Socialpsykiatrien fremover Fagfolk under krydspres

1. Socialpsykiatrien fremoverFagfolk under krydspres IFS socialpsykiatrisk seminar marts 2013 Næsbylund Kro Konsulent, ergoterapeut, psykoterapeut Finn Blickfeldt Juliussen, Socialstyrelsens Videnscenter

2. Læsestof ”De professionelle må opgive deres ekspertrolle og lade deres magtposition udfordre for derved at give borgerne mulighed for at udvikle deres egen magt” Forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov Bogen: Psykiatrisk og Psykosocial rehabilitering – en recoveryorienteret tilgang Bogen: Udfordringer til rehabilitering i Danmark kapitel 16 Bogen kan downloades gratis på www.rehabiliteringsforum.dk Hæftet: 100 ideer til recovery-orienteret arbejde Google: www.socialpsykiatri.dk Søg under: Udgivelser Skriv: 100 (i søgefeltet)

3. Hvad er Recovery? Personlig recovery er en dybt personlig og unik proces, som forandrer personens holdninger og værdier. Personlig recovery indebærer en opdagelsesrejse ind i sig selv som menneske og en forandringsproces, hvor man vokser hinsides den katastrofe, som den psykiske sygdom har forårsaget. William Anthony Boston University 2000.

4. Hvad er Recovery? Personlig recovery er udsprunget fra levede erfaringer, erfaringer som mennesker der selv har oplevet psykisk sygdom har gjort sig. Her er fokus ikke på klinisk recovery, men på trivsel i livet som den person man nu er og ønsker at være og på meningsgivende fortællinger. Rejsen. • Udvikling af en positiv identitet. Livskvalitet og trivsel er dybt personligt. • Udvikling af en ramme, en meningsfuldhed omkring det professionelle kalder ”psykisk sygdom”. • Udvikling af autonomi, en rejse fra andres forvaltning af en, mod større selvforvaltning. • Udvikling af værdsat social rolle, enten generobring af en tidligere værdsat rolle, eller udvikling af ny rolle. Den sociale rolle, er den scene hvor den positive identitet, vil udfolde sit potentiale. Afgørende er at personen får mulighed for at være tæt med sit netværk, også under kriser.

5. Hvad er Recovery? Borgerens indflydelse styrkes på alle niveauer, med afsæt i brugerens ressourcer. Borgerens støttes til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier. Borgerens håb, ønsker og drømme bestemmer indsatsens mål. Borgeren og det nære netværk, støttes til at bevare kontakt Borgeren får adgang til uddannelse og arbejde Borgeren får adgang til civilsamfundets tilbud og støtte til at blive ligeværdig medborger

6. Hvad er Recovery? Borgerens udtrykte ønsker til den professionelle Opmuntrer min selvstændige tænkning Behandler mig på en måde, der hjælper min recoveryproces Behandler mig som en ligemand. Giver mig frihed til at begå mine egne fejltagelser Møder mig i tillid til, at jeg kan skabe min egen fremtid Lytter til mig og tror på det, jeg siger Ser og anerkender mine evner Er der, når jeg har behov for nogen at tale med Lærer mig om den medicin, jeg tager

7. Hvad er Recovery? • Individuelle faktorer: Personens aktive bidrag til processen og muligheden for at rekonstruere mening og perspektiv i livet efter sygdomsudbrud, samt personens oplevelse af håb for en bedre fremtid. • Relationelle faktorer: Betydningen af netværk, relationer til andre, arbejde og karakteren af det lokalområde man bor i. Fx har andres forventninger til at det er muligt at komme sig en afgørende betydning. • Samfundsmæssige faktorer: Økonomiske konjunkturer, levevilkår, materielle betingelser og kulturel kontekst.

