Arbejdsmiljøregulering - reformens baggrund, intentioner og realiteter

1. Arbejdsmiljøregulering- reformens baggrund, intentioner og realiteter Anders Kabel, Arbejdsmiljørådgiverne Selskab for Arbejdsmiljø, IDA, december 2007

2. Udgangspunktet primo 1970’erne • Arbejdsmarkedspolitiske konflikter om arbejdsmiljøforholdene • Krav om skrappere grænseværdier • Krav om tættere myndighedskontrol • Krav om strengere straffe • Erhvervssygdomsbegrebet under pres

3. Mere nuancerede forståelser gennem 1980’ne • Stigende fokus på virksomhedernes egenindsats og mindre på myndighedskontrol og materielle regler • Politisk vanskeligt at regulere virksomhedsinterne arbejdsprocesser • Gryende forståelse for at arbejdsmiljøpåvirkninger kan ikke altid reguleres ved hjælp af entydige grænseværdier – fx. stress, EGA, tunge løft, ulyk-kesrisiko mv. • Det virksomhedsinterne samarbejde anses for en garant for egenindsatsen

4. Udvikling af refleksive reguleringsformer • Sikkerhedsrepræsentanter • Sikkerhedsorganisation • Arbejdsmiljøledelse og -certificering • Arbejdsmiljøplanlægning og -koordinering • Arbejdsmiljøuddannelse • Arbejdspladsvurdering • Ekstern rådgivning (BST)

5. De nordiske erfaringer influerer på EU-regule-ringen i 1990’erne EF-rammedirektivet: • Krav om forebyggelse • Krav om egenindsats – arbejdspladsvurdering • Krav om medarbejderinddragelse • Krav om adgang til arbejdsmiljøfaglig viden

6. EU-reguleringen ændrer karakter omkring 2000 • Arbejdsmiljø bliver et beskæftigelsespolitisk aspekt • Mere fokus på stress, ældre/yngre, kvinder, atypisk arbejde, arbejdstid mv. • Stigende interesse for arbejdsmiljøledelse og certifi-cering • Arbejdsmarkedets organisationer skal gøres mere ansvarlige gennem ”soft law”-regulering

7. Nyliberale politik fra 2001 – udgangspunkter for arbejdsmiljøreguleringen • Vægt på erhvervslivets udfoldelsesmuligheder • Myndighedsfokus rettes mod de ”allerværste” arbejdsgivere • Der indføres et nyt reguleringsniveau ved side af arbejdsmiljølovens – ”prioritering” • Væk fra ”arbejdsmiljø-missionærerne” (SiR og BST) • Individgørelse af ansvaret for arbejdsmiljøet – ar-bejdsgiveransvaret lettes • Retssikkerhed og regelklarhed bliver nøgleord

8. Nyliberale politik fra 2001 - paradigmeskiftet Før Nu Stimuleres Fredes Kan og vil Lovlig Støttes Vil men kan ikke Jages Ulovlig Straffes Hverken kan eller vil Virksomhederne Virksomhederne

9. Nyliberale politik fra 2001 - mekanismer • BST-pligt baseret generelt på branchetilhør gøres til et hovedproblem • Rådgivning skal være behovsbestemt • Myndighedsopgave at afgøre hvilke virksomheder, der skal tvinges til rådgivning • Alle virksomheder skal screenes af At • Rådgivningen rettes mod lovliggørelse af påpegede konkrete problemer • Al rådgivning derudover bliver frivillig • Synliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø-standard med smileys

10. Nyliberal politik fra 2001 - arbejdsmiljørådgivning

11. Forventninger til rådgivningen efter 2005- og realiteterne • Folketinget forventede ca. 5.500 rådgivningspåbud pr. år og en ressourceindsats på ca. 300 mio. kr. • Arbejdstilsynet afgav kun ca. 2.100 påbud med en samlet ressourceindsats på < 35 mio. kr. • Screeningen fandt ikke de psykiske og ergonomiske problemer på arbejdspladserne • De store virksomheder gik fri – de har orden i APV • Den fastlagte påbudspraksisforudsatte at At kunne give påbud til APV-kvalitet – det kan man ikke! • Indholdet af rådgivningen var ikke sikret – ingen læring til virksomhederne

12. Velfærdsreformen 2006 • Forebyggelsesfond: 350 mio. kr. årligt til støtte af virksomhedsinterne forebyggelsesaktiviteter • Arbejdstilsynet skal give procesvejledning • Arbejdstilsynet skal give udvidet vejledning om psy-kisk arbejdsmiljø og bevægeapparatbelastninger • At-NFA-konsortium om psykisk arbejdsmiljø • Indsatser i nedslidningstruede brancher

13. Serviceeftersynet i 2007 • Ny tilsynsmetode – sammenhæng mellem screening-tilsyn-reaktion • Mulighed for tilpasning af tilsynsmetoder til særlige brancher fx bygge- og anlæg • Skærpede krav til APV-kvalitet • Nye former for rådgivningspåbud • Krav til indholdet af rådgivningen • Mere ergonomi, støj og ulykkesfare udløser rådgivnings-påbud – samt fx ATEX og PSS • Der skal afgives § 21 udredningspåbud om psykisk arbejdsmiljø • Smiley-ordningen revideres

14. Hvordan gik det så efter serviceeftersynet i 2007? Efter 7 måneder med indkøringsproblemer: • Ca. 1000 rådgivningspåbud • Kun 13 § 21-påbud om udredning af psykisk arbejds-miljø • Rådgivning ved ulykkesfare, kemi og ergonomi, men ikke ved støj, psykiske eller formelle overtrædelser • Meget få klager over rådgivningspåbud < 3 % • Stor kritik af At-udredninger af psykisk arbejdsmiljø • Screeningsmetoden fungerer ikke indenfor bygge og anlæg: kun ca. 30 % udtages til efterfølgende tilsyn

15. Trepartsaftalen om kvalitetsreformen 2007 • Fokus på uddannelse, ledelse, sygefravær og trivsel • 4 x 10 mio. kr. til tilskud til rådgivning i de offentlige virksomheder • 8 x 25 mio. kr. til information om god praksis

16. Hvor er vi på vej henad? • Bred forligskreds bag arbejdsmiljøindsatsen • Myndighedsindsatsen er den grundlæggende regu-leringsmekanisme • Rådgivning kan sikres gennem påbud og støtte gen-nem Forebyggelsesfonden til konkrete projekter • Ingen sikring af virksomhedernes adgang til arbejds-miljøfaglig kompetence - §12 er fortsat ikke straf-sanktioneret • Ingen diskussion om de aktuelle og fremtidige ar-bejdsmiljøproblemer overhovedet kan reguleres med regler og formelle kontrolsystemer • Øget politisk interesse for fravær og rummelighed som led i beskæftigelsespolitikken

17. Det er baggrunden for den diskussion vi gerne vil have med jer her i dag Vi vil gerne konfrontere: • en juridisk vinkel • en politisk vinkel • de praktiske erfaringer med hinanden Vi ville gerne have haft en myndighedsvinkel med, men Arbejdstilsynet ønskede ikke at deltage i drøftelsen på dette møde