Ukrudtsstriglingens effekter p dyr planter og ressourceforbrug sept 2003 dec 2006
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 30

Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006) PowerPoint PPT Presentation


  • 82 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006). Miljøstyrelsens pesticidforskningsmidler. Institutioner og projektansvarlige. DMU: Peter Odderskær, Chris Topping og Marianne Bruus Pedersen KVL: Jesper Rasmussen DJF: Tommy Dalgaard

Download Presentation

Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006)

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Ukrudtsstriglingens effekter p dyr planter og ressourceforbrug sept 2003 dec 2006

Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006)

Miljøstyrelsens

pesticidforskningsmidler


Institutioner og projektansvarlige

Institutioner og projektansvarlige

  • DMU: Peter Odderskær, Chris Topping

    og Marianne Bruus Pedersen

  • KVL: Jesper Rasmussen

  • DJF: Tommy Dalgaard

  • AU: Mogens Erlandsen


Baggrund og form l

Baggrund og formål

  • Med baggrund i handlingsplanen for nedbringelse af pesticidforbruget (Pesticidplan 2004-2009)har det været dette projekts primære formål at belyse de faunamæssige, dyrkningsmæssige og økonomiske konsekvenser, der er knyttet til mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

  • Gennem felteksperimenter og modellering at kvantificere direkte og indirekte effekter af ukrudtsstrigling på udvalgte indikatorer.


Udvalgte indikatorer 1

Udvalgte indikatorer 1

  • Sanglærke

    • (pot. udsatte, bestandstilbagegange)

  • Løbebille (Bembidion lampros),

  • Edderkop (tæppespinder, Erigone atra)

    • (talrige, udsatte, generalist prædatorer (“nyttedyr”), vigtige fugle-fødeemner .)


Udvalgte indikatorer 2

Udvalgte indikatorer 2

  • Jordlevende mikroartropoder (springhaler og mider) og regnorme

    • (struktur og funktion af jordøkosystem, vigtige fødeemner for generalist prædatorer )

  • Ukrudt og høstudbytte

    • (vigtig for fauna, effektivitet af striglinger og indvirkning på udbytter/økonomi

  • Landbrugets ressourceforbrug

    • (samlet energiforbrug)


Metoder 1

Metoder 1

  • 1 Pilotdel (Effekter på kunstige reder med æg?)

  • 2 Eksperimentel del (økologisk vårhvedemarker)

    Effekter på:

    • a) lærkereder (naturlige, + kunstigt anlagte),

    • b) jordlevende dyr (springhaler, mider, regnorme),

    • c) ukrudtsbiomasse,

    • d)plantebestand og

    • e) høstudbytte


Metoder 2

Metoder 2

  • 3 Modelleringsdel

    • sammenligning af effekterne ved at anvende strigling i stedet for herbicidanvendelse i et generaliseret sædskifte fra konventionel malkekvægbedrift

      • samlede reelle effekter over i tid og rum

    • sammenligning af effekterne ved at anvende strigling i stedet for herbicidanvendelse i monokulturer med enten vårbyg eller vinterhvede

      • rene isolerede eller opbyggede effekter


Metoder 3

Metoder 3

  • 4 Systemanalysedel

    • samlede energiforbrug sammenlignes for:

      • konv. malkebrug

      • konv. svinebrug

      • konv, plantebrug

      • øko. malkekvæg

    • ekstra dieselforbrug forbundet med mekanisk ukrudtsbekæmpelse

    • standardiserede sædskifter

    • der anvendes både strigling, stubharvning, radrensning, og skrælpløjning samt ændret sædskifte for svine- og plantebedrifter


Eksperimentelle unders gelser fors gsarealer

Eksperimentelle undersøgelser- forsøgsarealer

Markforsøg:

