Det Digitale Byggeri og Digital Aflevering Per Anker Jensen, DR Hanne Strøh Sabroe, COWI

1. Det Digitale Byggeri og Digital AfleveringPer Anker Jensen,DRHanne Strøh Sabroe, COWI

2. Det Digitale Byggeri • 3-årigt udviklingsprogram igangsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen • 6 indsatsområder • Det Digitale fundament – fælles grundlag • Digitalt udbud – bygherrekrav • 3D modeller – bygherrekrav • Projektweb – bygherrekrav • Digital aflevering – bygherrekrav • Bedst i byggeriet – incitamenter, forbilleder og lærestykker • Tværgående læringsnetværk • www.detdigitalebyggeri.dk

3. DACaPo • Konsortium bestående af DR, AAU, COWI og Pihl • Vandt forår 2004 projektkonkurrence om digital aflevering • Projektforløb • Analyser: Juni-september 2004 • Udvikling: September-december 2004 • Oplæg til kravspec.: 15. december 2004 • Afprøvning: Januar 2005-december 2006 • Slutrapportering: December 2006

4. Analysefasens delprojekter • Behovsanalyse blandt bygningsforvaltere • Informationsflow i byggeproces og til bygningsdrift • Nuværende IKT-systemer til projektering og bygningsforvaltning/FM • State-of-the-Art inden for digital aflevering • Potentialer og barrierer for digital aflevering

5. BEHOVSANALYSE • Kortlægning af forskellige forvaltninger, herunder bygningsejere/udlejere/lejere, private/offentlige og store/små • Hvorledes kan digitale data understøtte processerne • Hvilke data er relevante for forskellige processer • Gennemført ved spørgeskemaundersøgelse med svar fra 54 bygningsforvaltninger

6. Generelle Forhold

7. Digital aflevering i dag

8. Digital aflevering i fremtiden

9. INFORMATIONSFLOW • Overordnet analyse af informationsflow og interessenter • Hvilke interessenter producerer og bearbejder hvilke typer af informationer og data i byggeprocessen • Analyse af informationsflow for forskellige anvendelsesdomæner • Projekttekniske byggeprocesser • Projektadministrative byggeprocesser • Driftstekniske byggeprocesser • Sekvensanalyser af driftsprocesser • 10 typiske driftsaktiviteter • Repræsentationsform for informationer og data på forskellige trin • Informationsbærere – Dokumentklasser og -typer • Digital aflevering i dag og i fremtiden

10. Informationsflow - eksempler

11. NUVÆRENDE IKT-systemer • De mest udbredte og de nyeste systemer på markedet er analyseret bl.a. mht.: • Anvendt klassifikationssystem • Datamodel • Interoperabilitet • Fordele og ulemper • 2 spørgeskemaundersøgelser omfattende • 8 CAD projekteteringssystemer • 12 FM-systemer • Formålet er at sikre, at den udviklede løsning umiddelbart kan anvendes i hovedparten af systemerne på markedet.

12. CAD-undersøgelsen • Konklusioner generelt positive • Alle objektorienterede • Alle IFC-orienterede • SfB, BSAB, egne klassifikationer • Forbehold • Bips C101-undersøgelsen • Praktiske erfaringer • Leverandørernes engagement?

13. FM-undersøgelsen • Begrænset brug af grafiske data • Derfor næsten ingen brug af IFC • Udveksling gennem ASCII mest oplagt • Uintelligent • Applikationsspecifik • Manglende standarder • Andre former for udveksling kræver tid • Udvikling • Ændrede processer • Standarder

14. STATE-OG-THE-ART • Til formål at afdække videnniveau og brug af standarder inden for digital aflevering • Danske og udenlandske standarder og vejledninger for digital aflevering er analyseret • Praktiske erfaringer (Best Practice) med anvendelse • Egne erfaringer fra bl.a. DR BYEN og Fields er inddraget

15. State-of-the-Art - konklusioner • Mange tiltag om at standardisere digital aflevering • Ønske hos bygningsforvaltere at have standarder • Erfaringer fra tidligere standarder vedr. aflevering af driftsdata er blevet ”best practice” • Begrebet ”digital aflevering” opfattes meget forskelligt