8. Hvad er Recovery? • Forbundethed: At opleve gensidige sociale relationer, at høre til i sociale fællesskaber • Håb og fremtidsoptimisme: At tro på muligheden for at komme sig, at være i relationer som giver håb, at have drømme for fremtiden • Identitet: At få mulighed for at (gen)opbygge en positiv identitet og overvinde stigma • Mening: At få mulighed for at (gen)finde mening med livet og med de oplevelser den psykiske lidelse har udsat en for • Empowerment: At genvinde magten over eget liv og få handlemuligheder og kompetencer, som kan skabe positiv forandring.

9. Hvad er Recovery? Powerstatements ! • Before we asked: How can we involve users? Now we ask: How can users involve us. • Stop celebrate the problems. • Mangel på håb er noget nær en sygdom I sygdommen. • Det stiller større krav at tage sin med-bestemmelse end det kræver at tage sin selv-bestemmelse. • Nothing about us – without us.

10. Hvad er Recovery? ”Vi vil ikke have det i tilbyder, vi vil have det i har. Vi vil have uddannelse, job og eget netværk” + Meditation-Motion-Løb-Havearbejde-Bøger-Musik-Kæledyr- Venner-Tegne-Bøn-Bad-Dagbog-Massage-NADA-Digte-Naturen- Håndværk-Hjælpe andre-Positiv tænkning-Rejse-Rydde op- Puslespil-Arrangere kurser-Netdating-PC kørekort-Bestyrelse- etc + Pille-medicin = Personlig medicin

11. Hvad er Recovery? Forskning 35% af de som får diagnosen skizofreni, kommer sig i social forstand 25% kommer sig i klinisk forstand Den bio-psyko-sociale model Illness Managment and Recovery Shared Decision Making

12. Forskning”Recovery starts when you find someone to relate to” Det er langt overvejende de borgere, der har et socialt netværk uden for det psykiatriske system, som formår at arbejde sig ud af sygdommen. Ensomhed og isolation er omvendt de faktorer, som har størst negativ indflydelse på sindslidendes muligheder for recovery. Adgang til fællesskaberne: uddannelse, arbejde og lokalsamfund er faktorer som understøtter recovery. Håb om bedring er en central betydningsfuld enkeltfaktor for recovery, uanset om håbet bæres af den enkelte eller bæres i det betydningsfulde netværk omkring borgeren.

13. Forskning • Støtte i konkret beskæftigelse, direkte på rigtige arbejdspladser, er mere effektiv end træning i beskyttede rammer (recovery understøttende) • Kognitiv træning forbedrer det psykosociale funktionsniveau (recovery understøttende) • Åben Dialog og andre modeller for familieintervention reducerer tilbagefald (recovery understøttende)

14. Forskning Forløbsundersøgelser underbygger effektiviteten af psykosocial rehabilitering - i sammenhæng med psykofarmakologisk behandling • Støtte i netværket er bedre end professionel støtte. • Støtte i nærmiljøet er bedre end hospitalsindlæggelse. • Støtte i lokalbaseret boenhed er bedre end hospitalsindlæggelse. • Støtte og opmuntring til at bruge egne ressourcer til at tage ens liv i egne hænder fører til recovery. • Skræddersyet færdighedsudvikling orienteret til at blive brugt i nærmiljøet, virker. • Bredspektrede programmer er bedre end enkeltstående intervention. • Bredspektrede programmer målrettet sygdomskontrol skal inkludere: psykoedukation, kognitive interventioner, træning i forebyggelse af tilbagefald, træning i at udvikle færdigheder som matcher udfordringen.

15. Undersøgelse Århus brugerundersøgelse 2007 og igen I 2009 Størst stigning I borger tilfredshed • Indflydelse på hvilken kontaktperson • Handleplan på baggrund af mine behov/ønsker • Mulighed for akut hjælp. Undersøgelsen konkluderer at medarbejderne i socialpsykiatrien I 2009 fremtræder mere lyttende og personorienterede målt I forhold til 2007. Det mest betydningsfulde for borgerne: Et meningsfuldt liv. Håb om bedring og undgå tilbagefald. Kontakten med socialpsykiatrien. Arbejde eller uddannelse

