18. Ledighed

1. 18. Ledighed 0. Siden sidst… nyt indslag… • Grundig hjemmeopgave-gennemgang (15 afleveret): • Læs hjemmeopgaven igennem sammen på klassen • Reformulerede spørgsmål på baggrund af jeres svar • Gennemgang på tavle af centrale grafer til opg. (udlever) • Sammenfatning af de vigtigste kommentarer • Ubesvarede spørgsmål hos nogen af jer • Råd • 3 slides fra sidste gang • Ledighed (fagtermen for arbejdsløshed) • Checkspørgsmål…nyt indslag • Learning outcome/konklusion • Eksamensopgave

2. 1. a Hjemmeopgave a) Redegør på (et) økonomisk-teoretisk grundlag for samspillet mellem den danske valutakurs- og pengepolitik. b) Antag, at Den Europæiske Centralbank nedsætter de toneangivende renter.. [1] Diskutér hvad der kan begrunde en sådan rentenedsættelse. [2] Redegør for de forventede virkninger på: - inflation, - vækst i BNP, - beskæftigelse - offentlig budgetsaldo og - valutakurs i Eurozonen [dvs. for dem alle fem]

3. 1.a Hjemmeopgave 2. Redegør, ved hjælp af økonomisk teori for, hvordan et negativt efterspørgselschok påvirker prisniveau og arbejdsløshed. I besvarelsen ønskes en redegørelse for effekten på [1] kort og [2] lang sigt og [3] der ønskes en diskussion af hvilke økonomisk-politiske redskaber, der kan tages i anvendelse for at modvirke de negative effekter [på efterspørgsel og ledighed] [Er det her i Danmark?] 3. Redegør for eksternalitetsbegrebet, og giv eksempler på såvel positive som negative eksternaliteter.

4. 1. b. Reformulerede spørgsmål • A. Redegør overordnet for, hvordan den danske fastkurspolitik spiller sammen med den danske rentepolitik (hvordan samvirker de to politikker?). • A. Vis v.hj.a. en graf, hvordan et negativt makroøkonomisk chok påvirker ledighed og prisniveau og redegør for de bagvedliggende årsagssammenhænge. Redegør for, hvad der sker på såvel kort sigt som lang sigt. B. Diskuter hvordan der på kort sigt kan etableres fuld beskæftigelse gennem den økonomiske politik (dvs. modvirk konsekvenserne af chokket).

5. 1. b. Reformulerede spørgsmål • a. Redegør udførligt for eksternalitets-begrebet (evt. v.hj.a. en graf) herunder hvad det er eksternt i forhold til. b. Angiv eksempler på såvel positive og negative eksternaliteter (husk at skelne mellem, hvad der har været, og hvad der stadig er en eksternalitet). c. Forklar, hvorfor og hvornår eksternaliteter kan betegnes som enten positive og negative eksternaliteter.

6. 1. d. Sammenfatning af de vigtigste kommentarer 1. Efterspørgselschok – et makrobegreb (dvs. økonomien som et hele) 2. Det lange sigt i opgave = overlade løsningen til markedskræfterne. 3. Pengepolitik = kort rentepolitik = som har et fast forhold til ECB’s korte rente = glem pengemængden og den lange rente 4. ’Økonomisk teori’ = teoretiske årsagssammenhænge og grafer (sidstnævnte forventes af censor, god til ’alt andet lige’ og som huskeliste og startsted). Jeg straffer jer ikke for ikke at have dem med – belønner hvis med og bruges ordentlig. I skal kun kunne ’huske’ eller tænke jer frem til de mest centrale grafer

7. 1. e. Ubesvarede spørgsmål • Hvad er den offentlige budgetsaldo? Forskellen mellem det offentliges udgifter og indtægter (ikke noget at gøre med handelsbalancen) • Hvad er ekspansiv finanspolitik? Overordnet – mindske indtægter – øge udgifter. • Hvad består udgifterne af? Hovedposter: • Indkøb af varer og tjenester fra det private • Udgifter til løn til personale • Offentlige investeringer • Behøver NB at gøre noget (aktivt) for at holde den danske valutakurs der, hvor den er lige nu? Gør NB noget (passivt) lige nu?

