Den konomiske og monet re union den 16 august 2011
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 34

Den økonomiske og monetære union Den 16. august 2011 PowerPoint PPT Presentation


  • 76 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Den økonomiske og monetære union Den 16. august 2011. 1. Vigtige spørgsmål om ØMU’en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU’en 4. ØMU’ens institutionelle struktur 5. Vækst- og Stabilitetspagten 6. Forklaringer på ØMU’en 7. ØMU og politisk integration.

Download Presentation

Den økonomiske og monetære union Den 16. august 2011

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Den konomiske og monet re union den 16 august 2011

Den økonomiske og monetære unionDen 16. august 2011

1. Vigtige spørgsmål om ØMU’en

2. Teorier om valutapolitik

3. Udviklingen af ØMU’en

4. ØMU’ens institutionelle struktur

5. Vækst- og Stabilitetspagten

6. Forklaringer på ØMU’en

7. ØMU og politisk integration


1 vigtige sp rgsm l om mu en

1. Vigtige spørgsmål om ØMU’en

1) Hvorfor besluttede EU-landenes

regeringer at udskifte de nationale

møntenheder med euro?

2) Hvad er den historiske baggrund for

ØMU’en?

3) Hvad betyder euroen for EU-samarbejdet?

4) Hvordan fungerer ØMU’en?

5) Hvad er sammenhængen mellem ØMU’en og den politiske integration?


2 teorier om valutapolitik

2. Teorier om valutapolitik

Klassisk teori:

Robert Mundells teori om optimale

valutaområder

= stater vil etablere en monetær union, hvis

fordelene herved overstiger omkostningerne

Omkostninger

= ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats

– også i tilfælde af forskelligartede

konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks)


Klassisk teori

Klassisk teori

På den anden side kan der kompenseres for asymmetriske choks via:

1) forøget arbejdskraftmobilitet (men den er lille i EU),

2) lønfleksibilitet (men den er ikke stor i EU med ret stive lønstrukturer) og kapitalmobilitet,

3) overførsler (er stigende i EU, men begrænset af budgetloftet på 1,27 %) og

4) tilladelse til offentlige budgetunderskud (i EU begrænset af Vækst- og Stabilitetspagten).

Fordele ved monetær union = færre transaktionsomkostninger ved handel


Nyere teori

Nyere teori:

Lægger mere vægt på fordelene ved en fast

Valutakurs

Kritik af klassisk teori:

Første kritikpunkt:

Kan valutakursændringer i form af devalueringer overhovedet bruges til at løse makroøkonomiske problemer

= lavere priser på varer på eksportmarkederne, men også højere priser

på importvarer

= øgede produktionsomkostninger


Nyere teori1

Nyere teori

Andet kritikpunkt:

a) Valutakursændringer vil ofte i høj grad skyldes politiske kalkulationer (f.eks. brug af devalueringer lige før et valg til at øge efterspørgslen) end et forsøg på at løse makroøkonomiske problemer

b) I den forbindelse er det afgørende, at vælgerne ofte er kortsigtede og ikke altid belønner bekæmpelse af offentlig gæld og offentlige budgetunderskud


L ngere liste af fordele ved faste valutakurser i nyere teori

Længere liste af fordele ved fastevalutakurser i nyere teori:

Første fordel:

Lavere transaktionomkostninger

Anden fordel:

Mere effektive markeder

= mere gennemsigtige prisstrukturer, mindre

prisdiskrimination og lavere informationsomkostninger


L ngere liste af fordele ved faste valutakurser i nyere teori1

Længere liste af fordele ved fastevalutakurser i nyere teori:

Tredje fordel:

Lettere at udarbejde sikre kalkuler med hensyn til udgifter og indtægter

= øgede investeringer, produktion og forbrug

= øget velfærd

Fjerde fordel:

Lavere rentesatser på grund af, at der kræves en lavere risikopræmie ved investeringer


Implikationer af mu kan v re b de fordele og ulemper

Implikationer af ØMU (kan være bådefordele og ulemper):

Første implikation:

Euroen medfører, at dollaren får en rival

som international reservevaluta

Anden implikation:

Euroen udløser er pres for flere økonomiske

overførsler mellem medlemslandene for

øget skatteharmonisering


3 udviklingen af mu en

3. Udviklingen af ØMU’en

  • Forhistorien

  • i) Fastkurssystemet brød sammen med

  • Bretton-Woods-systemet.

  • ii) Werner-rapporten fra 1971.

  • iii) EMS’en fra 1979.


Udviklingen af mu en

Udviklingen af ØMU’en

  • b) Maastricht-traktaten

  • = det traktatretlige grundlag for implementeringen af ØMU’en

  • Fire konvergenskriterier (= kriterier for at komme med i ØMU’en):

  • prisstabilitet – maksimalt 1,5 % over inflationsraterne i de tre bedste lande

  • 2) nominelle rentesatser – maksimalt 2,0 % over de tre bedste lande

  • 3) landenes budgetunderskud – maksimalt 3 % af BNP årligt + maksimalt 60 % af BNP akkumuleret (i praksis blev det til: at landene skulle bevæge sig i den retning).

