Diskriminationens mange udtryk og aftryk – perspektiver på konstruktion og udøvelse af diskrimin...
Download
1 / 23

Er Danmark blevet en diskrimi-Nation ? Stormøde i netværket ”Et anstændigt Danmark” - PowerPoint PPT Presentation


  • 121 Views
  • Uploaded on

Diskriminationens mange udtryk og aftryk – perspektiver på konstruktion og udøvelse af diskrimination Christian Horst, DPU, Århus Universitet. Er Danmark blevet en diskrimi-Nation ? Stormøde i netværket ”Et anstændigt Danmark” den 2.-3. september 2011 på Brandbjerg Højskole (v. Vejle ).

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Er Danmark blevet en diskrimi-Nation ? Stormøde i netværket ”Et anstændigt Danmark” ' - delano


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

Diskriminationens mange udtryk og aftryk – perspektiver på konstruktion og udøvelse af diskriminationChristian Horst, DPU, Århus Universitet

Er Danmark blevet en diskrimi-Nation?

Stormøde i netværket ”Et anstændigt Danmark”

den 2.-3. september 2011

på Brandbjerg Højskole (v. Vejle)

Christian Horst


Vedr rende efterf lgende dias dias indsat efter pr sentation af opl gget
Vedrørende efterfølgende dias på konstruktion og udøvelse af diskriminationDias indsat efter præsentation af oplægget

Nedenstående dias blev vist i relation til et oplæg og hører hjemme i den kontekst. Det er fint hvis de kan inspirere, men hvis de bruges med henvisning til mig, bør det ske i relation til den kontekst de har fundet anvendelse i.

De synspunkter, der blev præsenteret, optog Arne Hansen på bånd. Tekstlige og mere gennemarbejdede tilgang til de samme synspunkter findes i:

Horst, C. (2006). Racisme og ligestilling. I M. S. Karrebæk, Tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag

Horst, C. (2010). Integration og ligestilling. I E. Tinor-Centi, K. Shehzah, R. Kjær, & R. Mandrup, Kulturmødet. Definitionernes slagmark. København: Højskolernes Forening i Danmark.

Horst, C. (2010). Om brug, misbrug og ikke-brug af forskning i den samfundsmæssige dialog om modersmålsundervisningen. Fortolkningspositioner og den flerkulturelle virkelighed. I J. S. Arnfast, & M. S. Karrebæk, Tungen lige i munden. København: Københavnerstudier i Tosprogethed. Bind 43. Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet.

Christian Horst


Disposition
Disposition på konstruktion og udøvelse af diskrimination

  • Stigende diskrimination

  • Afgrænsning af direkte og indirekte diskrimination

  • Konstruktion af kollektive identitetsfortællinger;- om at understøtte diskrimination/ligestilling

Christian Horst


Stigende diskrimination
Stigende diskrimination på konstruktion og udøvelse af diskrimination

  • Domme for diskrimination

  • Folkelige foreninger

  • Politisk administrative skandaler

  • Stramninger

  • Social diskrimination

Christian Horst


Social ulighed
Social ulighed. på konstruktion og udøvelse af diskrimination

  • Fattigdommen i Danmark er steget med 80% fra 2001-2009 (Eurostat).

  • Socialminister Eva Kjer Hansen: ”Øget ulighed ikke er noget problem" fordi det skaber "dynamik" (Fyens Stiftstidende, 22.9.2005).

  • Pia Kjærsgaard: ”Vi er derfor nødt til at gøre op med tanken om, at en dansk kontanthjælpsmodtager skal behandles på samme vis som en arabisk. Sagen er jo den, at 80 procent af danskerne er i job, mens det kun gælder for omkring 50 procent af indvandrerne fra de områder, hvor mistilliden trives” (Kristeligt Dagblad, 1.4.2009)

Christian Horst


Racismebegreber
Racismebegreber på konstruktion og udøvelse af diskrimination

Christian Horst


Ish jsagen
Ishøjsagen på konstruktion og udøvelse af diskrimination

  • Ishøjborgmesteren, Per Madsen, opfordrer de almenyttige boligselskaber til:

  • ”at der ikke skal finde videre udlejning sted i det almennyttige byggeri” til etniske minoriteter.

  • En stor koncentration af etniske minoriteter i forskellige lokalsamfund ”vil kunne vække utryghed og skabe grobund for racisme”.

    Boligselskaberne fulgte denne opfordring.

    Det er diskrimination i forhold til ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. (1971)(1987)”.

Christian Horst


Ish jsagen1
Ishøjsagen på konstruktion og udøvelse af diskrimination

  • Ombudsmanden sagen og sender på egen foranledning videre til Tilsynet med Kommunerne.

