1 / 36

Lektion 6: Fuldkommen konkurrence

Lektion 6: Fuldkommen konkurrence. Disposition 0. Vigtige pointer fra sidste lektion Den fuldkomne konkurrence model Hvad lærer vi om den økonomiske virkelighed? Hvad bruger man denne model til? (Hvorfor er den vigtig?) Opgaver Monopol- modellen

Download Presentation

Lektion 6: Fuldkommen konkurrence

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Lektion 6: Fuldkommen konkurrence Disposition 0. Vigtige pointer fra sidste lektion • Den fuldkomne konkurrencemodel • Hvad lærer vi om den økonomiske virkelighed? • Hvad bruger man denne model til? (Hvorfor er den vigtig?) • Opgaver • Monopol-modellen • Hvad lærer vi om den økonomiske virkelighed? • Opgaver • Indifferens-kurver – a tribute to Anders og den fagansvarlige… • Tilbagemelding på indkomst- og substitutionseffekt (tager vi senere)

  2. 0. Vigtige pointer fra sidste lektion*- et nyt repetitionspunkt Der var mange pointer, hvoraf nogen går igen i disse kapitler: • At virksomheder profitmaksimerer • Hvor meget der skal produceres den centrale virksomhedsbeslutning • Loven om aftagende grænseafkast • Stordriftsfordele som konkurrenceparameter

  3. 1. Fuldkommen konkurrence Hvad prioriterer jeg: det svære og vigtige… Det vigtige: eksamensrelevant og virkelighedsnært (at I kan bruge det til noget). Fokuserer på kærnen frem for udbygninger (’det kan man også gøre’, ’men det siger ikke altid så meget…’). I skal være mindst lige så lidt autoritetstro overfor bogen, som I er overfor mig… To linier: a. jo flere modeller, jo tættere på virkeligheden. b. Jo mere styr på model-virkelighed – jo tættere på virkeligheden Mange slides – springer alligevel en del over. * : vigtigste slides. [Ændrer sommetider lidt om eftermiddagen mandag] Første to timer perfekt konkurrence – næste 2 timer: monopol – håber jeg…

  4. 1. Fuldkommen konkurrence* Et marked er kendetegnet af fuldkommen konkurrence, når følgende 5 antagelser er opfyldt (og dem skal I kunne huske): • Produktet er homogent • Forbrugerne har fuld information om markedet • At virksomheden produktion udgør en beskeden del af det samlede udbud inden for branchen • Alle virksomheder er pristagere • Fri adgang (entry) og afgang (exit) fra branchen

  5. 1. Fuldkommen konkurrence Hvad kan modellen bruges til?: a. til at beskrive nogen virkelige markeder - diskuter jer frem til nogen virkelige danske markeder, der opfylder de fem forudsætninger/antagelser b. som benchmark ift. ’andre markedsstrukturer’ - hvad ligger der i det, og hvorfor er det vigtigt, tror I?

  6. 1. Fuldkommen konkurrence* • Markedsstruktur – et helt centralt begreb • Antallet af virksomheder (som indikator på graden af konkurrence) • Typen af produkt (homogent/heterogent) Graden af konkurrence måles ud fra, i hvilken udstrækning virksomhederne kan påvirke prisen (manipulere den) Konkurrerer aktivt på imperfekte markeder og slet ikke på perfekte markeder – bare mængdetilpassere og pristagere -> paradoks

  7. Fuldkommen konkurrence* Ved fuldkommen konkurrence er efterspørgsels-kurven horisontal for den enkelte virksomhed = sælge uendelige mængder uden at påvirke prisen (box 7.1) OBS! Mængdeforskellen ud af førsteaksen (figur 7.1)

  8. 1. FK og Total, gennemsnitlig og marginal omsætning • TR = p x q • AR = (p x q)/q = p • MR: ændring i totalomsætning ved ændring i salget på en enhed • MR = p = MC (se figur nedenfor) • Output/produkt måles i styk – revenue er omsætning/salg – produktionen målt i kroner/ører

  9. 1. Fuldkommen konkurrence • Hvordan finder den enkelte virksomhed ud af, hvor meget den skal producere? • Undlader at øge produktionen, når man har fastlagt en produktion, hvor markedsprisen svarer til de omkostninger, man har ved at producere den sidst producerede (den marginale) vare

  10. 1. Fuldkommen konkurrence* Så snart virksomhedens produktion afviger fra q* mister virksomheden profit (figur 7.4). Profitmax. i punkt E

  11. 1. Fuldkommen konkurrence • Hvis man så sætter forskellige priser ind på slide 10, så får man (da MC = p) forskellige pris-mængdesammenhænge, svarende til en opadgående udbudskurve (fig. 7.6 i bogen) • Tre typer af virksomheder – tabere, neutrale (break even), vindere • Virksomheder altså ikke ’ens’ under F.K.

