jeg få mere viden om det:

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Tid, egenkontrol og psykisk arbejdsmiljø under grænseløse arbejdsvilkår' - elewa


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
tid egenkontrol og psykisk arbejdsmilj under gr nsel se arbejdsvilk r

Tid, egenkontrol og psykisk arbejdsmiljø under grænseløse arbejdsvilkår

Debatoplæg ved Henrik L. Lund

Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, Roskilde universitet

baggrund og viden
Baggrund og viden

Forskningsprojektet: Tidsmiljøet i grænseløst arbejde

Hvor kan jeg få mere viden om det:

  • undervisere.dk feb.2010
  • www.aliv.ruc.dk
  • Psyke&Logos: Tid, belastning og fællesskaber, nr. 2/09
  • Rapport om Trekronerskolen – Lærerarbejdsliv på en eksperimenterende pionerskole
  • Rapport om N. Kochs skole – Lærerarbejdsliv på verdens bedste skole for børn
  • 3 internationale artikler der kan fås ved mailhenvendelse til [email protected] 
disposition
Disposition
  • Grænseløst arbejde (GLA) som aktuelt arbejdsmiljøtema
  • Indflydelse/egenkontrol som arbejdsmiljødimension
  • Tid og belastning
  • GLA som analytisk og idealtypisk kategori i fem dimensioner
  • Eksempler fra skoler
  • Konklusion
  • Løsninger på problemer med det psykiske arbejdsmiljø i det grænseløse lærerarbejdsliv
gr nsel st arbejde et aktuelt arbejdsmilj tema
Grænseløst arbejde – et aktuelt arbejdsmiljøtema

Ny dagsorden for det senmoderne arbejdslivs tvetydighed – Det sku’ være så godt, men så det faktisk skidt:

  • Overvinder bureaukrati og opsplitning, men disponerer samtidig for psykisk sygdom

Dilemmaet sat på spidsen:

Carsten von Otter: ”Aldrig har vi haft det så bra och mått så dåligt”

gr nsel st arbejde hvad kommer det af
Grænseløst arbejde- Hvad kommer det af?
  • Globaliseringens generering af usikkerhed, manglende stabilitet og forbundethed
  • En storm af internationale ledelses- og læringskoncepter der sigter mod fleksibilitet
  • Ny IKT-teknologi der opløser tid og rum
  • Deregulering af aftale- og lovgivningsmæssige grænser
  • HRM og pædagogiseringen af medarbejderne
  • Nye orienteringer i arbejdet (individualisering)
teoretisk afs t og disput
Teoretisk afsæt og disput
  • Krav-kontrol modellen (Karasek) vs. Anstrengelses-belønningsmodellen (Siegrist)
  • Det faktiske arbejde vs. det interpersonelle

Stress er et arbejdsmiljømæssigt paradoks når vi har kontrol

Ny debat:

  • Kan man få for meget egenkontrol og indflydelse?
  • Kan egenkontrol løse AM-problemer i grænseløst arbejde?

Egenkontrol er århundredes bedste arbejdsmiljømedicin

to spor i arbejdets udvikling
To spor i arbejdets udvikling
  • Det standardiserende spor, hvor værdi skabes gennem IT-teknologiens mulighed for fleksibel brug af arbejdskraften, vidtgående arbejdsdeling, kvalitetsstyring, øget tempo og overvågning af arbejdet (NPM)
  • Det grænseløse spor, hvor værdi skabes gennem projektorganisering, værdiledelse, og selvledelse samt bestræbelser på at fremme fleksibilitet, kreativitet, innovation, passion, osv.
de to spor i et og samme arbejde l rerarbejdet i en n ddeskal
De to spor i et og samme arbejde – lærerarbejdet i en nøddeskal
  • Selvledelse kombineres med øget kontrol
  • Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med kvalitetsstandarder, læringsmål, omkostningsstandarder osv.
  • Frihed til at bestemme hvor og hvornår arbejdet udføres kombineres med stramme deadlines, målstyring og højere effektivitetsskrav
  • Mulighed for udviklende arbejdsforhold, uddannelse, motion, hjemmearbejde, fryns kombineres med krav om reduceret sygefravær, kunde/forældre/bruger tilfredshed, individuelle performancemål, osv. der overvåges af IT-systemer.
kontrol er fortsat kilden til psykisk sundhed i arbejdet
Kontrol er fortsat kilden til psykisk sundhed i arbejdet
  • Krav-kontrol modellen stadig relevant, men skal videre udvikles med fokus på det relationelle
  • Vi kan ikke få for meget af det gode
  • Egenkontrollen er overvurderet
  • Masser af involvering uden egenkontrol
  • Egenkontrol er meget andet end involvering
  • Er andre arbejdsmiljødimensioner ikke ligeså vigtige? Nej – Det mudrer at de sidestilles
tidsmilj
Tidsmiljø -

Den monokausale forklaring:

Arbejdstidens længde = Belastning?