16. POTENTIALER OG BARRIERER(Tilbudsbeskrivelse) • Strategisk analyse i to trin: • Som grundlag for udviklingsarbejdet i konsortiet • Som grundlag for implementering af konsortiets forslag i byggesektoren • Baseret på forudgående analyser og gennemført med anvendelse af: • SWOT-analyser • Cost/benefit-analyse som grundlag for valg mellem alternativer

17. Amerikansk undersøgelse • Omkostninger ved mangelfuld interoperabilitet • Erhvervs-, industri- og institutionsbyggeri (Capital Facilities Industry) • $15,8 mia. årligt svarende til 5 mia. kr. i Danmark • 2/3 af disse omkostninger afholdes af ejere og bygningsforvaltere • Årsag er industriens stærkt fragmenterede karakter med mange små virksomheder, der ikke har indført avanceret IT • Resultat af manglende styring i de forudgående faser med projektering og udførelse i byggeprojekters livscyklus

18. Styrker Stigende accept af og forståelse for IT inden for FM/ejendomsledelse (CREM - Corporate Real Estate Management) Stort udbud af CAFM-værktøjer Velafprøvede software-pakker er tilgængelige Stort udbud af konsulentydelser Stigende know-how hos kunderne Sofistikerede teknologier til opsamling og opdatering af data er til stede Stigende antal af succesfulde reference projekter med CAFM i forskellige industrier Stigende indsats på at uddanne FM-specialister i IT/CAFM Svagheder Delvist utilstrækkelig know-how inden for FM/ejendomsledelse Mangel på engagement og forståelse for CAFM hos topledelser Informationer i CAFM-systemer er ofte ikke tilgængelig i hele virksomheden Anskaffelse af CAFM betragtes som køb af en hyldevare Ukendte cost/benefit rater (return on investment) Systemerne er ofte for komplekse og ikke lette at arbejde med Perioden fra planlægning til implementering er ofte for lang Mangel på veldokumenterede best-practice projekter Styrker og svagheder ved det europæiske CAFM-marked

19. Bygningsforvaltningernes synpå potentialer ved digital aflevering

20. Bygningsforvaltningernes synpå barrierer ved digital aflevering

21. Designkrav til DACaPo’s løsning (1) • Grundlag • Løsningen skal bygge på Det Digitale Fundament og være udformet koordineret med øvrige DDB-projekter • Løsningen skal bygge på og være i overensstemmelse med internationale standarder • Omfang • Løsningen skal omfatte alle de relevante data, som er nødvendige for at skabe overblik • Løsningen skal omfatte mulighed for at lagre data om såvel krav som løsninger og erfaringer • Løsningen skal omfatte processer og dokumenttyper, hvor det samlet set skaber merværdi set over både byggeproces og driftsproces • Løsningen skal indeholde forslag til juridiske vilkår for aftaler, hvor kravspecifikation kræves anvendt (problem med ejerskab til data skal undersøges med ekspertbistand)

22. Designkrav til DACaPo’s løsning (2) • Anvendelighed • Løsningen skal være fleksibel, så alle bygningstyper og bygningsforvaltninger så vidt muligt tilgodeses samtidig med at principper er ens på alle områder • Løsningen skal være let at anvende og kunne tilpasses de fleste IT-systemer • Løsningen skal være let at implementere som krav i programfasen og skal kunne indgå som en integreret del af aftaler med rådgivere og udførende • Løsningen skal være let at overskue og anvende for rådgivere og udførende • Systemmæssige forhold • Alle data skal have éntydigt ID med mulighed for at skabe links i forskellige systemer • Data skal kunne overføres automatisk fra IT-systemer anvendt i projektering og udførelse til driftssystemerne, og vejledning skal gøre det let at forberede data

23. Designkrav til DACaPo’s løsning (3) • Fremtidssikring • Løsningen skal være fremtidsorienteret, og på grund af risiko for forældelse skal den justeres undervejs under afprøvningen • Objektorientering bør være en mulighed, men det skal være muligt at benytte kravspecifikationen uden • Vejledningen • Vejledningen skal udformes, så den er éntydig for at standardisering opnås fuldt ud