16. Undersøgelse Det sociale indikatorprojekt 2013 jo højere grad der er arbejdet med borgerens netværk og relationer, desto mere har det betydet en udvikling på området Jo mere der er blevet arbejdet i forhold til borgerens ønsker omkring relationer, jo mere opleves dette område i bedring Jo mere der er arbejdet med borgerens mestring og selvhjulpenhed, jo mere er borgerens situation forbedret Jo mere tilbud og muligheder skræddersys til den enkelte borger, i jo højere grad sker der udvikling på dette område

17. Handicapkonventionen 2009 Krav på støtte til at kunne leve og være inkluderet i samfundet. Fuld deltagelse i samfundslivet. Respekt for privatlivet. Lige muligheder. Lighed for loven. Frihed til at træffe egne valg. Uafhængighed af andre personer. Respekt for værdighed, personlig autonomi og forskellighed • Handicapkonvention og recovery-perspektiv på tværs af arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser • Fra diagnose til funktion. Det sociale handicapbegreb • Fra kronicitetsparadigme og omsorg til inklusion og mestring

18. Dansk lov Retssikkerhedsloven Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Man tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Serviceloven Borgerens inddragelse og aktive deltagelse. Tro på at det enkelte Menneske ønsker at klare sig selv, hvis forudsætningerne er til det. Der lægges op til at det enkelte menneske generobrer magt over eget liv.

19. Hvad er Rehabilitering? • En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk • Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv • Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger • Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats

20. Hvad er Rehabilitering? Borgeren I centrum ”Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger” • Medborger, ligeværdighed og demokrati • Empowerment og mestring • Motivation og læring • Deltagelse • Magt Recovery-begrebet kvalificerer rehabilteringsbegrebet Recovery styrker den svære bevægelse med reelt at sætte borgeren I centrum. Den professionelle afgiver eneretten til at fortolke, definere og konkludere

21. Hvad er Rehabilitering Fra problemfokus til ressourcefokus • Hvad virker? • Hvad virker for hvem? • Hvad virker for hvem hvornår? • Hvad virker for hvem, hvornår og i hvilken sammenhæng? Relevante værktøjer i forhold til ressourcefokus • CDOI – værktøj til udvikling og feedback • Signs of safety – værktøj til familie inddragelse • Forandringskompasset fra Københavns kommune • Socialpsykiatriske indikatorprojekt - spørgeskemaet

22. Hvad er Rehabilitering?- en indsats på tre niveauer • Samfundsniveauet: eksempelvis lovgivning og masterplaner • Forvaltningsniveauet: eksempelvis §141 handleplan, koordinering på tværs af forvaltninger (og indkøb af metoder med dokumenteret effekt) • Praksisniveauet: eksempelvis samarbejdet med lokale arbejdsgivere, foreninger og skoler (og implementeringen af metoder med dokumenteret effekt)

23. Hvad er Rehabilitering? Ideen om rehabilitering opstod i forbindelse med 1. og 2.verdenskrig. Invalide soldater var ikke kun amputerede i fysisk forstand ogsåi forhold til personlig og Individuel integritet og i forhold til deres muligheder for social integration. Målet blev et meningsfuldt og ligeværdigt livOp gennem det 20. århundrede er den biomedicinske rehabiliteringspraksis blevet udfordret af bl.a. brugerorganisationer i England og USA: Helhedsorienteret perspektiv – Det enkelte individs perspektiv - Værdighed. Bio-Psyko-Social ICF fokus på deltagelse og individ I kontekst. Med ICF kan du vurdere funktionsevne uafhængigt af diagnose. Målet? Inklusion, medborgerskab og deltagelse

24. Community based rehabilitation • Støtte at mennesker med handicap kan maksimere deres fysiske og mentale evner, støtte at de kan få adgang til almindelig offentlig service og de muligheder samfundet generelt tilbyder og blive aktive bidragsydere til lokalsamfundet og samfundet generelt. • Aktivere/engagere lokalmiljøerne til at fremme og beskytte menneskerettighederne for mennesker med handicaps, eksempelvis ved at fjerne barrierer for deltagelse. • Faciliterere den lokale kapacitet og rummelighed til fordel for empowerment og lokal mobilisering/synliggørelse af mennesker med handicap – og deres familier.

