1 / 16

Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar 2013 - Inklusion i grundskolen

Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar 2013 - Inklusion i grundskolen. Fra Ministeriet for Børn og Undervisning. 2010: 5,6 % segregeres: 84.000 elever får specialundervisning – 33.000 i specialklasser og specialskoler 30 % af folkeskolens samlede udgifter går til specialundervisning

celina
Download Presentation

Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar 2013 - Inklusion i grundskolen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar 2013 - Inklusion i grundskolen

  2. Fra Ministeriet for Børn og Undervisning • 2010: 5,6 % segregeres: 84.000 elever får specialundervisning – 33.000 i specialklasser og specialskoler • 30 % af folkeskolens samlede udgifter går til specialundervisning • En stor del af de elever, der segregeres, kan med en mere hensigtsmæssig indretning og udnyttelse af folkeskolen også modtage undervisning inden for rammerne af den almindelige undervisning i folkeskolen. • DK udskiller dobbelt så mange elever som Sverige • Ikke en spareøvelse: • Kommunerne forventes at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til en generel styrkelse af den almindelige undervisning • Regeringens målsætninger: • 96 pct. skal være inkluderet i 2015 (i dag er det 94,4) • elevernes trivsel skal fastholdes

  3. Hvordan arbejder vi centralt i DH med inklusionsbegrebet? • Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder • Fra rummelighed og integration til inklusion. • Tilstedeværelse, deltagelse, læring, oplevelse(fagligt, socialt, personligt). • Fra parallelle systemer til inklusion • Inklusion er ikke et fysisk/geografisk begreb, men netop et ”mindset”. • Inklusion handler om respekt for mangfoldighed; om at se, møde og interagere med hinanden. Det er en forudsætning for at ændre ”mindsettet” • ”ind i øje – ind i sind” • Hvordan forstår I inklusionsbegrebet?

  4. Et grundlæggende begreb i Handicapkonventionen • Artikel 3 – Generelle principper, der handler om at fuld og effektiv deltagelse og inklusion i hele samfundslivet. • Artikel 19 – Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundslivet. • Artikel 24 – Uddannelse –et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer

  5. Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NIVE) Definition af inklusion: • Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. • Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionernes bestræbelser for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere.

  6. Matrix definition

  7. Inklusion i skolen som politisk tema i lokalafdelingerne i 2013 • www.handicap.dk/tema-2013/tema-3 • Hvordan kan I arbejde med inklusion i grundskolen i DH-Vallensbæk? • Afholde et lokalt dialogmøde? Sætte inklusion på dagsordenen i Handicaprådet? Afholde en ”Skolernes handicapdag/inklusionsdag”? Gøre inklusion til overordnet tema for kommunens handicappris i 2013?

  8. Inklusion er rigtigt, men vanskeligt. Der er mange udfordringer… • Forældre til børn med og uden handicap er bekymrede. • Vores udgangspunkt er, at inklusion begynder ”fra neden”, men der sker også flytninger af ældre elever fra specialskoler til almenskoler. • Får børnene, der fremover skal gå i almenskolen den støtte og hjælp som de har behov for? • Bliver de udfordret på det rette faglige niveau? • Kommer de til at deltage i klassens sociale fællesskab på lige fod med de øvrige elever? • Hvilke lokale udfordringer ser I, i Vallensbæk?

  9. Spørgsmål til diskussion I • Hvordan kan man understøtte større åbenhed ift. handicap i skolen? • Hvad er vigtigt at vide for forældre og børn? • Hvad skal der til for at skabe gode venskaber mellem børn med og uden handicap?

  10. Spørgsmål til diskussion II • Hvordan ser den ideelle inklusionsproces ud? • Hvordan kan forældre bidrage til at styrke inklusion i skolen? • Hvordan kan børn understøttes i at agere inkluderende? • Giv gode eksempler på, hvad der skal til, hvis det skal lykkes

  11. Spørgsmål til diskussion III • Hvilken rolle spiller specialskoler i en fuldt ud inkluderende skole? • Hvordan kan man tænke inklusion ind i regeringens kommende folkeskolereform og tanker om heldagsskole? • Fagligt løft for alle • Udtrætning, behov for pauser • Øget fravær pga. sygdom… • Er det ok, at nogle får mere undervisning end andre?

  12. Inklusion og specialskoler • Der vil fortsat være behov for specialiserede tilbud til de elever, der ikke har bedst af at blive inkluderet i de almene skoletilbud, som de ser ud pt. • Derfor skal det samtidig sikres, at de specialiserede skoler ikke drænes for viden, ressourcer og kvalitet. Også for elever på specialiserede tilbud skal inklusion indtænkes.

  13. De vigtigste forhold at ændre ift. inklusion: • Mødet • Aktiviteterne • Respekten • Alle skal være med. Det er en forudsætning for at skabe ligeværdig og ligestillede relationer og samvær.

  14. Danske Handicaporganisationers projekt: ”Skolens fællesskab er for alle”. • Formål: Bidrage til en frugtbar inklusionsproces gennem holdningsafdækning, holdningsbearbejdning og inddragelse af de bekymrede stemmer • Vi informerer, udbreder kendskab til gode eksempler på god inklusionspraksis, og giver konkrete værktøjer til at kunne agere inkluderende i hverdagen

  15. Indsatser i projektet • Indsats over for børnene • Børnenes vinkel på inklusion i projektet • Lokale aktiviteter • Aktiviteter i medlemsorganisationerne

  16. Hvad gør vi i projektet for at overkomme udfordringerne? • Går i dialog • Synliggør gode erfaringer • Giver guides/praktiske anvisninger på god inklusionspraksis • Positive budskaber

More Related