Det bne lands forvaltning 1 2
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 50

Det åbne lands forvaltning 1-2 PowerPoint PPT Presentation


  • 110 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Det åbne lands forvaltning 1-2. Anne Kristine Munk Mouritsen Landinspektør og Ph.D. Kursusforløb. Emnet for første kursusgang: Arealanvendelse i landzonen Emnet for anden kursusgang: Anlæg og byggeri landzonen. Formål 2. kursusgang.

Download Presentation

Det åbne lands forvaltning 1-2

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Det bne lands forvaltning 1 2

Det åbne lands forvaltning 1-2

Anne Kristine Munk Mouritsen

Landinspektør og Ph.D.


Kursusforl b

Kursusforløb

  • Emnet for første kursusgang: Arealanvendelse i landzonen

  • Emnet for anden kursusgang: Anlæg og byggeri landzonen


Form l 2 kursusgang

Formål 2. kursusgang

  • At give en grundlæggende forståelse for, hvilken regulering af byggeri og anlæg, der gælder for det åbne land (landzonen) med speciel fokus på landbrugsbyggeri og med udgangspunkt i den kommunale byggesagsbehandling.


Disposition

Disposition

1. Temaintro

2. Den kommunale byggesagbehandling/Byggeloven

3. Byggesagsbehandling/f.h.t. anden lovgivning

4. Opgaver


Temaintro

Temaintro

  • Forudsættes at adkomsten til jorden er skaffet.

  • Det offentlige har følgende muligheder for at skaffe sig ejendomsretten i landzone:

    • Kommunalfuldmagten (frivillig overdragelse)

    • Forkøbsret i medfør af specifik formålshjemmel i lov (f.eks. til oprettelse af kolonihaver/Jordkøbsloven)

    • Ekspropriation i medfør af specifik formålshjemmel i lov (f.eks. til amtskommunale og kommunale vejanlæg/Vejloven) eller

    • Specifik ekspropriationshjemmel i medfør af særlig anlægslov (f.eks. Statens vejanlæg)

  • Herudover kræves en byggetilladelse, jf. Byggelovens §16


  • Den kommunale byggesagsbehandling

    Den kommunale byggesagsbehandling

    • Ansøgning om byggetilladelse til alm. enfamilieshuse, sommerhuse, kolonihavehuse, campinghytter, garager, carporte, udhuse, drivhuse og lign. mindre bygninger behandles efter Småhusreglementet.

    • Alle andre byggetilladelser behandles efter Bygningsreglementet.

    • Nogle byggearbejder skal blot anmeldes til kommunalbestyrelsen. Det gælder:

      • Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger på højst 50 (m2).

      • Tilbygninger til garager, carporte, etc…. når arealet efter tilbygningen højst er 50 (m2).

      • Vindmøller.

      • Enkeltstående ombygninger når bygningen er på højst 150 (m2) og arealet ikke udvides.

      • Satellitantenner med en diameter på over 1,0 m.

      • Avls- og driftsbygninger, der kan opføres uden landzonetilladelse eller som alene kræver tilladelse efter PL §36, stk.2 (vedr. placering af bygninger og gyllebeholdere).

      • Nedrivning af bebyggelser.


    Anden lovgivning

    Anden lovgivning

    • Kommunalbestyrelsen skal undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lovgivning:

      • Lov om planlægning,

      • Lov om naturbeskyttelse,

      • Lov om bygningsfredning,

      • Lov om skove,

      • Lov om miljøbeskyttelse,

      • Lov om affaldsdepoter,

      • Lov om arbejdsmiljø,

      • Lov om offentlige veje,

      • Lov om private fællesveje,

      • Lov om sanering,

      • Lov om byfornyelse,

      • Lov om varmeforsyning,

      • Lov om midlertidig regulering af boligforholdene,

      • Beredskabsloven,

      • Museumsloven og

      • Lov om stormflodserstatning.


    Lov om planl gning

    Lov om planlægning

    • PL §12: Kommunalbestyrelsen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse

      • kan ved forbud gribe konkret ind overfor byggeønsker, der er i strid med bestemmelser i kommuneplanen.

    • PL§13, stk. 2: Lokalplanpligt ved større bygge- og anlægsarbejder.

