Børnekonferencen 2012
Download
1 / 24

Børnekonferencen 2012 Søren Hertz, PsykCentrum Børne- og ungdomspsykiater - PowerPoint PPT Presentation


  • 66 Views
  • Uploaded on

Børnekonferencen 2012 Søren Hertz, PsykCentrum Børne- og ungdomspsykiater. ”Without context, words and actions give no meaning at all” Gregory Bateson, 1972. Fra støtte- og hjælpesystemer til udviklingssystemer

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Børnekonferencen 2012 Søren Hertz, PsykCentrum Børne- og ungdomspsykiater' - dragon


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

Børnekonferencen 2012

Søren Hertz, PsykCentrum

Børne- og ungdomspsykiater

”Without context,

words and actions

give no meaning at all”

Gregory Bateson, 1972


Fra støtte- og hjælpesystemer til udviklingssystemer

Behovet for en ny og visionær faglighed. Foretrukken viden skaber foretrukne handlinger og organiseringer

Faglighed er knyttet til børne- og menneskesyn. Mennesker kan ikke forstås uafhængigt af den kultur, som vi som fagpersoner også let bliver bærere af.

De eksisterende evidensprogrammer som illustration.

Fra regulering af adfærd til muligheder for udvikling

i mødet med tydelige nysgerrige voksne


Det er en kæmpe samfundsulykke, at vi taber unge på gulvet. De unge skal visiteres bedre, de skal uddannes bedre. Og så skal den offentlige sektor revolutioneres.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen

Politiken 21.01.2012


Det er et alvorligt problem, gulvet. De unge skal visiteres bedre, de skal uddannes bedre. Og så skal den offentlige sektor revolutioneres.

at flere og flere børn og unge

kommer ind i voksenalderen

med en handicapforståelse

eller en forståelse af sig selv

som psykisk syge


Det er besværligt med, gulvet. De unge skal visiteres bedre, de skal uddannes bedre. Og så skal den offentlige sektor revolutioneres.

men det går ikke uden …

Benny Andersen:

Den indre bowlerhat


Oplæggets 4 hovedpointer: gulvet. De unge skal visiteres bedre, de skal uddannes bedre. Og så skal den offentlige sektor revolutioneres.

Ingen grise bliver tykkere af at blive vejet.

Megen kompetence er ved at forsvinde –

i bestræbelserne på at foretage udredninger

Vores måder at organisere feltet på

– og den tænkning, som de er forbundet med –

modarbejder ønskerne om større inklusion

Børn og unge er vores bedste manualer –

børns og unges problemadfærd må også ses som

spejlbillede på samfundsmæssige temaer/ opgaver

Det kan lade sig gøre, kræver stolthed og mod


Det børne- og ungdomspsykiatriske udkigstårn gulvet. De unge skal visiteres bedre, de skal uddannes bedre. Og så skal den offentlige sektor revolutioneres.

Børne- og ungdomspsykiatri –

nye perspektiver og uanede muligheder

Diagnosen som udvalgt øjebliksbillede

Diagnosen som bevillingsudløsende

Guidelines for god faglig praksis –

et fokus på accountability

Begreberne psykisk sygdom og handicap

får ikke øje på børns og unges invitationer

til deres omgivelser


Ny og visionær faglighed/ foretrukken viden: gulvet. De unge skal visiteres bedre, de skal uddannes bedre. Og så skal den offentlige sektor revolutioneres.

Børn og unge har uanede udviklingsmuligheder

Moderne hjerneforskning, udviklingspsykologi

og tilknytningsforskning

Der er basalt set ingen enkle årsagsforklaringer

Målet er ikke normalitet, men udvikling,

det handler heller ikke om øget rummelighed

Opgaven handler ikke om tidlig opsporing,

men om de nødvendige processer og dialoger,

som børn og unge inviterer til.


”ADHD gulvet. De unge skal visiteres bedre, de skal uddannes bedre. Og så skal den offentlige sektor revolutioneres.

selve forkortelsen

forstyrrer vores

nysgerrighed”

Diagnosen er ikke en forklaring!