8. 1. f. Råd • Svar ud fra lærebogen og slides (ikke andre lærebøger) • Brug registreret og find eksempelvis ’demand shocks’ -> aggregate demand shocks • Brug opgaverne til at finde de centrale steder på slides og i lærebogen og repeter – ikke lig eksamen – retter opgaverne, som om I ikke havde adgang til lærebogen og slides • Hvad er formålet med det svar, jeg har lavet? En bruttoliste – problemet med jeres opgaver er mere fejl end mangler – så check jeres fejl og se, hvordan jeg svarer. • En 50 % opgave tager 2 timer at udarbejde • Karakterer: 4,6 i snit: 6 x 7, 8 x 4, 2 x 2 og 1 x 0

9. 2.1 Hvordan har fastkurspolitikken reduceret inflationen? • Ved flydende valutakurser kan relativt høje lønkrav, der skader konkurrenceevnen’, løbende opvejes af en depreciering af valutaen (og det sørger markedskræfterne for ifølge teorien) • Faste valutakurser betyder, at højere lønkrav -> højere priser -> lavere efterspørgsel indenlandsk og eksport ned -> øget ledighed -> disciplinerende ift. lønkrav -> efterhånden lavere inflation • Faste kurser betyder også, at man importerer lavinflation fra lavinflationslande, der indgår i fastkurssamarbejdet, og styrker valutakursen ift. højinflationslande med flydende valutakurser -> importerer ikke deres inflation fuldt ud (fordi deres varer bliver billigere pga. den stærkere danske krone) [flød sammen = ret fast kurs]

10. 2.2 Hvorfor ikke et inflationsmål på 0 %? • Alternativt bud p. 563-564 • Hver gang inflationen blev højere end 0, skulle man presse lønningerne ned gennem en øget ledighed – tager tid og smertefuld • Lettere med en mild inflation • Jeg frygtede i sin tid en ECB, der ville hæve renten, hver gang inflationen blev større end 2 % (ikke helt ubegrundet – i øjeblikket undlader ECB at sænke renten pga. for høj inflation)

11. 2.3 Hvad er sammenhængen mellem pengemængden og inflation? • Bogens pointe er, at en øget inflation øger efterspørgslen efter penge. Hvis centralbanken imødekommer (’akkommodere’) denne efterspørgsel ved at øge pengemængden, så muliggør den en øget inflation. Ved at holde en fast pengemængde vil en øget rente og en øget ledighed langsomt presse lønningerne og dermed priserne ned igen (hvilket på længere sigt får ledigheden ned igen). I den forstand er det ifølge bogen ændringer i pengemængden, der skaber inflationen. • I det danske tilfælde vil pengemængden tilpasse sig den øgede efterspørgsel efter penge. Her er den korte rente fast. Den lange rente vil formentlig øges ved en øget inflation og på den måde være med til at holde igen på inflationen – teori/praksis

12. 3. Ledighed Læs kapitel 25 – godt, i den lette ende og virkelighedsnært – strukturer og institutioner frem for bare makroøkonomi = mere virkelighedsnært = tættere på detaljer frem for abstrakte makro-størrelser 1. Hvorfor kommer ledighedskapitlet efter inflationskapitlet? 2. Hvad betyder ’countercyclical aggregate demand policies to cure uemployment’ (p. 567) = keynesiansk efterspørgselsstyring/demand management (’makro’).

13. 3. Ledighed 3. Hvem er de ledige? • Lavtuddannede 4-5 gange så udsat (skill bias) • Unge frem for gamle • Kvinder frem for mænd • Mange langtidsledige i EU • Fyrede frem for frivillig afgang = ufrivillig arbejdsløshed [vits!]

