Er danske forskere verdens bedste registerforskere
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 27

Er danske forskere verdens bedste registerforskere? PowerPoint PPT Presentation


  • 77 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Er danske forskere verdens bedste registerforskere?. Otto Andersen, Dst Hans Hummelgaard, AKF. eller. Er Danmarks Statistik i front når det gælder at servicere forskere med data?. eller. Forskerne som statistikarkæologer. Disposition. Det statistiske system og potentialet for forskning

Download Presentation

Er danske forskere verdens bedste registerforskere?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Er danske forskere verdens bedste registerforskere

Er danske forskere verdens bedste registerforskere?

Otto Andersen, Dst

Hans Hummelgaard, AKF


Eller

eller

Er Danmarks Statistik i front når det gælder at servicere forskere med data?


Eller1

eller

Forskerne som statistikarkæologer


Disposition

Disposition

  • Det statistiske system og potentialet for forskning

  • Lidt historik

  • Rammeaftalen mellem DS og VTU

  • Forskerserviceenheden

  • Autorisationer og dataadgang

  • Forskerdatabaserne

  • IT-løsningen


Det statistiske system

Uddan-

nelse

Beskæf-

tigelse

CPR

Person

id:

Person Nummer

Inter-

view

Skat

Spørgeskema

Social

Helbred

etc

Bolig

id:

Adresse

Virksomhed

id:

CVR-Nr

Matrikelnr.

BBR

CVR

Det statistiske system


En guldmine

En guldmine

  • Høj datakvalitet

  • Dækkende

  • Sammenhæng

  • Kombineres

  • Longitudinale studier

  • Verdens første folketælling uden spørgeskemaer


Potentialet

Potentialet

  • Unikt materiale

  • Kun de øvrige nordiske lande har noget der matcher det danske registersystem

  • Enormt forskningspotentiale som skal udnyttes maksimalt

    • ikke blot DS målsætning men også forskerverdenens


Lidt historie

Lidt historie

  • 1968: Personnummeret indføres

  • 1970-84: Fra skemabaseret til registerbaseret statistik

  • Midt 1980erne: Stigende interesse for mikrodata til forskning

  • 1987: Forskerplaceringsordningen

  • 1995: Den første forskningsmaskine

  • 1995: Århusfilialen

  • 2001: Ekstern elektronisk adgang

  • 2002: Rammeaftale indgås med VTU


Aftale mellem vtu og ds

Aftale mellem VTU og DS

  • Rapport 2001:

    • Registerforskning – enestående danske muligheder

  • Aftale for 4 års perioden 2002-2005

  • Budget på 6 mio. årligt

  • Vision: DK skal være verdens førende nation indenfor registerbaseret forskning

  • Aftalen kan ses på www.dst.dk Forskningsservice


Forskerserviceenheden fse

Forskerserviceenheden (FSE)

  • Oprettet ud fra rammeaftalen

  • På skelettet af det forskningsservicekontor DS allerede havde


Bemandingen

Bemandingen

  • København

    • 6 ACer

    • 3 Programmør/planlæggere

    • 1 kontorfuldmægtig/sekretær

    • 1 IT – medarbejder som passer UNIX

  • Århusfilialen

    • 1 ACer

    • 1 Programmør

  • Påtager sig opgaverne fra start til mål


Kredsen af forskere i rammeaftalen

Kredsen af forskere i rammeaftalen

  • Omfattet: Alle ansatte på offentligt finansierede forskningsprojekter samt ansatte i offentlige forsker- og analysemiljøer samt forskere ansat hos alment velgørende fonde i Danmark

  • Ikke omfattet: Private forsknings-institutioner, som derfor må betale for ydelserne fra FSE

    • Men de kan godt få adgang til mikrodata hvis de er autoriserede


Adgang til data

Adgang til data?