Arbejdstidens placering = Belastning?

Fra målt tid til erfaret tid = Tidsmiljø der disponerer for stress eller velbefindende

arbejdstid f r og i dag
Arbejdstid før og i dag

Arbejdet reguleres via: Normal tid, overtid/mertid, ferie, pauser og hviletidsbestemmelser

  • Indfanger ikke samtidens belastninger i arbejdet!
  • Ofte er arbejdstiden reelt ureguleret pga. individ- og situationsbestemt arbejdstid
  • Arbejdstid selvvalgt eller bestemt af deadlines
  • Studere det grænseløse arbejdes tidsmiljø for at forstå balanceproblemer
tidsmilj erfaringsbaseret tid selvoplevet belastning
Tidsmiljø: Erfaringsbaseret tid – selvoplevet belastning
  • Oplevet tidsmiljø som består af 1. daglige vaner, rutiner, roller og rytmer (kollektive eller individuelle), 2. Ekstraordinære begivenheder
  • Positivt tidsmiljø = tidsmæssig strukturering af opgaver, rutiner, vaner, pauser, normer og møder der fremmer trivsel, arbejdsglæde og overskud
  • Negativt tidsmiljø = tidsmæssig strukturering af opgaver, rutiner, vaner, pauser, normer og møder der fremmer stress, tidskonflikter, søvnproblemer osv.
tidsmilj hvad snakker du om
Tidsmiljø – hvad snakker du om?
  • Tidsmæssige strukturering af arbejdet
  • Tidsmiljøet er et produkt af tidsregimet på arbejdspladsen
  • Lineær tid og cyklisk tid
  • Studeres som tidsoplevelser, vaner, normer, rutiner og rytmer f.eks. pausekultur, mailkultur, mødekultur osv.
gla analytisk definition
GLA analytisk definition
  • Ved grænseløst arbejde forstås arbejde, hvor de tidsmæssige, rumlige, organisatoriske, politiske, kulturelle eller subjektive grænser flyttes, opløses eller gøres flydende, således at arbejdet adskiller sig fra de forestillinger og normer vi kender, fra traditionelt arbejde i industrisamfundet.
1 tidsm ssig og rumlig gr nsel shed

Spørgsmål til grænsesætning

Traditionelt arbejde

Grænseløst arbejde

Hvor og hvornår skal arbejdet udføres?

På arbejdspladsen i den tid du har solgt din arbejdskraft

Overalt og inden deadline

1. Tidsmæssig og rumlig grænseløshed
  • Et særligt tidsmiljø
  • Arbejdstidsbegrebet opløses
  • Krav om / ønske om tilgængelighed
  • Arbejdet kan udføres alle vegne
  • Arbejde på farten, i badet, i sommerhuset osv.
2 organisatorisk gr nsel shed

Spørgsmål til grænsesætning

Traditionelt arbejde

Grænseløst arbejde

Hvem er ansvarlig for arbejdets udførelse?

Ledelsen

Medarbejderen

2. Organisatorisk grænseløshed
  • Idealtypisk: Det projektorganiserede og opgavestyrede arbejde, hvor intet er givet fra dag til dag
  • Arbejdskrav og forventninger er uendelige
  • Decentralisering af ansvaret for arbejdets udførelse
  • Ledelse mindre aktørbundet og mere procesbaseret
3 politisk gr nsel shed

Spørgsmål til grænsesætning

Traditionelt arbejde

Grænseløst arbejde

Hvordan afklares arbejdets bytteforhold?

Interessesystemet

Alt er til enhver tid til forhandling

3. Politisk grænseløshed
  • Interesser mere flerfacettet
  • Nye samarbejdsformer og konflikthåndtering
  • Afpolitisering gennem harmonisering af interesser
  • Familiekultur: Alt er til forhandling, men politik er ikke legitimt
4 kulturel gr nsel shed

Spørgsmål til grænsesætning

Traditionelt arbejde

Grænseløst arbejde

Hvad forventes af medarbejderen?

Disciplin

Passion og kreativitet

4. Kulturel grænseløshed
  • Idealtypisk: Læring, udvikling og forandring er et ’must’
  • Alt er arbejde – også privatlivet
  • Identitetsdannende ledelse
  • De menneskelige relationer er flygtige
5 subjektiv gr nsel shed

Spørgsmål til grænsesætning

Traditionelt arbejde

Grænseløst arbejde

Hvad forventer medarbejderen?