    • PL §14: Midlertidigt forbud mod dispositioner, der vil kunne hindres ved en lokalplan

    • PL §15, stk.3: En lokalplan for et område, som overgår til byformål skal indeholde bestemmelser om områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til off. formål, ejd. størrelse og afgrænsning, vej-og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning...

    • PL §18: Når en lokalplan er offentlig bekendtgjort og vedtaget må der ikkeetableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre en dispensation meddeles.


    Lov om planl gning1

    Lov om planlægning

    • Landzoneadministrationen

    • Opførelse af ny bebyggelse i landzone kræver som udg.pkt. tilladelse efter PL§35, stk. 1.

      • Gælder ikke byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt (landbrug, skovbrug og fiskeri (PL§36, stk.1, nr.3)

      • undtagen hvis byggeriet ikke opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer (PL§ 36, stk.2).

    • Størrelsen af de nødvendige bygninger

      • afhængig af størrelsen af ejendommens jordtilliggende og

      • den valgte driftsform.

      • stuehuse: max. 250 m2


    Lov om planl gning2

    Lov om planlægning

    • VVM

    • Ved større projekter som anlæggelse af overordnede veje, etablering af større virksomheder eller husdyrbrug skal amterne udarbejde regionplantillæg med en tilhørende Vurdering af projektets Virkning på Miljøet, før projektet kan realiseres (VVM)

    • Regelgrundlag:

      • EF-direktiv om vurdering af anlægs virkninger på miljøet – implementeret via PL (navnlig §§6c og 8)

      • Bkg. nr. 428 af 02.06.1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebekendtgørelsen). Bekendtgørelsen indeholder to bilag med virksomhedskategorier, der er VVM-pligtige.


    Det bne lands forvaltning 1 2

    VVM-pligtige projekter

    1. Råolieraffinaderier…….

    2. Kraftværker………

    3. Anlæg vedr. nukleart brændsel…….

    4. Jern- og stålværker ……..

    5. Anlæg til udvinding, behandling og forarbejdning af asbest ……..

    6. Integrerede kemiske anlæg……..

    7. Nyanlæg af jernbaner, Flyvepladser, motorveje og motortrafikveje etc……….

    8. Indre vandveje, havne ved indre vandveje og større landanlæg til havneformål ………

    9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling ………

    10. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling ……….

    11. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførelse af grundvand………

    12. Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener……..

    13. Anlæg til behandling af spildevand…….

    14. Kommerciel udvinding af råolie eller naturgas…..

    15. Dæmninger …..

    16. Rørledninger til transport af gas, olie eller kemikalier, rørledninger på mere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige eller brandfarlige væsker udenfor den pågældende virksomheds eget område……

    17. Anlæg til husdyrprod. med kapacitet for mere end 250DE eller mere end 210DE i slagtekyllinger alene.

    18. Industrianlæg til fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer …..

    19. Råstofindvinding fra åbne brud over 25 ha, eller tørvegravning over 150 ha..


    Det bne lands forvaltning 1 2

    VVM-pligtige projekter

    20. Råstofindvinding fra åbne brud ……….

    21. Stærkstrømsluftledninger på mindst 2 km bygget til spændinger over 100 kV.

    22. Anlæg til oplagring af olieprodukter …………..

    23. Sporveje, bybaner, høj- og undergrundsbaner ……..

    24. Anlæg af synlige rørledninger med en ydre diameter på mere end 100cm over større afstande end 500m.

    25. Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter §5 i Bkg. om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld.

    26. Sammenlægning/jordomlægning af landbrugsejendomme, hvori der indgår mere end 75 ejendomme…..

    27. Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsdrift ..

    28. Afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300ha.

    29. Nyplantning af skov …..hvor skovrejsning ……..er uønsket.

    30. Rydning af fredskov…….

    31. Saltvandsbaseret fiskeopdræt ….

    32. Vandforsyningsboringer med en årsproduktion på 10 mio. m3 eller mere.

    33. Cementfabrikker og molerværker.

    34. Kalkværker med en årsproduktion på mere end 200.000 m³.

    35. Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning.

    36. Feriebyer og hotelkomplekser med et etageareal på mere end 50.000m2.

    37. Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller.