14. 3. Ledighed 4. Hvorfor har vi ledighed? Der er mange årsager: • Konjunkturer • Strukturer (mis-match) • Søgeledighed • Frivillig ledighed (hvordan måler man den? Hvordan forholder den sig til A-C?) - A og B ufrivillig ledighed

15. 3. Ledighed 5. Hvad kan ændre ledighedsniveauet? • Udbudschok • Efterspørgselschok • Permanens (eller vedholdenhed) • Strukturudviklingen (som påvirker udbuddets og efterspørgslens sammensætning – makro – handler om den samlede størrelse af udbud og efterspørgsel).

16. 3. Ledighed 6. Hvilke omkostninger har en høj ledighed? • Tabt produktion • Personlige omkostninger • Ledighed skaber yderligere ledighed -> mere a. og b.

17. 3. Ledighed 7. Hvad er konjunkturledighed? Ledighed, der opstår, når konjunkturerne vender og efterspørgslen svigter. Forskellen mellem den faktiske ledighed og ledigheden ved Y*. 8. Hvad er årsagen til konjunkturledighed? Som sagt svigtende efterspørgsel -> overudbud af arbejdskraft ->

18. 3. Ledighed 9. Hvorfor kan markedskræfterne ikke fjerne konjunkturledighed? Fordi lønningerne ikke er fuldt fleksible (fortolkningen af Keynes – han lagde vægt på at lavere lønninger -> lavere eftersp. -> cementerer ledigheden) ”If the labour market had fully flexible wage rates, the wages would fluctuate to keep quantity demanded equal to quantity supplied” (p. 573)

19. Arbejdsløshed i et enkelt (single) arbejdsmarked med stive/træge lønninger (Sticky Wages) S0 Wage rate w’2 w0 w’1 D2 D0 D1 0 q1 q’1 q0 q2 q’2 [i]. Quantity of labour

20. 3. Ledighed 10. Hvorfor er lønningerne ’stive’? • Flerårige kontrakter • Hvis lønnen sænkes under lavkonjunktur => dårligere arbejdskraft • Høj løn => større effektivitet <= incitament til at arbejde effektivt og angst for fyring. Arbejdsgiver færre omkostninger til kontrol. Efficiency wage teorien. • Insider-outsider teorien – decentral løndannelse sker ud fra virksomhedens situation – ikke samfundets = insider har en interesse i at holde outsidere ude… (arbejdsmarkedsbidrag afhængig af ledighedens størrelse…) Arbejdsmarkedet (og de ledige) kan ikke selv løse ledighedsproblemer

21. 3. Ledighed? 11. Hvad betyder de institutionelle forhold for løndannelsen? Mange institutionelle forhold (skattesystem, dagpengesystem osv.), men ift. løndannelse især vigtig med (se skema). Større forskelle på ledighed mellem konjunkturer end inden for en konjunkturer = institutionelle ændringer og langsigtseffekter af større chok Hvor er DK i skemaet?

22. 3. Ledighed 12. Hvad er søgeledighed? Kaldes også friktionsledighed – eller transitorisk ledighed. Der er tale om midlertidig ledighed, medens man søger nyt arbejde – der er tale om en kort overgang (transition), og årsagen til at der er sådanne pause, skyldes ’friktioner’ på arbejdsmarkedet – at man ikke bare uden videre kan gå fra et job til et andet

23. 3. Ledighed 13. Hvad er strukturledighed? Sammensætning af efterspørgslen ændrer sig => ændring i sammensætning af efterspørgslen efter arbejdskraft (struktur = ’indre opbygning’). Ved ’struktur’ på arbejdsmarkedet forstås: - kvalifikationer, typer af beskæftigelse, industrier og geografi. - dvs. ændringer i efterspørgselsmønstret medfører ændringer i krav til kvalifikationer, der opstår ny typer af jobs, der sker skift mellem og forskellige vækst i industrier, og beskæftigelsen kan flytte geografisk.

