1 / 45

CARENET arrangement - den 28 . november 2013

CARENET arrangement - den 28 . november 2013. Velfærdsteknologi & Arbejdsmiljø. Velkommen v. Jørgen Løkkegaard Et bedre arbejdsmiljø med velfærdsteknologi v/ Casper Burlin, seniorkonsulent, Teknologisk Institut v/

cleary
Download Presentation

CARENET arrangement - den 28 . november 2013

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. CARENET arrangement - den 28. november 2013 Velfærdsteknologi & Arbejdsmiljø

  2. Velkommen v. Jørgen Løkkegaard • Et bedre arbejdsmiljø med velfærdsteknologiv/ Casper Burlin, seniorkonsulent, Teknologisk Institut v/ • Når ord skaber virkelighed v/ Chris B. Nørregaard, udviklingskonsulent, Vejle Kommune Pause • Nylige erfaringer fra arbejdsmiljøprojektv/ Michael Bech Petersen, udviklingskonsulent, Faaborg-Midtfyns Kommune • Frokost • Dagens program (1)

  3. Vasketoiletter & arbejdsmiljøv/ Robert Jacobsen, J. Honoré Care • Spiserobotter & arbejdsmiljø v/ Bente Tolstrup, direktør, salg og marketing, Carewarekompagniet • Forflytningsteknologi & arbejdsmiljø v/ Kent Hvidtfeldt, salgschef, Ergolet • Workshop – input til jeres daglige praksis • Diskussion og ‘tak for i dag’ • Dagens program (2)

  4. Om Casper Burlin • Seniorkonsulent i Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut siden 2009 • Tidligere arbejdet i private virksomheder, Københavns Amt, Region Hovedstaden • Arbejdet som HR/arbejdsmiljøkonsulent og ekstern konsulent • Arbejdet med arbejdspladsudvikling, trivsel og arbejdsmiljø kompetenceudvikling, projektledelse, (velfærds)teknologiimplementering mv. • MSc. HRM, Sidefag psykologi, MBA stud.

  5. ’Center for Arbejdslivs mission er at udvikle offentlige og private virksomheders evne til at anvende de menneskelige ressourcer bedst muligt, til gavn for samfund, brancher og virksomheder. Udviklingen sker i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere, samt ved at sikre samspil mellem organisering, kompetencer og teknologi’

  6. Center for Arbejdsliv - Projekter Rigshospitalet Region Midtjylland Bornholms Hospital Falck Esbjerg og Københavnkommune Region Hovedstaden

  7. Styrkelse af arbejdsmiljøet i ældreplejen med intelligent teknologi

  8. Resultatkontrakten ”Danmark som telemedicinsk foregangsland” (2013-2015), støtte af Styrelsen for Forskning og Innovation med 31,5 mio.

  9. Teknologier Infrastrukturer Internationale standarder Udbud Leverandører Forretningsmodeller, teknologiske snitflader og open source platforme til udviklere, producenter, leverandører og underleverandører Efterspørgsel Brugere Organisering, finansiering, uddannelser og kompetencer til gavn for borgere, hospitaler, kommuner og praktiserende læger Bedre teknologier og services til borgere og sundhedsprofessionelle Øget vækst i forretningsmuligheder nationalt og internationalt

  10. Tværgående indsats for Telemedicin TELEMEDICIN • Produktmodning • Rådgivning, test og godkendelse af medicinsk udstyr, software. • Wireless/trådløse teknologier • Regulatoriske krav • Internationale standarder (Continua Health Alliance) • Human factors and ergonomics • Socioteknisk system-tilgang • Sikkerheds- ogdesignpsykologi • Brugerinddragelseogbehovsafdækning • Usability ogimplementeringafnyteknologi • Kontekstanalyserog human factors baserederisikoanalyser • Implementering af velfærds og sundhedsteknologi • Organisering og arbejds-processer med nye teknologier • Design af storskala tværsektorielle projekter på sundhedsområdet • Nye forretnings- og innovationsmodeller • eLæring og træning • Business cases og evaluering • Åbne standarder, protokoller, standardisering • Forretningsmodeller ift Telemedicin/Caretech området • Brugerdreven innovation

  11. Definition: Velfærdsteknologi ”Velfærdsteknologi er brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx. tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen. Velfærdsteknologien er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres bruger”