    Det bne lands forvaltning 1 2

    VVM-pligtige projekter- når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet

    1. Landbrug, skovbrug og akvakultur. (Projekter vedrørende sammenlægninger, inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed, Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter, nyplantning og rydning af skov m.h.p. omlægning til anden arealudnyttelse, anlæg til intensiv husdyravl, intensiv fiskeopdræt.)

    2. Udvindingsindustrien.(Råstofindvinding fra åbne brud samt tørvegravning, minedrift i underjordiske brud, overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer.)

    3. Energiindustrien……

    4. Produktion og forarbejdning af metaller (Anlæg til produktion af støbejern eller stål, anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller, smelteanlæg for jernmetaller, etc.)

    5. Mineralindustrien. (Koksværker, anlæg til cementfremstilling, anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest, anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre, anlæg til fremstilling af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre og fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn.)

    6. Kemisk industri. (Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter, fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, maling og lak samt elastomerer og peroxider og anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter)


    Det bne lands forvaltning 1 2

    VVM-pligtige projekter- når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet

    7. Levnedsmiddelindustrien. (Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer, konservering af animalske og vegetabilske produkter, fremstilling af mejeriprodukter, brygning og maltning, sukkervareindustrier, slagterier, sukkerfabrikker, etc.)

    8. Tekstil-, læder-, træ- og papirindustri (Industrianlæg til produktion af papir og pap, anlæg til forbehandling, anlæg til garvning af huder og skind og anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose).

    9. Gummiindustri.

    10.Infrastrukturanlæg. (Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser, anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler, anlæg af flyvepladser, fiskerihavne etc.)

    11.Andre anlæg. (Permanente væddeløbs- samt prøvekørselsbaner for motorkøretøjer, anlæg til bortskaffelse af affald, rensningsanlæg, områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg, skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning, prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer, anlæg til fremstilling af kemofibre, etc.)

    12.Turisme og fritid. (Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde, feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde, permanente campingpladser og forlystelsesparker, o.l.)

    13.Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet


    Lov om planl gning3

    Lov om planlægning

    • VVM-proces

    • En VVM-redegørelse udformes som et tillæg til regionplanen

    • Proces:

      1) Projektet annonceres og debatmateriale fremlægges offentligt

      2) Forslag til regionplantillæg med VVM udarbejdes

      3) Forslaget sendes i høring i offentligheden (min. 8 uger)

      4) Amtet behandler høringssvarene og amtsrådet tager stilling til, om det pågældende anlæg eller projekt kan realiseres.

      5) Den endelige afgørelse i sagen annonceres

    • Udarbejdelse af regionplantillæg med VVM-redegørelse tager typisk ca. 1½ år, inklusive perioder med offentlig høring og politisk behandling.


    Lov om planl gning4

    Lov om planlægning

    • Indhold af VVM-redegørelse

    • Oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika

    • En beskrivelse af de væsentligste karakteristika for produktionsprocesserne, fx type og mængde af de anvendte materialer

    • Et skøn over mængde og type af forventede reststoffer og udledninger

    • En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt

    • En beskrivelse af de foranstaltninger, som tænkes anvendt m.h.p. at undgå, nedbringe eller om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet.

    • Alternativer til projektet beskrives og vurderes - som minimum skal det såkaldte 0-alternativ medtages.

    • Det er bygherren, der skal levere de nødvendige oplysninger, medens det er amtets opgave at samle oplysningerne i en egentlig VVM-redegørelse.


    Lov om planl gning5

    Lov om planlægning

    • Husdyr - VVM

    • ”Anlæg til husdyrproduktion med kapacitet for mere end 250 DE eller mere end 210 DE i slagtekyllinger” (bilag 1) forudsætter VVM. Tilsvarende gælder ved væsentlige ændringer, der kan sidestilles med nyanlæg.

    • ”Anlæg til intensiv husdyravl” (bilag 2) forudsætter VVM, hvis anlægget p.g.a. dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Det samme gælder “ændringer eller udvidelser af anlæg..”

