Er danske forskere verdens bedste registerforskere?

1. Er danske forskere verdens bedste registerforskere? Otto Andersen, Dst Hans Hummelgaard, AKF

2. eller Er Danmarks Statistik i front når det gælder at servicere forskere med data?

3. eller Forskerne som statistikarkæologer

4. Disposition • Det statistiske system og potentialet for forskning • Lidt historik • Rammeaftalen mellem DS og VTU • Forskerserviceenheden • Autorisationer og dataadgang • Forskerdatabaserne • IT-løsningen

5. Uddan- nelse Beskæf- tigelse CPR Person id: Person Nummer Inter- view Skat Spørgeskema Social Helbred etc Bolig id: Adresse Virksomhed id: CVR-Nr Matrikelnr. BBR CVR Det statistiske system

6. En guldmine • Høj datakvalitet • Dækkende • Sammenhæng • Kombineres • Longitudinale studier • Verdens første folketælling uden spørgeskemaer

7. Potentialet • Unikt materiale • Kun de øvrige nordiske lande har noget der matcher det danske registersystem • Enormt forskningspotentiale som skal udnyttes maksimalt • ikke blot DS målsætning men også forskerverdenens

8. Lidt historie • 1968: Personnummeret indføres • 1970-84: Fra skemabaseret til registerbaseret statistik • Midt 1980erne: Stigende interesse for mikrodata til forskning • 1987: Forskerplaceringsordningen • 1995: Den første forskningsmaskine • 1995: Århusfilialen • 2001: Ekstern elektronisk adgang • 2002: Rammeaftale indgås med VTU

9. Aftale mellem VTU og DS • Rapport 2001: • Registerforskning – enestående danske muligheder • Aftale for 4 års perioden 2002-2005 • Budget på 6 mio. årligt • Vision: DK skal være verdens førende nation indenfor registerbaseret forskning • Aftalen kan ses på www.dst.dk Forskningsservice

10. Forskerserviceenheden (FSE) • Oprettet ud fra rammeaftalen • På skelettet af det forskningsservicekontor DS allerede havde

11. Bemandingen • København • 6 ACer • 3 Programmør/planlæggere • 1 kontorfuldmægtig/sekretær • 1 IT – medarbejder som passer UNIX • Århusfilialen • 1 ACer • 1 Programmør • Påtager sig opgaverne fra start til mål

12. Kredsen af forskere i rammeaftalen • Omfattet: Alle ansatte på offentligt finansierede forskningsprojekter samt ansatte i offentlige forsker- og analysemiljøer samt forskere ansat hos alment velgørende fonde i Danmark • Ikke omfattet: Private forsknings-institutioner, som derfor må betale for ydelserne fra FSE • Men de kan godt få adgang til mikrodata hvis de er autoriserede

13. Adgang til data? • Projektbeskrivelse • ”need to know” princippet (persondataloven støtter dette princip) • totalpopulationer, hvis forskningsmæssigt nødvendigt – brug stikprøver • Autoriseret forskningsmiljø (KRAV) • Datasikkerhedsreglerne • Data er ikke anonymiserede men af-identificerede • Fortrolige data selv om der er tale om af-identificerede data • Kontrakt indgås for det enkelte projekt

14. Autorisationsproceduren • Kun forsknings- og analysemiljøer af en vis størrelse med en ansvarlig leder kan autoriseres • ”enkeltmandsforskere” afvises • Andre kan få adgang med restriktioner mht. virksomhedsdata • Interesseorganisationer • Konsulentfirmaer • Andre enkeltvirksomheder • Ikke adgang for udenlandske forskere i udlandet • Danske forskere kan få adgang midlertidigt fra udlandet • Udenlandske forskere kan få adgang fra en dansk autoriseret institution så lange de er i Danmark • Pr. 1. april 2005 er der 119 autoriserede institutioner heraf 14 ”private”

15. Udlevering? • Mikrodata udleveres ikke • Heller ikke små modeldatasæt • Forskerne må ikke hjemtage nogen form for individ- eller virksomhedsdata • Øvrige nordiske lande • Udpræget praksis for udlevering • Sverige har nu indført en on-line ordning a la den danske • Stor international interesse for den danske on-line ordning

16. Off-site On-site Off-line On-line Pay-roll Denmark no yes yes yes no Finland yes (yes) yes no yes Iceland yes no no no no Norway yes no no no no Sweden yes no no no no The Nordic Countries – Access to Micro data

17. Arbejdsopgaverne i FSE • Gratis startrådgivning (10 timer) • FSE er leverandør af alle mikrodatasæt • Drøftelser vedr. leverede datasæt • Projektservice – ledelse og koordinering, autorisationer og aftaler mv. • Generel rådgivning • Opdatering af databaserne • Datasikkerhedskontrol (check af e-mails) • Sekretærfunktionen • IT-relaterede opgaver • Forskningsmaskinerne • Betydelig rationaliseringsgevinst opnået ved at omorganisere data og produktion

18. Forskningsdatabaserne • Dannet til specifikke forskningsområder: • IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning) • FIDA • Den demografiske database • Fertilitetsdatabasen • Socialforskningsregistret • Lægemiddeldatabasen • En slags halvfabrikata • Se www.dst.dk/forskning • Under diskussion jf. Hans Hummelgaards indlæg

19. IT-løsningen • Data ligger på server i DS • Ekstern elektronisk adgang • fra egen arbejdsplads i miljøet • nu også fra hjemmearbejdspladser • UNIX-anlæg – opgraderes løbende • SAS, STATA, SPSS mv. • suppleret med Windows server • Output retur som e-mail der logges og kontrolleres af DS

21. Token – RSA SecurID

22. De 3 forskningsmaskiner Maria Julie Oliver

23. Og den gamle forskningsmaskine

24. Hvor mange forskere? • 1986: 2 forskere • 1997: 71 forskere • 2002: 151 forskere • 2003: 234 forskere på 170 projekter • 2004: 300 forskere på 200 projekter

25. Genbrugsordningen • 2 år efter leveret udtræk kan andre forskere få adgang • DS skal opbevare identifikations-nøgle i mindst 5 år af hensyn til evt. opdatering • Det af DS leverede datasæt inkl. dokumentation arkiveres • Evt. arkiveres forskerens version hvis den er behørigt dokumenteret • Gratis fremfinding • Se aktivitetsskemaer på www.dst/forskning • Ikke alle data er omfattet af genbrug

26. Fremtiden • Ny aftale med VTU fra 2006 • Indtægtsdækket virksomhed • IT konfigurationen skal nytænkes • Windows servere? • Stadig mange uservicerede forskningsmiljøer

27. Hvad med hovedspørgsmålet? • Er danske forskere verdens bedste? • I hvert fald har de adgang til verdens bedste data!