  12. Fredericia Kommune VELFÆRDSTEKNOLOGI

  13. Definitioner: Psykiske arbejdsmiljø og trivsel Psykisk arbejdsmiljø:De forhold ved en arbejdssituation, der påvirker ens psykiske helbred, og som indebærer en risiko for forringelse af fysisk og psykisk helbred og arbejdsevneTrivsel: Det enkelte menneskes oplevelse af balance og følelsen at have overskud både fysisk og mentalt

  14. Relationen mellem velfærdsteknologi og arbejdskraftbesparende teknologi

  15. Jeres erfaringer Hvilke gode og/eller dårlige erfaringer har I oplevet i forhold til arbejdsmiljøet ved indførelse af velfærdsteknologi?

  16. Projekt: BBS Bornholm

  17. Resultat med BBS (1) • I gennemsnit er tidsforbruget til forflytnings- og hygiejne rutiner faldet med 66 % • Tidsforbruget til forflytnings- og hygiejne rutiner med brug af lift er faldet med 63 % • Tidsforbruget til forflytnings- og hygiejne rutiner uden lift er faldet med 65 % • Antallet af forflytningsrutiner, hvor lift er nødvendig, er faldet med 30 % • 41 % af personalet svarer, at det er blevet lettere at få patienterne ud af sengen • 68 % af personalet mener, at den gennemførte uddannelse har gjort det nemmere eller meget nemmere at forflytte patienterne

  18. Resultat med BBS (2) • Antallet af arbejdsskader er reduceret som følge af projektet fra 10 i 2008, til 5 i 2009 og 0 arbejdsskader i 2010 • Patienterne oplever en højere komfort med det nye udstyr • Der er realiseret besparelser svarende til 3,1 årsværk på Bornholms Hospital • svarende til kr. 1.078.800,- per år (212,19 kr./time x 1.640 timer/år x 3,1 mandår). • På landsplan er besparelsespotentialet 466 årsværk eller kr. 160 mio. pr. år (212,19 kr/time. x 1.640 timer/år x 466 mandår). Andre erfaringer: Da vi have gjort hvad vi havde planlagt havde brugen af de nye BBS ingen effekt! Det skulle trænes, og ikke kun instrueres, før det lykkedes.

  19. Case: Geelgårdskolen Implementering af omverdenskontrolsystem

  20. Organisatoriske – arbejdsmæssige erfaringer • Processen: Lokal arbejdsgruppe, ledelsesmæssigforankring, sæt i gang! • Kollegaer koblet på løbende og ad hoc • Nogen fik træning/instruktion/oplæring – de fleste gjorde ikke • Nogle medarbejdere følte sig inkompetente • Relation mellem medarbejder og borger (kunne) ændre sig

  21. Model: De fire i’er INFORMATIONFor at sikre forståelsen af de tiltag, der igangsættes, bør organisationen informere de involverede medarbejdere og brugere om initiativet. INVOLVERINGFor at sikre ejerskab er det en god idé at inddrage de nødvendige personer, personalegrupper, brugere, ledere mv. i arbejdet med løsningerne. INSTRUKTIONMedarbejdernes forudsætninger både de tekniske og faglige er afgørende for at opnå succes med teknologien hos brugerne. IMPLEMENTERING For at sikre den nødvendige information, relevant involvering og instruktion vil det være en fordel at udarbejde en implementeringsplan.

  22. Erfaringer: Robot støvsugere i en kommune Det væsentligste i denne sammenhæng er, at uoverensstemmelser i forståelsesrammerne i forhold til formål og anvendelse, har fordret til gnidninger i organisationen. Det har vist sig gennem medarbejdernes umiddelbare modstand mod robotstøvsugerne, hvor de følte at implementeringen var ud fra et top-down perspektiv. Dette kom til udtryk gennem frustrationer og skepsis i forhold til anvendelsen af robotstøvsugerne. Til gengæld har ledergruppen anskuet implementeringen fra et bottom-up perspektiv, hvor de mente at medarbejderne har spillet en stor rolle i implementeringen. Dette viser, at der har været forskellige oplevelser og forståelser af implementeringen af robotstøvsugere blandt ledergruppen og medarbejdergruppen