25. Professionel rolle i dag Serviceloven trådte i kraft i 1998 og i den blev der lagt vægt på øget brugerindflydelse, medborgerskab og retten til at vælge. I 2009 ratificerede Danmark FN’s konvention om handicappedes rettigheder. Handicap er ”et resultat af samspillet mellem personer med barrierer funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige faktorer, som hindrer borgeren i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fodmed andre”. I 2011 udgaven af WHO’s World Report on Disability understreges behovet for en ny organisatorisk og fag-professionel opgave Vi skal nu fjerne barrierer for deltagelse. Tillært hjælpeløshed

26. Professionel rolle i dag I de senere år er der sket markante ændringer i de unge som søger eller henvises til socialpsykiatrien. Mange er udiagnosticerede og præget af middelsvær til svær mistrivsel. Udover socialpsykiatriens traditionelle målgrupper indenfor psykosespektret, kommer der idag nye ungegrupper med diagnoser som ADHD, autisme eller Aspergers syndrom. Mange unge regner med at modtage en støtte, som kan bringe dem videre frem mod et liv så nær det normale som muligt. Aktuelt er flere kommuner i færd med at flytte hovedfokus fra diagnose til borgerens funktionsniveau når det handler om udredning og tildeling af ydelser. Dette sker i erkendelsen af at diagnoser ikke siger nok om den enkelte borgers aktuelle funktionsniveau.

27. Professionel rolle i dag Dokumentation og evidens er centralt Åben Dialog Individual Placement and Support Familieinterventioner CDOI Kognitiv mestringstræning Signs of Safety Critical Time Intervention Social Færdighedstræning Illness Managment and Recovery Shared Decision Making Forandringskompasset Psykoedukation af borgeren og netværket sammen Wellness Recovery Action Plan

28. Professionel rolle i dag Dialogiske redskaber måler borgerens status og progression Forandringskompasset Client Directed Outcome Informed Socialpsykiatrisk Indikator Projekt (SIP) Signs of Safety

29. Professionel rolle i dag Nye organiseringsformer • Flex-Bo, Herlev/Ballerup – koordineret bo støtte • Psykiatriens hus, Silkeborg – socialpsykiatri, DPC, jobcenter og sagsbehandler fusionerer • Skiftesporet, Herning og Individual Placement and Support (IPS) • Nettet, Kgs Lyngby og medarbejdere med brugererfaring • Projekt Vendepunkter, borgere underviser medarbejdere • Netværksstedet Thorvaldsensvej – borgerne bestemmer • Skanderborg og Den Personlige Arbejdsbog (Wellness Recovery Action Plan) Borgerens personlige handleplan

30. Professionel rolle i dag SIP, det nationale indikatorprojekt på socialpsykiatri feltet, måler på trivsel og udvikling. Redskabet fokuserer på, hvordan livskvaliteten udvikler sig for borgerne indenfor syv livsområder: (Psykisk velbefindende, Relationer, Fysisk velbefindende, Selvbestemmelse, Aktivitet, Materielle forhold og Deltagelse i samfundet). SIP bygger på den grundlæggende antagelse at det, der betyder meget for én borgers livskvalitet, ikke nødvendigvis betyder noget for en anden borgers livskvalitet. Livskvalitet afhænger af en persons samspil med sine omgivelser

31. Professionel rolle i dag Forandringskompasset: Københavns kommune implementerer et kontekstuel tilpasset status, udviklings og dialog redskab: Forandringskompasset. Forandringskompasset er oversat fra det engelske ”Recovery-star” Forandringskompasset har den store fordel at redskabet kan anvendes af eksempelvis pædagoger uden dyre eksterne kurser. En anden fordel er at Forandringskompasset både er et dialog-redskab mellem pædagog og borger, mellem pædagog og sagsbehandler og mellem borger og sagsbehandler (fællessprog, ressourcefokuseret).

