1 / 34

Børnefællesskaber

Børnefællesskaber. Anja Hvidtfeldt Stanek cand. mag i pædagogik og psykologi stud. Ph.D/Post.doc. i psykologi Institut for psykologi og uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet. Ph.D projektet. ”Børnefællesskaber i overgangen fra at være store børnehavebørn til at blive små skolebørn”

doris
Download Presentation

Børnefællesskaber

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Børnefællesskaber Anja Hvidtfeldt Stanek cand. mag i pædagogik og psykologi stud. Ph.D/Post.doc. i psykologi Institut for psykologi og uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet

  2. Ph.D projektet ”Børnefællesskaber i overgangen fra at være store børnehavebørn til at blive små skolebørn” Hvordan børn etablerer sig i et nyt fællesskab? Hvordan bruger børn deres børnehaveerfaringer i skolelivet? Viden om børns engagementer: Hvad børnene er optagede af? – og hvad er relevant viden for voksne (fx pædagoger og lærere), der gerne vil noget med børnene?

  3. Post.doc projektet ”Pædagogers viden og professionalitet i samarbejdet om børns fællesskaber – med særlig henblik på styrkelse af fritidspædagogikken” Projektet er finansieret af BUPL Er et fællesprojekt med cand.psyk, ph.d. og lektor Charlotte Højholt. Projektets ’to ben’: den pædagogiske faglighed i relation til arbejdet med børn i vanskeligheder herunder optagetheden af pædagogfaglighedens muligheder og relevans i det tværfaglige arbejde med PPR, specialpædagogiske tilbud mv. Den pædagogiske faglighed i relation til samarbejdet på tværs af skole og SFO.

  4. KID-projektet: ”Samarbejde om børns deltagelse – eller fællesskaber om børn skaber fællesskaber mellem børn” Der kan trækkes mere eller mindre direkte forbindelser mellem de strukturer og rammer, der sættes omkring børn og så deres muligheder for at deltage i daginstitutionens børnefællesskaber Der har fx. vist sig en stærk sammenhæng mellem voksensamarbejde, børnefællesskaber og enkeltbørns deltagelse i børnehaven.

  5. Historien om Ejwin (eks. modelfoto)

  6. ”En speciel dreng. (...) han var helt, helt, helt speciel. Altså vi kunne se, at der skulle virkelig hjælp til, altså han kunne slet slet ikke integreres i en almindelig gruppe. Slet ikke. Havde intet med de andre at gøre...”

  7. .... Han gør også noget ved vores gruppe altså. Fordi han har den der ro når han sætter sig ned og leger. Så er det virkelig lang tid, han sætter sig ned og fordyber sig i det og får nogen med. På en rigtig god måde. Og selvfølgelig har han sine særheder endnu ik’ altså han er ekstremt kræsen, jeg har aldrig oplevet et barn så kræsen. Men jeg synes det er sjovt også at talepædagogen fortæller at han simpelthen var så stædig over for hende når hun havde ham inde. Han ikke ville og han nok selv skulle bestemme. Og i tirsdags, så var han bare med på det hele.

  8. Pointer for oplægget • Børnefællesskaber - en teoretisk pointe! • Børn må forstås ud fra: • De sammenhænge de indgår i • De betingelser de har for at agere - deres handlemuligheder •  ”Sammenhængene” er bl.a. de sociale fællesskaber •  ”Betingelserne” skabes af fællesskaberne og i fællesskab •  ”Handlemulighederne” (og begrænsningerne) ligger i og skabes i fællesskaberne

  9. Børnefællesskaber – en praktisk pointe! Børn lever deres liv på tværs af steder.  Børnene lever deres liv sammen på tværs af steder - hvorfor det er særligt relevant at fokusere på børnenes fællesskaber med hinanden. Klassen Frikvarteret Børnehaven SFO’en Hjemme Klassen Frikvarteret Hjemme SFO’en Fritidsaktiviteter/Personlige interesser Pointer for kurset

  10. Betingelser for deltagelse William Peter

  11. Betingelser for deltagelseBørn som medskabere af hinandens deltagelsesmulighederBørn som hinandens betingelser

  12. Betingelser for deltagelse • Strukturer som betingelser • for børns deltagelse • BHKL: Han ved ikke hvad det er vi skal lave, han forstår ikke opgaverne, han falder ud. Han sidder somme tider og kigger ud af vinduerne. Så kan han, altså hvis man spørger ham præcist – fx i den der rime-ting vi lige har lavet – så spurgte jeg ham på et tidspunkt præcist ”hvad øh har du et forslag?”, og der kom han bare med et svar! Men det virker som om han keder sig. Altså sådan en blanding af at han keder sig og udfald og • TP: Sådan lidt rastløshed ik’ • BHKL: Jo, det har han også. Han sidder sådan lidt og nulre med ting hele tiden. Hans hænder skal helst placeres på lårene eller hvor man nu kan få dem placeret hvis man gerne vil have hans opmærksomhed. • TP: jeg tænker på ham som en dreng der er meget motiveret for at lære noget hvis han får den der ro og ramme omkring sig. • BHKL: Det tror jeg også.