    • Ukomplicerede ændringer, der har uvæsentlig indvirkning på miljøet kan gennemføres med anmeldelse. Anmeldeordningen kan anvendes for projekter, hvor der er tale om en etablering, udvidelse eller ændring på op til og med 100 dyreenheder. Anmeldeordningen kræver, at der kan svares "ja" til de 10 spørgsmål i anmeldeskemaet.


    Det bne lands forvaltning 1 2

    Anmeldelse om etablering/udvidelse/ændring på maksimalt 100 dyreenheder af husdyrbrug (under VVM-reglerne)


    Det bne lands forvaltning 1 2

    Anmeldelse om etablering/udvidelse/ændring på maksimalt 100 dyreenheder af husdyrbrug (under VVM-reglerne)


    Lov om naturbeskyttelse

    Lov om Naturbeskyttelse

    • NBL §§3, 4, 8 og 12 foreskriver en generel beskyttelse af bestemte naturtyper m.v.

      • NBL §3: Generel beskyttelse af søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev.

      • NBL §4: Generel beskyttelse af sten- og jorddiger.

      • NBL §8: Klitfredede arealer.

      • NBL §12: Forbud mod ændring i tilstanden af fortidsminder

  • NBL §§15-19 omhandler en række afstandskrav til strandbredder, skove, søer, vandløb, fortidsminder og kirker.

  • NBL§20: Offentlige anlæg i det åbne land skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige interesser, der er nævnt i NBL§1.

  • NBL §21: Reklamer og propagandaskilte må ikke anbringes i det åbne land.

  • NBL, kapitel 6 indeholder reglerne om fredning.

    • SNS eller amtsrådet kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som strider mod en påtænkt fredning.


  • Lov om bygningsfredning

    Lov om Bygningsfredning

    • Bygninger, der er af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og over 100 år gamle, kan fredes (LBF §3)

    • Bygninger, uanset alder, kan fredes, når de er af særlig fremragende værdi, eller der er andre særlige grunde til at ønske dem sikrede for eftertiden.

    • Bygninger eller bygningsdele, der er opført før år 1536 - altså den middelalderlige arkitektur - er automatisk fredede.

    • Når SNS har underrettet om en påtænkt fredning, må der ikke foretages noget, der strider imod denne (LBF § 6 stk. 3)

    • Ejeren eller brugeren af en fredet bygning har pligt til at holde bygningen i forsvarlig stand (LBF §9) og der kræves tilladelse til ud- og indvendige istandsættelses- og bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse (LBF §10). Byggetilladelse kan ikke meddeles, før SNS´s tilladelse foreligger.

    • Der skal indhentes tilladelse fra SNS til nedrivning af en fredet bygning (LBF §11). Under visse forudsætninger eksisterer en overtagelsespligt for det offentlige, såfremt nedrivningsansøgning afslås.


    Lov om skove

    Lov om Skove

    • Skovlovens §11: På fredskovpligtigt areal må ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften.

    • Byggetilladelse kan således ikke meddeles, medmindre skovlovsmyndighederne har givet tilladelse til byggeriet.


    Lov om milj beskyttelse

    Lov om Miljøbeskyttelse

    • Etablering af et spildevandsafløb/-tilslutning kræver meddelelse af tilladelse jfr. MBL §28


    Lov om milj beskyttelse1

    Lov om Miljøbeskyttelse

    • Kapitel 5-godkendelse

    • MBL §33: Listevirksomheder må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.

    • En miljøgodkendelse indeholder:

      • Den miljøtekniske beskrivelse,

      • Forvaltningens vurdering, samt

      • Vilkår for virksomhedens indretning, drift og miljøpåvirkninger.


    Lov om milj beskyttelse2

    Lov om Miljøbeskyttelse

    Listevirksomheder (Kapitel 5):

    A. Fremstilling, forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal

    B. Forarbejdning af visse råstoffer (Cementfabrikker, kalkværker, kridtværker etc.)

    C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter, asfalt og naturgas

    D. Kemisk og biologisk fabrikation mv. (Kunstgødningsfabrikker, Sæbefabrikker etc.)

    E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer, foderstofproduktion og trykkerier (Cellulosefabrikker, papirmassefabrikker, papirfabrikker, savværker etc.)