2x2 storparceller

Striglet i 2004

Ustriglet i 2004

Striglet i 2004

Keglehøj

Ustriglet i 2004

Ustriglet i 2005

Krovang

Striglet i 2005

Striglet i 2005

Ustriglet i 2005


Eksperimentelle unders gelser blokfors g 2x4 blokke af 4 parceller

Eksperimentelle undersøgelser- blokforsøg (2x4 blokke af 4 parceller)

Ukrudt, afgrøde,

mikroartropoder, regnorme

12 x 12 m


Resultater kunstige reder 1

Resultater – kunstige reder 1

NaturligKunstig


Resultater kunstige reder 2

Resultater – kunstige reder 2


Resultater kunstige reder 3

Resultater – kunstige reder 3


Resultater kunstige reder 4

Resultater kunstige reder 4

Redetab

2. strigling: 73% (04 + 05)

3. strigling: 65%(04), 79% (05)

Samlet: 72,4%


Resultater naturlige reder 1

Resultater - naturlige reder 1

Udsatte for strigling:

2. strigling: 2 reder

3. strigling: 3 reder

Samlet redetab: 3 reder, 60%


Resultater naturlige reder 2

Resultater - naturlige reder 2

  • Ingen forskelle på:

  • tidspunkt og periode for redebygning og æglægning

  • ruge- og ungeperiode

  • antal æg,

  • udfløjne unger pr. rede og pr. ynglepar

  • antal redeforsøg pr. par


  • Resultater jordlevende dyr regnorme springhaler og mider

    Resultater – jordlevende dyr(regnorme, springhaler og mider)

    • Regnormene blev ikke påvirket, og vil sandsynligvis ikke påvirkes af striglinger i vårhvede på lerjord.

    • Springhaler og mider blev kun påvirket minimalt, og vil sandsynligvis kun i minimalt omfang påvirkes i vårhvede på lerjord.

    • Resultaterne vedr. regnorme og mikroleddyr vil sandsynligvis også gælde for lignende afgrøder, mens mere usikkert, om forholdene vil være anderledes på lettere og mere sandede jordtyper.


    Resultater ukrudt og h studbytte

    Resultater – ukrudt og høstudbytte

    • Kun den første strigling (der blev ikke udført blindstrigling) havde effekt på ukrudt og afgrøde.

    • Bekæmpelseseffekten på 33 % var lavere, end hvad der normalt kan opnås ved ukrudtsstriglinger.

    • Strigling reducerede udbyttet med 6 % i begge år. (optimering: kun én blindstrigling og kun én opfølgende ukrudtsstrigling).


    Resultater modelsimuleringer l rke basis kv g scenarie

    Resultater – modelsimuleringer (lærke) (basis/kvæg - scenarie)

    • Ingen af de udførte striglinger (hhv. 3 og 2 i vårbyg og vinterhvede) havde under standard dyrkningsbetingelser på kvægbedrifter havde nogen negative effekter på de målte variabler for sanglærkens vedkommende

      • total population

      • total antal unger

      • klægnings-, udflyvnings- og ynglesucces

      • mortalitet af reder m/u æg og unger


    Resultater modelsimuleringer l rke

    Resultater – modelsimuleringer (lærke)

    Den årlige totale bestand af sanglærke i eksperimentelle simuleringer med vårbyg monokultur (fjerde og sidste strigling (d. 10/5) er forsøgsmæssigt udsat til hhv. d. 20/5 og d. 30/5).


    Resultater modelsimuleringer l rke1

    10/5

    Gennemsnitlige årlige tab af reder m/u æg eller unger ved strigling i vårbyg foretaget d. 20. maj (3.strigling udsat 10 dage)

    Resultater – modelsimuleringer (lærke)

    30/5

    Gennemsnitlige årlige tab af reder m/u æg eller unger ved strigling i vårbyg foretaget d. 30. maj (4.strigling udsat 10 dage)


    Resultater modelsimuleringer l bebille og edderkop

    Resultater – modelsimuleringer (løbebille og edderkop)

    • Alle ukrudtsstriglinger - om end i varierende grad afhængig af striglingstidspunkt og afgrøde - påvirker overlevelsen af edderkoppen Erigone atra og løbebillen Bembidion lampros negativt.

