1 / 38

Lær børn at samarbejde. En metodik for lærere og pædagoger i indskolingen Februar 2014

Lær børn at samarbejde. En metodik for lærere og pædagoger i indskolingen Februar 2014. Ved pædagogisk psykolog Lone Gregersen. Projektets problemstilling. Børns egen målsætning er: I skolen lærer man noget og får venner ! MEN MEN MEN Nogle børn hægtes af fra starten:

danica
Download Presentation

Lær børn at samarbejde. En metodik for lærere og pædagoger i indskolingen Februar 2014

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Lær børn at samarbejde.En metodik for lærere og pædagoger i indskolingenFebruar 2014 Ved pædagogisk psykolog Lone Gregersen

  2. Projektetsproblemstilling Børns egen målsætning er: I skolen lærer man noget og får venner! MEN MEN MEN Nogle børn hægtes af fra starten: De lærer ikke noget og de får ingen venner En dårlig start får konsekvens for hele deres skoletid

  3. 1. Undersøgelse 04 - 06 To pæd. psykologer indhentede information gennem klasseobservationer af børns samarbejdskompetencer i gruppearbejde i børnehaveklasse, første og anden klasse i ialt 14 klasser. Observationerne viste, at lærere gennemgående ikke konkret instruerer børnene i, hvordan de skal samarbejde, men mere er generelt retningsanvisende såsom: • I skal samarbejde! • I skal hjælpe hinanden! • I skal være søde ved hinanden etc.

  4. Resultatetaf første undersøgelse viste • at børnenes samarbejdskompetencer i gruppearbejde var meget forskellige • at samarbejdskompetencerne generelt ikke var særligt udviklede • at der sjældent blev givet konkret feedback til børnene på processen • at lærere og børn ikke havde et fælles begrebsapparat til at beskrive samarbejdsprocesserne.

  5. Erfaring efter første undersøgelse • Vores observationer af børnene er for generelle • Vores forslag til lærernes undervisning er også for generelle og baserer sig på forudsætninger, som lærerne ikke har.

  6. Erfaringer fra andres forskning(Evidens – hvad virker) • Alle har noget at vinde ved samarbejde • Samarbejde skal struktureres for at virke • Samarbejde kræver tydelig instruktion” • Lavtpræsterende børn lærer ”mest” (Sammenlignende undersøgelser)

  7. 2. Projektperiode På den baggrund organiseredes 2. projektperiode, hvor børn i børnehave- klasserne på 6 skoler blev videofilmet over et år. (2007) Resultat 55 videofilm, som blev analyseret.

  8. Projektets formål Projektet havde to overordnede formål (som i praksis er tæt forbundne i det læringsrum, som ”læreren” etablerer i klassen gennem sine undervisningsplaner og sin didaktik): • at skaffe sig større indsigt i børns samarbejdskompetencer i 0.te klasse. • at give læreren metoder og redskaber til at strukturere et læringsrum for børnene.

  9. Hvem var vi i projektet? Projektet var baseret i UCC – University College Capital • Mig som projektleder samt 2 kolleger fra UCC • 6 frivillige pædagogikstuderende fra KU • 6frivillige skoler/børnehaveklasseledere • 1 filmmand (Kom til senere efter bevilling fra Egmont Fonden)

  10. Vores obs. metode Udgangspunk: Vi må se hvad der sker! Observationerne må fastholdes Observationerne må beskrives i operationelle begreber Observationerne må analyseres efter de samme begreber Samarbejde med studerende og lærere om video-observationer – om hvad vi ser.

  11. Først: LæringsrumEt centralt begreb for forståelsen. Læringsrummet er såvel et fysisk som psykisk rum I denne ramme indtænkes såvel strukturer ( dvs. organisation og processer) som aktører (dvs. børn og lærer) i et gensidigt afhængighedsforhold.

  12. Hvad så vi i klasserne? • At børnene er MEGET afhængige af det læringsrum, læreren organiserer. • At hvis læreren ikke er præcis i sine krav og i sin instruktion, bruger børnene egne og mere primitive løsningsmetoder. • At opgaven hurtigt bliver for kompliceret og det skaber opgiven/ aggression.

  13. Centrale begreber • Hvordan definerer I læring? • Hvordan definerer I struktureret? • Hvordan definerer I samarbejde?

  14. Projektets definition af nøglebegreber • Læring Læring er den proces, som fører til tilegnelse af nye såvel faglige som sociale kvalifikationer og færdigheder • Struktureret Planlagt og organiseret i relation til de faglige og sociale mål. • Samarbejde En gruppes fælles anstrengelse for at løse et problem eller en opgave - eller at arbejde sammen mod et fælles mål. Det gøres ved fælles handling og i enighed om målet.