  23. REAKTIONER PÅ FORANDRINGER ”Hvordan påvirker arbejdspladsforandringer den enkelte medarbejder” Steen Høyrup, DPU

  24. MÅDEN forandringen kommer på:Grad af involvering af medarbejderne Grunde til at involvere medarbejderne • Mindske modstand ved senere gennemførelse • Informere: Skabe viden • Skabe forståelse: Hvorfor skal dette ske? • Skabe accept: Forpligtelse • Udnytte medarbejdernes gode ideer og særlige praksisviden for at forbedre kvaliteten af forandringen

  25. Medarbejderinddragelse kan give ledelsen problemer • De mange ideer er ikke til at håndtere • Hvis man har lovet indflydelse, kan man ikke sådan trække den tilbage • Den nære ledelse kan selv være magtesløs over for det overordnede koncept, der sikkert ikke kan ændres ved

  26. Reaktioner? Individuelle reaktioner - Ændringer i relationer

  27. Individuelle reaktioner • Angst – usikkerhedsfølelse: • Information og viden er intellektuel, vi har ikke en sikker kropslig fornemmelse af det nye • Angst er foregribelse af farer • Krybdyrshjerne reaktioner: • Kamp-flugt • Trykke sig sammen • Søge støtte hos den stærke leder

  28. Individuelle reaktioner • Brud i vaner, arbejdsrutiner • Vaner og rutiner giver overskud, der kan bruges på krævende opgaver • Trussel: Især hvis man ikke har meget overskud - mestring i det daglige arbejde • Tryghed truet, hvorfor: Både nye krav og nye sociale relationer at realisere dem i - samtidig!

  29. Individuelle reaktioner • Stille og langsomt erhvervede privilegier kan komme under søgelys • Bliver mine nye betingelser bedre/værre: F.eks. også de fysiske rum, indretning mv. • De nye krav: Kan man klare dem? Er de større? Kan man blive ”udstillet” over for kolleger og ledelsen? • Mere eller mindre indflydelse og ”frirum”

  30. Ændringer i relationer • De kan være gode eller ”spændte”: Begge ting er dårlige ved forandringer: • De gode kan man miste • De spændte kan åbne op for ”grimme ting” • Hvis det sociale er det bærende/vigtigste, kan arbejdet blive meningsløst • De uformelt opbyggede netværk forsvinder

  31. Ændringer i relationer • Det større system bliver nyt og måske uigennemskueligt • Hvad sker der med sammenholdet? • Hvem skal man gå til, når der er mangel på ekspertise eller problemer?

  32. Det gode ved forandringer • Komme i kontakt og samarbejde med nye og spændende kolleger • Nye udfordringer: Trænger til noget nyt efter mange år i samme arbejdsfunktion • Nye krav: Ny viden, nye kompetencer, lære noget mere gennem uddannelse • Slippe bort fra tidligere fastlåste problemer

  33. Hvor langt er vi så med velfærdsteknologi? - og hvad betyder det for arbejdsmiljøet?

  34. Projektet med 44 vasketoiletter i Holstebro, Slagelse, Roskilde og Aarhus kommuner • Investering kr. 25.000 pr. stk. • For 48% af deltagerne tidsforøgelse (18 min. længere pr. døgn) • Sparet i gennemsnit 5 min. pr. borger pr. døgn

  35. ½

  36. Ændringer i opgaverne for plejepersonalet • Støvsuge-styrer -> robotstøvsuger-tømmer (teknologiindsigt) • Hjælper af (passiv) borger -> optræning af (aktiv) borger (ergonomi/hjælpemiddel-vejleder) • Forflytter af borger i teams -> Individuel forflytningsekspert (selvledende) • Udfører af hjælpeopgaver -> Personlig samtalepartner (psykologisk indsigt) - Selvfølgelig sat på spidsen!

  37. Barriere • Fra forsøg til stor-skala og drift • Implementering af teknologien • Medarbejderinddragelse • Ledelsesmæssig opbakning • Uddannelse, oplæring og træning

  38. Muligheder • Bedre fysiskarbejdsmiljø • Flere ‘fornuftige’ og meningsfyldte opgaver • Medarbejdere beriget i deres arbejde • Øget kompetencer

  39. Spørgsmål?

More Related