Diagnosen er del af noget større!


Begrænset succes med den store satsning gulvet. De unge skal visiteres bedre, de skal uddannes bedre. Og så skal den offentlige sektor revolutioneres.:

Begrebet særlige behov udløser særlige hensyn frem for: særlige omstændigheder, der i en periode kan udløse særlige opmærksomhedspunkter i forhold til ny læring.

Afstanden mellem det almene og det specielle område

er blevet større. Risiko for afhængighed. Behov for ny faglighed og langt mere fleksible udviklingsarenaer.

Visitation til ressourcer knyttes til beskrivelser af deficits. Fremtidigt visitation til erfaringer, der ikke er gjort endnu

Begreberne psykisk sygdom og handicap udløser fokus på individuelle rettigheder. Systemet skævvrides.


Temaet om inklusion kræver visionære løsninger, risikoen er pseudoinklusion og børn på tålt ophold

Inkluderende processer bygger på en foretrukken faglighed, der medvirker til foretrukne handlinger

Inkluderende processer er altid del af noget større,

temaet kræver et stadigt fokus på udviklingsprocesser

Inklusion er ikke blot et skole- og institutionsanliggende, det er et fællesskabsanliggende, der rækker ud over

den enkelte kontekst til, hvordan de spiller sammen.

Inkluderende processer kræver, at traditionelle

begreber og organiseringer kigges efter i sømmene


Mennesker kan ikke forstås uafhængigt af den kultur, som vi som fagpersoner også let bliver bærere af

”Du er fritstillet til at skabe dig selv, men hvis du mislykkes, er det din egen fejl … ”presset på identitets-konstruktioner og det manglende eksistentielle sikkerhedsnet til den, der ikke lykkes, har gjort syge-rollen mere attraktiv end tidligere. ” (Ekeland, 2007).

Fra det individuelle kompetence- og mangelfokus til

et fokus på deltagelse, på at føle sig betydningsfuld

– og på bevægelserne i fællesskabet

Vores opgave er at invitere til det, der rækker ud over, invitere til det, der kan synes endnu mere attraktivt.


Faglighed er knyttet til børne- og menneskesyn vi som fagpersoner også let bliver bærere af

Individet kan aldrig forstås isoleret, men altid

i relation, i samspil, i kontekst og i mulig forandring.

Man må altid undersøge for ændringspotentialer

Det problematiske må forstås i lyset af det bedste;

børn/unge er ansvarlige i forhold til ideer og mennesker

Problemadfærd er symptomer og fremtrædelsesform, opgaven handler om at få øje på, hvad der holder liv i det

Mennesker udvikler sig alt andet lige nemmere, når de oplever, at det ikke kun er dem, der skal forandre sig. Risikoen ved adfærdskorrektion og symptomreduktion


Fra fremtrædelsesform til invitationer vi som fagpersoner også let bliver bærere af

den ene pol kan kun eksistere i kraft af den anden:

Så hvad der det for temaer, som er med til at

holde liv i lige præcis disse fremtrædelsesformer?

Hvordan kan vi bidrage til at skabe nye erfaringer

med de temaer, som dukker op i det fælles samspil? Vores invitationer til en anderledes forbundethed!

Hvilke kontekster må vi sørge for at inddrage for at kunne skabe forskelle, der kan gøre afgørende forskel?


Misbrugsadfærd vi som fagpersoner også let bliver bærere af

som komplementaritet

Fremtrædelsesform:

Misbrug, udfordrende adfærd

Frafald fra uddannelse og arbejde

Deltagelse i alternative fællesskaber

Invitationerne, der kommer ud af:

Tvivl om betydning og muligheder

i de almene fællesskaber


Risiko for ”reduction” og ”disjunction” – vi som fagpersoner også let bliver bærere af

fordi han eller hun ”er” …

Opmærksomhedspunkter

– hvad giver vi liv til?