  12. 1. F.K. og kortsigtet ligevægt

  13. 1. Fuldkommen konkurrence og langsigtet ligevægt* • Hvor kom den langsigtede ligevægt fra? Er en ligevægt ikke altid en ligevægt? Nej… • Hvis der er uudnyttede stordriftsfordele -> øge kapitalapparat i eksisterende eller nye virksomheder (procesinnovation) • Den langsigtede ligevægt på et markedet med fuldkommen konkurrence indtræder, når virksomhederne ikke længere kan opnå profit ved at øge produktionen.

  14. Langsigtet og kortsigtet ligevægt q* =mindste efficiente størrelse En pristagende virksomhed er kun i langsigtet ligevægt, når der producerer ved minimum på LRAC (figur 7.10)*

  15. 1. F.K. og teknisk forandring Anlæg (’plant’) 1: ældst – dækker lige vc Anlæg 2: halvgammel – dækker vc og lidt af fc Anlæg 3: nyeste med laveste omkostninger – dækker vc og fc Salter (1966) – en måde at introducere teknisk forandring i universet

  16. 1. FK: Allokativ efficiens Hvornår er et marked efficient (optimalt)? Det er det, når markedet er Pareto optimalt. En sådan situation opstår, hvis ingen kan stilles bedre uden at stille andre ringere. Dette er opfyldt når producer* (2) og consumer surplus (1) er maksimeret Markedet for fuldkommen konkurrence opfylder disse betingelser = allokativ efficient.

  17. 1. Fuldkommen konkurrence • Følger der nogen politikanbefalinger af allokativ efficiens? • Bemærk note 8, p. 152! Til vores løbende diskussion af, hvor arbejdskraften kommer fra…

  18. 2. Hvad lærer vi om den økonomiske virkelighed? • Det typiske marked er enten oligopolistisk eller præget af monopolistisk konkurrence (senere kapitler) • Virksomheder er påvirket af løbende teknologiske ændringer -> Virksomheder med det mest moderne kapitalapparat er de mest konkurrencedygtige • ’the incentive role played by profits’ (p. 158) – for ressourceallokeringen • Vækstindustrier har tilgang af nye virksomheder (’entry’) – tilbagegangsindustrier har afgang

  19. 2. Hvad lærer vi om den økonomiske virkelighed? 5. Både entry og exit tager tid… 6. Men at virksomheder kan overleve længe med forældet kapitalapparat, og at sådanne virksomheder især findes inden for brancher i tilbagegang (årsagssammenhæng?) 7. Politik ift. tilbagegangsindustrier: ’temporary income support’, ’retraining schemes’, ’increased mobility’. Undgå direkte støtte.

  20. 2.1 Hvad bruger man denne model til?* • Fuldkommen konkurrence ikke udbredt • Men antagelsen er udbredt!: • I økonomiske modeller (ex.: landbrugets liberalisering) • Og dermed som politikanbefaling (mere konkurrence = tættere på fuldkommen konkurrence = bag konkurrencetilsynet) • Bl.a. det der menes med ’benchmark’ • Pareto-optimalitet også en udbredt forestilling – konsekvens for politik? Handlingslammende… • Politik handler netop om fordeling af tab og gevinster…

  21. 3. Opgaver Gruppearbejde • Opgave 4, p. 159 • Andet spørgsmål i opgave 8 • Hvorfor fortsætter de virksomheder, der taber penge, med at producere alligevel? • Kan I med den nye viden fra dette kapitel forklare, hvorfor en tilstand med profit ikke er en stabil ligevægt (jeg har tidligere brugt begrebet uligevægts-fænomen – fordi bevægelsen mellem to ligevægte er uligevægt) • Hvorfor fokuserer bogen så stærkt på markeder med én verdensmarkedspris? • Evaluér kurset – hvad er godt/skidt – forslag til udvikling osv.

  22. 4. Monopol-modellen • Nu kommer virkeligheden med fuld musik • fordi der – som i virkeligheden – manipuleres med markedet… • ’Monopolies live a quiet life’ (Hicks – nobelpr.) • Et monopol er ’prissætter’ • Forbrugerne bestemmer, hvor meget de vil aftage til den givne pris • I fuldkommen konkurrence flad D-kurve for den enkelte virksomhed – negativ ved et monopol og ingen udbudskurve!

  23. 4. Monopol-modellen • Monopolistens ’trade off’ (figur 8.1)- dilemma: • omsætningen kan forøges ved prisnedsættelse (afhænger af elasticiteten), og prisen kan øges ved reduktion i mængden • kan let illustreres grafisk • Hvordan finder monopolisten ud af, hvor meget den skal producere? • ’really happening is that the monopolist is choosing price and quantity simultanously from the interaction of cost and demand conditions’ (p. 162) • Hvordan mener I, at monopolisten ’gør det’? • ’Charge what the traffic will bear’ (pl. 169) • Minder om vores fiskemand…

  24. 4. Monopol-modellen* • I modellen: mængden fastlægges,hvor: MC = MR < p (figur 8.3) og herefter fastlægges prisen - kortsigtsligevægten • Det kan ikke betale sig at sænke prisen yderligere (fordi prisen så skal sænkes på alle solgte produkter…) • Konflikt mellem samfunds- og privatinteressen • Hvorfor ikke en model af, hvad monopolisten faktisk gør? • Twist facts to suit theory… eller måske heller ikke helt skævt…