  13. Om at se børns begrundelser for at handle som de gør Begrundelser skal ses konkret og situeret

  14. Tobias Michael Om at se børns begrundelser for at handle som de gør Peter Patrick • Strukturelle betingelser skaber ulige muligheder og begrænsninger for relationer. • Der er grunde til at børns praksisfællesskaber udvikles som de gør - grunde det er muligt at arbejde professionelt med.

  15. Hvis man giver sig tid til at se nærmere efter så giver børns handlinger mening! Børn må forstås ud fra de sammenhænge de indgår i og ud fra de betingelser de har for at handle (deres handlemuligheder) i skole og SFO Forskellige strukturer og placeringer giver børn forskellige muligheder for deltagelse med og blandt andre. Det er væsentligt at reflekterer over sammenhængen mellem vores ønsker for børnenes deltagelsesmuligheder og vores egne muligheder for at skabe eller ændre betingelser for børnenes muligheder. Tage ansvar på egen banehalvdel. Børns praksis kan ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis og slet ikke løsrevet fra de rammer og regler som de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden i institutionen.

  16. Vuggestuen

  17. Børnehaven

  18. Skolen og SFO’en

  19. Hvad siger børnene? Kan I godt lide at være i SFO'en? Signe: ja, jeg synes det er rigtig sjovt at være i SFO'en. Det er fordi Julie er der. Helena:Altså jeg kan godt lide at være ovre i SFO'en, men når jeg havde været der en gang, når jeg næsten lige var startet så synes jeg ikke det var ret sjovt at være ovre i SFO'en. (...)Fordi først så viste jeg ikke at man aktiviteter, fx lave perleplader og sådan noget (...) men nu har jeg fundet ud af det, altså nu ved jeg jo godt at man kan det. (...) Det var jo meget sjovt at ku’ vide at man ku’ så mange ting.

  20. Hvad siger børnene? Hvad var det der ikke var sjovt i starten? Helena: Altså det var at jeg ikke havde så meget at lave, at der var ikke sådan nogen der gad at lege med mig så tit (...) og så lærte jeg de andre at kende. Den første jeg sådan set lærte at kende det var Laura, fordi jeg begyndte at sidde ved siden af hende [i skolen].

  21. I overgangen fra børnehave til skole og SFO Det er skolestarten der tales om og bekymres om For de børn jeg fulgte viste SFO-starten sig for nogle af børnene at være den største udfordring. ”Selvforvaltningspædagogik” ”Fritgående børn” Forestillingen om at børnene skal være ’fri’ til at vælge selv, viste sig for rigtig mange af børnene, at føre til en oplevelse af, at være alt andet end frie. Frie til at komme HJEM, eller tilbage til BØRNEHAVEN eller blive i SKOLEN...

  22. Hvad siger børnene? • Signe: Det er fordi, at nogen gange så er der nogen der ikke leger med mig, og nogen gange så er der nogen andre nogen der leger. Og jeg går og går og jeg har siget [sagt, red] til min lærer hør lige her, jeg kan ikke finde nogen at lege med mig. Når jeg går, så er det fordi jeg ikke har nogen at lege med. • Okay • Signe: Og jeg går rigtig tit • Hvor går du henne? • Signe Ja altså jeg går nogen forskellige steder: jeg går på legepladsen, jeg går over på min skole og jeg går alle mulige steder • Så går du rundt ude på legepladsen og kigger • Signe: Ja. Og så er der rigtig mange der er i gang med en leg, og ved du hvad så, så er der rigtig mange, der ikke ser mig.

  23. Hvad siger børnene? • Nå. Og det ville være rart at de så dig? • Signe Ja • Så hvis man ikke har nogen at lege med, så ville det være rart hvis dem der var i gang med en leg, de så at man ikke havde nogen at lege med? • Signe Ja • Og det gør de ik’? • Signe Nej det gør de ik’, de legede bare videre - de sagde bare ”Hej Signe” og så legede de bare videre • Okay • Signe Altså de hører slet ikke efter hvad de voksne siger

  24. Hvad siger børnene? Helena Altså jeg er også nogen gange lige ved at sige om hun vil være med, men så når jeg det jo ikke, for så begynder hun jo at gå. Nå Helena Og så er der nogen der vil spørge mig om noget og bagefter så er Signe helt væk Nå, så du når slet ikke at spørge selv om du egentlig gerne ville? Helena Nej Signe Nej, og nogen gange så hører jeg heller ik’ nogen stemmer. Nogen gange så går jeg bare ”tralalala”, og så hører jeg kun fuglene. Nå for Søren, ja sådan kan det jo også gå, så kan det jo være svært. Signe Ja, det er meget svært.