Invitationer

Sammenhæng/ helhed

Samspil/ relationer

kontekst

indhold

individ

detaljer

Fremtrædelsesform


Bevægelserne fra vi som fagpersoner også let bliver bærere af

støtte- og hjælpesystemer

til

udviklingssystemer

visionære løsninger


Udviklingssyn versus mangelsyn vi som fagpersoner også let bliver bærere af

Bevægelserne i det sociale samspil på tværs er afgørende

Evidensbaseret praksis er blevet et politisk-økonomisk styringsredskab, der bygger på foretrukken faglighed

(adfærdsregulering/ færdighedstræning/ forældretræning)

Kognitiv terapi og færdighedstræning – et begrænset perspektiv – ”vi har brug for redskaber/manualer”

Hvad stiller vi op med disse børn og unge – ændres til:

hvad inviterer disse børn og unge til – også i et større samfundsmæssigt perspektiv?


Skole/ institution som kulturelt kraftcenter vi som fagpersoner også let bliver bærere af

Den lærende organisation som den helhed,

der er mere end summen af de enkelte dele.

Øveplads for kompleksitet og forskellighed

Fællesskab og bevægelse, der rækker ud over

den enkelte kontekst, ind i de mange –

fordi børn og unge multisocialiseres.

Opbakning til skole og institutioner er ikke nok.

De nye konstruktive erfaringer må smitte

De nødvendige dialoger og processer

Børnene og de unge inviterer os til dette


Nytænkning og nyorganisering vi som fagpersoner også let bliver bærere af

Opgør med ”reduction” og ”disjunction”, der

bidrager til uhensigtsmæssige sektoropdelinger

Et opgør med nul fejls tænkningen, der forstyrrer

kreativ nyorientering og udvikling på tværs

En opmærksomhed på henvisningskulturen,

der bliver identitetsskabende for mennesker

Guideline for indsatsen må være det, som børn og unge

i udsatte positioner inviterer os til at forholde os til.


Jo mere tryg man føler sig i mødet med det specielle, jo mere almindeligt, og jo mere kreativt, kan man møde det

Rammer, forudsigelighed, et lille miljø er blevet mantra. Det er vigtigt at huske, at spejling er rammesættende, derfor må de mødes med insisterende omsorg og

en tro på uanede udviklingsmuligheder på tværs.

Afgørende er opbygning af oplevelser af forbundethed.

Behovet for at være del af et fællesskab, der bevæger sig, fordi man selv er en del af dette fællesskab.

Det gælder også voksne: overskridende læring opstår, når mennesker oplever sig inkluderet, hørt og inddraget

i en bevægelse, der åbner for nye perspektiver.


De første udviklingsskridt mere almindeligt, og jo mere kreativt, kan man møde det

”De problemer, der findes i verden i dag, kan ikke løses ved hjælp af den form for tænkning, der har skabt dem”

Alt for mange foranstaltninger er mere af det samme

– børns og unges adfærd er vores guidelines

Ændring af visitationssystemerne/ -principperne –

som centralt element i nye lærende organisationer

Gøre specialsystemet til en del af almensystemet.

Specialpædagogikkens eksistensberettigelse er

som inspirationskilde til almenpædagogikken.


De første udviklingsskridt mere almindeligt, og jo mere kreativt, kan man møde det

Vejen ud af kompleksiteten er altid at forstå individ

og problemadfærd i kontekst og i mulig forandring.

En ny og udvidet faglighed i ”støttesystemerne” –

på afstand af alt for meget indirekte arbejde

og/eller individuel udredning og fokusering

Målet er ikke opbygning af programmer

for at tage vare på de mest udsatte børn og unge,

men at styrke det almene område og bidrage med

de nødvendige dialoger og processer, som børns og unges adfærd inviterer til – adfærd er guideline


Intet er helt selvfølgeligt mere almindeligt, og jo mere kreativt, kan man møde det

Alting er nyt og mærkværdigt

Intet er omsonst

Alt har sin tid, som er nu

Benny Andersen

(og Johannes Møllehave)

Det skal mærkes, at vi lever


ad