  25. 4. Monopol - Deadweight loss*- figur 8.6 1+2 = deadweight loss Fuldkommen konkurrence: 1+5+6 = consumer surplus 2+7 = producer surplus Monopol: Consumer surplus: 1 = tabes da mængden ikke produceres 6 = tabes idet prisen øges til Pm Producer surplus: 2 = tabes da mængden ikke produceres 6 = vindes, tages fra forbrugeren Tab = 1+2 = deadweight los = den allokative inefficiens

  26. 4. Monopol og prisdiskrimination • Diskrimination skal forstås som forskelsbehandling mellem forbrugere • Altså at man betaler forskellige priser for den samme vare – fordi virksomheden har magt til at bestemme dette… • Orange billetter, business class, aviser, læger • Kræver det et monopol? • Det giver et større revenu og større profit -> både forbruger og virksomhed får større surplus, men påvirker indkomstfordelingen

  27. 3 1 2 4. Monopol og prisdiskrimination D PRIS MR pm pd S = MC 0 qm qd qc Mængde

  28. 4. Monopol - adgangsbarrierer og langsigtsligevægt • Ekstraordinær profit lokker nye leverandører til og stimulere den teknologiske udvikling, men... • Hvis monopolisten på lang sigt kan opretholde sin monopolprofit, skal virksomheden være beskyttet af adgangsbarrierer (barriers of entry) • Stordriftsfordele og teknologisk forspring – naturlige barrierer • Patenter, banklicens – politisk (kunstig) etablerede • Brand image – forhandlernetværk • naturlige monopoler: elværker, jernbaneskinner (tidligere også TDC – teknologi undergraver det naturlige) – efterspørgselsbetingelser/set-up cost

  29. 4. Monopol og adgangsbarrierer • Via den teknologiske forandring, kan nogle af barriererne forsvinde • Eksempel • IP-telefoni, mobiltelefoner

  30. 4. Monopol i form af karteldannelse • Kartel et ’samarbejdsmonopol’ – et ’kunstigt skabt monopol’ (Adam Smith citat) • Karteldannelser er ustabile • profit trækker nye producenter til, som ikke har nogen ulovlig aftale (lever et farligt liv) • alle har incitament til at snyde • producent X kan drage fordel af at ”stjæle” den mængde ,som producent Y ikke må producere • hvis alle snyder, presses prisen tilbage til ligevægten, hvilket er dårligere end kartellet • gruppens interesser vs den enkelte virksomheds interesser

  31. 4. Monopol i form af karteldannelse • Ulovlige prisaftaler fjerner konkurrenceelementet • inkluderer alle branchens medlemmer • branchen agerer som en enhed (monopolist) • Cases: OPEC, Løgstør Rør, Dansk, Aalborg Kørelærerforening, Advokatsalærer, tandlæger

  32. 5. Hvad lærer vi om den økonomiske virkelighed? • Meget… selv om der er få monopoler i virkeligheden… (midlertidig monopoler) • At der manipuleres med markedet for at øge indtjeningen – eksempelvis gennem prisdiskrimination • Monopolmarkeder tiltrækker nye udbydere og stimulerer til produktinnovation • Uelastisk efterspørgsel tiltrækker dette… (eks. Olie)

  33. 5. Hvad lærer vi om den økonomiske virkelighed? • Det er derfor vanskeligt at opretholde et monopol – med mindre staten bakker det op (microsoft?) • Karteldannelser er sårbare overfor ’freeriders’ og derfor ustabile (OPEC) • ’Entry barriers’ er et reelt forekommende fænomen, der begrænser konkurrencen – nogle etableres bevidst – andre er der bare… (som stordriftsfordele)

  34. 6. Opgaver • Opgave 8 og 9 • Hvad stiller staten op med et monopol, som producerer noget samfundsmæssigt nødvendigt, som monopolet ikke kan sælge med fortjeneste? • Konkurrencestyrelsen regulerer konkurrencen i Danmark. Hvorfor tror I ikke, at de har forbudt fusioner, der fører til markedsdominans?

  35. 7. (Mere om)Indifferenskurver • Repetition: Når man siger mikro-økonomi, siger mange økonomer ’indifferenskurver’ • Men det er ikke noget, I skal kunne… • Øh… • For at undgå at måle nytte, så rangordner man ’bundles’ af varer ift. hinanden… (for at undgå at måle den præcise nytte ved et bestemt produkt) • Men økonomer forestiller sig, at forbrugerne har hovederne fulde af indifferenskort, hvor varer er rangordnet ift. hinanden (’et omvandrende varekatalog’)

  36. 7. Indifferenskurver • Hjemmeopgave: a. Forklar – verbalt – hvorfor to indifferenskurver ikke kan skære hinanden • Det vil jeg selvsagt ikke fortælle jer… • Men jeg kan fortælle jer, hvorfor de er parallelle i bogen…

More Related