V kstacceleration hvor meget hvorfra og hvordan carl johan dalgaard
Download
1 / 20

Vækstacceleration: Hvor meget, Hvorfra og Hvordan? Carl-Johan Dalgaard - PowerPoint PPT Presentation


  • 83 Views
  • Uploaded on

Vækstacceleration: Hvor meget, Hvorfra og Hvordan? Carl-Johan Dalgaard. Vækst, Produktivitet og konkurrenceevne CEPOS konference 15.11.2011. Tre hovedbudskaber Det muliges kunst: Max + 0.9% point p.a. over 10 års periode Fokusområde: International handel

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Vækstacceleration: Hvor meget, Hvorfra og Hvordan? Carl-Johan Dalgaard' - chandelle-daria


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
V kstacceleration hvor meget hvorfra og hvordan carl johan dalgaard

Vækstacceleration: Hvor meget, Hvorfra og Hvordan?Carl-Johan Dalgaard

Vækst, Produktivitet og konkurrenceevne

CEPOS konference15.11.2011


  • Tre hovedbudskaber

  • Det muliges kunst: Max + 0.9% point p.a. over 10 års periode

  • Fokusområde: International handel

  • Policy indsats: Liberalisering af handel med tjenester



  • Afgørende kilde til aggregeret vækst: Aggregeret TFP (fx Caselli, 2005, Handbook); drives af entry/exit & selektion (fx Lentz & Mortensen, Ec’trica, 2008)

  • Konsekvens af introduktion af ny viden. I overvejende grad skabes de nye ideer uden for landets grænser: Teknologi overførsel

  • Vækst acceleration kræver øget/hastigere teknologi overførsel


  • Afvigelse fra trend niveau; Teknologisk catch-up

  • Kan principielt set påvirkes. Men hvor meget i DNK’s tilfælde?

  • Trend vækst; tekniske fremskridt

  • Ringe, eller ingen, kontrol; givet fra ”verdens-markedet” (global innovation/ FoU)


20-25 % 2010):


  • Antag fuld konvergens: (y*-y) = log(1.25) 2010):

  • Skøn for empirisk niveau på f: 0.02-0.05

  • Maksimal vækstacceleration: 0.4% p.a. – 0.9% p.a. i gennemsnit over 10 års tidshorisont.

  • Er det empirisk muligt eller ren fiktion?


1. Ikke 2010): et konjunktur fænomen: 80% af accelerationerne øger BNP p.c. niveau med 25% eller mere ifht. forudgående indkomst ”tinde”.

1.0 (min); 3.3 (max)

2. 97% af disse accelerationer i rige lande som Danmark tillader konvergens mod USA.


  • Bundlinje 2010)::

    • En vækstacceleration, der tillader konvergens mod USA i indkomst per capita over en 10 års periode, er erfaringsmæssigst muligt

    • MAX vækstacceleration: 0.9% point (gns over 10 år)

      • Kræver fuld konvergens til USA niveau i produktivitet

      • Hastig konvergens process



Easterly et al., JME, 1993; Prichett, WBER, 2000; Hausmann, Pritchett & Rodrik, JOEG, 2005; Jones and Olken, ReStat, 2008; Jerzmanovski , JDE, 2006; Cuberes & Jerzmanovski , EJ, 2009; Jerzmanovski, 2011.

Vækstaccelerationernes anatomi

Fokusområder for policy


  • Vækst Pritchett & Rodrik, JOEG, 2005; Jones and Olken, ReStat, 2008; Jerzmanovski , JDE, 2006; Cuberes & Jerzmanovski , EJ, 2009; Jerzmanovski, 2011.brud. Robuste fund: vækst brud (+) forbundet med øget samhandel og TFP acceleration

  • Ikkeen ”efterspørgselshistorie”: exp + imp, ikke exp - imp.

  • Konsistent med positiv effekt af øget international interaktion på output og TFP niveau (Frankel & Romer, AER, 1999; Alcalá og Ciccone, QJE, 2004; Andersen and Dalgaard, JOEG, 2011)

  • Bundlinje: International handel. Men med hvad?


  • Del 3: Hvorfra? Pritchett & Rodrik, JOEG, 2005; Jones and Olken, ReStat, 2008; Jerzmanovski , JDE, 2006; Cuberes & Jerzmanovski , EJ, 2009; Jerzmanovski, 2011.

  • Svar:

  • Service sektoren;

  • liberalisering af handel med tjenester


  • Et par nyttige fakta: Pritchett & Rodrik, JOEG, 2005; Jones and Olken, ReStat, 2008; Jerzmanovski , JDE, 2006; Cuberes & Jerzmanovski , EJ, 2009; Jerzmanovski, 2011.

  • Over det lange sigt (1950 -): Konvergens i produktivitet indenfor OECD

  • Denne konvergens er i overvejende grad drevet af konvergens indenfor service (fx Bernard og Jones, AER, 96; Inklaar og Timmer, MD, 09). Her har ”catch-up” historisk fundet sted.

  • Fra midten af 1990’erne: Vækstacceleration i USA, drevet af service. (Tripplet og Bosworth, 2004)

  • Fra midten af 1990’erne: Divergens i produktivitet mellem Europa (herunder Danmark) og USA


Timeproduktivitet DNK/USA,

Markedsmæssig service

Timeproduktivitet DNK/DEU,

Markedsmæssig service


  • Spørgsmålet BNP i 1900, såvel som i dag (fx Dalgaard, NØT, 2010). Aldeles afgørende for catch-up.: Hvad er dét USA har kunnet (for nylig) indenfor service som Europa (herunder Danmark) ikke kan?

  • Siden 2000 er 2/3 af den globale vækst kommet fra service sektoren (Mishra et al, 2011, WB wp). USA bedre til at udnytte dette potentiale?

  • Tjeneste handel: Naturligt fokusområde

  • Bemærk: 1) Øget handel er ofte forbundet med acceleration; 2) Rigeligt konvergens potentiale vis-a-vis USA (+20%).

  • Policy?


  • Hvor står Danmark når det gælder BNP i 1900, såvel som i dag (fx Dalgaard, NØT, 2010). Aldeles afgørende for catch-up.reguleringen af service handel?

  • Francois og Hoekmann om handelsrestriktioner på service handel (JEL, 2010, p. 662): “…the indexes […] also point to generally higher restrictions in developing countries than in the OECD. At the same time though, some OECD countries (Australia, Canada, and Denmark, for example) have restrictions comparable to the averages prevailing in major developing country economies.” (min fremhævelse)


  • Sidste bundlinje BNP i 1900, såvel som i dag (fx Dalgaard, NØT, 2010). Aldeles afgørende for catch-up.

  • Policy : Regulering af tjenestehandel (dog næppe nok … Vi ved for lidt om sektorens behov, fx behov i retning af uddannelsestyper etc.)

  • Målsætning: Øget international handel (IM+EX); primært via tjeneste eksporten

  • Handel Driver TFP vækst via selektion (ny viden; konk.)



ad