    • Effekten mindst ved tidlige forårsstriglinger, men samlede effekt af tre eller fire striglinger medføre alvorlige negative påvirkninger af bestanden af disse edderkopper og løbebiller.

    • I det undersøgte ’kvægscenarie’ reducerer ukrudtsstriglingerne bestanden af begge arter med ca. 20 %.


    Resultater ressourceforbrug 1

    Resultater – ressourceforbrug 1

    • Ukrudtsstriglinger kan udføres uden betydelige påvirkninger af energiforbrug og dækningsbidrag.

    • En "ren" mekanisk ukrudtsbehandling (inkl. kvikharvning, skrælpløjning og radrensning) kan resultere i en stigning i dieselforbruget på op til 10 %, og en forøgelse af det samlede energiforbrug på 1-3%.


    Resultater ressourceforbrug 2

    Resultater – ressourceforbrug 2


    Resultater ressourceforbrug 3

    Resultater – ressourceforbrug 3

    • Med den nuværende teknik vurderes strigling ikke at være et realistisk alternativ til herbicider på konventionelle bedrifter, men alene et supplement, hvis der ikke foretages gennemgribende afgrøde- og sædskiftemæssige justeringer


    Konklusion anbefalinger

    Konklusion/Anbefalinger

    • Hovedkonklusionerne for de modellerede arters vedkommende er, at de negative konsekvenser ved ukrudtsstrigling i kornafgrøder kan reduceres ved:

      • - ikke at udføre mere end to striglinger i vår- kornafgrøder (blindstrigling + èn efterfølgende strigling) ikke senere end ca. 30 dage efter såning

      • - ikke at udføre striglinger i vinter-kornafgrøder om efteråret, og kun at udføre èn forårsstrigling inden ca. midten af april, hvis vejrforholdene tillader det


    Perspektivering

    Perspektivering

    • Supplement til herbicidbehandling - herbicider anvendes ikke hvert år eller kun, hvor der optræder en særlig stor ukrudtspulje, eller er problemer med ’aggressive’ ukrudtsarter.

      • eks. miljøfølsomme områder (eks. vandindvindingsområder), hvor man samtidig ønsker en rationel dyrkningsform

    • Ønsker om at sikre en praksis for markstrigling, som i videst mulige omfang tager hensyn til naturen på markfladen.


    Tak til f lgegruppens medlemmer

    Tak til følgegruppens medlemmer

    • Peter Sandøe(Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole),

    • Poul Henning Petersen(Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret),

    • Jørn Kirkegaard og Lene Gravesen(Miljøstyrelsen)

    • Kristian Kristensen (Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum),

    • Niels Lindemark(Dansk Planteværn),

    • Pernille Kaltoft og Mette Jensen(Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Systemanalyse),

    • Peter Esbjerg, Søren Navntoft og Anne-Mette M. Jensen(Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole),

    • Jens Erik Ørum(Fødevareøkonomisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole),

    • Bo Svenning Petersen(Orbicon),

    • Jørgen Eivind Olesen, Bent J. Nielsen, Lise Nitrup Jørgensen og Egon Noe(alle Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum).


    Og en stor tak til projektdeltagerne

    Og en stor tak til projektdeltagerne:

    • Tore Kroier og Peter Lange (DMU-VIBI)

    • Martin Holmstrup, Elin Jørgensen, Mette Thomson, Karsten Tværmose Andersen og Zdenek Gavor,(DMU-TERI)

    • Jens B. Kjeldsen (DJF)

    • Christian Bugge Henriksen og Sherow Raza(KVL)


    Mange tak for opm rksomheden

    Mange tak for opmærksomheden


  • Login