Løn som fortjent

Personlig udvikling

5. Subjektiv grænseløshed
  • Idealtypisk: Det individualiserede arbejde
  • Nye karriereformer
  • Arbejdet tager magten – vi lever for at arbejde
  • Performancebaseret selvværd
metode trin 1
Metode - Trin 1

Interview med nøglepersoner

Mål:

  • At karakterisere arbejdspladsen mht. organisation, ledelse, personale værdier etc. i sammenligning med andre arbejdspladser
  • At få indblik i problematikker omkring arbejdsorganisering og arbejdstid på skolen
metode trin 2
Metode trin 2

Spørgeskema undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø.

  • En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø
  • The Copenhagen Questionaire
  • Omfatter alle på arbejdspladsen
  • E-mail baseret, tidsforbrug ca. 20 min.
metode trin 3
Metode trin 3

Interview, logbog og observationer

Mål:

  • At beskrive det ny tidsmiljø i arbejdet
  • At udpege sammenhænge mellem tidsmiljøet og det psykisk arbejdsmiljø
metode trin 4
Metode trin 4
  • Tilbagemelding på spørgeskemaundersøgelsen
  • Fremlæggelse og diskussion af undersøgelsen af arbejdspladsens tidsmiljø
  • Netværksmøde mellem skolerne
  • Opfølgning efter et år
karakteristik af skolerne
Karakteristik af skolerne
  • Stærk social og humanistisk profil
  • Høje ambitioner såvel fagligt som socialpædagogisk
  • Stærk udviklingskultur
  • Anti-bureaukratisk / Neo-bureaukratisk
  • Selvledende medarbejdere og teams
  • Selektiv rekruttering af passionerede medarbejdere
paradoksalt psykisk arbejdsmilj
Paradoksalt psykisk arbejdsmiljø
  • Cirka lige mange grønne, røde og gule dimensioner
  • Indflydelse og udviklingsmuligheder kan tilsyneladende ikke kompensere for de høje krav
  • Overvinder fagbureaukratiet, men fortsat meget individualiseret
  • Passion skaber skuffelse – tab af mening og udbrændthed
  • Life-work konflikter der tærer – arbejdet fylder utrolig meget i tanker, energi og tid
  • Manglende regler og styring skaber oplevelse af rolleuklarhed
  • Frihed og selvrealisering – for mange optioner?
  • Høj involvering – overinvolvering?
  • Høj social kapital og faglighed
  • Overforbrug af de menneskelige ressourcer?
  • Glade og tilfredse, men hårdt belastede
tidsmilj et og pa belastning p skolerne
Tidsmiljøet og PA-belastning på skolerne
  • Antallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser af det planlagte)
  • Ujævne arbejdsrytmer, øjebliksorientering og stor intensitet
  • Hurtig tid på skolen og langsom tid udenfor
  • Flow oplevelser når undervisningen lykkedes
  • Mange hektiske ekstraordinære begivenheder f.eks. Tæskehold, teateropsætning og miljøuge
tidsanvendelsen
Tidsanvendelsen
  • Teamorganiseringen er en tidsrøver – masser af ad-hoc planlægning
  • Mellemrum fyldes ud – ingen pauser
  • Holder møder i en uendelighed
  • Forholdsvis meget kontakt med forældre ud over skole-hjem samtaler
  • Konfliktløsning og forebyggelse skaber uforudsigelighed og bryder planer
tidskonflikter i l rerarbejdet
Tidskonflikter i lærerarbejdet
  • Håndtering af tidskonflikter – selvledelse af tid - er en daglig opgave og for mange en kilde til stress.
  • Konflikterne handler ofte om modsætninger mellem den tid der er til rådighed, og egen forståelse af, hvordan opgaverne bør løses.
  • Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid’.Ex. Nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter; hvordan passes de ind?
p skolerne
På skolerne

Mange ’kerneopgaver’: det fagligt dygtige barn, det socialt velfungerende og demokratiske barn, den rummelige skole

Teams, projektorientering, dialog med forældre, børn, myndigheder etc Koordinations – og kommunikations-arbejdet eksploderer

selvledelse af tid betyder at
Selvledelse af tid betyder at:
  • Alle mellemrum fyldes ud, bl.a.med ad hoc koordination
  • Tiden fragmenteres af afbrydelser
  • Ujævne rytmer og lange arbejdsdage
    • Vanskeligheder ved at samordne skemalagte aktiviteter med de ’kreative’, og mange møder
  • Uforudsigelighed og fleksibilitet
    • Pres for nye ideer og projekter, fælles tilpasning og dækning af sygdom
slow time presses ud
’Slow time’ presses ud

Opgaver der kræver fordybelse og længere tidshorisonter lægges udenfor skolen – i det private rum, arbejdstiden udvides

… men også ’her og nu opgaver’ flytter på grund af IKT hjem

det f lles perspektiv lider
Det fælles perspektiv lider

Svært at finde tid til langsigtede opgaver som kræver kontinuitet og fælles diskussioner.