    F. Oparbejdning af animalske råvarer (Slagterier, kødfoderfabrikker, garverier, fiskemelsfabrikker etc.)

    G. Kraft- og varmeproduktion (Kraftværker, koksværker, kulforgasningsanlæg etc.)

    H. Motorbaner og flyvepladser

    I. Husdyrproduktion og dambrug

    J. Andre listevirksomheder (Krematorieanlæg, udendørs skydebaner, forlystelsesparker etc.)

    K. Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald (Autoophugning, anlæg der nyttiggør farligt affald, anlæg for bortskaffelse af farligt affald, etc.)


    Lov om milj beskyttelse3

    Lov om Miljøbeskyttelse

    I. Husdyrproduktion og dambrug (Listevirksomheder):

    1. Anlæg til husdyrproduktion for mere end

    a) 250 DE, dog 270 DE hvis mindst 90% af DE’erne stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg,

    b) 100 DE i slagtekyllinger,

    c) 230 DE i æglæggende høns, eller

    d) 210 DE i slagtesvin (over 30 kg)

    kræver en miljøgodkendelse.

    DE: En dyreenhed (DE) er en beregningsenhed, der for hver husdyrart beskriver antal dyr pr. dyreenhed ud fra gødningsproduktionen.


    Lov om milj beskyttelse4

    Lov om Miljøbeskyttelse

    • Dyreenhed - beregningseksempel kvæg, jf. Bkg. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v


    Bkg om erhvervsm ssigt dyrehold husdyrg dning ensilage m v

    Bkg. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v

    Kapitel 1 - Bekendtgørelsens område

    • § 1. Reglerne i denne bekendtgørelse tager sigte på at begrænse forurening og gener fra dyrehold, herunder produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning og ensilage m.v.

    • Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 fastsætte vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i denne bekendtgørelse.


    Bkg om erhvervsm ssigt dyrehold husdyrg dning ensilage m v1

    Bkg. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v

    Kapitel 2 - Lokalisering af erhvervsmæssigt dyrehold

    • §3. Etablering af erhvervsmæssigt dyrehold samt udvidelser og ændringer af eksisterende dyrehold, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt

      • 1) i eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, og

      • 2) i område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål...

    • Stk. 2. Dispensation til husdyrbrug kan dog meddeles af kommunalbestyrelsen

    • §4. Stk. 3. Der skal indhentes godkendelse til lokalisering af husdyrbrug med mere end 15 dyreenheder, hvis der

      • til nabobeboelse er mindre end 50 m

      • til en beboelsesbygning på en ejd. uden lbr.pligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren, er mindre end 300 m

      • til eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde er mindre end 300 m

      • til område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål….er mindre end 300 m


    Bkg om erhvervsm ssigt dyrehold husdyrg dning ensilage m v2

    Bkg. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v

    Kapitel 2 - Placering af stalde, møddinger m.v.

    • § 6. Stalde og lignende indretninger til dyr, samt møddinger og åbne beholdere til husdyrgødning skal opfylde følgende afstandskrav:

      • 1) Til enkelt vandindvindingsanlæg25 m

      • 2) Til fælles vandindvindingsanlæg50 m

      • 3) Til vandløb (herunder dræn) og søer15 m

      • 4) Til offentlig vej, privat fællesvej og naboskel15 m

      • 5) Til levnedsmiddelvirksomhed25 m

      • 6) Til beboelse på samme ejendom15 m

    • Stk. 3. Hvor overholdelse af ovennævnte afstande ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation.

    • Stk. 4. Hvor overholdelse af de nævnte afstande ikke vil medføre tilstrækkelig sikkerhed mod ikke-uvæsentlige gener eller forurening, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at anlægget placeres mere hensigtsmæssigt.


    Bkg om erhvervsm ssigt dyrehold husdyrg dning ensilage m v3

    Bkg. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v

    Kapitel 3 - Indretning af stalde m.v.

    • § 7. Stalde og lignende indretninger til dyr skal være indrettet således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. De skal have gulve, udført af for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale. Gulve skal kunne modstå påvirkningerne fra dyrene og de i stalden anvendte redskaber. Der skal etableres et hensigtsmæssigt afløbssystem til opsamling af alle flydende affaldsstoffer i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 19 og 20.