  25. Hvordan kan man se børns perspektiver? Ω Og arbejde med børns fællesskaber?

  26. Om at arbejde med børnefællesskaber: • Om at arbejde med børnenes måder at være sammen på, omgangsformer, ”sikkerhed” ved fællesskabet – hvor har vi hinanden? Er vi ’et vi’? • Åbne og bevægelige fællesskaber – er vi alle en del eller forhandler vi grundlæggende set adgangen til fællesskabet • Organisering af situationer for børnene • Bygger på iagttagelser!

  27. Særlige iagttagelser af børn: Hvad børn gør frem for hvad de ’er’ Om at tage udgangspunkt i børns situationer, aktiviteter og forløb Om at fokusere på flere børn og deres samspil Hvordan børnene stiller betingelser for hinanden Hvad karakteriserer fællesskabets dynamikker de måder børnene er sammen på? Hvor ligger der muligheder? Vi må placere os strategisk og fysisk tæt på de børn der oplever vanskeligheder i deres sociale relationer Vi må udføre pædagogisk detektivarbejde som udforsker børneliv og inddrager flere forskellige perspektiver på situationer og forløb.

  28. Vi må forholde os til børnenes deltagelsesmuligheder og stille • spørgsmål som: • Hvilke relationer har barnet eller børnene adgang til? • Hvordan støtter vores rammer og regler børnenes handle- og deltagelsesmuligheder? • Vi må forholde os til prioriteringer af tid og ressourcer

  29. Pointer om børneperspektiver Børn arbejder ud fra en intention om at være med Også børn i forskellige vanskeligheder! Børn deltager med de forudsætninger de har i forhold til de betingelser, der er til stede. Vi kan kun forstå, hvad børn har gang i, når vi ser på konteksten for deres handlinger.

  30. Dialog, information og samarbejde har stor betydning! Det handler om de spørgsmål vi stiller og de svar vi giver Det er væsentligt at reflektere over sammenhængen mellem vores ønsker for børns deltagelsesmuligheder og vores egne muligheder for at skabe eller ændre betingelser for børnenes muligheder.

  31. Børns rammer skabes af voksne! • Det er ikke nok kun at kigge på børnene. Man må kigge på alle deltagere – også de voksne omkring børnene. • Hvordan samarbejder personalet? • Hvordan er stemningen i personalet? • Hvordan samarbejder vi med forældre? • Hvordan er stemningen personale/forældre imellem? • Det ser ud til at hierarkiske opdelinger og strukturer i en personalegruppe skinner igennem i børnenes måder at organisere deres legekulturer eller samværs-strukturer

  32. Afsluttende opsummering: Vi må først og fremmest SE børnene – også når vi ikke kan høre dem. Vi må iagttage børnenes udtryk og signaler Vi må finde arbejdsrutiner og -metoder der sikre opmærksomhed mod alle børn. Vi må placere os strategisk og fysisk tæt på de børn, der oplever vanskeligheder i deres sociale relationer Vi må udføre pædagogisk detektivarbejde, som udforsker børneliv og inddrager flere forskellige perspektiver på situationer og forløb. Flere forskellige perspektiver inddrages gennem samarbejde om børnene på kryds og tværs.

  33. Afsluttende opsummering: • Vi må forholde os til børnenes deltagelsesmuligheder og stille • spørgsmål som: • Hvilke relationer har barnet eller børnene adgang til? • Hvordan støtter vores rammer og regler børnenes handle- og iagttagelsesmuligheder? • Vi må forholde os til prioriteringer af tid og ressourcer

  34. Hvis du vil læse mere: Højholt, C., Larsen, M. R, Stanek, A. H. (2007): Børnefællesskaber - om de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde. København, Forlaget Børn og Unge. Stanek, A. H. (2008): ”Børnefællesskaber ved skolestart”, i børnehaveklasselærernes fagblad Skolestart, august 2008 Stanek, A. H. (2010): ”Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis” I: SFO- og fritidspædagogik - før, nu og i fremtiden, Dafolo Forlag. Stanek, A. H. (2010): ”Børnefællesskaber i overgangen fra børnehave til skole”, ph.d afhandling In Prep... Kontakt: stanek@ruc.dk

More Related