  • At sikre lærernes faglige og pædagogiske udvikling
  • At udvikle skolen som organisation og arbejdsplads
illustrative udsagn fra l rerne
Illustrative udsagn fra lærerne

”Lærerintra kan være overvældende. Man skal logge på flere gange om dagen for at følge med. Hvis du kun logger på en gang i døgnet bliver du overvældet.”

slide41

” Altså jeg er længere på skolen her i forhold til, hvis jeg havde været på en anden slags skole, vil jeg sige. Fordi der er alt det her samarbejde. Så jeg har mange lange dage her i forhold til, hvad jeg tidligere har haft”

slide42

”Der er mange facetter i arbejdet. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre. Du har altid noget i baghovedet fra skolen”

slide43

”Projektuger er meget travle, og man er på konstant, men fordi det er en kortvarig spidsbelastning, kan man klare det”

slide44

” Vi fordeler jo tit tingene mellem os, så man er ligesom nødt til at få gjort tingene færdigt. Man er sgu nødt til at arbejde, til tingene er gjort, fordi ellers så sidder der nogle andre og mangler det…. Og det gælder f.eks. også sygdom. Vi dækker jo selv, og det betyder jo også, at det kan godt være, man er kommet til at putte en gang panodil i ungen, og så er de blevet sendt i børnehaven alligevel, hvor man egentlig har hamrende dårlig samvittighed og tænker: du burde bare være blevet hjemme. Oh håber på at den går…”

slide45

”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.”

En lærer fortæller om arbejdet med elevplaner:

” Denne her gang, der sagde jeg f.eks. til min familie: jeg er her ikke i weekenden. Jeg kommer op, når vi skal spise osv., men ellers, så sidder jeg i kælderen. Og det var simpelthen for at få lov at koncentrere mig og blive færdig. Det tog mig en hel weekend, hvor jeg faktisk ikke så andre”

slide46

”Sygdom i teamet, det kan virkelig få det hele til at ramle. Jeg var i et ikke-funktionsdueligt team på et tidspunkt, så er det stressende.”

slide47

”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre”

studiet af skolernes tidsmilj viser
Studiet af skolernes tidsmiljø viser:

At kontinuitet og længere tidshorisonter i arbejdet trues og udfordres af:

  • Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser
  • Kompression af skoledagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion
  • Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination, presserende konflikter og opgaver
  • Tiden fragmenteres
  • Stigende uforudsigelighed
  • Polychroni f.eks. multitasking
  • Asynchroni f.eks. mange individuelle tidsrytmer
vores perspektiv
Vores perspektiv

Vi skal fokusere på kvaliteten af tiden og tidsrytmerne hvis vi skal forstå hvordan tid, belastning og kvalitet i arbejdet hænger sammen.

Hvordan gør man så det?

bud p l sninger
Bud på løsninger

Hvordan forhindrer vi overforbrug af de menneskelige ressourcer?

  • Fremme en tidsmæssig strukturering af arbejdet med mange kollektive rytmer f.eks. med fokus på kollegamødet og praksisfællesskabet
  • Balance mellem kerneopgave og biopgaver – lette og svære opgaver samt reformulering af kerneopgaven
  • Fremme en arbejdspladskultur hvor der er legitimt at sige fra.
  • Egenkontrol i forbindelse med produktivitet og kvalitet med afsæt i egen og fælles faglighed
  • PA perspektiv på brugen af IKT-teknologi og systemer
  • Blive aktiv bruger af ledelses- og læringskoncepter
  • Regulere arbejdet gennem nye normer
am interventioner og dilemmaer til debat
AM interventioner og dilemmaer til debat
  • Større regelmæssighed i mødetider og steder?
  • Reducere tilgængelighed?
  • Restituerende pauser – hvordan?
  • Afgrænse projektarbejdet og genindføre fagbureaukratiet?
  • Pålægge teamene at sænke ambitionerne
  • Genbureaukratisering af tidsanvendelsen?
  • Arbejdstidsaftalen: Personlig frihed og autonomi eller verdens største selvmål?
ad