EnviNa-møde den 4. september 2013: Fuglene i forvaltningen

1. EnviNa-møde den 4. september 2013:Fuglene i forvaltningen Fuglene i den daglige driftForvaltning for engfugle v/ Specialkonsulent/biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen

2. Erfaringer fra EU-LIFE projektet LIFE BaltCoast:http://www.life-baltcoast.eu/ - Græssende galloway

3. Rehabilitation of the Baltic CoastalLagoon Habitat ComplexLIFE-BaltCoast • Projektleder: • Tyskland: Stiftung Naturschutz, Slesvig-Holsten • Partnere og tilknyttede organisationer: • Tyskland: Landesamt, Slesvig-Holsten, NABU Wallnau, Hamburg Universitet • Sverige: Vellinge Kommune, Gotland Amt, Kalmar Amt, Nature, Skånes Ornitologiske Forening • Danmark: Skov- og Naturstyrelsen, Saltholm Ejerlaug, Amphi Consult • Estland: Miljøministeriet, Kihnu Strait Marine Park Foundation, NPA Pöhjakonn, State Nature Conservation Center, Kallapa Farm, Tauno Tähe • Litauen: Lithuanian Fund For Natur, Nemunas Delta Region Park Administration • Amphi Consult

4. Projektperiode: 2005-2011 • Projektets økonomi: • 5.685.005 Euro • Den danske del udgør 911.162 Euro • Projektområder: • 33 projektområder, 2 referenceområder • De danske områder er: Hjarnø, Endelave, Halk Nor, Bågø, Urehoved-Dejrø, Halmø, Store Egholm, Monnet, Hjelmshoved, StoreVrøj og Krageø, Korevlen, Saltholm, Ulvshale, Saksfjed-Hyllekrog

5. LIFE BaltCoast • Projektet: • Formålet er forbedring og genskabelse af en række forskellige kystnære habitattyper, og arter af planter, fugle og padder fra habitat- og fugledirektiverne. • I Danmark er der bl.a. fokus på kystlaguner, strandenge, kystoverdrev, Strandtudse, Grønbroget, Tudse, Eng-Ryle, Stor Kobbersneppe, Klyde og Brushane

6. LIFE BaltCoast • Aktioner: • Udarbejdelse af plejeplaner • Ekspertgruppe • Blik for arternes levesteder • Genskabelse af naturlig hydrologi • Lavvandede oversvømmelser • Etablering af skrab og oprensning af vandhuller • Rydning af opvækst, herunder invasive arter • Forbedret afgræsning med robust kvæg • Udveksling af viden gennem bl.a. workshops • Information til offentligheden

7. Hvorfor forvalte for engfugle ? Natura 2000 / Annex 1 arter Natura 2000 planer / kommunale handleplaner, statslige plejeplaner Biodiversitet 2020 målene om at stoppe tilbagegangen EU´s Biodiversitetsstrategi for 2020: http://ec.europa.eu/environment/pubs/pdf/factsheets/biodiversity_2020/2020%20Biodiversity%20Factsheet_DA.pdf God forvaltning for engfugle skaber velegnede levesteder for en række andre arter – eksempelvis padder

8. Behov for naturpleje Status Fyn 2004

9. Behov for naturpleje

10. 2 eksempler: Monnet og Store Egholm Fokus: Stor kobbersneppeEng-ryleBrushaneKlyder

11. Store Egholm Sydfynske Øhav

12. Store Egholm Den største af holmene i Øhavet på ca. 50 haTraditionelt afgræsset med kvier, får og geder i samgræsning Administreres af et ejerlaugKultur og tradition Græsningstryk og græsningsdage er reduceret

13. Monnet Sydlige del af Tåsinge

14. Monnet Fyns største strandeng på ca. 140 haAfgræsses af malkekvæg Administreres af Vårø BylaugGræsningsrettighederKultur og tradition ??Græsningstryk og græsningsdage er reduceret

15. Målrettet forvaltning Afgræsning af strandenge Traditionelt ud fra botaniske / Landskabelige kriterier Effektiv forvaltning for engfugle kræver en langt mere målrettet Forvaltning med fokus på fuglenes Specifikke levester Hvor yngler de ? Hvor fouragerer de med kyllinger ?

16. Udarbejdelse af forvaltningsplaner for arter og Lokaliteter (BaltCoast / Truede Engfugle) Udarbejdelse af faktaark Handlingsplan for truede engfugle Formulering af målrettede støtteordninger

17. Målrettet forvaltning Fokus på vegetationsstruktur Vegetationshøjde Variation Vegetationens åbenhed / biomasse Adgang til vandsamlinger /fouragering Blå bånd Hvordan sikrer vi det rette græsningstryk ? Kombination med høslæt ?

18. Naturkvæg som virkemiddel Naturkvæg med særlige rettigheder og pligter Mulighed for kobling af særlige støtteordninger eller mærkningsordninger for Naturkvæg Aftaler om udlån af robust kvæg Helårsgræsning og engfugle