    Bkg om erhvervsm ssigt dyrehold husdyrg dning ensilage m v4

    Bkg. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v

    Kapitel 4 - Kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg

    • For ejendomme, der har et dyrehold eller som oplagrer husdyrgødning, skal opbevaringsanlæg for husdyrgødning have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne i kap. 10 samt til, at udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstofindhold opfylder kravene i ”Bkg. om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække”. (§8)

    • Opbevaringsanlæg til husdyrgødning skal dog mindst have en kapacitet svarende til 6 måneders tilførsel (§8)

    • Kravet om opbevaringskapacitet kan opfyldes ved, at der foreligger skriftlige aftaler om levering af husdyrgødning (§8, stk. 5).


    Bkg om erhvervsm ssigt dyrehold husdyrg dning ensilage m v5

    Bkg. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v

    Kapitel 5 - Opbevaring af fast gødning

    • Oplagring af fast gødning må kun ske på møddinger, der er indrettet efter bestemmelserne i §§12-13, eller i en lukket container, placeret på et befæstet areal med tæthed, som angivet i §13, og afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende, jf. dog §11. Fast gødning kan også opbevares efter reglerne i kapitel 7 (- om opbevaring af flydende gødning). (§10)

    • Kommunalbestyrelsen kan, for landbrugsejendomme i landsbyer, i særlige tilfælde tillade opbevaring af fast gødning i markmødding, hvis det godtgøres, at det ikke er muligt at opnå en miljømæssig tilfredsstillende opbevaring i tilknytning til staldene. (§11, stk. 2)


    Bkg om erhvervsm ssigt dyrehold husdyrg dning ensilage m v6

    Bkg. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v

    Kapitel 6 - Opbevaring af ensilage

    • Saftgivende ensilage, herunder ensilage af roetop, roeaffald og ikke-forvejret græs, skal opbevares på ensilageplads eller i ensilagesilo (§14)


    Bkg om erhvervsm ssigt dyrehold husdyrg dning ensilage m v7

    Bkg. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v

    Kapitel 7 - Opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft og spildevand

    • Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal dimensioneres i forhold til kapaciteten...(§17)

    • Beholdere for flydende husdyrgødning skal være forsynet med fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende, jf. dog stk. 2.(§18)

    • Den ansvarlige for landbrugsbedriften (driftsherren) kan undlade at opfylde kravet om fast overdækning såfremt der i stedet etableres tæt overdækning, f.eks. i form af naturligt flydelag.(§18, stk.2)


    Bkg om erhvervsm ssigt dyrehold husdyrg dning ensilage m v8

    Bkg. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v

    Kapitel 8 - Indretning af afløb

    • Afløb fra stalde, møddinger og ensilageoplag, samle- og pumpebrønde skal føres gennem tætte, lukkede ledninger. Afløb, der kommer under pumpetryk, skal udføres således, at de kan modstå påvirkninger fra pumpetrykket. Afløb med tilhørende brønde skal udføres af autoriserede kloakmestre i overensstemmelse med forskrifter for afløb, som er anført i bygningsreglementet. (§19)

    • Afløb fra stalde skal føres til beholder for flydende husdyrgødning.(§20)


    Bkg om erhvervsm ssigt dyrehold husdyrg dning ensilage m v9

    Bkg. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v

    • Kapitel 9 - Drift og vedligeholdelse

    • Kapitel 10 - Anvendelse af husdyrgødning og ensilagesaft og Harmoniregler

    • Kapitel 11 - Forhåndsanmeldelse

    • Kapitel 12 - Administrative bestemmelser

    • Kapitel 13 - Straffebestemmelser

    • Kapitel 14 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse.


    Lov om affaldsdepoter

    Lov om affaldsdepoter

    • Følgende depoter er omfattet af loven, forudsat depoterne kan have skadelig virkning på mennesker og miljø:

      • 1) depoter indeholdende kemikalieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. april 1976,

      • 2) depoter indeholdende olieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. november 1972, og

      • 3) lossepladser m.v. uden olie- og kemikalieaffald, der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke er i drift den 1. september 1990

    • Depoterne/arealerne registeres (LA §4)

    • Det registrerede depoter/arealer må ikke bebygges eller overgå til en anden anvendelse, med mindre depotet frigives til det pågældende formål (LA§18).