  • Tilsynsrådet svarer: ”(…)at der ikke bør foretages videre, da der gøres et i øvrigt stort inte­grationsarbejde i kommunen”.

  • Ombudsmanden sender derefter sagen til Rigsadvokaten.

  • Rigsadvokaten”erkender ulovligheden af ordlyden i forhold til §1 i Loven om forbud mod forskelsbehandling, men da det overordnede formål med henstillingen imidlertid i overensstemmelse med artikel 1 i konventionen er at modvirke sådan forskelsbehandling, kan opfordringen ikke anses for retsstridig”.

Christian Horst


Spredning af etniske minoritetselever
Spredning af etniske minoritetselever på konstruktion og udøvelse af diskrimination

Christian Horst


Grundtr k i normdannelse og normregulering i liberale samfund
Grundtræk i normdannelse og normregulering på konstruktion og udøvelse af diskriminationi liberale samfund.

To normdannende og normregulerende felter i relation til lighed: Feed-back-relation

1. Det retlige felt. Gennem lovgivning og forvaltning begrebsliggøres og institutionaliseres borgeren som retssubjekt.

Det sker gennem udvikling af ensartede rettigheder og pligter og gennem udvikling af ensartet behandling af borgere i analoge situationer.

Differentieret borgerstatus: ophold indfødt/ tilflyttet (statsborger, fastboende udlænding; inter- og transnational relationer, fx unionsborger), (køn, alder, abilitet, ’race ) Skabelsen af mennesket som borger og retssubjekt, dvs. en statustildeling, som bliver det normales referencepunkt.

Christian Horst


Grundtr k i normdannelse og normregulering i liberale samfund1
Grundtræk i normdannelse og normregulering på konstruktion og udøvelse af diskriminationi liberale samfund.

To normdannende og normregulerende felter i relation til lighed: Feed-back-relation

2. Det pædagogiske felt. Gennem uddannelses- og dannelsesinstitutioner, baseret på lige adgang til obligatorisk grundskole og til (gratis) uddannelse skabes et grundlag for udvikling af lige muligheder for den enkelte, afgrænset af den enkeltes evner. Proceslighed.

Skabelsen af individualitet (selvopfattelse, professionsudvikling og oplevelse af frihed inden for givne rammer; dannelse i bred forstand)

Dannelse til medborger gennem kollektive identitetsfortællinger, der refererer til retlige afgrænsninger og kulturelle praksisser og artefakter/produktioner

Christian Horst


Kvinders ligestilling
Kvinders ligestilling på konstruktion og udøvelse af diskrimination

Grundlov og kvindefrigørelse (1849-)

Retlig status: Lige arveret 1858

Politisk og pædagogisk proces: Dansk Kvindesamfund 1871

Pædagogisk proces: Lige adgang til skolen (1903)

Retlig status: Myndig borgere på lige fod med manden (1915)

Pædagogisk proces: Ændring af curriculum, dvs. ændrede fortællinger om piger og kvinder i undervisningsmaterialer, litteratur mv.

Retlig status: Egen økonomisk status (skat, lige løn); Adgang til abort (ca. 1973)

Pædagogisk proces: Nedbrydning af skarpe grænser mellem mande- og kvindefag

Retlig status: Lov om ligestilling (2004)

Politisk og pædagogisk proces: Forhandlinger om kvote og repræsentation

Christian Horst



Konstruktion af sociale kategorier og forklaringsmodeller
Konstruktion af sociale kategorier og ’forklaringsmodeller’

Christian Horst


Folkeskole
Folkeskole ’forklaringsmodeller’

Christian Horst


Ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse ’forklaringsmodeller’

Christian Horst


Diskursive trusselsbilleder
Diskursive trusselsbilleder ’forklaringsmodeller’

Christian Horst


A opg relse etniske minoriteter og arbejdsmarkedet rbog om indvandrere 2004 16 64 rige
A: opgørelse. ’forklaringsmodeller’Etniske minoriteter og arbejdsmarkedet (Årbog om indvandrere 2004; 16-64 årige)

Christian Horst


B opg relse etniske minoriteter og arbejdsmarkedet rbog om indvandrere 2004 16 64 rige
B: opgørelse. ’forklaringsmodeller’Etniske minoriteter og arbejdsmarkedet (Årbog om indvandrere 2004; 16-64 årige)

Christian Horst


Selvrapporterede holdninger til racisme
Selvrapporterede holdninger til racisme ’forklaringsmodeller’

Christian Horst


Konstruktion af cohesion sammenh ngskraft
Konstruktion af ’forklaringsmodeller’cohesion/sammenhængskraft:

Christian Horst


Nye udviklinger nye diskursordner nye diskriminationsformer
Nye udviklinger, nye diskursordner, nye diskriminationsformer

Christian Horst



ad