  15. Hvad skal der til for at få børn til at samarbejde? • Drøft med makkeren. • Giv forslag til holdet.

  16. Projektets overvejelser • Læring af basale sociale færdigheder… • Færdigheder må opbygges mere systematisk og over tid… • Forudsætningen er et trygt læringsmiljø med inddragelse af ZNU…

  17. Social kompetence.Definition • Viden om – og kendskab til sociale situationer (eks. en samtale) • Sociale færdigheder (kan læres) • Situationsfornemmelse (hvornår de skal bruges (læres og øves)

  18. Metoden LISS opstår:Læring i struktureret samarbejde Samarbejde indledes med en erfaren børnehaveklasseleder: Lærke, Hvidovre Skole. Fælles planlægning efter nogle enkle principper. Optagelse af praksis gennem et skoleår.

  19. Eksempler på grundlæggende kommunikationsfærdigheder På video-filmen vises nogle grundlæggende øvelser (der bliver til færdigheder) i • Lytning • Hukommelse • Kommunikation • Samarbejde

  20. Filmklip om Basal kommunikation

  21. Drøft i makkerparDel med holdet Hvad overraskede jer? Har I erfaring med tilsvarende opgaver? Har I gode forslag af tilsvarende art?

  22. Opsamling om instruktion • Instruktionen skal være kort og konkret • Brug flere modaliteter: • Fortæl • Fortæl og tegn • Fortæl og demonstrer Husk at mens du fortæller OG demonstrerer opbygger du samtidig et fælles læringssprog om læring mellem dig og børnene…

  23. Grundlæggende sociale færdigheder sættes i spil af læreren Det betyder at læreren i sin instruktion konkretiserer  • hvordan man kan tale til hinanden • hvordan man kan hjælpe hinanden • hvordan man kan træffe en beslutning • hvordan man kan løse et problem • hvordan man kan udføre selvkontrol.

  24. Video: Gruppearbejde:Et fælles arbejde – et totem (ansigt) • Forløbet planlægges i detaljer – giv let opgave. • Materialer ligger parat… • Klar instruktion om • Hvad de skal lave • Hvad de skal lære.

  25. Filmklip om team-dannelse

  26. Drøft i makkerparDel med holdet Hvad overraskede jer? Har I erfaring med tilsvarende opgaver? Har I gode forslag af tilsvarende art?

  27. Opsamling om Hjerne og læring • Fortæl hvad de skal gøre/ lære! (Undgå fejl. Undgå konflikter) • Gør det / Afprøv det! (Giv børnene ro til at arbejde) • Tal om, hvad de HAR lavet! (Giv dem sprog for læringen)

  28. Model for planlægning Sociale læringsmål Aktivitet (indhold + struktur) der kan opfylde begge mål Evaluering og Feed-back Faglige læringsmål Evaluering og Feed-back

  29. Første fase:Klar instruktion • Læreren tegner og fortæller i et konkret sprog. (Visualisering er godt). • Læreren demonstrerer selv med elev eller lader nogle børn være modeller. • Læreren sikrer sig gennem parafrasering at børnene har forstået instruktionen. • Læreren tager et sidste tjek på forståelsen. (Gennem instruktion får børnene et fælles sprog)

  30. Anden Fase:Børnenes aktive og fælles bearbejdning • Børnene skal have forstået instruktionen • Børnene skal have de nødvendige kommunikationsfærdigheder og praktiske færdigheder for at løse opgaven • Læreren observerer børnenes funktion og noterer sig udviklingsmuligheder

  31. Tredje fase:Opsamling og evaluering • I evalueringen sætter læreren igen sprog på processen – men denne gang på et konkret gennemlevet forløb. Læreren eksemplificerer med eksempler. • Gennemgangen (sprogliggørelsen) understøtter hukommelsen • Understregning af brugbarhed (Hvad har vi lært? Hvor, hvornår og hvordan kan det anvendes?)

  32. Metodens principper Læringsteorien scaffolding / stilladsering: • Gå fra det enkle til det mere komplicerede • Byg kompetencerne trinvist op • Læg en ”sikker” plan for arbejdet, baseret på tidligere observationer • Søg at undgå konflikter gennem klarhed og enkelhed (eks: ”enighed”)

  33. Vigtige spørgsmål at stille sig selvhvis uv ikke fungerer • Er børnene uv. parate? (mætte, vågne,…) (banalt, men altså… Hjernens forudsætninger for læring) • Ligger opgaven på rette niveau? (Skal jeg hjælpe for meget? Muligheder for differentieret tilgang?) • Har børnene de nødvendige færdigheder? (Hvis ikke, undervis dem i de relevante færdigheder)

  34. Gruppens sammensætning: Forslag fra Cooperativelearning Makker: altid skuldermakker KTI i indskoling

  35. Tilrettelæggelse over et skoleår

  36. Egmontfonden Bevilling til • Undersøgelse af foreliggende forskning/litteratur • Udarbejdelse af film Uden fondens midler kunne vi ikke have gennemført ovennævnte forhold.

  37. Spørgsmål/ kommentarer?Hvad vil du tage med dig? Lone Gregersen: Lær børn at samarbejde – 0. og 1. klasse. Akademisk Forlag 2012

More Related