24. 3. Ledighed Alt det kan medføre ’mis-match’ – at der er opstår et misforhold mellem lokalisering og kvalifikationer for arbejdskraften ift. virksomhedernes efterspørgsel og geografiske placering. Strukturledigheden øges, når strukturforandringerne er hurtigere end strukturtilpasningen…

25. 3. Ledighed 14. Hvad er ligevægtsledighed? Søgeledighed plus strukturledighed. Svarer til den ledighed, der er i Y* - dvs. den potentielle produktion – den maksimale produktion, der kan produceres på lang sigt ved den givne ligevægtsledighed. Kan ligevægtsledigheden nedbringes, vil Y* stige.

26. 3. Ledighed 15. Hvad er NAIRU? Er et andet ord for ligevægtsledighed, idet en lavere ledighed end det vil få inflationen til at accelerere (Non-Acc…). Omtales ofte som strukturledighed, men inkluderer altså også søgeledighed.

27. 3. Ledighed 16. Hvad påvirker NAIRU’ens højde? (Hæve/sænke) • Demografi -> ændrer arbejdsstyrkens sammensætning • Hysteresis (effekten kommer en tid efter årsagen – arbejdsevnen og kvalifikationer undergraves af ledighed) • Strukturforandringer • Arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet – påvirker arbejdsvillighed og søgeintensitet • Forskellen mellem det arbejdsgiveren giver i løn og det lønmodtageren får i hånden efter skat -> lønpres = øget ledighed

28. 3. Ledighed 17. Hvordan reduceres konjunktur-ledigheden? Ekspansiv finans- og pengepolitik (ved flydende valutakurser). Ved faste kurser – kun finanspolitik.

29. 3. Ledighed 18. Hvordan reduceres strukturledigheden/-NAIRU’en? • bremse strukturændringer (støtte tilbagegangsindustrier) • aktiv tilpasning til strukturændringer – bl.a. gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik (tilpasse kvalifikationer, øge mobilitet osv.) • Reagere hurtigt på dyk i ledighed for at undgå vedholdende ledighed og hysteresis (herunder tvungent arbejde i det offentlige) • Lavere dagpenge og kun i en kort periode (flexicurity??)

30. 3. Ledighed 18. (fortsat) • Løntilskud til private virksomheder • Arbejdsmarkedsreformer – svæk insider-outsider og have central løndannelse frem for decentral (institutionelle forandringer – sværere – tager længere tid) • Generelt: målrettet frem for generelle virkemidler

31. 4. Checkspørgsmål • Forklar forskellen på cyklisk (konjunktur), søge. og strukturledighed. • Er NAIRU det samme som strukturledighed? • Hvad er ligevægtsledighed? (Hvorfor kaldes det ligevægtsledighed?) • Hvorfor er det vigtigt, om ledighed er frivillig eller ufrivillig? (Hvad tror du generelt, at den er/har været i DK?) • Hvor stor er den frivillige arbejdsløshed i Danmark? Den ufrivillige?

32. 4. Checkspørgsmål 5. Hvordan forklarer teorien om ’efficiency wage’, at lønningerne ikke automatisk falder under en recession? • Hvordan mindsker man: - konjunkturledigheden? - strukturledigheden? - søgeledigheden? - den frivillige arbejdsløshed? 8. Hvad bestemmer NAIRU’ens størrelse?

33. 5. Learning outcome/konklusion 1. Ledighed kan opdeles i konjunktur., søge- og og strukturledighed. 2. Ligevægtsledighed = søge- og strukturledighed 3. Ændringer i efterspørgslen skaber ledighed, fordi lønnen ikke tilpasser sig tilsvarende (er ’sticky’ – træg) 4. Ligevægtsledighed skyldes friktioner, strukturændringer og dagpengesystemet

34. 5. Learning outcomes/konkl. 5. Ekspansiv finanspolitik kan reducere konjunkturledigheden (pengepolitikken?) 6. Stramning af dagpengesystemet, aktiv arbejdsmarkedspolitik og ændringer i lønforhandlingsinstitutioner (overenskomstsystemet) kan reducere ligevægtsledigheden

35. 6. Eksamensopgave Opg. 1, p. 94, aflever senest torsdag, d. 7.2.08 (eller i dag). Gennemgår diverse opgaver næste gang. Hjemmeopgavesæt 2: d. 14.2., kl. 7.30.