    Lov om arbejdsmilj

    Lov om arbejdsmiljø

    • arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt, jf. §42.

    • Bestemmelserne angår tekniske detaljer vedrørende en regulering af bygningens indre.


    Lov om offentlige veje

    Lov om offentlige veje

    • Kommunalbestyrelsen påser, at bebyggelse ikke anbringes i strid med byggelinier pålagt efter Vejlovens §§34 og 35.

    • Reglerne i kapitel 6 om adgang til offentlig vej skal påses overholdt, før der kan meddeles byggetilladelse.

    • Hvis byggeriet ….. forudsætter råden over vejareal, kræves vejbestyrelsens og politiets samtykke (Vejloven §§ 101 og 102).

    • Det samme gælder anbringelse af faste genstande, skilte eller lignende (Vejloven §103).


    Lov om private f llesveje

    Lov om private fællesveje

    • Landzonen er omfattet af lovens afsnit I, II og IV

    • Skal byggeriet betjenes af en ny privat fællesvej eller vej, der anvendes af landbrug, skovbrug eller fiskeri, skal vejudlæg inden byggetilladelse være godkendt af vejmyndigheden (§14).

    • Kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for private fællesveje og stier


    Lov om sanering

    Lov om sanering

    • Vedrører byfænomen


    Lov om byfornyelse

    Lov om byfornyelse

    • Vedrører byfænomen


    Lov om varmeforsyning

    Lov om varmeforsyning

    • Kommunalbestyrelsen har pligt til at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Denne planlægning forudsættes inddraget ved behandling af byggesager, jf. Varmeforsyningslovens §3

    • For så vidt angår ny bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen - såfremt det er forudsat i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg - pålægge tilslutningspligt til det kollektive anlæg (§11).

    • Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen, bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et geografisk afgrænset område (§14).


    Lov om midlertidig regulering af boligforholdene

    Lov om midlertidig regulering af boligforholdene

    • Inden byggetilladelse meddeles, skal det påses, at reglerne i §§ 46 og 52 om samtykke til nedlæggelse af en bolig er overholdt, herunder enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller er del af et en- eller tofamiliehus, som udlejer bebor.


    Beredskabsloven

    Beredskabsloven

    • Kommunalbestyrelsen skal godkende beliggenhed, indretning, eventuelle oplag etc. af hensyn til brandfare.


    Lov om beskyttelsesrum

    Lov om beskyttelsesrum

    • Med loven om beskyttelsesrum har kommunalbestyrelsen fået tillagt kompetence til at kunne påbyde, at der i nye bygninger og anlæg skal opføres offentlige beskyttelses- og sikringsrum, m.v.

    • Kommunalbestyrelsens påbud kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.


    Museumsloven

    Museumsloven

    • Kommunalbestyrelsen skal underrette de kulturhistoriske museer, der har ansvaret for det etnologiske arbejde i området, når der meddeles ombygnings- eller nedrivningstilladelse, der vil medføre afgørende ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturarv (§36a).

    • Kommunalbestyrelsen skal påse, at underretning finder sted så betids, så muligheden for en eventuel undersøgelse af etnologisk, arkæologisk eller anden kulturhistorisk interesse er til stede.


    Lov om stormflodserstatning

    Lov om stormflodserstatning

    • Efter reglerne i denne lov kan der ydes erstatning for skader forårsaget af stormflod.

    • Dog §5:Erstatning kan nedsættes

      • når en bygning er opført på et sted, hvor der er særlig stor risiko for skader forårsaget af stormflod ( § 5 nr. 1 )

      • når en bygning er opført i strid med byggelovgivningen ( § 5 nr. 2 ),

      • når en bygnings forkerte konstruktion eller udførelse, dårlige vedligeholdelse eller manglende tilsyn er medvirkende til, at skader er indtruffet ( § 5 nr. 3 ).


    5 opgaver

    5: Opgaver

    • Gennemgang af domme/kendelser

      • U2001.1677H,

      • NKO239/2001,

      • NKO264/2003,

      • NKO223/2000 og

      • U1999.1485H


  • Login