  • 4) valutaen skulle have vist stabilitet


Udviklingen af mu en1

Udviklingen af ØMU’en

c) Eksterne virkninger af ØMU:

Voksende brug af euroen som international valutareserve

= hermed bliver EU’s finansmarkeder mere

likvide.


Den konomiske og monet re union den 16 august 2011

Typologi: European System of Central banks (ESCB)


Den konomiske og monet re union den 16 august 2011

Begreber:

Kerne-outsiders: En uformel (konceptuel) gruppe bestående af store, gamle EU-lande, som KAN fungere som et muligt directoire (organisatorisk leder) i forhold til ØMU’en

Normale insiders: En uformel (konceptuel) undergruppe bestående af mindre, ældre eurolande, som ikke er stærke nok til at agere ledere

Nye insiders: En uformel (konceptuel) undergruppe bestående af nye og forholdsvis små EU-lande.

Midlertidige outsiders, som gerne vil ind: Disse mangler stadig at tilpasse sig ØMU-kravene og ØMU’ens institutionelle arkitektur

Outsiders med traktatbaseret opt-out: Danmark, Storbritannien,

Outsiders uden traktatbaseret opt-out: Sverige


4 mu ens institutionelle struktur

4. ØMU’ens institutionelle struktur

  • en uafhængig centralbank

  • – selv om EcoFin kan spille en rolle, er den

  • politiske påvirkning sandsynligvis mindre

  • end på nationalt plan, fordi valgene i

  • medlemslandene foregår på forskellige

  • tidspunkter

  • b) det vigtigste mål er prisstabilitet

  • – i praksis 0-2 % p.a.


Mu ens institutionelle struktur

ØMU’ens institutionelle struktur

c) ECB skal gennemføre valutapolitikken, opbevare valutareserver og sørge for et velfungerende betalingssystem

d) EcoFin skal gennemføre valutaaftaler med tredjelande og bestemme EU’s position med hensyn til ØMU (kvalificeret flertal)

e) EcoFin er også ansvarlig for at pålægge

medlemsstater bøder, hvis de får for store budgetunderskud


Implikationer af mu ens institutionelle struktur

Implikationer af ØMU’ens institutionellestruktur:

  • Uafhængige centralbanker – undgå, at politikerne ”pumper” økonomien op i forbindelse med valg.

  • 2) Hermed skabes troværdighed m.h.t. bekæmpelsen af inflationen.

  • 3) Empirisk forskning: jo mere uafhængige centralbankerne er, jo lavere inflation har landene.

  • 4) Problem? : Risikerer en ”hård” monetaristisk ECB at udmanøvrere EU’s legitimitet.


5 v kst og stabilitetspagten

5. Vækst- og Stabilitetspagten

Baggrunden for Vækst- og Stabilitetspagten:

Flere lande med i ØMU’end Tyskland havde ventet. For at undgå, at landene, når de VAR blevet medlemmer af ØMU’en fik for store budgetunderskud, etableredes Vækst- og Stabilitetspagten.

Hvad betyder Vækst- og Stabilitetspagten?

EcoFin vurderer, om et medlemsland har haft et uacceptabelt stort underskud på de offentlige budgetter i de tilfælde, hvor et medlemsland har større underskud end 3 % af BNP. Underskuddet kan være acceptabelt, hvis særlige forhold gør sig gælden som f.eks. en drastisk stigning i arbejdsløsheden.


V kst og stabilitetspagten

Vækst- og Stabilitetspagten

Sanktioner i Vækst- og Stabilitetspagten:

Der kræves et depositum uden renter på 0,2 % eller mere af BNP, men det kræver

kvalificeret flertal i EcoFin. Omdannes til en bøde, hvis intet sker i løbet af to år.

Offentlig udhængning er nok den vigtigste straf.

Problemer i Vækst- og Stabilitetspagten:

Hvis lande rammes af et asymmetrisk chok er der problemer. Så vil renteniveauet i

lavvækstlandene være højere, end hvis pagten ikke fandtes.

Tyskland og Frankrig havde i 2002 og 2003 underskud på mere end 3 % af BNP. Begge

lande undgik imidlertid at deponere, da der ikke var flertal herfor i EcoFin.


6 forklaringer p mu en

6. Forklaringer på ØMU’en

Hvorfor kom ØMU’en, da den kom?

Hvorfor fik den den udformning, som den

fik?

Hvorfor tilsluttede netop de lande sig?


Forklaringer p mu en

Forklaringer på ØMU’en

  • Første forklaring:

  • Økonomisk rationalitet

  • fordelene ved ØMU bliver flere, når samhandelen stiger = små lande har størst fordel af ØMU

  • ØMU er ikke et optimalt valutaområde sammenlignet med USA, men meget tyder på, at EU-5 (Tyskland, Frankrig og Benelux) ER et optimalt valutaområde

  • - Økonomisk rationalitet kan derimod ikke forklare, hvorfor store lande som Italien og Spanien gik med.


