1 / 45

Emotionalitet i vidensamfundet

A A R H U S U N I V E R S I T E TInstitut for filosofi og id

chul
Download Presentation

Emotionalitet i vidensamfundet

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Emotionalitet i vidensamfundet Følelse og handling For at forsvare det standpunkt at følelser er vigtige for intellektuel aktivitet, som den vi præsterer på universiteterne skal jeg først pege på et problem, der knytter sig til følelserne og derefter et problem, der knytter sig til intellektuel aktivitet. Først derefter vil jeg pege på intellektualisering som en del af samme diagnose som vidensamfundet. For at forsvare det standpunkt at følelser er vigtige for intellektuel aktivitet, som den vi præsterer på universiteterne skal jeg først pege på et problem, der knytter sig til følelserne og derefter et problem, der knytter sig til intellektuel aktivitet. Først derefter vil jeg pege på intellektualisering som en del af samme diagnose som vidensamfundet.

    2. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Videnskab som samfundsmæssig drivkraft Videnskabelig forklaring på følelser darwinistiske eller moderne behaviouristiske teorier Ansigtsmuskulaturens bevægelser, kropslige bevægelser, neurologiske mekanismer, genetiske affektprogrammer følelser = handling (adfærd)

    3. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Et bud på en typologi for følelserne ud fra deres fysiognomi: Paul Ekmans teori om basisemotioner Vrede Frygt Glæde Afsky Sorg Foragt Overraskelse

    4. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Kognitivisme Perceptuelle kategorier: farver, former Semantiske kategorier: handlinger eller abstrakte egenskaber Mentale kategorier, genstandskategorier: sagforhold, teorier, stjerner, træer etc. Handlingen er det forklarede Perception, hukommelse Dømmekraft Tænkning, spatiale funktioner, sprog Følelsen er det forklarende

    5. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Darwinismens forudsætninger: Fysiologi Neurofysiologi Genetisk affektprogram Tilslutter sig James-Lange teorien om følelser og gør derved følelserne til epifænomener. Adfærdsforklaring Kognitivismens forudsætninger: Intentionalitet Sprog Abstraktionsevne Tilslutter sig Freud, der anser følelser som meningsskabende størrelser, der kan forklare handling

    6. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Følelsens typologi i kognitivistisk perspektiv >stemninger (manglende intentionalitet) Vurderinger Fortolkninger Overbevisninger (m. propositionelt indhold) >fornemmelser

    7. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Er vi altid ansvarlige for vores følelser? Epistemisk subjektivitet Biografisk subjektivitet

    8. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Svækkelse af disse funktioner Demens Capgras’ syndrom – vedvarende forvekslinger, hvor den demente opfatter sin nærmeste (ægtefællen f.eks.) som bedrager eller dobbeltgænger, dvs. én der kun ligner, men ikke er, den rigtige person

    9. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Alternativ typologi ud fra sindsmæssig holdning Påvirkethed Overmandethed Bevægethed Spændthed Opmærksomhed Optagethed Handlingen <-> den handlende

    10. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi

    11. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Glæden ved viden? Et gennemgående træk i vidensamfundet – at vidensarbejde skal være lystfyldt og aldrig kedeligt At arbejdet siger os noget Vekselvirkning Rummer et klart mål eller udgør et mål i sig selv Intensitet

    12. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Der findes ingen handlinger uden affekt Følelser er ikke afbrydelse af et handlingsforløb Dårlig bedømmelse – ikke se betydningen af hvad man gør Ufølsomhed

    13. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Emotionalitet og handling Emotionalitet er reglen og ikke undtagelsen Følelser er ikke afbrydelse af et handlingsforløb, men baggrunden for dem Handlingsforløb kræver bevægelighed i følelserne Følelser har en plads i en biografi

    14. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi Krop og intentionalitet

    15. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for filosofi og idéhistorie Afdeling for filosofi John Deigh om to uforenelige opfattelser af følelser Darwinismens forudsætninger: Fysiologi Neurofysiologi Genetisk affektprogram Tilslutter sig James’ teori om følelser, der gør disse til epifænomener ved at koncentrere sig om fysiologi Kognitivismens forudsætninger: Intentionalitet Sprog Abstraktionsevne Tilslutter sig Freuds teori om følelser, der gør disse til meningsskabende instanser for menneskelig adfærd

More Related