24. Udviklingsfasens delprojekter • Klassifikation og metadata • Datamodel og udvekslingsformater • Kravspecifikation • Vejledninger

25. Klassifikation og metadata • Kortlægning af klassifikationssystemer – - Det digitale fundament - Dansk Bygge Klassifikation (DBK). SfB • Metadata standarder - ”data om data” • Repræsentationsformer og filformater – graden af struktur

26. Datamodel og udvekslingsformater • Fastlæggelse af data som skal være indeholdt i de enkelte informationsbærere • Fastlæggelse af hvilke informationsbærere der indgår basisdel og tillægsdel • Modellering af ”basisdata" som altid skal udveksles (fællesmængden af data i de informationsbærere der indgår i "Basis") • Modellering af "tillægsdata” som kan tilvælges • Valg af og definition af formater for de enkelte informationsbærer • Input / krav til udvikling af eventuelle hjælpeværktøjer

27. Datamodel ORGANINSATION GRUND DOKUMENT TERRÆN BYGNING ETAGE ADRESSE RUM BYGNINGSDEL VEDLIGEHOLD KOMPONENT AREALER

28. Udvekslingsformater PROJEKTERING OG UDFØRELSE DRIFT AFLEVERING IFC CAD MODEL DV-SYSTEM XML ESDH HJÆLPE-VÆRKTØJ DOKUMENTER DOKUMENTER

29. Kravspecifikation Krav til kravspecifikation EBST: … bygherrekravene skal foreligge i en form, således at de umiddelbart kan anvendes af de statslige bygherrer… Mål : At lette de statslige bygherres arbejde med IT implementering i byggeriet

30. Kravspecifikation Basis: • ”Grunddata” • As-build tegninger • Garantier ol. • Byggesagsdok. • Driftsvejledninger Tillæg: • ”Ekstra grunddata” • Datablade • Vedligeholdsplaner • Arealberegning • Driftsbudgetter

31. Vejledninger Vejledningerne har to målgrupper: • Vejledning til bygherrens anvendelse af bygherrekravene, herunder anvendelsen ved forskellige udbudsformer • Vejledning til byggeriets virksomheder i opfyldelse af kravene i praksis uden for store omkostninger.

32. Afprøvning • SES lægger 2 forsøgsprojekter til • 1. projekt (januar – december 2005) • 1. Revision af kravspecifikation og vejledning på baggrund af erfaringer • 2. projekt (medio 2005 – ultimo 2006) • 2. Revision af kravspecifikation og vejledninger på baggrund af erfaringer

33. Afprøvning • SES står for gennemførelse af projektet • DACaPo bistår SES med uddannelse og rådgivning i hele forløbet • SES indarbejder kravspecifikation i udbudsmaterialet • Opfølgning i projekterings- og udførelsesfasen • Afleveringsprocessen følges • Erfaringsopsamling til revision af kravspecifikation og vejledninger

34. Videnprodukter og ydelser • Første aflevering 15. december 2004 • Kravspecifikation – forslag i foreløbig udgave • Vejledning – foreløbig udgave • Notat om potentialer og barrierer (strateginotat) • Afprøvning på 2 byggeprojekter og evaluering • 3 workshops og formidling i løbet af projektforløbet • Sidste aflevering december 2006 • Afslutningsrapport med afprøvningsresultater og endelig udgave af kravspecifikation og vejledning

35. DACaPo’s vision • En digital byggeproces, hvor samtlige processer fra bygherrens behovsformulering til bygningsforvaltningen er digitalt forankrede (digital livscyklus for et enkelt byggeri) • Feedback fra FM som udgangspunkt for planlægning af nyt byggeri (sammenhængende digitale livscykler i byggesektoren) • Fra enkelt ”loop” til dobbelt ”loop” læring

36. DOBBELT ”LOOP” LÆRING

37. Tak for opmærksomheden! Spørgsmål og kommentarer? Afslutning