  • Projektbeskrivelse

    • ”need to know” princippet (persondataloven støtter dette princip)

    • totalpopulationer, hvis forskningsmæssigt nødvendigt – brug stikprøver

  • Autoriseret forskningsmiljø (KRAV)

  • Datasikkerhedsreglerne

    • Data er ikke anonymiserede men af-identificerede

    • Fortrolige data selv om der er tale om af-identificerede data

  • Kontrakt indgås for det enkelte projekt


Autorisationsproceduren

Autorisationsproceduren

  • Kun forsknings- og analysemiljøer af en vis størrelse med en ansvarlig leder kan autoriseres

    • ”enkeltmandsforskere” afvises

  • Andre kan få adgang med restriktioner mht. virksomhedsdata

    • Interesseorganisationer

    • Konsulentfirmaer

    • Andre enkeltvirksomheder

  • Ikke adgang for udenlandske forskere i udlandet

    • Danske forskere kan få adgang midlertidigt fra udlandet

    • Udenlandske forskere kan få adgang fra en dansk autoriseret institution så lange de er i Danmark

  • Pr. 1. april 2005 er der 119 autoriserede institutioner heraf 14 ”private”


Udlevering

Udlevering?

  • Mikrodata udleveres ikke

    • Heller ikke små modeldatasæt

    • Forskerne må ikke hjemtage nogen form for individ- eller virksomhedsdata

  • Øvrige nordiske lande

    • Udpræget praksis for udlevering

    • Sverige har nu indført en on-line ordning a la den danske

  • Stor international interesse for den danske on-line ordning


The nordic countries access to micro data

Off-site

On-site

Off-line

On-line

Pay-roll

Denmark

no

yes

yes

yes

no

Finland

yes

(yes)

yes

no

yes

Iceland

yes

no

no

no

no

Norway

yes

no

no

no

no

Sweden

yes

no

no

no

no

The Nordic Countries – Access to Micro data


Arbejdsopgaverne i fse

Arbejdsopgaverne i FSE

  • Gratis startrådgivning (10 timer)

    • FSE er leverandør af alle mikrodatasæt

  • Drøftelser vedr. leverede datasæt

  • Projektservice – ledelse og koordinering, autorisationer og aftaler mv.

  • Generel rådgivning

  • Opdatering af databaserne

  • Datasikkerhedskontrol (check af e-mails)

  • Sekretærfunktionen

  • IT-relaterede opgaver

    • Forskningsmaskinerne

  • Betydelig rationaliseringsgevinst opnået ved at omorganisere data og produktion


Forskningsdatabaserne

Forskningsdatabaserne

  • Dannet til specifikke forskningsområder:

    • IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning)

    • FIDA

    • Den demografiske database

    • Fertilitetsdatabasen

    • Socialforskningsregistret

    • Lægemiddeldatabasen

  • En slags halvfabrikata

  • Se www.dst.dk/forskning

  • Under diskussion jf. Hans Hummelgaards indlæg


It l sningen

IT-løsningen

  • Data ligger på server i DS

  • Ekstern elektronisk adgang

    • fra egen arbejdsplads i miljøet

    • nu også fra hjemmearbejdspladser

  • UNIX-anlæg – opgraderes løbende

    • SAS, STATA, SPSS mv.

    • suppleret med Windows server

  • Output retur som e-mail der logges og kontrolleres af DS


Token rsa securid

Token – RSA SecurID


De 3 forskningsmaskiner

De 3 forskningsmaskiner

Maria

Julie

Oliver


Og den gamle forskningsmaskine

Og den gamle forskningsmaskine


Hvor mange forskere

Hvor mange forskere?

  • 1986: 2 forskere

  • 1997: 71 forskere

  • 2002: 151 forskere

  • 2003: 234 forskere på 170 projekter

  • 2004: 300 forskere på 200 projekter


Genbrugsordningen

Genbrugsordningen

  • 2 år efter leveret udtræk kan andre forskere få adgang

  • DS skal opbevare identifikations-nøgle i mindst 5 år af hensyn til evt. opdatering

  • Det af DS leverede datasæt inkl. dokumentation arkiveres

  • Evt. arkiveres forskerens version hvis den er behørigt dokumenteret

  • Gratis fremfinding

  • Se aktivitetsskemaer på www.dst/forskning

  • Ikke alle data er omfattet af genbrug


Fremtiden

Fremtiden

  • Ny aftale med VTU fra 2006

    • Indtægtsdækket virksomhed

  • IT konfigurationen skal nytænkes

    • Windows servere?

  • Stadig mange uservicerede forskningsmiljøer


Hvad med hovedsp rgsm let

Hvad med hovedspørgsmålet?

  • Er danske forskere verdens bedste?

  • I hvert fald har de adgang til verdens bedste data!


  • Login