Det gode undervisningsmiljø

1. Det gode undervisningsmiljø Niels Egelund, professor, dr.pæd. Leder af institut for pædagogisk psykologi, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Kvalitetsgruppen og Skolerådets formandsskab

2. Udfordringerne for jer • De 4 skoleformer, teknisk skole, handelsskoler, social og sundhedsskoler og landbrugsskoler, har – især de 3 første – stort set samme elevklientel • Der er mange med svag faglig baggrund • Der er mange med svag social baggrund • Der er mange med anden etnisk baggrund • Der sker mange skift • Der er stort frafald

3. Familiernes erhvervsmæssige status og uddannelsestype

4. Forældres uddannelsesmæssige status og uddannelsestype

5. Antal bøger i hjemmet og uddannelsestype

6. Matematikresultater og uddannelsestype

7. Andel uden funktionel læsekompetence og uddannelsestype Folkeskoler og frie grundskoler 14,8% Folkeskoler 16,1% Frie grundskoler 9,7% Efterskoler 7,6% Gymnasiale uddannelser 0,8% Gymnasier/HF 0,4% Hhx 2,3% Htx 2,1% Erhvervsuddannelser 24,3%

8. Holdninger til skolegang og uddannelsestype

9. Sociale relationer i skolen og uddannelsestype

10. Motivation for uddannelse og uddannelsestype

11. Udfordringer for erhvervsskolerne • En betydelig del af elevklientellet har meget ringe boglige færdigheder • En del af elevklientellet er dårligt motiveret • En del af elevklientellet har en svag social kompetence • Skoleforløbet byder på mange skift • Hvordan kan erhvervsskolerne tilbyde uddannelser for svage unge – samtidig med at de kan være attraktive for fagligt og socialt stærke unge? • Er mentorordning en løsning? • Er ungdomskonsulenter/psykologer en løsning? • Er trindeling og spordeling en løsning? • Betyder mulighederne for mesterlære en løsning? • Er en øget fokus på undervisningsmiljøet en løsning? • - der skal formentlig satses på flere – eller mange - løsninger

12. Hvori består undervisningsmiljø? • Fysisk undervisningsmiljø • Æstetisk undervisningsmiljø • Psykisk undervisningsmiljø • - lad os se på dem hver for sig

13. Det fysiske undervisningsmiljø • Er undervisningslokalerne rumligt set hensigtsmæssige? • Er der hensigtsmæssige sidde- og arbejdsstillinger? • Er der et godt indeklima? • Er der god akustik? • Er sikkerhedsmæssige forhold i relation til værkstedsarbejde og brand i orden

14. Det æstetiske undervisningsmiljø • Bliver man inspireret og motiveret for læring? • Støtter de fysiske rammer en positiv adfærd? • Er der gode opholdssteder? • Er der mangfoldige og inspirerende udearealer?

15. Det psykiske undervisningsmiljø • Får man tilpas faglige udfordringer? • Har man adgang til støtte og hjælp? • Er der et godt forhold mellem lærere og elever? • Er der ro og orden og en god omgangstone – og er man fri for mobning? • Har eleverne venner på skolen? • Har man indflydelse på sin egen hverdag? • Er eleverne fri for unødig stress?

16. Et analyseværktøj (DCUM) • Tilrettelæggelse af undervisningen • Tilstedeværelse af faglige kompetencer • Sammenhæng mellem oplærings- og skolemiljø • Kontaktlærerordning • Vejledning • Det sociale miljø • Det fysiske og æstetiske miljø • - værktøjet er klar januar 2008

17. Baggrund for frafald(DCUM, EUD & SOSU, 2006) • Lærernes faglige dygtighed og deres motivering af eleverne • Trygheden i klassen/på holdet • Forebyggelse og bekæmpelse af mobning • Håndtering af stor aldersspredning blandt eleverne • Fysiske rammer der afføder et dårligt socialt miljø

18. Mere om frafald • Det er vigtigt at lytte til eleverne – de skal være aktive medspillere i skolens liv for at reducere frafald • Frafaldet blandt de ældste elever på EUD er ca. 3 gange større end for de yngste elever • Mobning er især et problem på SOSU, men også på EUD • Elevplaner, gennemførelsesvejledning, kontaktlærerordning og elevcoach er vigtige elementer i at reducere frafald

19. Bekæmpelse af mobning • Etablering af trivselsråd, hvor elevrepræsentanter fra alle klasser sætter fokus på tryghed på skolen • Regelmæssige klassemøder, hvor åbenhed og ærlighed omkring problemer er i fokus • Fokus på konflikthåndtering og mægling

20. Anerkendelse (Axel Honneth) • Den emotionelle anerkendelse – foregår i familien og blandt nære venner eller andre tætte relationer. Kærlighed og omsorg • Den retslige anerkendelse – samfundet og individets omverden (bl.a. skolen) anerkender individets basale rettigheder. Sætter karv til både sig selv og individet • Den solidariske og sociale anerkendelse fra gruppen, fællesskabet og de relationer, individet indgår i (klassen, gruppen, kammeraterne)

21. Anerkendende pædagogik • Handler om at gå på opdagelse i det, der lykkes og udveksle de bedste erfaringer og oplevelser • Fokuserer på ressourcerne og det værdifulde. • Eksperimenterer med at forfine praksis, så oplevelsen af at føle sig set, hørt og forstået kan frisætte kræfter til at være, at lære og at skabe – selv og sammen med andre • - læs fx Anerkendende pædagogik af Bente Lynge. Dansk Psykologisk Forlag, 2007

22. Narrativ metode i vejledning • Støt elevens narrative kompetence: • At kunne sortere sine erfaringer • At kunne give en meningsgivende rækkefølge i erfaringerne • At kunne fortælle om vejen til mål, ønsker, håb og forventninger • - problemet skal være problemet og ikke personen

23. Narrativ metode i vejledning (fortsat) • Den dominerende historie vil dukke op først • Åben døren til de alternative historier ved at udsulte den dominerende historie, spørg fx til succesoplevelser, situationer hvor personen har skullet træffe et valg • Brug ”vidnegrupper” på 3 – 5 elever med fokus på genfortælling af gruppemedlemmernes historie

24. Classroom mangement • Få en god start på et undervisningsforløb fra første dag, ”overplanning” • Etabler adfærdsregler – meget gerne på tværs af skolen – og diskuter rationalerne med eleverne fra første dag. Gør dem konkrete, skriv dem ned, hold antallet nede på 10 • Lær elevernes navne

25. Classroom mangement (fortsat) • Etabler regler for aflevering af opgaver • Etabler i samråd med eleverne et system af konsekvenser ved brud og gentagne brud på regler – fremmøde, brug af mobiltelefoner under undervisningen, manglende opgaveløsning, forstyrrelse af undervisningen, grimt sprog og mobning • Vær fast, konsistent og konsekvent – det giver tryghed og overskuelighed

26. Dig selv som lærer • Har du et positivt selvbillede af dig selv som underviser? • Er du fagligt set på omgangshøjde? • Hvordan ser du på de unge? • Hvordan ser du på dine kolleger? • Hvordan har du det med ledelsen? • Er du psykisk og fysisk i god form?

27. Dig selv som leder • Har du det godt med din bestyrelse? • Er det dig, der udmønter bestyrelsens overordnede strategien for skolen? • Har du et team, en gruppe, du kan sparre med? • Er du respekteret af dit personale? • Har du sørget for at have et feedback system? • Er du synlig i det daglige – også i undervisningssituationerne og i opholdsfaciliteterne? • Er der tilstrækkelig fokus på og ressourcer til den svageste del af elevgruppen?