Forklaringer p mu en1

Forklaringer på ØMU’en

Anden forklaring:

En fransk-tysk aftale efter fransk pres

Begge lande fik en række ønsker opfyldt:

Tysklands ønsker til ØMU’en:

ØMU’ens udformning svarede stort set til Tysklands præferencer

Forklaring: Tyskland havde mindst at tabe, hvis ØMU’en ikke blev til noget.


Forklaringer p mu en2

Forklaringer på ØMU’en

  • Frankrigs ønsker til ØMU’en:

  • Mulighed for en bredere ØMU end EU-5.

  • EcoFin’s rolle i styringen af ØMU’ens eksterne valutakurspolitik.

  • - Frankrigs accept af den tyske genforening mod, at Tyskland opgiver D-marked.


Forklaringer p mu en3

Forklaringer på ØMU’en

Tredje forklaring:

Kommissionen og centralbankernes agenda-setting

a )Kommissionen sætter ØMU’en på dagsordenen i EU på Jacques Delors’ initiativ.

b) Nationalbankcheferne er med i forberedelsen af ØMU. De delte alle ønsket om uafhængige centralbanker fri af politisk pres.


Forklaringer p mu en4

Forklaringer på ØMU’en

Fjerde forklaring:

Monetaristisk konsensus

Baggrund:

Keynesianismen havde lidt skibbrud i 1970’erne.

Efterspørgsselsstyringen af økonomien duede ikke længere, hvilket viste sig i form af højinflation + høj arbejdsløshed.


Forklaringer p mu en5

Forklaringer på ØMU’en

Alternativet:

Monetarismen fremstod som et mere troværdigt alternativ:

Pengepolitikken styres her af uafhængige centralbanker.

Pengepolitikken bliver samtidig det vigtigste styringsinstrument i stedet for styringen af

økonomien via finanspolitikken og efterspørgselssiden.


Mu en og politisk integration

ØMU’en og politisk integration

  • Funktionalistisk argumentation:

  • For at ØMU’en skal fungere kræver det nødvendigvis mere politisk integration

  • – fx Bela Balessa:

  • a) frihandelsområde,

  • b) toldunion,

  • c) fællesmarked,

  • d) økonomisk union med harmonisering af visse økonomiske politikker

  • e) fuldstændig union: monetært, fiskalt, finanspolitisk osv.

  • Willem Molle:

  • f) politisk union


Mu en og politisk integration1

ØMU’en og politisk integration

Argumenter for den ”nødvendige” overgang (funktionalistisk slutning):

ØMU’en får en centraliserende virkning på den økonomiske politik på grund af tæt dialog mellem ECB og institutionerne med ansvar for den økonomiske-politik (Tsouklis, Werner-rapporten)

Risikoen for asymmetriske choks bliver nødt til at kunne imødegås med en grad af fælles budgetoverførsler/ fælles finanspolitik, især fordi arbejdskraftmobiliteten er lav

ØMU’en vil nødvendigvis føre til en politisk union, fordi det er nødvendigt med en legitimitet for den monetære integration.


Mu en og politisk integration2

ØMU’en og politisk integration

Argumenter for den ”ønskede” overgang (intentionalistisk slutning)

Eurolandene er en slags Kerneeuropa, som er mest indstillet på politisk integration.

Problemet med DEN argumentation: Dele af kernelandene (fx Østrig, Finland, Irland)har som neutrale lande svært ved at gå i tæt sikkerhedspolitisk samarbejde


Mu og politisk union i praksis

ØMU og politisk union i praksis

Vækst- og stabilitetspagten i 1999

Eurogruppen – ECB og ØMU-finansministrene med uformel udveksling af ideer. Deliberativt forum.

Udbudssidereformer (arbejdsløshed, kapitalmarked, makroøkonomi) – samlet i Lissabonstrategien:

a) Initiativerne skitseres – funktionalistisk fra ØMU’en b) Form: medlemsstaterne autonome.


Efter finanskrisen

Efter finanskrisen:

  • EU har betalt en høj pris for ikke at centralisere den økonomisk-politiske beslutningstagen

  • I første omgang så der ikke ud til at være nogen pris at betale

  • Kommissionen var samtidig tøvende med at tilslutte sig den funktionalistiske argumentation

  • Kommissionen fra 2010: Gennemgang af finanslove om foråret, før de vedtages om efteråret + europagten i 2011: Offentlige lønninger, pensioner, produktivitet, konkurrenceevne.

  • Kommissionen styrer de factor finanspolitikken i Grækenland


Med lissabontraktaten

Med Lissabontraktaten:

Eurogruppen får en kvasi-legal status, men stadig ikke på lige fod med EconFin

Kommissionen kan direkte udstede advarsler til lande, som overtræder en gnidningsfri ØMU’s funktion

Forfatningskrisen betød, at ingen trods finanskrisen var villige til at åbne debatten om euro og ECB


  • Login