32. Professionel rolle i dag Fire livs domæner Bo – Arbejde – Læring – Hvile Fire personlige domæner Egenomsorg – Helbred - Formål og mening - Socialt tilhørsforhold De ting borgeren kan klare ved egen hjælp eller klare ved hjælp af nærmeste netværk. Hvilke ressourcer der kan trækkes på i lokalmiljøet? Først herefter vil behovet for specialiserede rehabiliterende indsatser afklares HANDLEPLANEN

33. Professionel rolle i dag Individual Placement and Support (IPS) er en effektiv jobskabelses metode målrettet de mest marginaliserede borgere. Metoden oversættes ofte til håndholdt individuel jobindsats. Her integreres borgeren på det ordinære arbejdsmarked frem for i beskyttet beskæftigelse. Metoden kombinerer særlig tilrettelagt socialfaglig støtte med beskæftigelsesrettet indsats og supplerer denne kommunale helhedsindsats med psykiatrisk back-up. IPS benytter sig af ”place-then-train”, i modsætning til den traditionelle train-then-place. 1) Alle der ønsker at deltage i programmet kan gøre det, ingen bliver ekskluderet. 2) Den psykiatriske behandling er et integreret led i den kommunale indsats. 3) Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. 4) Vejledning om sociale ydelser og arbejde er vigtigt. 5) Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet. 6) Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det. 7) Indsatsen er baseret på deltagerens egne præferencer og valg

34. Professionel rolle i dag Psykiatriens hus i Silkeborg Åben Dialog Åben Dialog Åben Dialog Åben Dialog Åben Dialog Åben Dialog Åben Dialog Åben Dialog Åben Dialog

35. Det lange seje træk Tryghed og omsorg i hverdagen, at udvikle borgerens kompetencer og at Identificere og styrke borgerens ressourcer. I samarbejdet med og støtten til borgeren fremmes at borgeren bliver i stand til selv at handle og opnår kontrol over eget liv. De generelle recovery-understøttende indsatser sætter på fire punkter borgerens behov I centrum: • Personorientering: borgeren mødes som en unik person som har konkrete problemer, forhåbninger og drømme. • Personinvolvering: indsatsen inddrager borgerens egne erfaringer. • Selvbestemmelse: borgeren tilbydes valgmuligheder • Potentiale for udvikling: alle har mulighed for recovery
 Den engelske recovery-forskning tildeler borgeren fire opgaver: 1) Udvikling af en positiv identitet, der rækker udover at være et menneske med psykisk sygdom. 2) At skabe en personlig tilfredsstillende mening omkring sygdommen 3) Selvstyring som overgangen fra de professionelles styring til selv at tage personligt ansvar gennem selvstyring. 4) Udvikling af værdsatte sociale roller.

36. Udfordring ”At beslutte sig for at arbejde med mål i dagligdagen, vil for mange medarbejdere betyde at de skal indføre en ny måde at tænke på”. For et praksisfelt der historisk har været selvforsynende med aktiviteter og tilbud, er det en udfordring at tænke ud over rammerne, og udvikle et positivt samspil med lokalsamfundet. Ofte fokuseres mere på at udruste borgeren med færdigheder, og mindre på at inddrage det omgivende samfund, eller på relationen mellem borger, omgivelser og netværk

37. Et kig i krystalkuglen 1) Vend dig mod sidemanden – interview hinanden på skift 2) Spørgsmål: Forestil dig at du indgår i et team, teamet skal starte et nyt socialpsykiatrisk tilbud op om præcis 6 måneder. I har et godt startbudget Hvad skal være anderledes end det er i dag? 3) Skriv ideerne med blok bogstaver på det udleverede papkort Vil du kende resultatet af denne brainstorm? Skriv din e-mail adresse på papkortet - med blokbogstaver

38. Kontakt Ved spørgsmål og kommentarer…. • Kontakt Faglig konsulent Finn Blickfeldt Juliussen • Socialstyrelsens videnscenter fju@socialpsykiatri.dk www.socialpsykiatri.dk